EU er vejen til fair globalisering

Europas socialdemokrater må genfinde deres sociale kerneværdier og arbejde for en fair og inkluderende globalisering gennem EU. Samarbejde med nationalpopulister er en farlig blindgyde.

De gamle politiske partier ligger, som de har redt, når det gælder populismens fremmarch i Europa og den aktuelle optur for politikere og protestpartier med lette, kortsigtede og overfladiske løsninger på store, dybe og komplicerede problemstillinger.

Den socialdemokratiske bevægelse er skrumpet til næsten ukendelighed i størrelse i en række europæiske lande og er i dyb intern splittelse om svaret på fremtidens udfordringer. Det samme gælder de gamle konservative og liberale partier og for den sags skyld også den gamle venstrefløj, som også er udfordret.

Det har givet plads til nye partier både på højre- og venstrefløj og rene protestpartier med fokus på indvandring, nationalisme, antifrihandel og på en bølge af udefinerlig folkelig modreaktion på globaliseringen, den teknologiske udvikling, de gamle institutioner, eksperterne og eliten. Læg oven i den liste fornemmelsen af tab af national kontrol og identitet.

Hvordan skal vælgerne få det indtryk, at EU er løsningen på noget som helst, når det europæiske fællesskab gang på gang bliver gjort til problemet mere end løsningen af de etablerede partier?

Hvordan skal vælgerne få det indtryk, at globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer masser af positive muligheder, når den politiske retorik og iscenesættelsen af disse emner i årevis har været negativt fokuseret på social dumping, tab af jobs til lavtlønslande i Asien, truslen fra robotterne, truslen fra arbejdskraftens frie bevægelighed og grænseoverskridende kriminalitet?

Hvordan skal vælgerne tro på, at politikerne i de etablerede, gamle partier har svarene, når de ikke kan se en politisk handlekraft, der trækker landene i Europa ud af lavvækst, skaber håb om bedre levestandard og styr på ukontrolleret migration?

Hvordan skal vælgerne få tillid til, at fremtiden bliver bedre og ikke dårligere, hvis der ikke tegnes en klar vision for, hvad det er, der skal forbedre den nuværende skæve fordeling af goderne ved globaliseringen? Hvis der ikke gøres noget effektivt ved multinationale selskaber, rigmænd og smarte finansfolk, der kan søge i skattely og undgå betaling til fællesskabet. Hvis der ikke skabes en større transparens og indsigt og medinddragelse af borgerne i de demokratiske processer. Hvis der ikke tages hånd om, at den nationale kultur, sproget og identiteten har sin fuldgyldige plads i den europæiske ramme, som på trods af tidens EU-skepsis vokser sig stærkere år for år.

Det er i den sammenhæng befriende og velplaceret, at to fremtrædende socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen og Udo Bullmann fra tyske SPD, med deres essay gengivet i denne udgave af Mandag Morgen giver den socialdemokratiske bevægelse en ordentlig rusketur. Det duer ikke at kopiere eller nærme sig de populistiske partier for at vinde vælgerne tilbage, lyder beskeden til S-formand Mette Frederiksen, der forsøger at række ud efter en alliance med Dansk Folkeparti, og til S-gruppeformand Henrik Sass Larsens udmeldinger om, at der skal flere følelser end rationel politik på paletten og en mere kritisk EU-linje.

Det handler om at opstille en ny troværdig vision for befolkningerne, som ikke taler protestbevægelserne efter munden, men giver et håb om en bedre fremtid og viser en ny sympatisk vej for vælgerne, lyder det gode råd fra Nyrup og Bullmann. Det nytter ikke at tale EU ned, når EU er en del af løsningen på den globale udfordring. EU er blevet et symbol på de gamle partiers krise i stedet for et redskab til at give Europa en stærk position, hvad angår konkurrencen fra de andre kontinenter. Derfor må Den Europæiske Union ”genindlæses”, som det hedder i de to socialdemokraters oplæg ”The Social Democracy To Come”. Også deri har de ret.

Den besynderlige danske, tvetydige tranedans om vores EU-medlemskab – demonstreret endnu en gang med den halvgode Europol-løsning, som regeringen med møje og besvær har været tvunget til at forhandle efter nej’et ved folkeafstemningen sidste år – må snart finde et andet mere givende format.

Vi har brug for modige politikere, der tør gribe om EU-debatten på en helt anden, offensiv og konstruktiv måde i stedet for at gå i flyverskjul. Politikere som kan sætte en ny, opfindsom, ambitiøs dagsorden for et Europa, som respekterer nationalstaterne behov for selvstændig udvikling, men finder ind til kernen af et fællesskab, som giver mening i 2016 og årene fremover – og ikke baseret på det, der gav mening i fortiden. Det er bl.a. et fællesskab, som viser nye veje til at gøre globalisering, digital transformation og åbenhed til plusord i stedet for minusord i vælgernes bevidsthed. Der er brug for modige politikere, der kan tegne en europæisk model for en fair og inkluderende globalisering, der ikke graver nye sociale kløfter, men det modsatte.

Derfor kære danske politikere: Tag nu globaliseringsdebatten ind ad hoveddøren, og fortæl, hvordan Danmark faktisk som lille land har stor gavn af både globaliseringen og den digitale transformation. Tag nu EU-debatten ind ad hoveddøren, og lad være med at lade Dansk Folkeparti evig og altid tegne dagsordenen. Stil krav til de helt nødvendige reformer af EU, for det behov er der helt klart. Men det nytter ikke at lade EU være den prygelknabe, man altid kan tage frem ved velvalgte lejligheder. Vis vælgerne, hvad EU faktisk er godt for. Dansk Folkeparti taler om, at Danmark nu med Europol-aftalen skal straffes for at have stemt nej sidste år, ved at en ny aftale bindes op på Schengen-medlemskab. Men undskyld: Er det så underligt, at man ikke først kan stemme sig ud af en klub og bagefter forlange at få alle klubrabatterne alligevel og fuld adgang til klubbens fortrolige database?

Forrige artikel Socialdemokraternes nye røde samfundskontrakt Socialdemokraternes nye røde samfundskontrakt Næste artikel ”På energiområdet er EU en succes” ”På energiområdet er EU en succes”

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.