Et grønt og globalt gummieventyr

Hvis Danmark skal lykkes med at skabe et grundlag for mere grøn vækst og bæredygtigt forbrug, er forretningsmænd som Bent A. Nielsen helt uundværlige.

Han har grundlagt Viborg-virksomheden Genan, der er specialiseret i at genanvende bildæk. Hvis alle brugte bildæk i verden blev genanvendt efter Genans metode, ville man kunne reducere den samlede globale industris udledning af CO2 med 1 pct., ligesom det vil generere betydelige indtægter og en række miljøfordele. Virksomhedens målsætning er at kunne genanvende hvert 10. af alle verdens kasserede bildæk inden 2020.

Da prisen på naturgummi er steget fra 1.500 til 6.000 dollar pr. ton de sidste 2 år, er stadig flere producenter begyndt at vise interesse. I marts indgik Genan en aftale med dækgiganten Pirelli, der i fremtiden vil bruge virksomhedens genbrugsmateriale i produktionen af nye dæk. Herudover bruges Genan-gummi til bl.a. asfalt, kunstgræsbaner og belægning på legepladser. Siden den første fabrik åbnede i Viborg i 1990, er Genan ekspanderet til bl.a. Tyskland. I 2013 åbner en gigantisk fabrik i Houston, Texas, hvor man fremover vil genbruge 100.000 ton bildæk.

“Det hele handler om at lave et genbrugsprodukt, der er så godt, at det kan erstatte det jomfruelige produkt. Det kunne man også gøre på andre områder, hvis myndighederne turde bruge lovgivning og afgifter som målrettede værktøjer,” siger Bent A. Nielsen.

Han er, som han selv udtrykket det, “ingen romantiker”. Han er først og fremmest forretningsmand. Fra midten af 1970’erne og frem til 2002 var han producent, grossist og detailhandler af bildæk, som han solgte over hele Europa med et sådant talent, at han i 2002 kunne sælge Viborg Gruppen til Michelin-koncernen for 2,2 milliarder kr.

Allerede tilbage i slutningen af 1970’erne begyndte han at interessere sig for genbrug af først og fremmest det kostbare gummi i de mange nedslidte bildæk. Den daværende oliekrise havde sendt gummiprisen på himmelflugt, og Nielsen, der havde en fortid i avisbranchen, hvor man genbruger papir, gik stædigt i gang med at finde ud af, hvordan man kunne splitte bildækkenes 67 pct. gummi, 18 pct. stål, 14 pct. tekstil og 1 pct. slutaffald fra hinanden.

Ifølge Bent Nielsen er det afgørende for skabelsen af grøn vækst, at private virksomheder og offentlige myndigheder arbejder sammen. Han har selv i flere omgange fået økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen, bl.a. til forundersøgelser og bygning af sin første fabrik. Det er imidlertid ikke så meget den økonomiske støtte, som det detaljerede samarbejde med myndigheder og lovgivere, der for alvor har banet vejen for Genans succes.

Dette samarbejde førte i 1995 til indførelsen af en pantordning på salg af bildæk. Dermed kom der økonomi i at få dækkene samlet ind. Samtidig stillede man krav til eksempelvis renheden af de produkter, der kommer ud af en genanvendelsesvirksomhed. Genan havde dog gerne set, at myndighederne havde stillet så præcise krav, at slutproduktet umiddelbart kunne erstatte det jomfruelige produkt.

“Det handler om, at lovgivningen og infrastrukturen til indsamling og oparbejdning af et givent materiale skal passe sammen 100 pct. Hvis ikke loven virker, risikerer man at stå med en fabrik uden råvarer. Hvis ikke fabrikken kan klare opgaven, kan myndighederne ikke komme af med indsamlede genbrugsprodukter,” siger Bent A. Nielsen.

Han har ikke kun flyttet bjerge af bildæk, men også holdninger hos politikere og myndigheder i Danmark og siden i Europa, sådan at der kunne komme økonomi i at genanvende de brugte bildæk. Ud over dækpanten indførte Danmark i 1995 forbud mod at brænde eller deponere bildæk. I 2006 fulgte EU op med at forbud mod deponering, uden dog at forbyde afbrænding. Derfor brænder Tyskland og Storbritannien i dag omkring halvdelen af deres brugte bildæk, som er blevet en billig – men miljøbelastende – energikilde for eksempelvis cementindustrien.

Dette portræt er en del af den strategiske analyse om Danmarks grønne muligheder. Læs hele analysen her.