EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

MM Special: Kampen mod løgnen

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Ud over at være en linje fra en populær dansk julesang, er det også det en præcis beskrivelse af det dilemma, som de europæiske politikere står over for, når de kalder til kamp mod misinformation og falske nyheder.

Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Opgaven med at udstikke kursen for den svære balance er nu landet på bordet hos EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel. Hun har indkaldt en ekspertkomité til at rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og over for Mandag Morgen opridser hun, hvad der er på spil:

“Fake news er ikke et nyt fænomen. Hvad der derimod er nyt, er farten som de falske nyheder spredes med og omfanget af problemet. Sidste år viste eksempler som Brexit og valgene i USA og Frankrig tydeligt, at fake news kan have en meget klar negativ indflydelse på vores demokratiske principper og værdier,” siger hun. 

Efter det amerikanske valg undersøgte forskere fra Stanford University, om falske nyheder havde haft betydning for Trumps valgsejr. De konkluderede, at selvom de fleste falske nyheder favoriserede Trump, så havde det næppe afgørende betydning for udfaldet. I Europa er frygten dog, at det amerikanske valg var startskuddet til noget større, og at vi kun har skimtet begyndelsen på, hvilken indflydelse misinformation kan have for demokratiet.

Hvad gør EU?

Selvom kommissæren deler den bekymring, så fortæller hun, at EU stadig er i refleksionsfasen, og at det derfor er for tidligt at fremsætte konkrete forslag til at bekæmpe de falske nyheder. Det har fået kritikere til at anklage kommissionen for at gøre alt for lidt, alt for sent. 

En af de kritikere er Jakub Janda, der leder Kremlin Watch, en afdeling under den tjekkiske tænketank, European Values, der monitorerer misinformation fra Rusland:

“Vi har brug for, at kommissionen handler allerede nu. Men de er først nu ved at begynde deres konsultation, hvilket betyder, at der tidligst vil være konkrete handlinger om et eller halvandet år. Det svarer jo til, at man begyndte at undersøge terrorisme tre år efter det første angreb.“

Ekspertgruppen offentliggør først deres konkrete anbefalinger til marts, men står det til Jakub Janda, bør EU handle allerede nu. Han opfordrer til at give indsatsen mod desinformation fra Rusland mere bid ved at undersøge de netværk, der spreder desinformation og deres finansielle forbindelser til Rusland samt indføre flere diplomatiske sanktioner.

Mens Jakub Janda primært skuer mod Rusland i øst, når han taler om fake news, så skuer andre mod vest og Silicon Valley. Fake news er nemlig ikke så let at afgrænse, og de bedste løsninger afhænger af, hvilken udfordring, der er tale om. Er det statsstøttet desinformation fra Rusland, er det medier, der tjener lette penge på en misvisende overskrift, eller er det lyssky politiske forsøg på at underminere den frie presse?

Nogle falske nyheder falder ind under forskellige europæiske hate speech- eller racismeparagraffer, og er derfor allerede ulovlige. Men en stor del af den misinformation, der findes på nettet, er bare forkert. Og forkert er sjældent lig med ulovligt. Lovgivningsmæssigt er det derfor et mareridt at regulere falske nyheder og misinformation, og erfaringer fra Tyskland viser allerede nu, at det kan være lettere sagt end gjort at afgøre, hvor meget fake news, der må være på nettet.

Europa ved skillevejen

I sommers blev en ny lov vedtaget i den tyske Bundestag, der pålægger de sociale medier en bødestraf på op til 50 millioner euro, hvis ikke de inden for 24 timer fjerner klart ulovligt indhold. Stridspunktet i Facebook-loven – som den populært kaldes – er, at definitionen af hvilket indhold, der strider imod loven, ifølge kritikere er uklar og til fortolkning. Menneskerettighedsorganisationen European Digital Rights advarer derfor mod, at de sociale medier risikerer at overimplementere loven af frygt for bødestraf, hvilket kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden.

I 2016 fulgte EU det tyske eksempel, og indgik en frivillig aftale med blandt andet YouTube og Facebook, der pålagde platformene at fjerne ulovligt indhold såsom hate speech. Den frivillige aftale blev i september i år konkretiseret i specifikke retningslinjer for, hvordan platformene skal samarbejde med de nationale myndigheder, men indtil videre har EU ikke været tilfreds med resultaterne. Kommissær Mariya Gabriel mødes den 9. januar med topchefer fra platformene, og hvis ikke de kan vise tilfredsstillende fremgang, er meldingen, at man vil følge tyskerne og lovgive sig ud af problemet.

Når EU er tilbageholdende med at regulere, så hænger det også sammen med, at det i praksis vil være en radikal strømlining af de enkelte medlemslandes medielovgivning. En sådan øvelse risikerer at løbe ind i stor modstand, og har langt fra opbakning fra alle medlemslandene.

Går EU ad reguleringsvejen i sit forsøg på at komme fake news til livs, vil det ifølge Courtney Radsch være en stor fejl. Hun er talsperson for the Committee to Protect Journalists (CPJ), en amerikansk NGO, der promoverer pressefrihed. Hun er meget bekymret over implikationerne af den lovgivning, der er gennemført i Tyskland:

“Loven lægger ansvaret på de sociale platforme til at fjerne indholdet på meget kort tid uden retfærdig rettergang, gennemsigtighed, offentligt tilsyn eller muligheder for at klage. Tyskland er et af de toneangivende lande i Europa, så når de indfører lovgivning som denne, så gøder det jorden for andre lande i Europa og resten af verden til at også gøre det samme”. 

Netop fordi CPJ frygter for konsekvenserne for øget regulering, har organisationen søgt om en plads i Mariya Gabriels ekspertkomite. I december udgav CPJ en undersøgelse, der viser at antallet af journalister, der er blevet fængslet på anklager om fake news, er fordoblet mellem 2016 og 2017. Selvom det er er lande som Tyrkiet og Egypten, der fører an i fængslingen af journalister, advarer Courtney Radsch om, at det også bør bekymre i Europa:

“Det er uklart, hvordan kommissionen definerer fake news. Også i Europa er brugen af de her upræcise termer med til åbne spillefladen for manipulation og misbrug af repressive regimer til at undertrykke journalister”. 

EU lægger arm med Silicon Valley

I Europaparlamentet er danske Morten Løkkegaard (V) blandt dem, der har fulgt området for fake news tættest. Han har senest været pennefører på et nyt udspil til bekæmpelse af fake news for den liberale gruppe, ALDE: 

“Vi har erkendt, at det kan blive nødvendigt at gøre mere for at påvirke de store amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Det hænger sammen med, at de i forvejen er under lup i Europa, hvor min kollega Margrethe Vestager (R) er i gang med at gøre dem klart, at det free spin, som de har haft i et par år, ikke går længere. De skal leve op til deres ansvar både finansielt, medøkonomisk, politisk og som medieaktører”

I udspillet er der fokus på uddannelse af særligt børn og unge til at navigere mellem sandt og falsk på nettet samt støtte til kvalitetsjournalistik, men ALDE lægger også op til at firmaerne bag de sociale medier i første omgang skal regulere sig selv. Hvis ikke det viser sig effektivt, så er Morten Løkkegaard dog klar til at tage fløjlshandskerne af:

“Måske er løsningen at forlange, at man får indsigt i deres algoritmer. Det helt store problem er jo, at så længe de sidder på teknikken, så diskuterer vi lidt med en blind makker. Det er ikke så behageligt som lovgiver, for der vil vi gerne arbejde på et oplyst grundlag,” fortæller Morten Løkkegaard. Han kalder det dog et kæmpe dilemma, for som liberal ser han det som sidste udvej at skulle ty til regulering.

Inden det kommer så vidt, så vil Morten Løkkegaard først satse på at uddanne europæerne til at være mere kritiske mediebrugere. Dermed ligger han i tråd med Mariya Gabriel og alle andre eksperter og politikere, som Mandag Morgen har talt med, der alle siger, at den klart bedste løsning er, hvis falske nyheder kan tackles med større fokus på kildekritik. Om sund skepsis kan komme problemet til livs, vil der nok være mange, der har en sund skepsis til.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.