Et statskvindeprojekt

Helle Thorning-Schmidt har 60 dage til at træde i karakter som en statsminister, der mener det, når hun taler om såkaldt ’grøn vækst’. Men hun har alle kort på hånden til at lykkes.

Regeringens fjumreår er snart ovre. De vælgere, der stemte Helle Thorning-Schmidt til magten, kan med rette forvente, at der inden Folketingets sommerferie foreligger i hvert fald ét klart formuleret, ambitiøst og visionært politisk kerneprojekt fra regeringen.

Og på ét område har statsministeren alle kort på hånden til en storoffensiv: bæredygtig vækst.

Her kan statsministeren præsentere et katedralprojekt, som rækker langt ind i fremtiden og ud over Christiansborgs mure. Et projekt, som kan forvandle en statsminister til statskvinde.

Det vil ligge i logisk forlængelse af regeringsgrundlaget og energiforliget. Helle Thorning-Schmidt kan lancere det med troværdighed og rygdækning, og det bør have tre klare målsætninger: Flere arbejdspladser, større eksportindtægter og øget konkurrenceevne.

Indtil videre har statsministeren klogt og korrekt fokuseret på EU-formandskabet og håndteringen af den økonomiske krise. Men statskvinder nøjes ikke med at styre. De leder.

Hvis der skal være nogen som helst mening med at have fravristet de borgerlige magten, så må og skal hun i sit første parlamentariske år træde i karakter og sætte en ny, fremadrettet dagsorden, som kan skabe begejstring og momentum blandt vælgerne, i erhvervslivet, i kommuner og regioner – og gerne uden for landets grænser. Hun mangler et projekt på niveau med Foghs værdikamp i 00’erne, Nyrups arbejdsmarkedsreformer i 90’erne eller Schlüters økonomiske genopretning i 80’erne.

Bæredygtig vækst ligger lige til højrebenet. Det handler ikke kun om klima og energi, men om ressourcer, ansvarlighed, borgernes livskvalitet og miljø generelt. Og det handler ikke om at redde verden (selvom det da er meget godt). Det handler om 2010’ernes barske realiteter:

  • Arbejdspladser: På kort sigt vil målrettede tiltag, først og fremmest inden for infrastruktur (f.eks. kloakker, klimatilpasning og jernbanenet) samt energibesparelser i byggeriet, skabe job her og nu. Stat, kommuner og regioner bør pålægges bindende krav om energibesparelser i den offentlige bygningsmasse, anvendelse af de såkaldte ESCO-løsninger og langt mere offensive målsætninger for grønne indkøb. Energiselskabernes besparelsesmål bør skærpes. Boligejerne må belønnes i langt højere grad for at energirenovere. På mellemlangt og langt sigt har Danmark unikke forudsætninger for at skabe fortsat vækst i den grønne beskæftigelse. I dag er i omegnen af 60.000 danskere beskæftiget inden for energi- og miljøsektoren, og Danmark har dokumenterede styrkepositioner på en række af de globale, grønne vækstmarkeder, som i øjeblikket er de suverænt mest lovende, såsom vind, biomasse, energieffektivitet, smart grid, biobrændstof, brændselsceller og vand. Analyser indikerer f.eks., at alene en satsning på el-biler vil kunne skabe op til 20.000 arbejdspladser i Danmark i 2025. En satsning på biobaseret produktion kan potentielt skabe 10.000 danske arbejdspladser, heraf en stor del i landdistrikterne.
  • Eksportindtægter: Som et af de eneste lande i verden har Danmark en eksport af miljø- og energiløsninger, der fylder godt i samfundsøkonomien. 18 pct. af vores eksport stammer fra disse løsninger, hvilket får udlandet til at spærre øjnene op og misunde os. Det er den sektor, der er vokset suverænt mest de sidste ti år. Men konkurrencen skærpes, og positionen skal konsolideres og udbygges. Målrettet privat-offentligt samarbejde om grøn eksport, klyngedannelse og branding, især i forhold til de fjernere vækstmarkeder i bl.a. Asien, er afgørende. Det omfattende ’klimadiplomati’ fra forberedelserne til COP15 bør genoplives, denne gang med eksport for øje. Kundegrundlaget fejler ikke noget, for de globale investeringer i cleantech øges i rekordfart. Fra 2010 til 2011 steg investeringer i sol, vind og biomasse f.eks. med 31 pct. Frem mod 2030 forventes de at blive tredoblet. Ifølge Eksportkreditrådet har Danmarks eksport af grøn teknologi potentiale til at blive mere end fordoblet fra 109 mia. kr. årligt til 250 mia. kr. årligt. Markedsføring af danske løsninger bør intensiveres, bl.a. med udgangspunkt i den tilsyneladende umættelige interesse for dansk cleantech over hele verden. Det skal vi naturligvis udnytte – godt hjulpet på vej af andre ’danish trends’ som f.eks. kåringen af Danmark som nr. 1 på FN’s World Happiness Index, den kolossale succes for New Nordic Kitchen, dansk arkitektur, Københavns status som grønt Shangri-La (ifølge bl.a. The Guardian, BBC og CNN) og regeringens brandingprojekt State of Green. Selv kulturelle døråbnere som tv-serierne Forbrydelsen og Borgen skal tænkes ind.
  • Konkurrenceevne: De nyeste nøgletal tyder på, at Danmark ikke står helt tosset i den internationale konkurrence. Men endnu større muligheder åbner sig på længere sigt. Den globale knaphed på ressourcer – fra vand og energi til mineraler og metaller – vokser, og snart bliver ressourceeffektivitet en vigtigere konkurrenceparameter end arbejdskraft. Det er en enorm fordel for et Danmark med historisk tradition for høje lønninger, men effektiv ressourceudnyttelse. Det faktum, at vi er OECD’s mest energieffektive land, og at vi skifter fra fossile brændsler til vedvarende energi i en tid, hvor oliepriserne er på himmelfart, lover godt. Og vi kan yderligere optimere på f.eks. vand- og affaldsområdet samt øge genanvendelsen. På langt sigt vil det styrke vores konkurrenceevne i Den Ny Økonomi.

En del tiltag er allerede planlagt eller formuleret, men de skal samles og koordineres i én buket og tilføres midler.

Regeringsgrundlaget er udskældt, fordi regeringen har haft svært ved at realisere det, men det er faktisk et stærkt, politisk manifest – mere gennemtænkt og sammenhængende end noget tidligere regeringsgrundlag. Det viser, at S-SF-R kan, når de vil. Og i modsætning til regeringsgrundlaget, er oddsene for en grøn masterplan gode. Helle Thorning-Schmidt har tre afgørende forudsætninger for at komme godt fra start:

  1. Flertallet. Med energiforliget er der skabt en forpligtende ramme, som kun proteststemmerne fra Liberal Alliance sidder uden for. Dermed har regeringen sikret sig ikke bare stemmer, men også opbakning til en markant, grøn linje. Der er stor tilslutning til visionen langt ind i Venstre og De Konservative, og det vil være uhyre svært for disse partier at opponere mod tiltag, der ligger i logisk forlængelse af en aftale, som de har været med til at skabe og talt varmt om.
  2. Medejerskabet. Kernen i Danmarks grønne succes de seneste 40 år har været samspillet mellem virksomheder, forskere, politikere og civilsamfund. I dag er samtlige disse aktører ikke alene parat til at tage medejerskab. De tripper for at komme i gang. Det gælder kommuner, regioner, erhvervsliv, universiteter og interesseorganisationer, som alle efterlyser politisk mod og lederskab.
  3. Markedet. Det globale marked for de løsninger, som Danmark kan levere og tjene penge på, boomer fortsat trods krisen. Den voksende middelklasse i lande som Kina, Indien og Brasilien skaber en enorm efterspørgsel efter grønne løsninger i de kommende årtier. Samtidig har Tyskland og Japan valgt at neddrosle a-kraft og investere massivt i vedvarende energiløsninger, ligesom EU-landene i stor stil får brug for nye løsninger inden for energi og energibesparelse for at opfylde 2020-målene.

Stort set alle ministerier har klare aktier i projektet, ikke kun ’de grønne’, men også de økonomiske ministerier samt Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Transportministeriet samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En grøn vækstplan handler om erhvervspolitik, eksport, vækst, forskning, uddannelse og planlægning.

Arbejdet bør derfor forankres i Statsministeriet og ledes af et ministerudvalg med statsministeren for bordenden, støttet af en tværministeriel taskforce med repræsentation på højeste embedsmandsniveau. Den traditionelle ressortfordeling skal brydes ned. Det er en fælles sag.

Projektet vil naturligt møde modstand. Forsigtige rådgivere og partifæller vil hviske statsministeren i øret, at ”det er vi jo allerede i gang med” med henvisning til energiaftalen. Men energiaftalen er kun en ramme, en forudsætning. Den er på ingen måde den fængende, politiske fortælling, som både vælgerne og regeringen har brug for. Set fra hovedgaden i Hørning er energiforliget bare endnu politisk en aftale, der især huskes for en detaildiskussion om oliefyrsforbud, nogle uforståelige milliardbeløb og en glad klimaminister.

I den bedste af alle verdener indkalder statsministeren til pressemøde i Spejlsalen i Prins Jørgens Gård inden 5. juni. Her fremlægger hun – flankeret af økonomiministeren, finansministeren, klimaministeren og miljøministeren – en ambition på Danmarks vegne. Et velargumenteret bud på, hvordan Danmark kan konsolidere sig her og nu samt investere i fremtiden, iværksat med alle de muskler, regeringen råder over.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal unge iværksættere have SU? Næste artikel Vi skal prioritere vores styrkepositioner
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.