EU-lande kan spare milliarder på fælles militær

Brexit og valget af Trump har fået Tyskland og Frankrig til at sætte turbo på allerede fremskredne planer om at styrke EU’s militære dimension. EU-landene kan få både mere sikkerhed og flere jobs ved at koordinere sine styrker og de europæiske rustningsindustrier bedre.

Paris 13. november 2015. Europæisk-fødte terrorister fra Islamisk Stat angriber flere steder i den franske hovedstad. Ved Stade de France, hvor Frankrig spiller venskabskamp i fodbold mod Tyskland. Ved en række caféer i det centrale Paris bliver fortovsgæster mejet ned med automatvåben, og på spillestedet Bataclan, hvor terroristerne skyder på det sagesløse publikum. I alt 129 bliver dræbt og 433 såret.

Europa er i chok. Men midt i sorgen og vreden erklærer Frankrigs præsident François Hollande, at Frankrig nu er i krig, koldblodig nok til at bruge sagen til at foretage et europapolitisk skaktræk, der overrasker de 27 andre EU-lande.

I en tale i Nationalforsamlingen mandagen efter angrebene, der finder sted fredag aften/lørdag morgen, henviser den franske præsident til en paragraf i Lissabontraktaten, som aldrig tidligere har været brugt. Af paragraf 42, stk. 7, fremgår det, at “hvis et EU-land er udsat for væbnet aggression på sit territorium, skal de andre lande have en forpligtelse til at hjælpe dette land med alle til rådighed stående midler”. De 27 andre EU-landes forsvarsministre erklærer dagen efter ved et møde i Bruxelles deres fulde støtte til Frankrig, selv om man på denne måde tillægger EU en militær betydning, som hidtil har været NATO’s og kun NATO’s ansvarsområde.

Frankrigs forsvarsminister Jean-Yves Le Drian forklarer efter mødet, at der er tale om en meget vigtig politisk beslutning. Med den i hånden kan Frankrig føre bilaterale forhandlinger med udvalgte EU-lande om, hvordan de kan hjælpe med at aflaste Frankrigs hårdt pressede militære styrker. Et par uger senere vedtager den tyske Forbundsdag at sende op til 1.200 soldater i krig mod ISIS i Irak og Syrien, uden at der foreligger et mandat fra det internationale samfund.

Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at tyske politikere træffer en sådan beslutning, og det er en konkret støtte til de hårdt pressede franskmænd. Men det er ikke en beslutning, der kommer ud af det blå. Knap to år tidligere, ved sikkerhedskonferencen i München i januar 2014, opfordrer den daværende tyske præsident Joachim Gauck sine egne landsmænd til at besinde sig på, at Tyskland bliver nødt til at tage større ansvar i international politik – også når det gælder evnen til at sætte militær magt bag sine politikker.

”Der tales meget om, at det er Brexit og Trump, der har fået EU-landene til at sætte fokus på øget militært samarbejde. Men det er en udvikling, der har været i gang længe. Frankrig har længe presset på for at få Tyskland til at tage mere ansvar. Og det viste tyskerne sig at være klar til i december 2015,” siger Manuel Lafont Rapnouil, der er leder af Paris-kontoret i tænketanken European Council on Foreign Relations.

Rapnouil har en fortid i det franske forsvars- og udenrigsministerium og i en amerikansk tænketank. Han konstaterer, at de centrale EU-lande således allerede havde taget betydelige skridt til tættere forsvarssamarbejde i perioden 2014-2016, der også bød på den massive indstrømning af flygtninge fra Syrien til Europa i 2015, da et flertal af de britiske vælgere i juni 2016 stemte for at forlade EU.

Selv om både Tyskland og Frankrig beklager denne beslutning, åbner den nye politiske muligheder på det forsvarspolitiske område. Her har Storbritannien gennem årtier bekæmpet ethvert optræk til en militær rolle for EU, fordi dette i sagens natur er et skridt i retning af den politiske union, som briterne netop hele tiden har understreget, at man ikke ønsker, at EU skal udvikle sig til.

Mere sikkerhed for pengene

Allerede i september 2016 var Jean-Yves Le Drian og hans tyske kollega forsvarsminister Ursula von der Leyen klar med et kortfattet men vidtrækkende udspil til øget militært samarbejde i EU. Oplægget blev forelagt Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre stats- og regeringschefer ved topmødet i Bratislava, hvor man var samlet for at lægge planer for EU’s fremtid uden Storbritannien.

Udspillet favner endog meget vidt: Der skal oprettes en fælles militær kommandocentral under EU, hvilket er sket i marts 2017. Derudover skal EU-landene dele satellitsystemer, have fælles officersuddannelser, koordinere sine våbenindustrier, have fælles militære forsknings- og udviklingsprogrammer, ligesom forsvarsbudgetter og fælles finansiering af store våbensystemer skal koordineres på EU-niveau gennem det europæiske rustningsagentur, European Defence Agency.

Netop den materielle side af europæisk forsvar er et område, hvor der er en række lavthængende frugter at plukke for EU-landene. Således benytter EU-landene sig tilsammen af 110 forskellige våbensystemer, når det gælder kampvogne, fly, skibe, artilleri og ubåde, mens USA kun benytter sig af 19 forskellige våbensystemer. Se figur 1.

Europas militære kludetæppe

Figur 1 | Forstør   Luk

De europæiske lande har gjort det både besværligt og dyrt at købe nyt militært isenkram, fordi der bruges så mange forskellige systemer.

Kilde: McKinsey, The Military Balance 2012.

”Det siger sig selv, at man kan få langt mere forsvar og sikkerhed og flere jobs for de øgede budgetter, hvis man bliver bedre til at koordinere indkøb og produktion,” siger Manuel Lafont Rapnouil, der ikke tøver med at udpege Danmark, som et land, der bruger sit forsvarsbudget på en ’intelligent’ måde.

”Selvom Danmark ikke har noget stort forsvarsbudget, formår man at stille med brugbare militære styrker og udstyr i fælles aktioner. Det er noget, Danmark får stor anerkendelse for i Frankrig,” siger Rapnouil, som samtidig advarer om, at det ikke nødvendigvis er nogen let sag at få EU-landene til at samarbejde.

I den forbindelse nævner han sagen fra efteråret 2016, hvor den polske regering pludselig meddelte, at man hellere ville købe amerikanske helikoptere til sit forsvar end at købe de europæiske Airbus-helikoptere, som man indtil da havde forhandlet om.

Konsulenthuset McKinsey kortlægger løbende de europæiske forsvarsindustrier, og McKinsey-folkene vurderede i forbindelse med årets sikkerhedskonference i München i januar, at EU-landene kan spare op til 30 pct. på deres militære udgifter, hvis man arbejdede mere sammen om produktion og indkøb af våbensystemer. Omsat til den aktuelle europæiske kontekst betyder det, at EU-landene vil få væsentligt mere for de ekstra penge, som alle landene i 2016 har accepteret at bruge på deres forsvar.

Selvom Danmark har forbehold for EU’s forsvarspolitik, erklærer udenrigsminister Anders Samuelsen, at det europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde står centralt for regeringen.

”Europa skal tage mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver blandt andet, at Europa har de nødvendige kapabiliteter – uanset hvilken ramme de skal bruges i. Det er ikke ensbetydende med, at europæisk forsvarssamarbejde skal udvikle sig til kollektivt forsvar. Det skal det ikke. Det har vi NATO til – og det skal vi blive ved med at have. Det handler om at gøre Europa og EU i stand til bedst muligt at komplementere og supplere NATO. Det støtter vi uagtet at Danmark ikke kan deltage i store dele af samarbejdet på grund af forsvarsforbeholdet,” skriver ministeren i en mail til Mandag Morgen.

Både Danmark og de øvrige EU-lande er i det hele taget blevet dygtige til at føre en fortsat begrænset fælles forsvarspolitik, selv om Danmark har et forbehold, og selv om forsvarspolitikken står relativt svagt i Lissabontraktaten på grund af tilbageholdenhed fra briterne og andre EU-lande. Således kan man bruge særlige regler om såkaldt permanent struktureret samarbejde, PESCO, i forbindelse med forsvarspolitisk samarbejde. Disse regler gør det muligt at drive den fælles forsvarspolitik fremad, uden at der behøver at være konsensus, og uden at alle lande behøver at deltage i alle fælles initiativer. Banen er på denne måde kridtet op til et EU i flere hastigheder på det forsvarspolitiske område, ligesom der også lægges op til det på andre områder.

”Der er ingen tvivl om, at der er et hidtil uset momentum på forsvarsområdet i EU. Og en af de væsentligste grunde til, at der er bred opbakning – selv fra besværlige politikere i Ungarn og Polen – er, at Tyskland fra starten har gjort det klart, at man ikke er interesseret i at skabe en EU-hær,” siger en centralt placeret europæisk diplomat til Mandag Morgen.

”EU-landene vil gerne samarbejde om fælles opgaver på det militære område, men de vil ikke have deres militære styrker underlagt europæiske institutioner. Det skal fortsat være de nationale parlamenter, der afgør, hvornår de nationale styrker skal i aktion,” siger vedkommende.

Ronja Kempin, senior fellow ved tænketanken SWP i Berlin, bekræfter, at der i Tyskland på regeringsniveau er hastigt voksende forståelse for og accept af, at Tyskland skal og bør tage et større ansvar i globale politiske anliggender.

”Men man skal huske, at franskmændene altid har været meget ivrige efter at trække Tyskland med i skabelsen af en europæisk hær, som de dybest set ønsker at forme i deres eget billede. Og dér er Tyskland slet ikke i dag, selvom man har flyttet sig” siger Kempin.

Hun påpeger, at man i Tyskland anerkender, at den nationale hær, Bundeswehr, er nedslidt og i vidt omfang råder over forældet materiel. Og at det skal der laves om på via et gradvist stigende forsvarsbudget.

”Men det er samtidig vigtigt at understrege, at der blandt tyske toppolitikere fortsat er en meget begrænset tiltro til, at store væbnende interventioner som i Afghanistan eller Irak er den mest intelligente måde at skabe kollektiv sikkerhed på.”

Derfor er der i tyske regeringskredse og udenrigspolitiske ministerier en klar opfattelse af, at udviklingsarbejde og konfliktforebyggelse er helt centrale politikker, hvis Europa skal styrke sin kollektive sikkerhed.

Under alle omstændigheder står det klart, at både de 27 EU-lande og de europæiske institutioner i Bruxelles og Strasbourg er sig meget bevidste om, at tryghed er og bliver et nøgleord, hvis man fortsat skal gøre sig forhåbninger om EU-borgernes opbakning. Derfor er ekstern sikkerhed og intern sikkerhed gennem bedre beskyttede ydre grænser og stærkere politi- og efterretningssamarbejde internt i EU områder, der har politisk topprioritet fremover. Og med et aggressivt russisk styre i Kreml, en uberegnelig amerikansk præsident i Det Hvide Hus og et Mellemøsten i fortsat kaos står det klart, at der mere end nogensinde tidligere er brug for, at Europa har et fleksibelt, stærkt og kollektivt forsvar, der både kan forsvare Europa og varetage Europas sikkerhedsinteresser i Afrika og Mellemøsten. NATO vil i mange år fremover være den centrale institution, men det vil ikke forhindre, at EU tager en række skridt til også selv at blive en aktør, når det gælder den hårde sikkerhedspolitik.

Forrige artikel Frederiksens vej til magten Frederiksens vej til magten Næste artikel ”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer” ”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer”

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.