EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

MM Special: Kampen mod løgnen

Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet.

Ud over at være en linje fra en populær dansk julesang, er det også det en præcis beskrivelse af det dilemma, som de europæiske politikere står over for, når de kalder til kamp mod misinformation og falske nyheder.

Opmærksomheden og viljen til at gøre noget ved de falske nyheder er stigende, men angsten er samtidig stor for at begå overgreb på grundlæggende europæiske værdier som ytringsfrihed og den frie adgang til information.

Opgaven med at udstikke kursen for den svære balance er nu landet på bordet hos EU-Kommissær for Digital Økonomi og Samfund, Mariya Gabriel. Hun har indkaldt en ekspertkomité til at rådgive EU-Kommissionen om falske nyheder, og over for Mandag Morgen opridser hun, hvad der er på spil:

“Fake news er ikke et nyt fænomen. Hvad der derimod er nyt, er farten som de falske nyheder spredes med og omfanget af problemet. Sidste år viste eksempler som Brexit og valgene i USA og Frankrig tydeligt, at fake news kan have en meget klar negativ indflydelse på vores demokratiske principper og værdier,” siger hun. 

Efter det amerikanske valg undersøgte forskere fra Stanford University, om falske nyheder havde haft betydning for Trumps valgsejr. De konkluderede, at selvom de fleste falske nyheder favoriserede Trump, så havde det næppe afgørende betydning for udfaldet. I Europa er frygten dog, at det amerikanske valg var startskuddet til noget større, og at vi kun har skimtet begyndelsen på, hvilken indflydelse misinformation kan have for demokratiet.

Hvad gør EU?

Selvom kommissæren deler den bekymring, så fortæller hun, at EU stadig er i refleksionsfasen, og at det derfor er for tidligt at fremsætte konkrete forslag til at bekæmpe de falske nyheder. Det har fået kritikere til at anklage kommissionen for at gøre alt for lidt, alt for sent. 

En af de kritikere er Jakub Janda, der leder Kremlin Watch, en afdeling under den tjekkiske tænketank, European Values, der monitorerer misinformation fra Rusland:

“Vi har brug for, at kommissionen handler allerede nu. Men de er først nu ved at begynde deres konsultation, hvilket betyder, at der tidligst vil være konkrete handlinger om et eller halvandet år. Det svarer jo til, at man begyndte at undersøge terrorisme tre år efter det første angreb.“

Ekspertgruppen offentliggør først deres konkrete anbefalinger til marts, men står det til Jakub Janda, bør EU handle allerede nu. Han opfordrer til at give indsatsen mod desinformation fra Rusland mere bid ved at undersøge de netværk, der spreder desinformation og deres finansielle forbindelser til Rusland samt indføre flere diplomatiske sanktioner.

Mens Jakub Janda primært skuer mod Rusland i øst, når han taler om fake news, så skuer andre mod vest og Silicon Valley. Fake news er nemlig ikke så let at afgrænse, og de bedste løsninger afhænger af, hvilken udfordring, der er tale om. Er det statsstøttet desinformation fra Rusland, er det medier, der tjener lette penge på en misvisende overskrift, eller er det lyssky politiske forsøg på at underminere den frie presse?

Nogle falske nyheder falder ind under forskellige europæiske hate speech- eller racismeparagraffer, og er derfor allerede ulovlige. Men en stor del af den misinformation, der findes på nettet, er bare forkert. Og forkert er sjældent lig med ulovligt. Lovgivningsmæssigt er det derfor et mareridt at regulere falske nyheder og misinformation, og erfaringer fra Tyskland viser allerede nu, at det kan være lettere sagt end gjort at afgøre, hvor meget fake news, der må være på nettet.

Europa ved skillevejen

I sommers blev en ny lov vedtaget i den tyske Bundestag, der pålægger de sociale medier en bødestraf på op til 50 millioner euro, hvis ikke de inden for 24 timer fjerner klart ulovligt indhold. Stridspunktet i Facebook-loven – som den populært kaldes – er, at definitionen af hvilket indhold, der strider imod loven, ifølge kritikere er uklar og til fortolkning. Menneskerettighedsorganisationen European Digital Rights advarer derfor mod, at de sociale medier risikerer at overimplementere loven af frygt for bødestraf, hvilket kan have potentielt vidtrækkende konsekvenser for ytringsfriheden.

I 2016 fulgte EU det tyske eksempel, og indgik en frivillig aftale med blandt andet YouTube og Facebook, der pålagde platformene at fjerne ulovligt indhold såsom hate speech. Den frivillige aftale blev i september i år konkretiseret i specifikke retningslinjer for, hvordan platformene skal samarbejde med de nationale myndigheder, men indtil videre har EU ikke været tilfreds med resultaterne. Kommissær Mariya Gabriel mødes den 9. januar med topchefer fra platformene, og hvis ikke de kan vise tilfredsstillende fremgang, er meldingen, at man vil følge tyskerne og lovgive sig ud af problemet.

Når EU er tilbageholdende med at regulere, så hænger det også sammen med, at det i praksis vil være en radikal strømlining af de enkelte medlemslandes medielovgivning. En sådan øvelse risikerer at løbe ind i stor modstand, og har langt fra opbakning fra alle medlemslandene.

Går EU ad reguleringsvejen i sit forsøg på at komme fake news til livs, vil det ifølge Courtney Radsch være en stor fejl. Hun er talsperson for the Committee to Protect Journalists (CPJ), en amerikansk NGO, der promoverer pressefrihed. Hun er meget bekymret over implikationerne af den lovgivning, der er gennemført i Tyskland:

“Loven lægger ansvaret på de sociale platforme til at fjerne indholdet på meget kort tid uden retfærdig rettergang, gennemsigtighed, offentligt tilsyn eller muligheder for at klage. Tyskland er et af de toneangivende lande i Europa, så når de indfører lovgivning som denne, så gøder det jorden for andre lande i Europa og resten af verden til at også gøre det samme”. 

Netop fordi CPJ frygter for konsekvenserne for øget regulering, har organisationen søgt om en plads i Mariya Gabriels ekspertkomite. I december udgav CPJ en undersøgelse, der viser at antallet af journalister, der er blevet fængslet på anklager om fake news, er fordoblet mellem 2016 og 2017. Selvom det er er lande som Tyrkiet og Egypten, der fører an i fængslingen af journalister, advarer Courtney Radsch om, at det også bør bekymre i Europa:

“Det er uklart, hvordan kommissionen definerer fake news. Også i Europa er brugen af de her upræcise termer med til åbne spillefladen for manipulation og misbrug af repressive regimer til at undertrykke journalister”. 

EU lægger arm med Silicon Valley

I Europaparlamentet er danske Morten Løkkegaard (V) blandt dem, der har fulgt området for fake news tættest. Han har senest været pennefører på et nyt udspil til bekæmpelse af fake news for den liberale gruppe, ALDE: 

“Vi har erkendt, at det kan blive nødvendigt at gøre mere for at påvirke de store amerikanske tech-giganter som Google og Facebook. Det hænger sammen med, at de i forvejen er under lup i Europa, hvor min kollega Margrethe Vestager (R) er i gang med at gøre dem klart, at det free spin, som de har haft i et par år, ikke går længere. De skal leve op til deres ansvar både finansielt, medøkonomisk, politisk og som medieaktører”

I udspillet er der fokus på uddannelse af særligt børn og unge til at navigere mellem sandt og falsk på nettet samt støtte til kvalitetsjournalistik, men ALDE lægger også op til at firmaerne bag de sociale medier i første omgang skal regulere sig selv. Hvis ikke det viser sig effektivt, så er Morten Løkkegaard dog klar til at tage fløjlshandskerne af:

“Måske er løsningen at forlange, at man får indsigt i deres algoritmer. Det helt store problem er jo, at så længe de sidder på teknikken, så diskuterer vi lidt med en blind makker. Det er ikke så behageligt som lovgiver, for der vil vi gerne arbejde på et oplyst grundlag,” fortæller Morten Løkkegaard. Han kalder det dog et kæmpe dilemma, for som liberal ser han det som sidste udvej at skulle ty til regulering.

Inden det kommer så vidt, så vil Morten Løkkegaard først satse på at uddanne europæerne til at være mere kritiske mediebrugere. Dermed ligger han i tråd med Mariya Gabriel og alle andre eksperter og politikere, som Mandag Morgen har talt med, der alle siger, at den klart bedste løsning er, hvis falske nyheder kan tackles med større fokus på kildekritik. Om sund skepsis kan komme problemet til livs, vil der nok være mange, der har en sund skepsis til.

LÆS OGSÅ: Kommissær i sandhedens tjeneste

Forrige artikel Her er erhvervslivet bedste rådgivere Her er erhvervslivet bedste rådgivere Næste artikel Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris Britisk franskmand valgt i Danmark til parlamentet i Paris

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør