Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik

Gennemføres regeringens medieudspil på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Løser kulturminister Mette Bocks (LA) nye medieudspil den store, nationale kultur- og mediepolitiske udfordring, vi står over for i forhold til Google, Facebook, YouTube, Instagram, Netflix og HBO? Nej.

Kan udspillet skabe rammerne for et stærkt nationalt modspil til de internationale giganter, der i dag er massivt til stede på det danske marked, og som ryster de danske mediers og produktionsselskabers forretningsmodeller og dermed også gør den fremtidige danske indholdsproduktion og demokratiunderstøttelse fra mediernes side mere sårbar og skrøbelig? Nej.

Den udfordring kan vi ikke løse med en dansk medieaftale, siger kulturministeren. Jo. Det kunne man i det mindste have en ambition om at tage fat på. Der står ikke et eneste ord i regeringens medieudspil om at regulere de internationale spillere på mediemarkedet, så konkurrencen bliver mere fair. Ikke et ord om beskatning. Ikke et ord om investeringskrav i dansk indholdsproduktion til gengæld for de penge, som giganterne trækker ud af det danske marked. Ikke et eneste forslag til et europæisk eller nordisk initiativ på området, som regeringen vil sætte sig i spidsen for.

TIL GENGÆLD MÅ MAN SIGE OM UDSPILLET, at det er det hidtil mest markante og stringente politiske bud på at røre godt og grundigt rundt i den danske mediegryde af knopskydninger og støtteordninger til dette og hint, der er blevet udviklet igennem en lang årrække. Og det er nogle kontroversielle omprioriteringer, der er lagt op til. Det er forfriskende og modigt. Det løser bare ikke det problem, at dansk kvalitetsindhold og den for demokratiet så livsvigtige, kontinuerlige, daglige, kritiske journalistik helt uomtvisteligt vil blive underfinansieret og udfordret i de kommende år.

Det er også det mest værdipolitiske udspil længe set fra en borgerlig-liberal regering, der skærer i alt hidtil public service-finansieret produktion: 40 procent af TV 2 skal sælges fra, 33 procent af licensen til Radio24syv skal skæres væk, 20 procent af licensen til DR forsvinder om 5 år, og det samme gælder 10 pct. af licensen til de otte TV 2-regioner. Udspillet griber langt ind i DR’s kanalstruktur på tv-området og skærer to kanaler væk. Det griber også langt ind i DR-ledelsens råderum i forhold til digital strategi og placering af DR-indhold på andres platforme og distributionskanaler. Og det kommercialiserer den FM4-kanal, som Radio24syv sender på i dag, når den næste år sendes i udbud.

Det er samtidig et udspil, som åbner døren for de kommercielle medier på en række punkter og endelig – langt om længe – giver samme nulmoms-status for internetbaserede nyhedsmedier, som i dag er gældende for de trykte aviser. Men det er en illusion at tro, at et betydeligt mindre DR automatisk vil gavne de private medier. Medieudspillet sender to nye kanaler – en tv-kanal for kultur og folkeoplysning og en radiokanal på DAB til kultur og klassisk musik – i udbud. Da det kommercielle perspektiv i sådanne to udbud næppe er stort, og antallet af tilbudsgivere fra den private branche derfor er tilsvarende mindre, kræver det en pæn sum public service-penge med i udbuddet, selv om der åbnes for reklameindtægter.

Beskæringen af FM4-budgettet på godt 90 mio. kr. årligt, som Radio24syv nu modtager, er allerede fra dag ét blevet et af stridspunkterne mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Vil man fortsat have en taleradio som konkurrent til P1 – og det er som sådan Radio24syv blev født – så skal man ikke gøre sig forestillinger om et stort kommercielt potentiale. Og Radio24syv leverer trods alt for den halve pris af omkostningerne til P1. Så kan man skrue på lidt genudsendelser og slække på den meterlange liste over krav i sendetilladelsen, men det bliver stadig svært for dem, der skal deltage i et nyt udbud på FM4 i 2019, at få den forretning til at køre. Og kommer Dansk Folkeparti igennem med kravet om at flytte radiostationens hovedkvarter til Aarhus, så skal der alligevel bruges penge på en redaktion og studiefaciliteter i København. Det hænger slet ikke sammen, og det bliver under alle omstændigheder ikke den kanal, folk kender i dag, og som både politikere og lyttere ellers anser for en succeshistorie. 

EN ANDEN VOLDSOM KNAST I FORHANDLINGERNE KAN BLIVE besparelsen på TV 2-regionerne. Dels er Dansk Folkeparti indædt imod alt, hvad der går provinsen imod – det gælder også i denne sag. Dels er TV 2-regionerne verdensmestre i lobbyisme på Christiansborg, så det er intet under, at flere af regionerne er helt rolige i deres kommentarer til kulturministerens udspil. Det kommer ikke til at ske, at regionerne skal spare det, som alle andre kulturinstitutioner længe har skullet levere af besparelser, og hvad DR nu også skal levere dobbelt op på af besparelser hvert år.

Samlet set lægger udspillet op til at reducere den offentlige mediestøtte til public service for flere hundrede millioner kroner, men kulturministeren vil ikke ud med det samlede tal. Vi har ikke en indholdskrise, mener Mette Bock, men alene en krise i forhold til distribution og formidling. Men de tre ting – indhold, formidling og distribution – kan man bare ikke skille ad. Sandt er det, at offentligt ejerskab og mediestøtte ikke i sig selv borger for kvalitet, og sandt er det også, at de private, kommercielle medier leverer masser af god kvalitet – vel at mærke også med statslig støtte, men uden statsligt ejerskab. Men presset på de private mediers økonomi og kravene til finansieringen af deres teknologiudvikling kommer til at fortsætte i de kommende år, og det gør medieudspillet intet ved.

NÅR DR BLIVER 773 MIO. KR. FATTIGERE OG SKAL VÆRE ET smalt fyrtårn i stedet for en bred mediemastodont med politiske krav om at være noget for hele befolkningen, så kommer der en ændring af indholdet, erkender ministeren. Og det er faktisk hele meningen, fastslår hun, med en klar irettesættelse til DR’s ledelse, der bliver ved med at tale om, at besparelserne vil betyde et andet DR end det, folk kender. DR skal tænkes forfra, og den opgave må DR-bestyrelsen og ledelsen snarest gå i gang med. Det behøver der faktisk ikke komme noget dårligt ud af, hvis DR får tilstrækkeligt med frihed til at tage nogle modige valg. Hvad man kan frygte, er, at DR ikke får lov til at få de frihedsgrader, når public service-kontrakten mellem DR og Kulturministeriet skal udformes. Så kommer kravene om udlægning af produktion, mere regional dækning, mere for børn og unge og mere af dit og dat, hvilket ikke er hjælpsomt for et DR, der skal omdefinere sin rolle.

Derfor denne appel til kulturministeren og medieforhandlerne om hurtigst muligt at gennemføre forslaget om en ny bestyrelse for DR, der ikke er udpeget af partierne repræsenteret i Folketingets Finansudvalg, men som er sammensat efter uafhængighed og kompetencer. Den nye bestyrelse må have mandat til og en chance for at arbejde med den strategiske udfordring for DR med nytænkning af hele institutionen.

Når det gælder salget af TV 2, kan regeringen nu sætte flueben ud for det punkt i regeringsgrundlaget. I medieudspillet lægges der op til en start på salgsprocessen med frasalg af en andel på 40 procent af virksomheden. Men det forslag vinder man ikke næste folketingsvalg på, og det kan blive vanskeligt at styre, hvor ejerskabet af de 40 procent lander. Også her har regeringen en udfordring med Dansk Folkeparti, som faktisk ikke har noget ønske om at sælge den kanal, som danskerne sætter højt på popularitetslisten. 

PÅ DEN POSITIVE OPRYDNINGSLISTE I REGERINGENS MEDIEUDSPIL kan man finde, at den gamle aftale om at blande filmstøtten ind i DR’s og TV 2’s public service-aftaler forsvinder. Det har hele tiden været noget rod. En revision af den såkaldte værditestordning, der skulle bruges til at vurdere, hvornår DR og de regionale TV 2-stationer med nye tjenester med statsstøtte i ryggen bevæger sig uhensigtsmæssigt ind på områder, hvor de private medier arbejder, er absolut tiltrængt. Ordningen har slet ikke været anvendt. Og en vis omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende medier til de regionale og lokale medier forekommer også både rimelig og nødvendig. Om der er brug for mere støtte til nye medier end de allerede eksisterende ordninger giver, er dog mere tvivlsomt.

Tilbage står så forslaget om en bredere og større public service-pulje, som skal vokse fra de nuværende godt 35 mio. kr. til 220 mio. kr. i slutningen af de 5 år, som en ny medieaftale sigter efter. At puljen bliver flere hundrede millioner kroner større, gør det altså ikke til en bedre og mere administrerbar idé. Det fremgår af udspillet, at programmerne produceret under public service-puljen skal distribueres på flow-tv og streamingtjenester, og at man skal sikre sig, at det støttede indhold anvendes af borgerne, og at der opstilles måltal for det. Har det så nogen konsekvens, hvis forventningen ikke holder stik? Endelig skal ansøgerne selv finansiere 50 procent af produktionsomkostningerne, hvorefter det støttede indhold ’efter en kortere periode’ stilles frit til rådighed for borgerne. Så mange filantroper findes der nok ikke derude.

Der er masser at tage fat på med det nye, stærkt værdipolitiske medieudspil, som kulturministeren er kommet med. Det er til gengæld desværre svært at se et bredt medieforlig for sig på baggrund af udspillet. Gennemføres det på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Forrige artikel Gør DR klar til det nye medielandskab Gør DR klar til det nye medielandskab Næste artikel Hvornår skal staten være virksomhedsejer? Hvornår skal staten være virksomhedsejer?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.