Et statskvindeprojekt

Helle Thorning-Schmidt har 60 dage til at træde i karakter som en statsminister, der mener det, når hun taler om såkaldt ’grøn vækst’. Men hun har alle kort på hånden til at lykkes.

Regeringens fjumreår er snart ovre. De vælgere, der stemte Helle Thorning-Schmidt til magten, kan med rette forvente, at der inden Folketingets sommerferie foreligger i hvert fald ét klart formuleret, ambitiøst og visionært politisk kerneprojekt fra regeringen.

Og på ét område har statsministeren alle kort på hånden til en storoffensiv: bæredygtig vækst.

Her kan statsministeren præsentere et katedralprojekt, som rækker langt ind i fremtiden og ud over Christiansborgs mure. Et projekt, som kan forvandle en statsminister til statskvinde.

Det vil ligge i logisk forlængelse af regeringsgrundlaget og energiforliget. Helle Thorning-Schmidt kan lancere det med troværdighed og rygdækning, og det bør have tre klare målsætninger: Flere arbejdspladser, større eksportindtægter og øget konkurrenceevne.

Indtil videre har statsministeren klogt og korrekt fokuseret på EU-formandskabet og håndteringen af den økonomiske krise. Men statskvinder nøjes ikke med at styre. De leder.

Hvis der skal være nogen som helst mening med at have fravristet de borgerlige magten, så må og skal hun i sit første parlamentariske år træde i karakter og sætte en ny, fremadrettet dagsorden, som kan skabe begejstring og momentum blandt vælgerne, i erhvervslivet, i kommuner og regioner – og gerne uden for landets grænser. Hun mangler et projekt på niveau med Foghs værdikamp i 00’erne, Nyrups arbejdsmarkedsreformer i 90’erne eller Schlüters økonomiske genopretning i 80’erne.

Bæredygtig vækst ligger lige til højrebenet. Det handler ikke kun om klima og energi, men om ressourcer, ansvarlighed, borgernes livskvalitet og miljø generelt. Og det handler ikke om at redde verden (selvom det da er meget godt). Det handler om 2010’ernes barske realiteter:

  • Arbejdspladser: På kort sigt vil målrettede tiltag, først og fremmest inden for infrastruktur (f.eks. kloakker, klimatilpasning og jernbanenet) samt energibesparelser i byggeriet, skabe job her og nu. Stat, kommuner og regioner bør pålægges bindende krav om energibesparelser i den offentlige bygningsmasse, anvendelse af de såkaldte ESCO-løsninger og langt mere offensive målsætninger for grønne indkøb. Energiselskabernes besparelsesmål bør skærpes. Boligejerne må belønnes i langt højere grad for at energirenovere. På mellemlangt og langt sigt har Danmark unikke forudsætninger for at skabe fortsat vækst i den grønne beskæftigelse. I dag er i omegnen af 60.000 danskere beskæftiget inden for energi- og miljøsektoren, og Danmark har dokumenterede styrkepositioner på en række af de globale, grønne vækstmarkeder, som i øjeblikket er de suverænt mest lovende, såsom vind, biomasse, energieffektivitet, smart grid, biobrændstof, brændselsceller og vand. Analyser indikerer f.eks., at alene en satsning på el-biler vil kunne skabe op til 20.000 arbejdspladser i Danmark i 2025. En satsning på biobaseret produktion kan potentielt skabe 10.000 danske arbejdspladser, heraf en stor del i landdistrikterne.
  • Eksportindtægter: Som et af de eneste lande i verden har Danmark en eksport af miljø- og energiløsninger, der fylder godt i samfundsøkonomien. 18 pct. af vores eksport stammer fra disse løsninger, hvilket får udlandet til at spærre øjnene op og misunde os. Det er den sektor, der er vokset suverænt mest de sidste ti år. Men konkurrencen skærpes, og positionen skal konsolideres og udbygges. Målrettet privat-offentligt samarbejde om grøn eksport, klyngedannelse og branding, især i forhold til de fjernere vækstmarkeder i bl.a. Asien, er afgørende. Det omfattende ’klimadiplomati’ fra forberedelserne til COP15 bør genoplives, denne gang med eksport for øje. Kundegrundlaget fejler ikke noget, for de globale investeringer i cleantech øges i rekordfart. Fra 2010 til 2011 steg investeringer i sol, vind og biomasse f.eks. med 31 pct. Frem mod 2030 forventes de at blive tredoblet. Ifølge Eksportkreditrådet har Danmarks eksport af grøn teknologi potentiale til at blive mere end fordoblet fra 109 mia. kr. årligt til 250 mia. kr. årligt. Markedsføring af danske løsninger bør intensiveres, bl.a. med udgangspunkt i den tilsyneladende umættelige interesse for dansk cleantech over hele verden. Det skal vi naturligvis udnytte – godt hjulpet på vej af andre ’danish trends’ som f.eks. kåringen af Danmark som nr. 1 på FN’s World Happiness Index, den kolossale succes for New Nordic Kitchen, dansk arkitektur, Københavns status som grønt Shangri-La (ifølge bl.a. The Guardian, BBC og CNN) og regeringens brandingprojekt State of Green. Selv kulturelle døråbnere som tv-serierne Forbrydelsen og Borgen skal tænkes ind.
  • Konkurrenceevne: De nyeste nøgletal tyder på, at Danmark ikke står helt tosset i den internationale konkurrence. Men endnu større muligheder åbner sig på længere sigt. Den globale knaphed på ressourcer – fra vand og energi til mineraler og metaller – vokser, og snart bliver ressourceeffektivitet en vigtigere konkurrenceparameter end arbejdskraft. Det er en enorm fordel for et Danmark med historisk tradition for høje lønninger, men effektiv ressourceudnyttelse. Det faktum, at vi er OECD’s mest energieffektive land, og at vi skifter fra fossile brændsler til vedvarende energi i en tid, hvor oliepriserne er på himmelfart, lover godt. Og vi kan yderligere optimere på f.eks. vand- og affaldsområdet samt øge genanvendelsen. På langt sigt vil det styrke vores konkurrenceevne i Den Ny Økonomi.

En del tiltag er allerede planlagt eller formuleret, men de skal samles og koordineres i én buket og tilføres midler.

Regeringsgrundlaget er udskældt, fordi regeringen har haft svært ved at realisere det, men det er faktisk et stærkt, politisk manifest – mere gennemtænkt og sammenhængende end noget tidligere regeringsgrundlag. Det viser, at S-SF-R kan, når de vil. Og i modsætning til regeringsgrundlaget, er oddsene for en grøn masterplan gode. Helle Thorning-Schmidt har tre afgørende forudsætninger for at komme godt fra start:

  1. Flertallet. Med energiforliget er der skabt en forpligtende ramme, som kun proteststemmerne fra Liberal Alliance sidder uden for. Dermed har regeringen sikret sig ikke bare stemmer, men også opbakning til en markant, grøn linje. Der er stor tilslutning til visionen langt ind i Venstre og De Konservative, og det vil være uhyre svært for disse partier at opponere mod tiltag, der ligger i logisk forlængelse af en aftale, som de har været med til at skabe og talt varmt om.
  2. Medejerskabet. Kernen i Danmarks grønne succes de seneste 40 år har været samspillet mellem virksomheder, forskere, politikere og civilsamfund. I dag er samtlige disse aktører ikke alene parat til at tage medejerskab. De tripper for at komme i gang. Det gælder kommuner, regioner, erhvervsliv, universiteter og interesseorganisationer, som alle efterlyser politisk mod og lederskab.
  3. Markedet. Det globale marked for de løsninger, som Danmark kan levere og tjene penge på, boomer fortsat trods krisen. Den voksende middelklasse i lande som Kina, Indien og Brasilien skaber en enorm efterspørgsel efter grønne løsninger i de kommende årtier. Samtidig har Tyskland og Japan valgt at neddrosle a-kraft og investere massivt i vedvarende energiløsninger, ligesom EU-landene i stor stil får brug for nye løsninger inden for energi og energibesparelse for at opfylde 2020-målene.

Stort set alle ministerier har klare aktier i projektet, ikke kun ’de grønne’, men også de økonomiske ministerier samt Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Transportministeriet samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. En grøn vækstplan handler om erhvervspolitik, eksport, vækst, forskning, uddannelse og planlægning.

Arbejdet bør derfor forankres i Statsministeriet og ledes af et ministerudvalg med statsministeren for bordenden, støttet af en tværministeriel taskforce med repræsentation på højeste embedsmandsniveau. Den traditionelle ressortfordeling skal brydes ned. Det er en fælles sag.

Projektet vil naturligt møde modstand. Forsigtige rådgivere og partifæller vil hviske statsministeren i øret, at ”det er vi jo allerede i gang med” med henvisning til energiaftalen. Men energiaftalen er kun en ramme, en forudsætning. Den er på ingen måde den fængende, politiske fortælling, som både vælgerne og regeringen har brug for. Set fra hovedgaden i Hørning er energiforliget bare endnu politisk en aftale, der især huskes for en detaildiskussion om oliefyrsforbud, nogle uforståelige milliardbeløb og en glad klimaminister.

I den bedste af alle verdener indkalder statsministeren til pressemøde i Spejlsalen i Prins Jørgens Gård inden 5. juni. Her fremlægger hun – flankeret af økonomiministeren, finansministeren, klimaministeren og miljøministeren – en ambition på Danmarks vegne. Et velargumenteret bud på, hvordan Danmark kan konsolidere sig her og nu samt investere i fremtiden, iværksat med alle de muskler, regeringen råder over.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Skal unge iværksættere have SU? Næste artikel Vi skal prioritere vores styrkepositioner
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.