Markederne i Asien er langt større, vækstraterne er højere, og adgangen til investeringer nærmer sig hastigt amerikanske niveauer. For de fleste startups er det imidlertid langt mere kompliceret at forsøge sig i lande som Kina, Indien eller Japan. For hvordan skal man gå til værks?

Det er præcis den problemstilling, der er baggrunden for projektet Innovation Lab Asia. TechBBQ, som arrangerer et stort årligt træf i København for startups og investorer, som i år løber af stablen 18.-19. september, er gået sammen med Asia House, en organisation, der støtter forbindelsen mellem erhvervslivet i Danmark og Asien, om at kortlægge innovationsmiljøerne i Asien for at gøre det lettere for danske startups at forsøge sig derude.

Igennem det seneste år har Innovation Lab Asia rejst rundt mellem de asiatiske tech-hotspots i ni storbyer i syv lande. Her har de samlet viden om mulige investorer, samarbejdspartnere, acceleratorprogrammer og makerspaces (fysiske rum, som er indrettet til, at man kan arbejde med innovation, kreativitet og produktion).

Danske iværksætteres blinde internationale vinkel

Den store årlige analyse Global Entrepreneurship Index sammenligner iværksættermiljøerne i 137 lande på forskellige parametre. På mange områder ligger de danske startups særdeles flot, og som helhed er Danmark det sjettebedste land i verden at være iværksætter i. Der er et højt uddannelsesniveau, en entreprenant kultur, en høj grad af støtte, et højt niveau af innovation og let adgang til investeringer.

Men på ét punkt er de danske iværksættere gået helt bag af dansen: internationalisering. Af en mulig score på 100 får Danmark karakteren 39. Til sammenligning ligger Sverige på 82, Estland på 66 og Finland på 65.

”Danske iværksættere har svært ved at arbejde internationalt. Danske startups søger måske til Sverige, Norge eller England, og nogle gange helt til Silicon Valley. Men Asien er slet ikke på landkortet. Der er stort set ingen danske startups i Asien,” konstaterer Peter Johansen, der er projektleder for Innovation Lab Asia.

På det område er vores nordiske nabolande langt bedre, og det er i høj grad blevet tydeligt under arbejdet med at kortlægge mulighederne i Asien:

”Særligt Estland og Finland har i mange år gjort et stort arbejde for at skabe kontakter og åbne døre for deres startups i Asien. Vi ser også mange norske og svenske startups i Asien,” fortæller Peter Johansen.

Investeringer og samarbejder er hovedattraktionen

Markederne i Asien er enorme. Kina har over 1,4 milliarder indbyggere, mens Indien har over 1,3 milliarder indbyggere. Og deres økonomiske vækstrater er to til tre gange så høje som de vestlige økonomiers.

Men efter Peter Johansens mening er det ikke nødvendigvis markedsmulighederne, der gør Asien interessant for danske startups:

”Ja, Indien har enorme problemer med vand, og inderne kunne have stor nytte af fødevareteknologi, men problemet er, at danske startups generelt er for små til at gå ud og tage de muligheder. Vi gør os ingen illusioner om, at en lille dansk startup pludselig kan gå ud og scale i ekstrem grad på det indiske marked.”

I stedet koncentrerer Innovation Lab Asia arbejdet om at finde punkter, hvor startups relativt let og hurtigt kan få udbytte af at engagere sig i Asien.

”Hvor kan man finde store mængder data til at træne AI-algoritmer? I Indien. Hvis man skal bruge hjælp til at lave hurtige prototyper og fremstilling, så er det Shenzhen. Vil man teste smart city-løsninger, kan man gøre ­det i Taiwan,” siger Peter Johansen.       

”Vi forsøger at finde konkrete kroge, som danske startups kan hægte sig op på, så det ikke bliver et luftkastel af muligheder men meget operationelt. Vi kan hjælpe dem ved at fortælle, hvem de skal snakke med, og hvor der er organisationer, de kan arbejde med.”

Særligt fokus på Shenzhen og Japan

Innovation Lab Asia arbejder med en toårig støtte på 4 millioner kroner fra Industriens Fond. Det første år er gået med at afdække muligheder og udpege nyttige kontakter meget bredt. I det kommende år vil man i stedet zoome ind på to områder, hvor man mener, at mulighederne for danske startups er særligt store: fremstilling og prototyping i Shenzhen i det sydlige Kina og sundhed og medicinsk udstyr i Japan.

”Shenzhen er den globale fabrikshal, de kan sætte alverdens komponenter sammen hurtigt og billigt – men man er nødt til at have de rigtige kontakter, også for at undgå at blive kopieret,” fortæller Peter Johansen.

I Shenzhen vil Innovation Lab Asia arbejde sammen det store lokale makerspace Troublemaker, der er startet af tre europæere, og med nHack, et nordiskejet venturekapitalselskab, der tager startups igennem acceleratorforløb og hjælper dem med at komme i gang i Kina til gengæld for en andel i virksomheden.

I Japan er der mange investorer, der vil sætte penge i udvikling inden for sundhed og medicinsk udstyr, og mange af dem kigger mod danske og nordiske virksomheder, der i forvejen har et godt ry i Japan, fortæller Peter Johansen.

Han peger særligt på byen Fukuoka i det sydvestlige Japan. Byen, der er på størrelse med København, har en række gode støtteprogrammer, der skal tiltrække startups, også fra udlandet. Derfor kan Fukuoka være et bedre sted at starte end Tokyo for en lille virksomhed, der vil etablere sig i Japan.

Systemet bag danske Asien-eventyr

Der er et helt lille økosystem af organisationer, der på forskellige måder hjælper danske virksomheder med deres aktiviteter i Asien, men de er mest rettet mod etablerede virksomheder, og ikke specifikt fokuseret på behovene hos startups.

Der er en hel del samarbejde på tværs blandt de danske organisationer i Asien. Innovation Lab Asia arbejder blandt andet sammen med Innovation Centre Denmark i Seoul om at knytte kontakter mellem maritime startups og investorer i Korea og Danmark, og man arbejder sammen med Copenhagen Capacity om at opbygge kontakter blandt investorer i Japan.

Generelt mener Peter Johansen dog, at det ville give god mening at arbejde på nordisk niveau med støtten til startups:

”I Asien skelner man ikke så meget mellem de nordiske lande. Vi har det samme ry for kvalitet og gode løsninger, og vi har mange af de samme spidskompetencer, for eksempel inden for ældrepleje. De nordiske lande er også blevet mere interessante, i takt med at handelskrigen har gjort forholdet mellem USA og Kina dårligere. Der er ingen grund til, at vi hver især banker på de samme døre,” mener Peter Johansen.