EU-konvent
Forfatningsopgør om Europas fremtid
Konvent søger alliance med østlande og ungdommen
Der er lagt op til et forfatningsopgør om Europas fremtid mellem det nye konvent og EU-landenes stats- og regeringschefer. Konventets formand lægger op til en alliance med de kommende medlemslande fra Central- og Østeuropa samt civilsamfundet med særlig vægt på ungdommen og de frivillige organisationer. Konventets arbejde indledes nu, med et ungdomskonvent. De unges Europa-visioner skal danne politisk modvægt til EU-landenes stats- og regeringschefer, som i fælles udtalelser på forhånd har forsøgt at dæmpe konventets ambitioner. Det er især spørgsmålet om institutionelle ændringer, der er kontroversielt.