EU-Kommissionens fald kan få langt alvorligere følger for Danmark og det europæiske samarbejde, end de fleste kommentatorer hidtil har antaget. Det er en nærliggende risiko, at EUs stormagter “sætter sig” på krisen og presser deres egne løsninger igennem. Det kan permanent berøve Kommissionen ressourcer og troværdighed, og dermed muligheden for at spille sin enestående rolle som kontrollant, opmand og beskytter af de mindre lande. Sådan lyder hovedsynspunktet i Mandag Morgens leder. Spørgs-målet er imidlertid, om Kommissionen er så behæftet med indbyggede systemfejl og så belastet af sit dårlige rygte, at den ikke bør bevares i sin aktuelle form. En alternativ mulighed er at sikre Kommissionens uafhængighed og demokratiske legitimitet på én gang gennem direkte valg. Truslen om, at stormagterne øger deres greb om EU, er i høj grad til stede, vurderer EU-specialisten Thomas Pedersen. Han ser udviklingen som en naturlig reaktion fra de store lande på det tab af national indflydelse, som euroen og østudvidelsen medfører. Ugebrevet argumenterer også imod de udbredte påstande om, at parlamentarismen skulle være lige om hjørnet i EU. Disse påstande holder ikke, da Kommissionen ikke er nogen regering, Europa-Parlamentet ikke er et parlament, og forholdet imellem dem er og må være væsensforskelligt fra forholdet mellem de nationale parlamenter og deres regeringer. Rygterne om parlamentarismens europæiske fødsel er med til at forplumre debatten om, hvordan de europæiske institutioner kan demokratiseres.