”EU er blevet et katolsk ægteskab”

Europa er under historisk forandring, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev, der har skrevet bogen ’Efter Europa’. Kodeordene er grænser og respekt for det nationale og det lokale, på samme måde som 1968’erne svor troskab til den grænseløse verden og minoriteters rettigheder.

Populismens fremmarch i Europa er langtfra forbi. Tværtimod gennemlever kontinentet i disse år en forskydning i den samfundsmæssige konsensus, på samme måde som Vesteuropa oplevede det i kølvandet på 1968, og Østeuropa gjorde det i årene efter 1989.

EU’s overlevelse afhænger af, om man er i stand til at internalisere mærkesager og socialisere ledende skikkelser fra vor tids revolutionære bevægelse, dvs. den indvandringskritiske nationalkonservative populisme.

Det mener den bulgarske politolog og samfundstænker Ivan Krastev, der har skrevet den meget roste bog ’Efter Europa’, som blev skrevet omkring årsskiftet 2016-2017, og som udkom på dansk i november sidste år.

Hele Europa læser Krastev

Bogen blev altså til i den periode, hvor verden endnu var rystet over briternes beslutning i sommeren 2016 om at forlade EU og over valget af Donald Trump som USA’s præsident. Det var i den periode, hvor tilhængerne af demokratiet, retsstaten og den liberale verdensorden stadig frygtede, at populisternes sejrsmarch ville fortsætte, og at de ville vinde magten i lande som Holland, Frankrig og Østrig.

”Det er rigtigt, at det ikke gik så slemt, som pessimisterne frygtede. Men det, jeg frygter nu, er, at optimisterne bliver for optimistiske. Populisternes oprør er ikke slut. EU står et helt andet sted i dag end før finanskrisen og flygtningekrisen. Europa er ikke længere en idé. Europa er et sted, et sted, der skal beskyttes,” siger Krastev.

Ifølge Krastev afhænger EU’s fremtid af, i hvilket omfang man er i stand til at socialisere vor tids revolutionære nationalkonservative, på samme måde som de vesteuropæiske samfund havde stort held med at socialisere de venstrerevolutionære oprørere efter 1968 og med at overtage og gøre deres politiske mærkesager til mainstreampolitik.

”Det var borgerlige politikere, der virkeliggjorde mange af 68’ernes mærkesager om individuelle rettigheder for kvinder og homoseksuelle og om beskyttelse af miljøet. Samtidig har vi set politikere som Joschka Fischer og Daniel Cohn-Bendit gå fra at være revolutionære ledere til at blive pragmatiske politikere,” siger Krastev og tilføjer:

”Enhver kontrarevolution virker i realiteten således, at den legitimerer den tidligere revolutions landvindinger. Se på den franske revolution og restaureringen. Man kunne ikke genopbygge det autoritære regime.”

Klinisk analyse

Ifølge Krastev er de begreber, fremtidens politikere skal forholde sig til, følgende: grænser, fællesskaber, det lokale, nationale, regionale, sammenhængskraft, konkret solidaritet, respekten for det arbejdende menneske og så videre. Det er begreber, der er blevet centrale, fordi de er udtryk for folkelige reaktioner på de begreber, der har præget de seneste årtiers heftige globalisering.

Styrken ved Ivan Krastevs analyse af Europas aktuelle tilstand er, at den er klinisk og antiideologisk. Han tager ikke parti for hverken højre eller venstre, for EU eller imod EU. Når man lytter til ham, fornemmer man tydeligt, at han personligt er tilhænger af et fortsat samarbejde i EU baseret på de borgerlige frihedsrettigheder, men det er ikke noget, han skilter med.

Til gengæld fremgår det tydeligt af både bogen og interviewet med ham, at han er meget velorienteret om politisk-økonomiske udviklinger i stort set alle lande i EU, og at han ligeså tæt følger den politiske udvikling, uanset om det drejer sig om grænsebevogtning, asylpolitik, reform af eurozonen eller klima- og energipolitik. På det konkrete plan konstaterer han, at briternes beslutning om at forlade EU, og det kaotiske forløb, som siden har præget deres udtrædelsesforhandlinger, har virket som en modgift mod spekulationer hos nationale politiske eliter i mindre europæiske hovedstæder om, hvor vidt de skulle overveje at forlade EU.

”De små EU-lande har indset, at der ikke er nogen vej tilbage, hvad angår medlemskab af EU. Det er som et katolsk ægteskab. Samtidig er der en risiko forbundet med den meget følsomme periode, vi befinder os i. Man ved ikke, hvad der sker. Store forandringer sker altid uventet,” siger Krastev.

Han var selv i midten af 30’erne, da Østeuropa i perioden 1989-1991 oplevede den uventede politiske befrielse, der fulgte med det kommunistiske Sovjetunionens sammenbrud. Det var netop i de år, at globaliseringen for alvor tog fart. Således var det i 1990, at ordet ’globalisering’ for første gang dukkede op i et dansk medie.

”Globaliseringen var i høj grad en globalisering af eliterne. De nationale eliter blev globaliserede eliter. De unge bulgarere rejste til Bruxelles og gjorde karriere. Og de kunne med god ret sige, at deres succes i Bruxelles byggede på det hårde arbejde, de havde gjort ved at tage lange universitetsuddannelser. Dengang talte folk i Bulgarien gerne om, at de kunne mange sprog. Det gør de ikke i dag, fordi de er bange for, at folk tænker, at hvis der bliver krise, vil de bare rejse deres vej,” siger Krastev.

Silicon Valley læser science fiction

Han påpeger, at nationale politikere i dag ofte lægger afstand til Bruxelles og til alt, hvad der kan forbinde dem med tidens så forhadte ’globaliserede elite’. Og lederne af de populistiske bevægelser går ofte et skridt længere.

”Populisterne påstår ikke, at de er mere kompetente end andre politikere. Ingen ville i øvrigt tro på dem. Men det, de siger, er, at de er mere loyale over for folket. ’De andre forsvinder, vi bliver’, siger de.”

Krastev tilføjer, at de populistiske politikere opererer på en helt anden måde end tidens meritokratiske og globaliserede politiske elite, som hele tiden stræber efter at gennemføre reformer, der på empirisk grundlag sættes i værk i bestræbelserne på at løse konkrete udfordringer.

”De populistiske politikere siger ikke, at de vil gennemføre noget, der virker. De siger, at de vil gennemføre det, som vælgerne ønsker, at de skal gennemføre. Forholdet mellem borgeren og politikeren er blevet som forholdet mellem en kunde og en sælger,” siger Krastev, som samtidig mener, at demokratiet i både de europæiske lande og i USA påvirkes i en utopisk og ikkepragmatisk retning af de filosofier og tænkning, der strømmer ud af Silicon Valley i samme høje tempo, som milliarderne strømmer ind i kassen hos de store amerikanske tech-selskaber.

”Jeg interesserer mig meget for, hvad ledere læser. Politikere læser historie og politiske biografier. Silicon Valley-bosserne læser science fiction. De tror på utopier. De vil ikke reformere samfund. Tech-eliten har lyst til at løbe ud og starte et nyt samfund. Politikerne læser historie og taler om kompromisser, som for dem er essensen af demokrati. Men kompromis er ved at blive et skældsord,” siger Krastev, som desuden påpeger, at de brede befolkningers opfattelse af nye teknologier og fremtiden har ændret sig fundamentalt i de senere år.

”For ti år siden var folk overbeviste om, at teknologien ville være en ven på vejen mod det mere liberale og demokratiske samfund. Nu oplever folk, at teknologien bruges til at understøtte autoritære regimer.”

De sidste kommunister i Europa

Ifølge Krastev er eurokrisen i 2011-2012 og migrationskrisen i 2015 de to politiske omdrejningspunkter i den politiske situation, EU-samarbejdet i dag befinder sig i. Eurokrisen var afgørende, fordi den reelt aflivede den yderste venstrefløj i Europa.

De sidste kommunister i Europa, i Grækenland og Portugal, måtte således indse, at hverken nationale valg eller folkeafstemninger reelt kunne ændre på, at de var nødt til at følge den politisk-økonomiske kurs, der blev udstukket af Eurozonens finansministre med den tyske budgethøg Wolfgang Schäuble i spidsen.

Det røde alternativ i begge lande ville være et farvel til euroen, hvilket ville have ført til statsbankerot og økonomisk sammenbrud, der ville have været langt alvorligere end de i øvrigt meget voldsomme økonomiske hestekure, som begge lande har været igennem frem til i dag, hvor de igen går kraftigt fremad.

På samme måde som eurokrisen cementerede den pragmatiske midte i europæisk politik, gjorde migrantkrisen i 2015 det ifølge Krastev også klart for alle, at migration er Europas største udfordring, og at den skepsis over for migration, som nationalkonservative populister har råbt højst op om, er både er legitim og nødvendig at håndtere på meget konkret vis. Illusionen om det grænseløse Europa er faldet.

”Migrantfjendtlige holdninger er blevet konsensus i Europa. Folk vil have grænser, og de vil have, at grænserne bliver beskyttet. Det er helt legitimt,” siger Krastev.

Som bulgarer er Krastev i sagens natur meget optaget af den voksende interne øst-vest-konflikt i det europæiske samarbejde, hvor regeringerne i Polen og Ungarn fører an i et stærkt værdiladet opgør med EU og med Angela Merkel som Europas ledende politiker.

”Øst-vest-krisen i Europa er efter min mening langt mere alvorlig end nord-syd-krisen. Hvis man vil forstå Østeuropas reaktion på flygtningekrisen, skal man forstå, at migration er et traume i mange af de øst- og centraleuropæiske lande. Efter 1989 og senere optagelsen i EU var migration forbundet med noget positivt og økonomiske og personlige muligheder. Sådan er det ikke længere. Når man lever i et aldrende samfund med en skrumpende befolkning, så er det fremtiden, der forsvinder,” siger Krastev og fortsætter:

”Det er det, der er baggrunden for den store vrede i Øst- og Centraleuropa over, at man fra EU’s side vil tvinge dem til at tage migranter. Samtidig er de østeuropæiske samfund blevet klar over, at udvandring ikke kun giver muligheder i form af de penge, som de udvandrede sender hjem. I dag er man også begyndt at spørge til de mange penge, man har investeret i uddannelse af læger og sygeplejersker, som nu arbejder i Vesteuropa.”

Heldige Macron

Den bulgarske forfatter advarer europæerne mod at være for optimistiske, efter at den energiske og proeuropæiske Emmanuel Macron blev valgt som præsident i Frankrig i maj 2017.

”Macron opfandt den proeuropæiske populisme. Han fik ønsket om forandring til at gå hånd i hånd med Europa, og det er lykkedes ham at gøre Europa til en antiestablishment-sag. Macron tog en chance, og han var skideheldig. Men man skal ikke tro, at den populistiske bølge er slut i Europa. Vi vil se det i Italien ved valget til marts. Europa står midt i et konsensusskift, og man kan ikke reducere populisme til et nationalkonservativt fænomen. Vi kommer ud af flere årtier, hvor slagordene lød, at vi ville være lige, samtidig med at vi havde ret til at være forskellige. I dag er populisternes parole, at flertallene vil have respekt. De vil ikke høre om mindretallene,” siger Krastev.

Han peger i den forbindelse på, at det bliver afgørende, at EU kommer videre med de planer, som Macron har skitseret – både når det gælder et mere solidarisk samarbejde inden for eurozonen og planerne om at lukke EU’s ydre grænser.

”Europæerne vil beskyttes, og de vil have reel solidaritet inden for EU.”

Og de er – som parterne i et katolsk ægteskab – pisket til at finde ud af det med hinanden. Skilsmisse er ikke en mulighed.

Forrige artikel Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Kalundborg rykker på uddannelse: Vil være hele Danmarks biotek-by Næste artikel Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver Rådgivere kæmper om statslige managementopgaver
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.