”EU er blevet et katolsk ægteskab”

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

Populismens fremmarch i Europa er langtfra forbi. Tværtimod gennemlever kontinentet i disse år en forskydning i den samfundsmæssige konsensus, på samme måde som Vesteuropa oplevede det i kølvandet på 1968, og Østeuropa gjorde det i årene efter 1989.

EU’s overlevelse afhænger af, om man er i stand til at internalisere mærkesager og socialisere ledende skikkelser fra vor tids revolutionære bevægelse, dvs. den indvandringskritiske nationalkonservative populisme.

Det mener den bulgarske politolog og samfundstænker Ivan Krastev, der har skrevet den meget roste bog ’Efter Europa’, som blev skrevet omkring årsskiftet 2016-2017, og som udkom på dansk i november sidste år.

Hele Europa læser Krastev

Bogen blev altså til i den periode, hvor verden endnu var rystet over briternes beslutning i sommeren 2016 om at forlade EU og over valget af Donald Trump som USA’s præsident. Det var i den periode, hvor tilhængerne af demokratiet, retsstaten og den liberale verdensorden stadig frygtede, at populisternes sejrsmarch ville fortsætte, og at de ville vinde magten i lande som Holland, Frankrig og Østrig.

”Det er rigtigt, at det ikke gik så slemt, som pessimisterne frygtede. Men det, jeg frygter nu, er, at optimisterne bliver for optimistiske. Populisternes oprør er ikke slut. EU står et helt andet sted i dag end før finanskrisen og flygtningekrisen. Europa er ikke længere en idé. Europa er et sted, et sted, der skal beskyttes,” siger Krastev.

Ifølge Krastev afhænger EU’s fremtid af, i hvilket omfang man er i stand til at socialisere vor tids revolutionære nationalkonservative, på samme måde som de vesteuropæiske samfund havde stort held med at socialisere de venstrerevolutionære oprørere efter 1968 og med at overtage og gøre deres politiske mærkesager til mainstreampolitik.

”Det var borgerlige politikere, der virkeliggjorde mange af 68’ernes mærkesager om individuelle rettigheder for kvinder og homoseksuelle og om beskyttelse af miljøet. Samtidig har vi set politikere som Joschka Fischer og Daniel Cohn-Bendit gå fra at være revolutionære ledere til at blive pragmatiske politikere,” siger Krastev og tilføjer:

”Enhver kontrarevolution virker i realiteten således, at den legitimerer den tidligere revolutions landvindinger. Se på den franske revolution og restaureringen. Man kunne ikke genopbygge det autoritære regime.”

Klinisk analyse

Ifølge Krastev er de begreber, fremtidens politikere skal forholde sig til, følgende: grænser, fællesskaber, det lokale, nationale, regionale, sammenhængskraft, konkret solidaritet, respekten for det arbejdende menneske og så videre. Det er begreber, der er blevet centrale, fordi de er udtryk for folkelige reaktioner på de begreber, der har præget de seneste årtiers heftige globalisering.

Styrken ved Ivan Krastevs analyse af Europas aktuelle tilstand er, at den er klinisk og antiideologisk. Han tager ikke parti for hverken højre eller venstre, for EU eller imod EU. Når man lytter til ham, fornemmer man tydeligt, at han personligt er tilhænger af et fortsat samarbejde i EU baseret på de borgerlige frihedsrettigheder, men det er ikke noget, han skilter med.

Til gengæld fremgår det tydeligt af både bogen og interviewet med ham, at han er meget velorienteret om politisk-økonomiske udviklinger i stort set alle lande i EU, og at han ligeså tæt følger den politiske udvikling, uanset om det drejer sig om grænsebevogtning, asylpolitik, reform af eurozonen eller klima- og energipolitik. På det konkrete plan konstaterer han, at briternes beslutning om at forlade EU, og det kaotiske forløb, som siden har præget deres udtrædelsesforhandlinger, har virket som en modgift mod spekulationer hos nationale politiske eliter i mindre europæiske hovedstæder om, hvor vidt de skulle overveje at forlade EU.

”De små EU-lande har indset, at der ikke er nogen vej tilbage, hvad angår medlemskab af EU. Det er som et katolsk ægteskab. Samtidig er der en risiko forbundet med den meget følsomme periode, vi befinder os i. Man ved ikke, hvad der sker. Store forandringer sker altid uventet,” siger Krastev.

Han var selv i midten af 30’erne, da Østeuropa i perioden 1989-1991 oplevede den uventede politiske befrielse, der fulgte med det kommunistiske Sovjetunionens sammenbrud. Det var netop i de år, at globaliseringen for alvor tog fart. Således var det i 1990, at ordet ’globalisering’ for første gang dukkede op i et dansk medie.

”Globaliseringen var i høj grad en globalisering af eliterne. De nationale eliter blev globaliserede eliter. De unge bulgarere rejste til Bruxelles og gjorde karriere. Og de kunne med god ret sige, at deres succes i Bruxelles byggede på det hårde arbejde, de havde gjort ved at tage lange universitetsuddannelser. Dengang talte folk i Bulgarien gerne om, at de kunne mange sprog. Det gør de ikke i dag, fordi de er bange for, at folk tænker, at hvis der bliver krise, vil de bare rejse deres vej,” siger Krastev.

Silicon Valley læser science fiction

Han påpeger, at nationale politikere i dag ofte lægger afstand til Bruxelles og til alt, hvad der kan forbinde dem med tidens så forhadte ’globaliserede elite’. Og lederne af de populistiske bevægelser går ofte et skridt længere.

”Populisterne påstår ikke, at de er mere kompetente end andre politikere. Ingen ville i øvrigt tro på dem. Men det, de siger, er, at de er mere loyale over for folket. ’De andre forsvinder, vi bliver’, siger de.”

Krastev tilføjer, at de populistiske politikere opererer på en helt anden måde end tidens meritokratiske og globaliserede politiske elite, som hele tiden stræber efter at gennemføre reformer, der på empirisk grundlag sættes i værk i bestræbelserne på at løse konkrete udfordringer.

”De populistiske politikere siger ikke, at de vil gennemføre noget, der virker. De siger, at de vil gennemføre det, som vælgerne ønsker, at de skal gennemføre. Forholdet mellem borgeren og politikeren er blevet som forholdet mellem en kunde og en sælger,” siger Krastev, som samtidig mener, at demokratiet i både de europæiske lande og i USA påvirkes i en utopisk og ikkepragmatisk retning af de filosofier og tænkning, der strømmer ud af Silicon Valley i samme høje tempo, som milliarderne strømmer ind i kassen hos de store amerikanske tech-selskaber.

”Jeg interesserer mig meget for, hvad ledere læser. Politikere læser historie og politiske biografier. Silicon Valley-bosserne læser science fiction. De tror på utopier. De vil ikke reformere samfund. Tech-eliten har lyst til at løbe ud og starte et nyt samfund. Politikerne læser historie og taler om kompromisser, som for dem er essensen af demokrati. Men kompromis er ved at blive et skældsord,” siger Krastev, som desuden påpeger, at de brede befolkningers opfattelse af nye teknologier og fremtiden har ændret sig fundamentalt i de senere år.

”For ti år siden var folk overbeviste om, at teknologien ville være en ven på vejen mod det mere liberale og demokratiske samfund. Nu oplever folk, at teknologien bruges til at understøtte autoritære regimer.”

De sidste kommunister i Europa

Ifølge Krastev er eurokrisen i 2011-2012 og migrationskrisen i 2015 de to politiske omdrejningspunkter i den politiske situation, EU-samarbejdet i dag befinder sig i. Eurokrisen var afgørende, fordi den reelt aflivede den yderste venstrefløj i Europa.

De sidste kommunister i Europa, i Grækenland og Portugal, måtte således indse, at hverken nationale valg eller folkeafstemninger reelt kunne ændre på, at de var nødt til at følge den politisk-økonomiske kurs, der blev udstukket af Eurozonens finansministre med den tyske budgethøg Wolfgang Schäuble i spidsen.

Det røde alternativ i begge lande ville være et farvel til euroen, hvilket ville have ført til statsbankerot og økonomisk sammenbrud, der ville have været langt alvorligere end de i øvrigt meget voldsomme økonomiske hestekure, som begge lande har været igennem frem til i dag, hvor de igen går kraftigt fremad.

På samme måde som eurokrisen cementerede den pragmatiske midte i europæisk politik, gjorde migrantkrisen i 2015 det ifølge Krastev også klart for alle, at migration er Europas største udfordring, og at den skepsis over for migration, som nationalkonservative populister har råbt højst op om, er både er legitim og nødvendig at håndtere på meget konkret vis. Illusionen om det grænseløse Europa er faldet.

”Migrantfjendtlige holdninger er blevet konsensus i Europa. Folk vil have grænser, og de vil have, at grænserne bliver beskyttet. Det er helt legitimt,” siger Krastev.

Som bulgarer er Krastev i sagens natur meget optaget af den voksende interne øst-vest-konflikt i det europæiske samarbejde, hvor regeringerne i Polen og Ungarn fører an i et stærkt værdiladet opgør med EU og med Angela Merkel som Europas ledende politiker.

”Øst-vest-krisen i Europa er efter min mening langt mere alvorlig end nord-syd-krisen. Hvis man vil forstå Østeuropas reaktion på flygtningekrisen, skal man forstå, at migration er et traume i mange af de øst- og centraleuropæiske lande. Efter 1989 og senere optagelsen i EU var migration forbundet med noget positivt og økonomiske og personlige muligheder. Sådan er det ikke længere. Når man lever i et aldrende samfund med en skrumpende befolkning, så er det fremtiden, der forsvinder,” siger Krastev og fortsætter:

”Det er det, der er baggrunden for den store vrede i Øst- og Centraleuropa over, at man fra EU’s side vil tvinge dem til at tage migranter. Samtidig er de østeuropæiske samfund blevet klar over, at udvandring ikke kun giver muligheder i form af de penge, som de udvandrede sender hjem. I dag er man også begyndt at spørge til de mange penge, man har investeret i uddannelse af læger og sygeplejersker, som nu arbejder i Vesteuropa.”

Heldige Macron

Den bulgarske forfatter advarer europæerne mod at være for optimistiske, efter at den energiske og proeuropæiske Emmanuel Macron blev valgt som præsident i Frankrig i maj 2017.

”Macron opfandt den proeuropæiske populisme. Han fik ønsket om forandring til at gå hånd i hånd med Europa, og det er lykkedes ham at gøre Europa til en antiestablishment-sag. Macron tog en chance, og han var skideheldig. Men man skal ikke tro, at den populistiske bølge er slut i Europa. Vi vil se det i Italien ved valget til marts. Europa står midt i et konsensusskift, og man kan ikke reducere populisme til et nationalkonservativt fænomen. Vi kommer ud af flere årtier, hvor slagordene lød, at vi ville være lige, samtidig med at vi havde ret til at være forskellige. I dag er populisternes parole, at flertallene vil have respekt. De vil ikke høre om mindretallene,” siger Krastev.

Han peger i den forbindelse på, at det bliver afgørende, at EU kommer videre med de planer, som Macron har skitseret – både når det gælder et mere solidarisk samarbejde inden for eurozonen og planerne om at lukke EU’s ydre grænser.

”Europæerne vil beskyttes, og de vil have reel solidaritet inden for EU.”

Og de er – som parterne i et katolsk ægteskab – pisket til at finde ud af det med hinanden. Skilsmisse er ikke en mulighed.

Forrige artikel Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Næste artikel Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.