EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

MM Special: Kampen mod løgnen

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Ud over at være en linje fra en populær dansk julesang, er det også det en præcis beskrivelse af det dilemma, som de europæiske politikere står over for, når de kalder til kamp mod misinformation og falske nyheder.

Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Opgaven med at udstikke kursen for den svære balance er nu landet på bordet hos EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel. Hun har indkaldt en ekspertkomité til at rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og over for Mandag Morgen opridser hun, hvad der er på spil:

“Fake news er ikke et nyt fænomen. Hvad der derimod er nyt, er farten som de falske nyheder spredes med og omfanget af problemet. Sidste år viste eksempler som Brexit og valgene i USA og Frankrig tydeligt, at fake news kan have en meget klar negativ indflydelse på vores demokratiske principper og værdier,” siger hun. 

Efter det amerikanske valg undersøgte forskere fra Stanford University, om falske nyheder havde haft betydning for Trumps valgsejr. De konkluderede, at selvom de fleste falske nyheder favoriserede Trump, så havde det næppe afgørende betydning for udfaldet. I Europa er frygten dog, at det amerikanske valg var startskuddet til noget større, og at vi kun har skimtet begyndelsen på, hvilken indflydelse misinformation kan have for demokratiet.

Hvad gør EU?

Selvom kommissæren deler den bekymring, så fortæller hun, at EU stadig er i refleksionsfasen, og at det derfor er for tidligt at fremsætte konkrete forslag til at bekæmpe de falske nyheder. Det har fået kritikere til at anklage kommissionen for at gøre alt for lidt, alt for sent. 

En af de kritikere er Jakub Janda, der leder Kremlin Watch, en afdeling under den tjekkiske tænketank, European Values, der monitorerer misinformation fra Rusland:

“Vi har brug for, at kommissionen handler allerede nu. Men de er først nu ved at begynde deres konsultation, hvilket betyder, at der tidligst vil være konkrete handlinger om et eller halvandet år. Det svarer jo til, at man begyndte at undersøge terrorisme tre år efter det første angreb.“

Ekspertgruppen offentliggør først deres konkrete anbefalinger til marts, men står det til Jakub Janda, bør EU handle allerede nu. Han opfordrer til at give indsatsen mod desinformation fra Rusland mere bid ved at undersøge de netværk, der spreder desinformation og deres finansielle forbindelser til Rusland samt indføre flere diplomatiske sanktioner.

Mens Jakub Janda primært skuer mod Rusland i øst, når han taler om fake news, så skuer andre mod vest og Silicon Valley. Fake news er nemlig ikke så let at afgrænse, og de bedste løsninger afhænger af, hvilken udfordring, der er tale om. Er det statsstøttet desinformation fra Rusland, er det medier, der tjener lette penge på en misvisende overskrift, eller er det lyssky politiske forsøg på at underminere den frie presse?

Nogle falske nyheder falder ind under forskellige europæiske hate speech- eller racismeparagraffer, og er derfor allerede ulovlige. Men en stor del af den misinformation, der findes på nettet, er bare forkert. Og forkert er sjældent lig med ulovligt. Lovgivningsmæssigt er det derfor et mareridt at regulere falske nyheder og misinformation, og erfaringer fra Tyskland viser allerede nu, at det kan være lettere sagt end gjort at afgøre, hvor meget fake news, der må være på nettet.

Europa ved skillevejen

I sommers blev en ny lov vedtaget i den tyske Bundestag, der pålægger de sociale medier en bødestraf på op til 50 millioner euro, hvis ikke de inden for 24 timer fjerner klart ulovligt indhold. Stridspunktet i Facebook-loven – som den populært kaldes – er, at definitionen af hvilket indhold, der strider imod loven, ifølge kritikere er uklar og til fortolkning. Menneskerettighedsorganisationen European Digital Rights advarer derfor mod, at de sociale medier risikerer at overimplementere loven af frygt for bødestraf, hvilket kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden.

I 2016 fulgte EU det tyske eksempel, og indgik en frivillig aftale med blandt andet YouTube og Facebook, der pålagde platformene at fjerne ulovligt indhold såsom hate speech. Den frivillige aftale blev i september i år konkretiseret i specifikke retningslinjer for, hvordan platformene skal samarbejde med de nationale myndigheder, men indtil videre har EU ikke været tilfreds med resultaterne. Kommissær Mariya Gabriel mødes den 9. januar med topchefer fra platformene, og hvis ikke de kan vise tilfredsstillende fremgang, er meldingen, at man vil følge tyskerne og lovgive sig ud af problemet.

Når EU er tilbageholdende med at regulere, så hænger det også sammen med, at det i praksis vil være en radikal strømlining af de enkelte medlemslandes medielovgivning. En sådan øvelse risikerer at løbe ind i stor modstand, og har langt fra opbakning fra alle medlemslandene.

Går EU ad reguleringsvejen i sit forsøg på at komme fake news til livs, vil det ifølge Courtney Radsch være en stor fejl. Hun er talsperson for the Committee to Protect Journalists (CPJ), en amerikansk NGO, der promoverer pressefrihed. Hun er meget bekymret over implikationerne af den lovgivning, der er gennemført i Tyskland:

“Loven lægger ansvaret på de sociale platforme til at fjerne indholdet på meget kort tid uden retfærdig rettergang, gennemsigtighed, offentligt tilsyn eller muligheder for at klage. Tyskland er et af de toneangivende lande i Europa, så når de indfører lovgivning som denne, så gøder det jorden for andre lande i Europa og resten af verden til at også gøre det samme”. 

Netop fordi CPJ frygter for konsekvenserne for øget regulering, har organisationen søgt om en plads i Mariya Gabriels ekspertkomite. I december udgav CPJ en undersøgelse, der viser at antallet af journalister, der er blevet fængslet på anklager om fake news, er fordoblet mellem 2016 og 2017. Selvom det er er lande som Tyrkiet og Egypten, der fører an i fængslingen af journalister, advarer Courtney Radsch om, at det også bør bekymre i Europa:

“Det er uklart, hvordan kommissionen definerer fake news. Også i Europa er brugen af de her upræcise termer med til åbne spillefladen for manipulation og misbrug af repressive regimer til at undertrykke journalister”. 

EU lægger arm med Silicon Valley

I Europaparlamentet er danske Morten Løkkegaard (V) blandt dem, der har fulgt området for fake news tættest. Han har senest været pennefører på et nyt udspil til bekæmpelse af fake news for den liberale gruppe, ALDE: 

“Vi har erkendt, at det kan blive nødvendigt at gøre mere for at påvirke de store amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Det hænger sammen med, at de i forvejen er under lup i Europa, hvor min kollega Margrethe Vestager (R) er i gang med at gøre dem klart, at det free spin, som de har haft i et par år, ikke går længere. De skal leve op til deres ansvar både finansielt, medøkonomisk, politisk og som medieaktører”

I udspillet er der fokus på uddannelse af særligt børn og unge til at navigere mellem sandt og falsk på nettet samt støtte til kvalitetsjournalistik, men ALDE lægger også op til at firmaerne bag de sociale medier i første omgang skal regulere sig selv. Hvis ikke det viser sig effektivt, så er Morten Løkkegaard dog klar til at tage fløjlshandskerne af:

“Måske er løsningen at forlange, at man får indsigt i deres algoritmer. Det helt store problem er jo, at så længe de sidder på teknikken, så diskuterer vi lidt med en blind makker. Det er ikke så behageligt som lovgiver, for der vil vi gerne arbejde på et oplyst grundlag,” fortæller Morten Løkkegaard. Han kalder det dog et kæmpe dilemma, for som liberal ser han det som sidste udvej at skulle ty til regulering.

Inden det kommer så vidt, så vil Morten Løkkegaard først satse på at uddanne europæerne til at være mere kritiske mediebrugere. Dermed ligger han i tråd med Mariya Gabriel og alle andre eksperter og politikere, som Mandag Morgen har talt med, der alle siger, at den klart bedste løsning er, hvis falske nyheder kan tackles med større fokus på kildekritik. Om sund skepsis kan komme problemet til livs, vil der nok være mange, der har en sund skepsis til.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.