Et statskvindeprojekt

Helle Thorning-Schmidt har 60 dage til at træde i karakter som en statsminister, der mener det, når hun taler om såkaldt ’grøn vækst’. Men hun har alle kort på hånden til at lykkes.

Regeringens fjumreår er snart ovre. De vælgere, der stemte Helle Thorning-Schmidt til magten, kan med rette forvente, at der inden Folketingets sommerferie foreligger i hvert fald ét klart formuleret, ambitiøst og visionært politisk kerneprojekt fra regeringen.

Og på ét område har statsministeren alle kort på hånden til en storoffensiv: bæredygtig vækst.

Her kan statsministeren præsentere et katedralprojekt, som rækker langt ind i fremtiden og ud over Christiansborgs mure. Et projekt, som kan forvandle en statsminister til statskvinde.

Det vil ligge i logisk forlængelse af regeringsgrundlaget og energiforliget. Helle Thorning-Schmidt kan lancere det med troværdighed og rygdækning, og det bør have tre klare målsætninger: Flere arbejdspladser, større eksportindtægter og øget konkurrenceevne.

Indtil videre har statsministeren klogt og korrekt fokuseret på EU-formandskabet og håndteringen af den økonomiske krise. Men statskvinder nøjes ikke med at styre. De leder.

Hvis der skal være nogen som helst mening med at have fravristet de borgerlige magten, så må og skal hun i sit første parlamentariske år træde i karakter og sætte en ny, fremadrettet dagsorden, som kan skabe begejstring og momentum blandt vælgerne, i erhvervslivet, i kommuner og regioner – og gerne uden for landets grænser. Hun mangler et projekt på niveau med Foghs værdikamp i 00’erne, Nyrups arbejdsmarkedsreformer i 90’erne eller Schlüters økonomiske genopretning i 80’erne.

Bæredygtig vækst ligger lige til højrebenet. Det handler ikke kun om klima og energi, men om ressourcer, ansvarlighed, borgernes livskvalitet og miljø generelt. Og det handler ikke om at redde verden (selvom det da er meget godt). Det handler om 2010’ernes barske realiteter:

  • Arbejdspladser: På kort sigt vil målrettede tiltag, først og fremmest inden for infrastruktur (f.eks. kloakker, klimatilpasning og jernbanenet) samt energibesparelser i byggeriet, skabe job her og nu. Stat, kommuner og regioner bør pålægges bindende krav om energibesparelser i den offentlige bygningsmasse, anvendelse af de såkaldte ESCO-løsninger og langt mere offensive målsætninger for grønne indkøb. Energiselskabernes besparelsesmål bør skærpes. Boligejerne må belønnes i langt højere grad for at energirenovere. På mellemlangt og langt sigt har Danmark unikke forudsætninger for at skabe fortsat vækst i den grønne beskæftigelse. I dag er i omegnen af 60.000 danskere beskæftiget inden for energi- og miljøsektoren, og Danmark har dokumenterede styrkepositioner på en række af de globale, grønne vækstmarkeder, som i øjeblikket er de suverænt mest lovende, såsom vind, biomasse, energieffektivitet, smart grid, biobrændstof, brændselsceller og vand. Analyser indikerer f.eks., at alene en satsning på el-biler vil kunne skabe op til 20.000 arbejdspladser i Danmark i 2025. En satsning på biobaseret produktion kan potentielt skabe 10.000 danske arbejdspladser, heraf en stor del i landdistrikterne.
  • Eksportindtægter: Som et af de eneste lande i verden har Danmark en eksport af miljø- og energiløsninger, der fylder godt i samfundsøkonomien. 18 pct. af vores eksport stammer fra disse løsninger, hvilket får udlandet til at spærre øjnene op og misunde os. Det er den sektor, der er vokset suverænt mest de sidste ti år. Men konkurrencen skærpes, og positionen skal konsolideres og udbygges. Målrettet privat-offentligt samarbejde om grøn eksport, klyngedannelse og branding, især i forhold til de fjernere vækstmarkeder i bl.a. Asien, er afgørende. Det omfattende ’klimadiplomati’ fra forberedelserne til COP15 bør genoplives, denne gang med eksport for øje. Kundegrundlaget fejler ikke noget, for de globale investeringer i cleantech øges i rekordfart. Fra 2010 til 2011 steg investeringer i sol, vind og biomasse f.eks. med 31 pct. Frem mod 2030 forventes de at blive tredoblet. Ifølge Eksportkreditrådet har Danmarks eksport af grøn teknologi potentiale til at blive mere end fordoblet fra 109 mia. kr. årligt til 250 mia. kr. årligt. Markedsføring af danske løsninger bør intensiveres, bl.a. med udgangspunkt i den tilsyneladende umættelige interesse for dansk cleantech over hele verden. Det skal vi naturligvis udnytte – godt hjulpet på vej af andre ’danish trends’ som f.eks. kåringen af Danmark som nr. 1 på FN’s World Happiness Index, den kolossale succes for New Nordic Kitchen, dansk arkitektur, Københavns status som grønt Shangri-La (ifølge bl.a. The Guardian, BBC og CNN) og regeringens brandingprojekt State of Green. Selv kulturelle døråbnere som tv-serierne Forbrydelsen og Borgen skal tænkes ind.
  • Konkurrenceevne: De nyeste nøgletal tyder på, at Danmark ikke står helt tosset i den internationale konkurrence. Men endnu større muligheder åbner sig på længere sigt. Den globale knaphed på ressourcer – fra vand og energi til mineraler og metaller – vokser, og snart bliver ressourceeffektivitet en vigtigere konkurrenceparameter end arbejdskraft. Det er en enorm fordel for et Danmark med historisk tradition for høje lønninger, men effektiv ressourceudnyttelse. Det faktum, at vi er OECD’s mest energieffektive land, og at vi skifter fra fossile brændsler til vedvarende energi i en tid, hvor oliepriserne er på himmelfart, lover godt. Og vi kan yderligere optimere på f.eks. vand- og affaldsområdet samt øge genanvendelsen. På langt sigt vil det styrke vores konkurrenceevne i Den Ny Økonomi.

En del tiltag er allerede planlagt eller formuleret, men de skal samles og koordineres i én buket og tilføres midler.

Regeringsgrundlaget er udskældt, fordi regeringen har haft svært ved at realisere det, men det er faktisk et stærkt, politisk manifest – mere gennemtænkt og sammenhængende end noget tidligere regeringsgrundlag. Det viser, at S-SF-R kan, når de vil. Og i modsætning til regeringsgrundlaget, er oddsene for en grøn masterplan gode. Helle Thorning-Schmidt har tre afgørende forudsætninger for at komme godt fra start:

  1. Flertallet. Med energiforliget er der skabt en forpligtende ramme, som kun proteststemmerne fra Liberal Alliance sidder uden for. Dermed har regeringen sikret sig ikke bare stemmer, men også opbakning til en markant, grøn linje. Der er stor tilslutning til visionen langt ind i Venstre og De Konservative, og det vil være uhyre svært for disse partier at opponere mod tiltag, der ligger i logisk forlængelse af en aftale, som de har været med til at skabe og talt varmt om.
  2. Medejerskabet. Kernen i Danmarks grønne succes de seneste 40 år har været samspillet mellem virksomheder, forskere, politikere og civilsamfund. I dag er samtlige disse aktører ikke alene parat til at tage medejerskab. De tripper for at komme i gang. Det gælder kommuner, regioner, erhvervsliv, universiteter og interesseorganisationer, som alle efterlyser politisk mod og lederskab.
  3. Markedet. Det globale marked for de løsninger, som Danmark kan levere og tjene penge på, boomer fortsat trods krisen. Den voksende middelklasse i lande som Kina, Indien og Brasilien skaber en enorm efterspørgsel efter grønne løsninger i de kommende årtier. Samtidig har Tyskland og Japan valgt at neddrosle a-kraft og investere massivt i vedvarende energiløsninger, ligesom EU-landene i stor stil får brug for nye løsninger inden for energi og energibesparelse for at opfylde 2020-målene.

Stort set alle ministerier har klare aktier i projektet, ikke kun ’de grønne’, men også de økonomiske ministerier samt Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Transportministeriet samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En grøn vækstplan handler om erhvervspolitik, eksport, vækst, forskning, uddannelse og planlægning.

Arbejdet bør derfor forankres i Statsministeriet og ledes af et ministerudvalg med statsministeren for bordenden, støttet af en tværministeriel taskforce med repræsentation på højeste embedsmandsniveau. Den traditionelle ressortfordeling skal brydes ned. Det er en fælles sag.

Projektet vil naturligt møde modstand. Forsigtige rådgivere og partifæller vil hviske statsministeren i øret, at ”det er vi jo allerede i gang med” med henvisning til energiaftalen. Men energiaftalen er kun en ramme, en forudsætning. Den er på ingen måde den fængende, politiske fortælling, som både vælgerne og regeringen har brug for. Set fra hovedgaden i Hørning er energiforliget bare endnu politisk en aftale, der især huskes for en detaildiskussion om oliefyrsforbud, nogle uforståelige milliardbeløb og en glad klimaminister.

I den bedste af alle verdener indkalder statsministeren til pressemøde i Spejlsalen i Prins Jørgens Gård inden 5. juni. Her fremlægger hun – flankeret af økonomiministeren, finansministeren, klimaministeren og miljøministeren – en ambition på Danmarks vegne. Et velargumenteret bud på, hvordan Danmark kan konsolidere sig her og nu samt investere i fremtiden, iværksat med alle de muskler, regeringen råder over.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal unge iværksættere have SU? Næste artikel Vi skal prioritere vores styrkepositioner

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.