”EU er blevet et katolsk ægteskab”

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

Populismens fremmarch i Europa er langtfra forbi. Tværtimod gennemlever kontinentet i disse år en forskydning i den samfundsmæssige konsensus, på samme måde som Vesteuropa oplevede det i kølvandet på 1968, og Østeuropa gjorde det i årene efter 1989.

EU’s overlevelse afhænger af, om man er i stand til at internalisere mærkesager og socialisere ledende skikkelser fra vor tids revolutionære bevægelse, dvs. den indvandringskritiske nationalkonservative populisme.

Det mener den bulgarske politolog og samfundstænker Ivan Krastev, der har skrevet den meget roste bog ’Efter Europa’, som blev skrevet omkring årsskiftet 2016-2017, og som udkom på dansk i november sidste år.

Hele Europa læser Krastev

Bogen blev altså til i den periode, hvor verden endnu var rystet over briternes beslutning i sommeren 2016 om at forlade EU og over valget af Donald Trump som USA’s præsident. Det var i den periode, hvor tilhængerne af demokratiet, retsstaten og den liberale verdensorden stadig frygtede, at populisternes sejrsmarch ville fortsætte, og at de ville vinde magten i lande som Holland, Frankrig og Østrig.

”Det er rigtigt, at det ikke gik så slemt, som pessimisterne frygtede. Men det, jeg frygter nu, er, at optimisterne bliver for optimistiske. Populisternes oprør er ikke slut. EU står et helt andet sted i dag end før finanskrisen og flygtningekrisen. Europa er ikke længere en idé. Europa er et sted, et sted, der skal beskyttes,” siger Krastev.

Ifølge Krastev afhænger EU’s fremtid af, i hvilket omfang man er i stand til at socialisere vor tids revolutionære nationalkonservative, på samme måde som de vesteuropæiske samfund havde stort held med at socialisere de venstrerevolutionære oprørere efter 1968 og med at overtage og gøre deres politiske mærkesager til mainstreampolitik.

”Det var borgerlige politikere, der virkeliggjorde mange af 68’ernes mærkesager om individuelle rettigheder for kvinder og homoseksuelle og om beskyttelse af miljøet. Samtidig har vi set politikere som Joschka Fischer og Daniel Cohn-Bendit gå fra at være revolutionære ledere til at blive pragmatiske politikere,” siger Krastev og tilføjer:

”Enhver kontrarevolution virker i realiteten således, at den legitimerer den tidligere revolutions landvindinger. Se på den franske revolution og restaureringen. Man kunne ikke genopbygge det autoritære regime.”

Klinisk analyse

Ifølge Krastev er de begreber, fremtidens politikere skal forholde sig til, følgende: grænser, fællesskaber, det lokale, nationale, regionale, sammenhængskraft, konkret solidaritet, respekten for det arbejdende menneske og så videre. Det er begreber, der er blevet centrale, fordi de er udtryk for folkelige reaktioner på de begreber, der har præget de seneste årtiers heftige globalisering.

Styrken ved Ivan Krastevs analyse af Europas aktuelle tilstand er, at den er klinisk og antiideologisk. Han tager ikke parti for hverken højre eller venstre, for EU eller imod EU. Når man lytter til ham, fornemmer man tydeligt, at han personligt er tilhænger af et fortsat samarbejde i EU baseret på de borgerlige frihedsrettigheder, men det er ikke noget, han skilter med.

Til gengæld fremgår det tydeligt af både bogen og interviewet med ham, at han er meget velorienteret om politisk-økonomiske udviklinger i stort set alle lande i EU, og at han ligeså tæt følger den politiske udvikling, uanset om det drejer sig om grænsebevogtning, asylpolitik, reform af eurozonen eller klima- og energipolitik. På det konkrete plan konstaterer han, at briternes beslutning om at forlade EU, og det kaotiske forløb, som siden har præget deres udtrædelsesforhandlinger, har virket som en modgift mod spekulationer hos nationale politiske eliter i mindre europæiske hovedstæder om, hvor vidt de skulle overveje at forlade EU.

”De små EU-lande har indset, at der ikke er nogen vej tilbage, hvad angår medlemskab af EU. Det er som et katolsk ægteskab. Samtidig er der en risiko forbundet med den meget følsomme periode, vi befinder os i. Man ved ikke, hvad der sker. Store forandringer sker altid uventet,” siger Krastev.

Han var selv i midten af 30’erne, da Østeuropa i perioden 1989-1991 oplevede den uventede politiske befrielse, der fulgte med det kommunistiske Sovjetunionens sammenbrud. Det var netop i de år, at globaliseringen for alvor tog fart. Således var det i 1990, at ordet ’globalisering’ for første gang dukkede op i et dansk medie.

”Globaliseringen var i høj grad en globalisering af eliterne. De nationale eliter blev globaliserede eliter. De unge bulgarere rejste til Bruxelles og gjorde karriere. Og de kunne med god ret sige, at deres succes i Bruxelles byggede på det hårde arbejde, de havde gjort ved at tage lange universitetsuddannelser. Dengang talte folk i Bulgarien gerne om, at de kunne mange sprog. Det gør de ikke i dag, fordi de er bange for, at folk tænker, at hvis der bliver krise, vil de bare rejse deres vej,” siger Krastev.

Silicon Valley læser science fiction

Han påpeger, at nationale politikere i dag ofte lægger afstand til Bruxelles og til alt, hvad der kan forbinde dem med tidens så forhadte ’globaliserede elite’. Og lederne af de populistiske bevægelser går ofte et skridt længere.

”Populisterne påstår ikke, at de er mere kompetente end andre politikere. Ingen ville i øvrigt tro på dem. Men det, de siger, er, at de er mere loyale over for folket. ’De andre forsvinder, vi bliver’, siger de.”

Krastev tilføjer, at de populistiske politikere opererer på en helt anden måde end tidens meritokratiske og globaliserede politiske elite, som hele tiden stræber efter at gennemføre reformer, der på empirisk grundlag sættes i værk i bestræbelserne på at løse konkrete udfordringer.

”De populistiske politikere siger ikke, at de vil gennemføre noget, der virker. De siger, at de vil gennemføre det, som vælgerne ønsker, at de skal gennemføre. Forholdet mellem borgeren og politikeren er blevet som forholdet mellem en kunde og en sælger,” siger Krastev, som samtidig mener, at demokratiet i både de europæiske lande og i USA påvirkes i en utopisk og ikkepragmatisk retning af de filosofier og tænkning, der strømmer ud af Silicon Valley i samme høje tempo, som milliarderne strømmer ind i kassen hos de store amerikanske tech-selskaber.

”Jeg interesserer mig meget for, hvad ledere læser. Politikere læser historie og politiske biografier. Silicon Valley-bosserne læser science fiction. De tror på utopier. De vil ikke reformere samfund. Tech-eliten har lyst til at løbe ud og starte et nyt samfund. Politikerne læser historie og taler om kompromisser, som for dem er essensen af demokrati. Men kompromis er ved at blive et skældsord,” siger Krastev, som desuden påpeger, at de brede befolkningers opfattelse af nye teknologier og fremtiden har ændret sig fundamentalt i de senere år.

”For ti år siden var folk overbeviste om, at teknologien ville være en ven på vejen mod det mere liberale og demokratiske samfund. Nu oplever folk, at teknologien bruges til at understøtte autoritære regimer.”

De sidste kommunister i Europa

Ifølge Krastev er eurokrisen i 2011-2012 og migrationskrisen i 2015 de to politiske omdrejningspunkter i den politiske situation, EU-samarbejdet i dag befinder sig i. Eurokrisen var afgørende, fordi den reelt aflivede den yderste venstrefløj i Europa.

De sidste kommunister i Europa, i Grækenland og Portugal, måtte således indse, at hverken nationale valg eller folkeafstemninger reelt kunne ændre på, at de var nødt til at følge den politisk-økonomiske kurs, der blev udstukket af Eurozonens finansministre med den tyske budgethøg Wolfgang Schäuble i spidsen.

Det røde alternativ i begge lande ville være et farvel til euroen, hvilket ville have ført til statsbankerot og økonomisk sammenbrud, der ville have været langt alvorligere end de i øvrigt meget voldsomme økonomiske hestekure, som begge lande har været igennem frem til i dag, hvor de igen går kraftigt fremad.

På samme måde som eurokrisen cementerede den pragmatiske midte i europæisk politik, gjorde migrantkrisen i 2015 det ifølge Krastev også klart for alle, at migration er Europas største udfordring, og at den skepsis over for migration, som nationalkonservative populister har råbt højst op om, er både er legitim og nødvendig at håndtere på meget konkret vis. Illusionen om det grænseløse Europa er faldet.

”Migrantfjendtlige holdninger er blevet konsensus i Europa. Folk vil have grænser, og de vil have, at grænserne bliver beskyttet. Det er helt legitimt,” siger Krastev.

Som bulgarer er Krastev i sagens natur meget optaget af den voksende interne øst-vest-konflikt i det europæiske samarbejde, hvor regeringerne i Polen og Ungarn fører an i et stærkt værdiladet opgør med EU og med Angela Merkel som Europas ledende politiker.

”Øst-vest-krisen i Europa er efter min mening langt mere alvorlig end nord-syd-krisen. Hvis man vil forstå Østeuropas reaktion på flygtningekrisen, skal man forstå, at migration er et traume i mange af de øst- og centraleuropæiske lande. Efter 1989 og senere optagelsen i EU var migration forbundet med noget positivt og økonomiske og personlige muligheder. Sådan er det ikke længere. Når man lever i et aldrende samfund med en skrumpende befolkning, så er det fremtiden, der forsvinder,” siger Krastev og fortsætter:

”Det er det, der er baggrunden for den store vrede i Øst- og Centraleuropa over, at man fra EU’s side vil tvinge dem til at tage migranter. Samtidig er de østeuropæiske samfund blevet klar over, at udvandring ikke kun giver muligheder i form af de penge, som de udvandrede sender hjem. I dag er man også begyndt at spørge til de mange penge, man har investeret i uddannelse af læger og sygeplejersker, som nu arbejder i Vesteuropa.”

Heldige Macron

Den bulgarske forfatter advarer europæerne mod at være for optimistiske, efter at den energiske og proeuropæiske Emmanuel Macron blev valgt som præsident i Frankrig i maj 2017.

”Macron opfandt den proeuropæiske populisme. Han fik ønsket om forandring til at gå hånd i hånd med Europa, og det er lykkedes ham at gøre Europa til en antiestablishment-sag. Macron tog en chance, og han var skideheldig. Men man skal ikke tro, at den populistiske bølge er slut i Europa. Vi vil se det i Italien ved valget til marts. Europa står midt i et konsensusskift, og man kan ikke reducere populisme til et nationalkonservativt fænomen. Vi kommer ud af flere årtier, hvor slagordene lød, at vi ville være lige, samtidig med at vi havde ret til at være forskellige. I dag er populisternes parole, at flertallene vil have respekt. De vil ikke høre om mindretallene,” siger Krastev.

Han peger i den forbindelse på, at det bliver afgørende, at EU kommer videre med de planer, som Macron har skitseret – både når det gælder et mere solidarisk samarbejde inden for eurozonen og planerne om at lukke EU’s ydre grænser.

”Europæerne vil beskyttes, og de vil have reel solidaritet inden for EU.”

Og de er – som parterne i et katolsk ægteskab – pisket til at finde ud af det med hinanden. Skilsmisse er ikke en mulighed.

Forrige artikel Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Næste artikel Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.