Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik

Gennemføres regeringens medieudspil på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Løser kulturminister Mette Bocks (LA) nye medieudspil den store, nationale kultur- og mediepolitiske udfordring, vi står over for i forhold til Google, Facebook, YouTube, Instagram, Netflix og HBO? Nej.

Kan udspillet skabe rammerne for et stærkt nationalt modspil til de internationale giganter, der i dag er massivt til stede på det danske marked, og som ryster de danske mediers og produktionsselskabers forretningsmodeller og dermed også gør den fremtidige danske indholdsproduktion og demokratiunderstøttelse fra mediernes side mere sårbar og skrøbelig? Nej.

Den udfordring kan vi ikke løse med en dansk medieaftale, siger kulturministeren. Jo. Det kunne man i det mindste have en ambition om at tage fat på. Der står ikke et eneste ord i regeringens medieudspil om at regulere de internationale spillere på mediemarkedet, så konkurrencen bliver mere fair. Ikke et ord om beskatning. Ikke et ord om investeringskrav i dansk indholdsproduktion til gengæld for de penge, som giganterne trækker ud af det danske marked. Ikke et eneste forslag til et europæisk eller nordisk initiativ på området, som regeringen vil sætte sig i spidsen for.

TIL GENGÆLD MÅ MAN SIGE OM UDSPILLET, at det er det hidtil mest markante og stringente politiske bud på at røre godt og grundigt rundt i den danske mediegryde af knopskydninger og støtteordninger til dette og hint, der er blevet udviklet igennem en lang årrække. Og det er nogle kontroversielle omprioriteringer, der er lagt op til. Det er forfriskende og modigt. Det løser bare ikke det problem, at dansk kvalitetsindhold og den for demokratiet så livsvigtige, kontinuerlige, daglige, kritiske journalistik helt uomtvisteligt vil blive underfinansieret og udfordret i de kommende år.

Det er også det mest værdipolitiske udspil længe set fra en borgerlig-liberal regering, der skærer i alt hidtil public service-finansieret produktion: 40 procent af TV 2 skal sælges fra, 33 procent af licensen til Radio24syv skal skæres væk, 20 procent af licensen til DR forsvinder om 5 år, og det samme gælder 10 pct. af licensen til de otte TV 2-regioner. Udspillet griber langt ind i DR’s kanalstruktur på tv-området og skærer to kanaler væk. Det griber også langt ind i DR-ledelsens råderum i forhold til digital strategi og placering af DR-indhold på andres platforme og distributionskanaler. Og det kommercialiserer den FM4-kanal, som Radio24syv sender på i dag, når den næste år sendes i udbud.

Det er samtidig et udspil, som åbner døren for de kommercielle medier på en række punkter og endelig – langt om længe – giver samme nulmoms-status for internetbaserede nyhedsmedier, som i dag er gældende for de trykte aviser. Men det er en illusion at tro, at et betydeligt mindre DR automatisk vil gavne de private medier. Medieudspillet sender to nye kanaler – en tv-kanal for kultur og folkeoplysning og en radiokanal på DAB til kultur og klassisk musik – i udbud. Da det kommercielle perspektiv i sådanne to udbud næppe er stort, og antallet af tilbudsgivere fra den private branche derfor er tilsvarende mindre, kræver det en pæn sum public service-penge med i udbuddet, selv om der åbnes for reklameindtægter.

Beskæringen af FM4-budgettet på godt 90 mio. kr. årligt, som Radio24syv nu modtager, er allerede fra dag ét blevet et af stridspunkterne mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Vil man fortsat have en taleradio som konkurrent til P1 – og det er som sådan Radio24syv blev født – så skal man ikke gøre sig forestillinger om et stort kommercielt potentiale. Og Radio24syv leverer trods alt for den halve pris af omkostningerne til P1. Så kan man skrue på lidt genudsendelser og slække på den meterlange liste over krav i sendetilladelsen, men det bliver stadig svært for dem, der skal deltage i et nyt udbud på FM4 i 2019, at få den forretning til at køre. Og kommer Dansk Folkeparti igennem med kravet om at flytte radiostationens hovedkvarter til Aarhus, så skal der alligevel bruges penge på en redaktion og studiefaciliteter i København. Det hænger slet ikke sammen, og det bliver under alle omstændigheder ikke den kanal, folk kender i dag, og som både politikere og lyttere ellers anser for en succeshistorie. 

EN ANDEN VOLDSOM KNAST I FORHANDLINGERNE KAN BLIVE besparelsen på TV 2-regionerne. Dels er Dansk Folkeparti indædt imod alt, hvad der går provinsen imod – det gælder også i denne sag. Dels er TV 2-regionerne verdensmestre i lobbyisme på Christiansborg, så det er intet under, at flere af regionerne er helt rolige i deres kommentarer til kulturministerens udspil. Det kommer ikke til at ske, at regionerne skal spare det, som alle andre kulturinstitutioner længe har skullet levere af besparelser, og hvad DR nu også skal levere dobbelt op på af besparelser hvert år.

Samlet set lægger udspillet op til at reducere den offentlige mediestøtte til public service for flere hundrede millioner kroner, men kulturministeren vil ikke ud med det samlede tal. Vi har ikke en indholdskrise, mener Mette Bock, men alene en krise i forhold til distribution og formidling. Men de tre ting – indhold, formidling og distribution – kan man bare ikke skille ad. Sandt er det, at offentligt ejerskab og mediestøtte ikke i sig selv borger for kvalitet, og sandt er det også, at de private, kommercielle medier leverer masser af god kvalitet – vel at mærke også med statslig støtte, men uden statsligt ejerskab. Men presset på de private mediers økonomi og kravene til finansieringen af deres teknologiudvikling kommer til at fortsætte i de kommende år, og det gør medieudspillet intet ved.

NÅR DR BLIVER 773 MIO. KR. FATTIGERE OG SKAL VÆRE ET smalt fyrtårn i stedet for en bred mediemastodont med politiske krav om at være noget for hele befolkningen, så kommer der en ændring af indholdet, erkender ministeren. Og det er faktisk hele meningen, fastslår hun, med en klar irettesættelse til DR’s ledelse, der bliver ved med at tale om, at besparelserne vil betyde et andet DR end det, folk kender. DR skal tænkes forfra, og den opgave må DR-bestyrelsen og ledelsen snarest gå i gang med. Det behøver der faktisk ikke komme noget dårligt ud af, hvis DR får tilstrækkeligt med frihed til at tage nogle modige valg. Hvad man kan frygte, er, at DR ikke får lov til at få de frihedsgrader, når public service-kontrakten mellem DR og Kulturministeriet skal udformes. Så kommer kravene om udlægning af produktion, mere regional dækning, mere for børn og unge og mere af dit og dat, hvilket ikke er hjælpsomt for et DR, der skal omdefinere sin rolle.

Derfor denne appel til kulturministeren og medieforhandlerne om hurtigst muligt at gennemføre forslaget om en ny bestyrelse for DR, der ikke er udpeget af partierne repræsenteret i Folketingets Finansudvalg, men som er sammensat efter uafhængighed og kompetencer. Den nye bestyrelse må have mandat til og en chance for at arbejde med den strategiske udfordring for DR med nytænkning af hele institutionen.

Når det gælder salget af TV 2, kan regeringen nu sætte flueben ud for det punkt i regeringsgrundlaget. I medieudspillet lægges der op til en start på salgsprocessen med frasalg af en andel på 40 procent af virksomheden. Men det forslag vinder man ikke næste folketingsvalg på, og det kan blive vanskeligt at styre, hvor ejerskabet af de 40 procent lander. Også her har regeringen en udfordring med Dansk Folkeparti, som faktisk ikke har noget ønske om at sælge den kanal, som danskerne sætter højt på popularitetslisten. 

PÅ DEN POSITIVE OPRYDNINGSLISTE I REGERINGENS MEDIEUDSPIL kan man finde, at den gamle aftale om at blande filmstøtten ind i DR’s og TV 2’s public service-aftaler forsvinder. Det har hele tiden været noget rod. En revision af den såkaldte værditestordning, der skulle bruges til at vurdere, hvornår DR og de regionale TV 2-stationer med nye tjenester med statsstøtte i ryggen bevæger sig uhensigtsmæssigt ind på områder, hvor de private medier arbejder, er absolut tiltrængt. Ordningen har slet ikke været anvendt. Og en vis omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende medier til de regionale og lokale medier forekommer også både rimelig og nødvendig. Om der er brug for mere støtte til nye medier end de allerede eksisterende ordninger giver, er dog mere tvivlsomt.

Tilbage står så forslaget om en bredere og større public service-pulje, som skal vokse fra de nuværende godt 35 mio. kr. til 220 mio. kr. i slutningen af de 5 år, som en ny medieaftale sigter efter. At puljen bliver flere hundrede millioner kroner større, gør det altså ikke til en bedre og mere administrerbar idé. Det fremgår af udspillet, at programmerne produceret under public service-puljen skal distribueres på flow-tv og streamingtjenester, og at man skal sikre sig, at det støttede indhold anvendes af borgerne, og at der opstilles måltal for det. Har det så nogen konsekvens, hvis forventningen ikke holder stik? Endelig skal ansøgerne selv finansiere 50 procent af produktionsomkostningerne, hvorefter det støttede indhold ’efter en kortere periode’ stilles frit til rådighed for borgerne. Så mange filantroper findes der nok ikke derude.

Der er masser at tage fat på med det nye, stærkt værdipolitiske medieudspil, som kulturministeren er kommet med. Det er til gengæld desværre svært at se et bredt medieforlig for sig på baggrund af udspillet. Gennemføres det på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Forrige artikel Gør DR klar til det nye medielandskab Gør DR klar til det nye medielandskab Næste artikel Hvornår skal staten være virksomhedsejer? Hvornår skal staten være virksomhedsejer?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.