Gode ideer efterlyses. Regeringen har brug for alle input til at skaffe nogle flere milliarder kroner i pengekassen.

Den er nødt til at slagte hellige køer og gennemføre drastiske reformer, hvis den skal have penge nok til at finansiere alle sine planer om at sænke skatten, forbedre kernevelfærden og skabe mere vækst og større velstand.

Regeringens økonomiske 2025-plan, der fremlægges efter sommerferien, kommer til at udstikke retningen for de politiske prioriteringer mange år ud i fremtiden og definere det økonomiske råderum. Den bliver også en afgørende test for Lars Løkke Rasmussens styrke som statsminister og sammenholdet i blå blok. Han udtrykker det selv på denne måde:

”Jeg kan allerede høre, at der er nogle, der siger, at den her plan bliver helt afgørende for regeringens fremtid. Og var det så bare det! Men i virkeligheden er det langt mere alvorligt. Den her plan bliver afgørende for Danmarks fremtid,” sagde Løkke i Folketingets spørgetime i sidste uge.

Regeringens konvergensprogram afslører, at der ikke er mange kroner i finansministerens pengekasse. Det økonomiske råderum er blot på 10 milliarder kr. frem mod 2020. Det er ikke i nærheden af at kunne finansiere det stigende antal ældre og flygtninge, sikre bedre ældrepleje og behandling på sygehusene samt sænke skatten både i bunden og i toppen.

Samtidig bliver finansminister Claus Hjort Frederiksen rendt på dørene af mange forskellige, der vil have dækket deres udgifter. Der skal skaffes milliarder af kroner til at finansiere de nye kampfly. Borgmestrene er godt og grundigt trætte af regeringens sparekniv – det omstridte omprioriteringsbidrag på ca. 2,4 milliarder kr. om året – som de vil have afskaffet. De mange asylansøgere dræner også statskassen. Og regeringen skal finde ud af, hvordan den vil finansiere omlægningen af PSO-afgiften, der lige nu indbringer ca. 8 milliarder kr. om året.

Nogle finansieringskilder er lettere end andre. Regeringen vil formentlig kunne samle bredt flertal for at fortsætte den regulering af folkepension og andre overførsler, som Thorning-regeringen lancerede i sin skattereform.

Regeringen har heller ikke kalkuleret med en ekstra indtægt fra den nye trepartsaftale om integration. Hvis det lykkes at indfri målet om at sende folk hurtigere i job, kan det indbringe ekstra milliarder.

”Vi vil gerne lave om på det historiske svigt, der har været, hvor vi har accepteret, at folk er gået rundt i Danmark i årevis som flygtninge og har ligget samfundet til last med en erhvervsfrekvens på 30 pct. For hvis vi bare kunne få det op på det niveau, der er blandt ikke-vestlige folk i Danmark generelt, kunne vi frigøre 2,5 milliarder kr.,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Mandag Morgen er dykket ned i Løkkes værktøjskasse for at finde nogle af de realistiske reformer og andre initiativer, han kan sætte i værk til efteråret for at skaffe ekstra økonomisk råderum.

Senere på pension

Løkke kan spare milliarder af kroner ved at hæve pensionsalderen hurtigere end planlagt.

Virkeligheden har overhalet politikernes masterplan. Danskerne lever væsentlig længere, end de forudså, da de besluttede, hvor gamle folk skal være for at blive folkepensionister. Og det koster nu på statens bundlinje.

Politikernes plan bygger på, at folk i snit er på pension i 14,5 år. Men den stigende levealder betyder, at folk vil være på pension i endnu flere år. Det koster milliarder af kroner til både folkepension og tabte skatteindtægter.

Beregninger foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening viser, at Lars Løkke og Claus Hjort næsten kan få bugt med underskuddet på den offentlige saldo mange år ud i fremtiden, hvis de hæver pensionsalderen hurtigere end planlagt.

Hæver de f.eks. pensionsalderen gradvis til 72 år med virkning fra år 2040 – og ikke som de planlagte 70 år – vil det øge de offentlige finanser med 24 milliarder kr. og samtidig betyde 89.000 flere beskæftigede. Se figur 1.

Løkke bedyrer ganske vist, at regeringen ikke har nogen ”aktuelle planer for nærværende” om at hæve pensionsalderen. Men den slags formuleringer skal man ikke lade sig narre af. En plan kan være under udarbejdelse i Finansministeriet og dukke op efter sommerferien. Både finansminister Claus Hjort og Venstres finansordfører, Jacob Jensen, luftede i sidste uge i Ekstra Bladet tanker om at sætte pensionsalderen op.

Det vil indebære, at folk må indstille sig på at skulle arbejde længere, inden de kan gå på pension. Og som Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen ridser udfordringen op:

”Vi ved godt, hvem det her kommer til at gå hårdest ud over. Det er de mennesker, som har en kort uddannelse eller slet ingen uddannelse. Det er de mennesker, som har et hårdt fysisk arbejde. Det er kasseassistenten, mureren, sosu’en og stilladsarbejderen. Det er dem, der risikerer at komme til at gå direkte fra arbejdsmarkedet til en sygeseng.”

Boligskatten er i spil

Regeringen åbner en dør på klem for at ophæve fastfrysningen af boligskatten.

Både danske og internationale økonomer har talrige gange opfordret Danmark til at droppe skattestoppet på boliger. Foreløbig er budskabet prellet af på et stort flertal af politikerne. Men måske er regeringen nu ved at skifte holdning.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har åbnet en dør på klem for at ophæve fastfrysningen af boligskatten. ”Det er et forhandlingsspørgsmål”, som han har udtrykt det i Børsen. Venstre lovede ellers under valgkampen at frede skattestoppet frem mod 2025. Løkke forsøgte endda at så tvivl om, hvorvidt Socialdemokraterne også ville frede boligskatten.

Men regeringen kaster sig direkte ud i et politisk minefelt, hvis den agter at ophæve fredningen af boligskatten. Den vil med garanti blive anklaget for løftebrud. Vennerne i blå blok – Liberal Alliance og de konservative – er også lodret imod. Lavere boligskat er hjerteblod for begge partier. Siden skattestoppet på boliger blev vedtaget i 2002, skønnes det at have kostet staten over 80 milliarder kr. Et tab, der bare vokser år for år. Se figur 2.

I forvejen arbejder regeringen på et nyt og mere præcist system for ejendomsvurderinger, der ligger til grund for boligbeskatningen. Det nye system forventes at være klar til efteråret. Om regeringen vil benytte anledningen til også at gøre op med skattestoppet på boligbeskatningen efter 2020, må tiden vise.

En regning på 140 milliarder

Færre skal være på offentlig forsørgelse, flere forsørge sig selv, og der skal skabes flere private arbejdspladser.

Danmark budgetterer i år med at bruge ca. 140 milliarder kr. til offentlig forsørgelse af personer i den arbejdsdygtige alder. Man behøver ikke at have læst økonomi for at regne ud, at det er en kæmpe udfordring for landets fremtidige vækst og velstand.

Regeringen vil måles på, at færre er på offentlig forsørgelse, at flere forsørger sig selv, og at der bliver skabt flere private arbejdspladser. Det vil også blive et pejlemærke i 2025-planen. Hvordan det præcis skal ske, svæver fortsat i det uvisse. De foreløbige reformer af bl.a. kontanthjælp og dagpenge har kun øget arbejdsudbuddet minimalt.

Kort før Jørn Neergaard Larsen blev beskæftigelsesminister sidste år, nåede han at lancere en stor plan om at øge beskæftigelsen i Danmark med 85.000 personer. Dengang vidste den daværende adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening ikke, at han nogle uger senere blev hevet ind som magtfuld minister i Løkkes nye regering.

Som DA-direktør var Jørn Neergaard Larsen fortaler for et helt nyt forsørgelsessystem med færre ordninger end i dag og generelt lavere ydelser. Han ville bl.a. lave en reform af førtidspension og fleksjob med lavere satser, en revurdering af nuværende førtidspensionister og flytte administrationen af førtidspension væk fra kommunerne til en central myndighed under staten. Reglerne om sygedagpenge skulle også strammes op, satserne sænkes og perioden på sygedagpenge kortes ned.

Forslagene står stadig højt på DA’s ønskeseddel. Både Jørn Neergaard Larsen og den øvrige del af Venstres top er også stærkt inspirerede af skiftende svenske regeringers vidtgående beskæftigelsesreformer, der på bare syv år resulterede i næsten 200.000 færre på offentlig forsørgelse. De kommende måneder vil vise, hvor mange af Jørn Neergaard Larsens oprindelige forslag til reformer, der bliver ført ud i livet.

Den gyldne pensionsfinte

Straksbeskatning af danskernes ratepensioner vil vende minus til plus på de offentlige budgetter mange år frem i tiden.

Finansministeren kan på nogle områder minde om Joakim von And og hans enorme pengetank.

Danskerne har gennem årene sparet over 3.000 milliarder kr. op i pension. Denne astronomiske pensionsformue har været fradragsberettiget ved indbetalingen, men skal til gengæld beskattes ved udbetalingen. Landets kassemester sidder derfor på en guldåre af kommende skatteindtægter.

Regeringen kan ændre beskatningen af danskernes ratepensioner, så de fremover beskattes ved indbetalingen og ikke længere ved udbetalingen som i dag. Det vil give så massive skatteindtægter i milliardklassen, at det vil vende et stort minus til plus på de offentlige budgetter mange år frem i tiden. Det viser beregninger foretaget af de økonomiske vismænd. Se figur 3.

De advarer ganske vist om, at en så kraftig forbedring af den danske økonomi med flere milliarder på saldoen nu og her kan friste politikere til at bruge flere penge, end godt er, på f.eks. skattelettelser, så pengene vil komme til at mangle til kommende generationer.

Skiftende regeringer har gennem årene skaffet finansiering ved at bruge forskellige pensionsfinter. Senest finansierede Helle Thorning-regeringen en stor del af sin skattereform i 2012 ved at fremrykke skatten på kapitalpensioner. De kommende måneder vil vise, om Lars Løkke og Claus Hjort har en ny pensionsfinte i ærmet.

Politisk thriller om pensionsformue

En pensionsreform skal mindske gruppen af folk uden opsparing og få flere folk til at trække sig senere tilbage.

En af de store politiske gysere til efteråret er den nye pensionsreform. Det bliver også en slags eksamen for regeringen, hvor den risikerer at måtte tage kvælertag på hellige mærkesager som ældrecheck og pensionstillæg.

Optakten har mildest talt ikke været prangende for regeringen. Tværtimod. Den gav sin pensionsreform så høj prioritet, at den ikke havde tid til at vente på, at en ekspertkommission havde kulegravet området. Derfor blev kommissionen lukket. Siden udskød regeringen så selv pensionsreformen til efteråret, hvor eksperterne alligevel skulle være færdige. Derved slap regeringen for at skulle tage stilling til en række ubehagelige og kontroversielle anbefalinger fra eksperterne.

Men nu fanger bordet. Og to store udfordringer venter.

For det første skal reformen få bugt med de mange mennesker uden egen opsparing til alderdommen. Denne såkaldte restgruppe skønnes at udgøre knap 500.000 og omfatter især folk på overførselsindkomst samt selvstændige. Se figur 4.

For det andet er der de såkaldte samspilsproblemer, da mange forskellige lovgivninger griber ind i hinanden. Det betyder, at folk med relativt lave indkomster har mindre tilskyndelse til at spare op og til at trække sig senere tilbage, fordi de ikke får høje fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, i modsætning til folk, som f.eks. betaler topskat.

Vælger regeringen en kontroversiel løsning i form af tvungen pensionsopsparing – som f.eks. Cepos har foreslået – vil der ikke længere være brug for ældrechecken eller de særlige pensionstillæg. Det kan samtidig øge tilskyndelsen til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet for mange danskere, da det bedre kan betale sig at spare op.

Begge dele vil aflaste de offentlige udgifter. Men det er også fyldt med politisk sprængstof.

Flere opgaver til private

Ny, offensiv plan kan sende flere kommunale og statslige opgaver, såsom plejehjem og politi, ud til private virksomheder.

Lars Løkke Rasmussen elsker at koge komplicerede udfordringer ned til simple oneliners egnet til tv. Et af hans favoritudtryk er, at ”det offentlige skal køre længere på literen”.

Det kan indbefatte, at flere private firmaer skal drive plejehjem og løse andre klassiske velfærdsopgaver. Mere turbo på effektiviseringen af den offentlige sektor og salg af statslige selskaber kan også blive aktuelt.

Regeringen vil til efteråret lancere konkrete måltal for, hvor mange offentlige opgaver der skal være konkurrenceudsatte. Oprindelig skulle planen være lanceret her i foråret. Men den er udskudt til efter sommerferien. Til gengæld vil den også komme til at omfatte mål for statens – og formentlig også regionernes – opgaver.

Før valget sidste år mente Venstre selv, at der kunne hentes 1,5 milliard kr. årligt ved at øge konkurrenceudsættelsen. De kommende måneder vil vise, hvor store ambitioner regeringen nu har på dette område.

DI foreslår, at 45 pct. af alle de egnede offentlige opgaver bliver udsat for konkurrence i 2025. Det kan være lige fra it-opgaver til private vagtværn, der hjælper politiet. Og står det til nogle af vennerne i blå blok – Liberal Alliance og Konservative – skal der skrues kraftigt op for ambitionerne.

Liberal Alliances økonomiske 2025-plan bygger på, at den offentlige sektor kan effektiviseres med mindst 10 pct. uden at forringe servicen.

”Hvis bare alle kommuner gør det lige så godt som de bedste kommuner her i landet, som f.eks. Frederiksberg, er der 29 milliarder kr. at hente i effektiviseringer uden at forringe serviceniveauet overhovedet. Det er penge, der ligger lige til at samle op,” siger partiets leder, Anders Samuelsen. Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, anfægter dog partiets vurderinger af det økonomiske potentiale.

De konservative vil sætte fart på privatiseringen af en række statslige selskaber som TV 2 og Danske Spil. Alene salget af disse to selskaber, anslår partiet, vil indbringe 5 milliarder kr. Indtægterne fra statens salg skal bruges til at oprette en fremtidsfond, som Folketingets partier hvert år kan dele penge ud fra – til at styrke Danmarks vækst og konkurrenceevne.

Byggerier for milliarder udskydes

Letbaner, motorveje og skoler. Offentlige byggerier bliver aflyst eller sat på standby.

Regeringen droppede allerede sidste år en letbane i Aalborg. Samme skæbne overgik byggeriet af nye motorveje i Nordsjælland. Og senest er der skabt ny usikkerhed om fremtiden for en letbane gennem hovedstadsområdet.

Hver gang har det affødt et ramaskrig fra vrede borgmestre og borgere. Men det er bare begyndelsen. Nye aflysninger og udskydelser af planlagte anlægsprojekter er på trapperne for milliarder af kroner.

De offentlige investeringer er for øjeblikket på deres højeste niveau i tre årtier. Det blev skruet i vejret under den økonomiske krise for at få sat mere gang i beskæftigelsen. Men en del byggerier blev forsinkede. Og derfor topper det nu – på et tidspunkt, hvor den private beskæftigelse allerede er steget med 80.000 personer siden slutningen af 2012. Se figur 5.

Regeringen har i forvejen ikke det store økonomiske råderum frem mod 2020. Og at den har et råderum, forudsætter endda, at de offentlige investeringer bringes ned på et mere normalt niveau. Som det hedder i regeringens nye konvergensprogram:

”Der er behov for at tilpasse de offentlige investeringer i de kommende år til det finansierede niveau. Tilpasningen af de offentlige investeringer er en forudsætning for det beregnede råderum til andre prioriteringer.”

Milliardbesparelse kan fortsætte

Skattereformen i 2012 skar toppen af en række overførsler for næsten 4 mia. kr. og kan fortsætte.

Der er mange måder at få finansieret nye skattelettelser på. En af de mere oversete milliard-gevinster i debatten indtil nu er en opfindelse, der stammer tilbage fra Thorning-regeringens skattereform fra 2012. En opfindelse, som formentlig også vil finde vej i regeringens nye 2025-plan.

Thorning-regeringen indførte sammen med Venstre og Konservative en lavere regulering af en række overførsler såsom dagpenge, kontanthjælp, efterløn samt førtids- og folkepension. Disse ydelser bliver normalt hævet en smule hvert år med den såkaldte satsreguleringsprocent – svarende til lønudviklingen.

Men i perioden frem til 2023 bliver disse ydelser ikke hævet så meget. De bliver hævet med ca. 5 procentpoint mindre end lønudviklingen. For nogle pensionister betyder det tab af tusindvis af kroner hvert år. Til gengæld styrker det de offentlige finanser med 3,8 milliarder kr. Og meget tyder da også på, at V-regeringen vil fortsætte denne ordning for at skaffe finansiering.