Et medieudspil ladet med stærk værdipolitik

Gennemføres regeringens medieudspil på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Løser kulturminister Mette Bocks (LA) nye medieudspil den store, nationale kultur- og mediepolitiske udfordring, vi står over for i forhold til Google, Facebook, YouTube, Instagram, Netflix og HBO? Nej.

Kan udspillet skabe rammerne for et stærkt nationalt modspil til de internationale giganter, der i dag er massivt til stede på det danske marked, og som ryster de danske mediers og produktionsselskabers forretningsmodeller og dermed også gør den fremtidige danske indholdsproduktion og demokratiunderstøttelse fra mediernes side mere sårbar og skrøbelig? Nej.

Den udfordring kan vi ikke løse med en dansk medieaftale, siger kulturministeren. Jo. Det kunne man i det mindste have en ambition om at tage fat på. Der står ikke et eneste ord i regeringens medieudspil om at regulere de internationale spillere på mediemarkedet, så konkurrencen bliver mere fair. Ikke et ord om beskatning. Ikke et ord om investeringskrav i dansk indholdsproduktion til gengæld for de penge, som giganterne trækker ud af det danske marked. Ikke et eneste forslag til et europæisk eller nordisk initiativ på området, som regeringen vil sætte sig i spidsen for.

TIL GENGÆLD MÅ MAN SIGE OM UDSPILLET, at det er det hidtil mest markante og stringente politiske bud på at røre godt og grundigt rundt i den danske mediegryde af knopskydninger og støtteordninger til dette og hint, der er blevet udviklet igennem en lang årrække. Og det er nogle kontroversielle omprioriteringer, der er lagt op til. Det er forfriskende og modigt. Det løser bare ikke det problem, at dansk kvalitetsindhold og den for demokratiet så livsvigtige, kontinuerlige, daglige, kritiske journalistik helt uomtvisteligt vil blive underfinansieret og udfordret i de kommende år.

Det er også det mest værdipolitiske udspil længe set fra en borgerlig-liberal regering, der skærer i alt hidtil public service-finansieret produktion: 40 procent af TV 2 skal sælges fra, 33 procent af licensen til Radio24syv skal skæres væk, 20 procent af licensen til DR forsvinder om 5 år, og det samme gælder 10 pct. af licensen til de otte TV 2-regioner. Udspillet griber langt ind i DR’s kanalstruktur på tv-området og skærer to kanaler væk. Det griber også langt ind i DR-ledelsens råderum i forhold til digital strategi og placering af DR-indhold på andres platforme og distributionskanaler. Og det kommercialiserer den FM4-kanal, som Radio24syv sender på i dag, når den næste år sendes i udbud.

Det er samtidig et udspil, som åbner døren for de kommercielle medier på en række punkter og endelig – langt om længe – giver samme nulmoms-status for internetbaserede nyhedsmedier, som i dag er gældende for de trykte aviser. Men det er en illusion at tro, at et betydeligt mindre DR automatisk vil gavne de private medier. Medieudspillet sender to nye kanaler – en tv-kanal for kultur og folkeoplysning og en radiokanal på DAB til kultur og klassisk musik – i udbud. Da det kommercielle perspektiv i sådanne to udbud næppe er stort, og antallet af tilbudsgivere fra den private branche derfor er tilsvarende mindre, kræver det en pæn sum public service-penge med i udbuddet, selv om der åbnes for reklameindtægter.

Beskæringen af FM4-budgettet på godt 90 mio. kr. årligt, som Radio24syv nu modtager, er allerede fra dag ét blevet et af stridspunkterne mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Vil man fortsat have en taleradio som konkurrent til P1 – og det er som sådan Radio24syv blev født – så skal man ikke gøre sig forestillinger om et stort kommercielt potentiale. Og Radio24syv leverer trods alt for den halve pris af omkostningerne til P1. Så kan man skrue på lidt genudsendelser og slække på den meterlange liste over krav i sendetilladelsen, men det bliver stadig svært for dem, der skal deltage i et nyt udbud på FM4 i 2019, at få den forretning til at køre. Og kommer Dansk Folkeparti igennem med kravet om at flytte radiostationens hovedkvarter til Aarhus, så skal der alligevel bruges penge på en redaktion og studiefaciliteter i København. Det hænger slet ikke sammen, og det bliver under alle omstændigheder ikke den kanal, folk kender i dag, og som både politikere og lyttere ellers anser for en succeshistorie. 

EN ANDEN VOLDSOM KNAST I FORHANDLINGERNE KAN BLIVE besparelsen på TV 2-regionerne. Dels er Dansk Folkeparti indædt imod alt, hvad der går provinsen imod – det gælder også i denne sag. Dels er TV 2-regionerne verdensmestre i lobbyisme på Christiansborg, så det er intet under, at flere af regionerne er helt rolige i deres kommentarer til kulturministerens udspil. Det kommer ikke til at ske, at regionerne skal spare det, som alle andre kulturinstitutioner længe har skullet levere af besparelser, og hvad DR nu også skal levere dobbelt op på af besparelser hvert år.

Samlet set lægger udspillet op til at reducere den offentlige mediestøtte til public service for flere hundrede millioner kroner, men kulturministeren vil ikke ud med det samlede tal. Vi har ikke en indholdskrise, mener Mette Bock, men alene en krise i forhold til distribution og formidling. Men de tre ting – indhold, formidling og distribution – kan man bare ikke skille ad. Sandt er det, at offentligt ejerskab og mediestøtte ikke i sig selv borger for kvalitet, og sandt er det også, at de private, kommercielle medier leverer masser af god kvalitet – vel at mærke også med statslig støtte, men uden statsligt ejerskab. Men presset på de private mediers økonomi og kravene til finansieringen af deres teknologiudvikling kommer til at fortsætte i de kommende år, og det gør medieudspillet intet ved.

NÅR DR BLIVER 773 MIO. KR. FATTIGERE OG SKAL VÆRE ET smalt fyrtårn i stedet for en bred mediemastodont med politiske krav om at være noget for hele befolkningen, så kommer der en ændring af indholdet, erkender ministeren. Og det er faktisk hele meningen, fastslår hun, med en klar irettesættelse til DR’s ledelse, der bliver ved med at tale om, at besparelserne vil betyde et andet DR end det, folk kender. DR skal tænkes forfra, og den opgave må DR-bestyrelsen og ledelsen snarest gå i gang med. Det behøver der faktisk ikke komme noget dårligt ud af, hvis DR får tilstrækkeligt med frihed til at tage nogle modige valg. Hvad man kan frygte, er, at DR ikke får lov til at få de frihedsgrader, når public service-kontrakten mellem DR og Kulturministeriet skal udformes. Så kommer kravene om udlægning af produktion, mere regional dækning, mere for børn og unge og mere af dit og dat, hvilket ikke er hjælpsomt for et DR, der skal omdefinere sin rolle.

Derfor denne appel til kulturministeren og medieforhandlerne om hurtigst muligt at gennemføre forslaget om en ny bestyrelse for DR, der ikke er udpeget af partierne repræsenteret i Folketingets Finansudvalg, men som er sammensat efter uafhængighed og kompetencer. Den nye bestyrelse må have mandat til og en chance for at arbejde med den strategiske udfordring for DR med nytænkning af hele institutionen.

Når det gælder salget af TV 2, kan regeringen nu sætte flueben ud for det punkt i regeringsgrundlaget. I medieudspillet lægges der op til en start på salgsprocessen med frasalg af en andel på 40 procent af virksomheden. Men det forslag vinder man ikke næste folketingsvalg på, og det kan blive vanskeligt at styre, hvor ejerskabet af de 40 procent lander. Også her har regeringen en udfordring med Dansk Folkeparti, som faktisk ikke har noget ønske om at sælge den kanal, som danskerne sætter højt på popularitetslisten. 

PÅ DEN POSITIVE OPRYDNINGSLISTE I REGERINGENS MEDIEUDSPIL kan man finde, at den gamle aftale om at blande filmstøtten ind i DR’s og TV 2’s public service-aftaler forsvinder. Det har hele tiden været noget rod. En revision af den såkaldte værditestordning, der skulle bruges til at vurdere, hvornår DR og de regionale TV 2-stationer med nye tjenester med statsstøtte i ryggen bevæger sig uhensigtsmæssigt ind på områder, hvor de private medier arbejder, er absolut tiltrængt. Ordningen har slet ikke været anvendt. Og en vis omfordeling af mediestøtten fra de landsdækkende medier til de regionale og lokale medier forekommer også både rimelig og nødvendig. Om der er brug for mere støtte til nye medier end de allerede eksisterende ordninger giver, er dog mere tvivlsomt.

Tilbage står så forslaget om en bredere og større public service-pulje, som skal vokse fra de nuværende godt 35 mio. kr. til 220 mio. kr. i slutningen af de 5 år, som en ny medieaftale sigter efter. At puljen bliver flere hundrede millioner kroner større, gør det altså ikke til en bedre og mere administrerbar idé. Det fremgår af udspillet, at programmerne produceret under public service-puljen skal distribueres på flow-tv og streamingtjenester, og at man skal sikre sig, at det støttede indhold anvendes af borgerne, og at der opstilles måltal for det. Har det så nogen konsekvens, hvis forventningen ikke holder stik? Endelig skal ansøgerne selv finansiere 50 procent af produktionsomkostningerne, hvorefter det støttede indhold ’efter en kortere periode’ stilles frit til rådighed for borgerne. Så mange filantroper findes der nok ikke derude.

Der er masser at tage fat på med det nye, stærkt værdipolitiske medieudspil, som kulturministeren er kommet med. Det er til gengæld desværre svært at se et bredt medieforlig for sig på baggrund af udspillet. Gennemføres det på store stræk i den form, som udspillet har nu, vil det være en historisk omkalfatring af dansk mediepolitik.

Forrige artikel Gør DR klar til det nye medielandskab Gør DR klar til det nye medielandskab Næste artikel Hvornår skal staten være virksomhedsejer? Hvornår skal staten være virksomhedsejer?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.