EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

MM Special: Kampen mod løgnen

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Ud over at være en linje fra en populær dansk julesang, er det også det en præcis beskrivelse af det dilemma, som de europæiske politikere står over for, når de kalder til kamp mod misinformation og falske nyheder.

Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Opgaven med at udstikke kursen for den svære balance er nu landet på bordet hos EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel. Hun har indkaldt en ekspertkomité til at rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og over for Mandag Morgen opridser hun, hvad der er på spil:

“Fake news er ikke et nyt fænomen. Hvad der derimod er nyt, er farten som de falske nyheder spredes med og omfanget af problemet. Sidste år viste eksempler som Brexit og valgene i USA og Frankrig tydeligt, at fake news kan have en meget klar negativ indflydelse på vores demokratiske principper og værdier,” siger hun. 

Efter det amerikanske valg undersøgte forskere fra Stanford University, om falske nyheder havde haft betydning for Trumps valgsejr. De konkluderede, at selvom de fleste falske nyheder favoriserede Trump, så havde det næppe afgørende betydning for udfaldet. I Europa er frygten dog, at det amerikanske valg var startskuddet til noget større, og at vi kun har skimtet begyndelsen på, hvilken indflydelse misinformation kan have for demokratiet.

Hvad gør EU?

Selvom kommissæren deler den bekymring, så fortæller hun, at EU stadig er i refleksionsfasen, og at det derfor er for tidligt at fremsætte konkrete forslag til at bekæmpe de falske nyheder. Det har fået kritikere til at anklage kommissionen for at gøre alt for lidt, alt for sent. 

En af de kritikere er Jakub Janda, der leder Kremlin Watch, en afdeling under den tjekkiske tænketank, European Values, der monitorerer misinformation fra Rusland:

“Vi har brug for, at kommissionen handler allerede nu. Men de er først nu ved at begynde deres konsultation, hvilket betyder, at der tidligst vil være konkrete handlinger om et eller halvandet år. Det svarer jo til, at man begyndte at undersøge terrorisme tre år efter det første angreb.“

Ekspertgruppen offentliggør først deres konkrete anbefalinger til marts, men står det til Jakub Janda, bør EU handle allerede nu. Han opfordrer til at give indsatsen mod desinformation fra Rusland mere bid ved at undersøge de netværk, der spreder desinformation og deres finansielle forbindelser til Rusland samt indføre flere diplomatiske sanktioner.

Mens Jakub Janda primært skuer mod Rusland i øst, når han taler om fake news, så skuer andre mod vest og Silicon Valley. Fake news er nemlig ikke så let at afgrænse, og de bedste løsninger afhænger af, hvilken udfordring, der er tale om. Er det statsstøttet desinformation fra Rusland, er det medier, der tjener lette penge på en misvisende overskrift, eller er det lyssky politiske forsøg på at underminere den frie presse?

Nogle falske nyheder falder ind under forskellige europæiske hate speech- eller racismeparagraffer, og er derfor allerede ulovlige. Men en stor del af den misinformation, der findes på nettet, er bare forkert. Og forkert er sjældent lig med ulovligt. Lovgivningsmæssigt er det derfor et mareridt at regulere falske nyheder og misinformation, og erfaringer fra Tyskland viser allerede nu, at det kan være lettere sagt end gjort at afgøre, hvor meget fake news, der må være på nettet.

Europa ved skillevejen

I sommers blev en ny lov vedtaget i den tyske Bundestag, der pålægger de sociale medier en bødestraf på op til 50 millioner euro, hvis ikke de inden for 24 timer fjerner klart ulovligt indhold. Stridspunktet i Facebook-loven – som den populært kaldes – er, at definitionen af hvilket indhold, der strider imod loven, ifølge kritikere er uklar og til fortolkning. Menneskerettighedsorganisationen European Digital Rights advarer derfor mod, at de sociale medier risikerer at overimplementere loven af frygt for bødestraf, hvilket kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden.

I 2016 fulgte EU det tyske eksempel, og indgik en frivillig aftale med blandt andet YouTube og Facebook, der pålagde platformene at fjerne ulovligt indhold såsom hate speech. Den frivillige aftale blev i september i år konkretiseret i specifikke retningslinjer for, hvordan platformene skal samarbejde med de nationale myndigheder, men indtil videre har EU ikke været tilfreds med resultaterne. Kommissær Mariya Gabriel mødes den 9. januar med topchefer fra platformene, og hvis ikke de kan vise tilfredsstillende fremgang, er meldingen, at man vil følge tyskerne og lovgive sig ud af problemet.

Når EU er tilbageholdende med at regulere, så hænger det også sammen med, at det i praksis vil være en radikal strømlining af de enkelte medlemslandes medielovgivning. En sådan øvelse risikerer at løbe ind i stor modstand, og har langt fra opbakning fra alle medlemslandene.

Går EU ad reguleringsvejen i sit forsøg på at komme fake news til livs, vil det ifølge Courtney Radsch være en stor fejl. Hun er talsperson for the Committee to Protect Journalists (CPJ), en amerikansk NGO, der promoverer pressefrihed. Hun er meget bekymret over implikationerne af den lovgivning, der er gennemført i Tyskland:

“Loven lægger ansvaret på de sociale platforme til at fjerne indholdet på meget kort tid uden retfærdig rettergang, gennemsigtighed, offentligt tilsyn eller muligheder for at klage. Tyskland er et af de toneangivende lande i Europa, så når de indfører lovgivning som denne, så gøder det jorden for andre lande i Europa og resten af verden til at også gøre det samme”. 

Netop fordi CPJ frygter for konsekvenserne for øget regulering, har organisationen søgt om en plads i Mariya Gabriels ekspertkomite. I december udgav CPJ en undersøgelse, der viser at antallet af journalister, der er blevet fængslet på anklager om fake news, er fordoblet mellem 2016 og 2017. Selvom det er er lande som Tyrkiet og Egypten, der fører an i fængslingen af journalister, advarer Courtney Radsch om, at det også bør bekymre i Europa:

“Det er uklart, hvordan kommissionen definerer fake news. Også i Europa er brugen af de her upræcise termer med til åbne spillefladen for manipulation og misbrug af repressive regimer til at undertrykke journalister”. 

EU lægger arm med Silicon Valley

I Europaparlamentet er danske Morten Løkkegaard (V) blandt dem, der har fulgt området for fake news tættest. Han har senest været pennefører på et nyt udspil til bekæmpelse af fake news for den liberale gruppe, ALDE: 

“Vi har erkendt, at det kan blive nødvendigt at gøre mere for at påvirke de store amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Det hænger sammen med, at de i forvejen er under lup i Europa, hvor min kollega Margrethe Vestager (R) er i gang med at gøre dem klart, at det free spin, som de har haft i et par år, ikke går længere. De skal leve op til deres ansvar både finansielt, medøkonomisk, politisk og som medieaktører”

I udspillet er der fokus på uddannelse af særligt børn og unge til at navigere mellem sandt og falsk på nettet samt støtte til kvalitetsjournalistik, men ALDE lægger også op til at firmaerne bag de sociale medier i første omgang skal regulere sig selv. Hvis ikke det viser sig effektivt, så er Morten Løkkegaard dog klar til at tage fløjlshandskerne af:

“Måske er løsningen at forlange, at man får indsigt i deres algoritmer. Det helt store problem er jo, at så længe de sidder på teknikken, så diskuterer vi lidt med en blind makker. Det er ikke så behageligt som lovgiver, for der vil vi gerne arbejde på et oplyst grundlag,” fortæller Morten Løkkegaard. Han kalder det dog et kæmpe dilemma, for som liberal ser han det som sidste udvej at skulle ty til regulering.

Inden det kommer så vidt, så vil Morten Løkkegaard først satse på at uddanne europæerne til at være mere kritiske mediebrugere. Dermed ligger han i tråd med Mariya Gabriel og alle andre eksperter og politikere, som Mandag Morgen har talt med, der alle siger, at den klart bedste løsning er, hvis falske nyheder kan tackles med større fokus på kildekritik. Om sund skepsis kan komme problemet til livs, vil der nok være mange, der har en sund skepsis til.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.