Et internet i to hastigheder

Fremtidens internet har flere hastigheder. Der  skal være et krybespor med adgang for alle og en overhalingsbane med forrang for de betalende. Sådan lød opfordringen fra to af verdens største selskaber på området, softwaregiganten Google og teleselskabet Verizon, mandag sidste uge.

Myndighederne har valgt at stikke hovedet i busken i stedet for at tage stilling til det principielle spørgsmål om fremtidens teknologiske infrastruktur.

I dag er der ingen lovgivning på området, og sigtet med udspillet er at påvirke kommende regler i USA. Men problemstillingen er nøjagtig den samme i Europa og Danmark: Der er ikke plads nok på internettet til at undgå kødannelser, når man på én gang skal flytte de enorme mængder data, der  gør, at vi alle kan maile, surfe, chatte, høre radio og se tv, når vi har lyst.

Derfor mener Google og Verizon, at for eksempel tv-stationer skal have mulighed for mod betaling at springe foran i datakøen for at undgå, at deres udsendelser hakker over skærmen.

Kritikerne advarer mod, at det vil kvæle små innovative virksomheder, og favorisere etablerede, pengestærke firmaer som for eksempel Google, der har finansielle muskler til at tryne de små i nettets vigtigste disciplin: hastighed. Som teleselskab vil Verizon have en ny, lukrativ indtægtskilde med det todelte internet.

De forsvarer sig med, at det kun er det mobile internet, der skal deles i to, men kritikerne svarer, at det mobile internet står til at overtage det faste nets rolle inden for få år.

Fra Washington til Bruxelles og Christiansborg hylder politikere det åbne internet med lige adgang for alle. Men på begge sider af Atlanten er der et stykke fra ord til handling. I Danmark er en ny telelov på vej. Men udkastet nøjes med at slå fast, at IT- og Telestyrelsen kan lave regler på området, hvis der skulle gå hen og blive brug for det.