EU-lande kan spare milliarder på fælles militær

Brexit og valget af Trump har fået Tyskland og Frankrig til at sætte turbo på allerede fremskredne planer om at styrke EU’s militære dimension. EU-landene kan få både mere sikkerhed og flere jobs ved at koordinere sine styrker og de europæiske rustningsindustrier bedre.

Paris 13. november 2015. Europæisk-fødte terrorister fra Islamisk Stat angriber flere steder i den franske hovedstad. Ved Stade de France, hvor Frankrig spiller venskabskamp i fodbold mod Tyskland. Ved en række caféer i det centrale Paris bliver fortovsgæster mejet ned med automatvåben, og på spillestedet Bataclan, hvor terroristerne skyder på det sagesløse publikum. I alt 129 bliver dræbt og 433 såret.

Europa er i chok. Men midt i sorgen og vreden erklærer Frankrigs præsident François Hollande, at Frankrig nu er i krig, koldblodig nok til at bruge sagen til at foretage et europapolitisk skaktræk, der overrasker de 27 andre EU-lande.

I en tale i Nationalforsamlingen mandagen efter angrebene, der finder sted fredag aften/lørdag morgen, henviser den franske præsident til en paragraf i Lissabontraktaten, som aldrig tidligere har været brugt. Af paragraf 42, stk. 7, fremgår det, at “hvis et EU-land er udsat for væbnet aggression på sit territorium, skal de andre lande have en forpligtelse til at hjælpe dette land med alle til rådighed stående midler”. De 27 andre EU-landes forsvarsministre erklærer dagen efter ved et møde i Bruxelles deres fulde støtte til Frankrig, selv om man på denne måde tillægger EU en militær betydning, som hidtil har været NATO’s og kun NATO’s ansvarsområde.

Frankrigs forsvarsminister Jean-Yves Le Drian forklarer efter mødet, at der er tale om en meget vigtig politisk beslutning. Med den i hånden kan Frankrig føre bilaterale forhandlinger med udvalgte EU-lande om, hvordan de kan hjælpe med at aflaste Frankrigs hårdt pressede militære styrker. Et par uger senere vedtager den tyske Forbundsdag at sende op til 1.200 soldater i krig mod ISIS i Irak og Syrien, uden at der foreligger et mandat fra det internationale samfund.

Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at tyske politikere træffer en sådan beslutning, og det er en konkret støtte til de hårdt pressede franskmænd. Men det er ikke en beslutning, der kommer ud af det blå. Knap to år tidligere, ved sikkerhedskonferencen i München i januar 2014, opfordrer den daværende tyske præsident Joachim Gauck sine egne landsmænd til at besinde sig på, at Tyskland bliver nødt til at tage større ansvar i international politik – også når det gælder evnen til at sætte militær magt bag sine politikker.

”Der tales meget om, at det er Brexit og Trump, der har fået EU-landene til at sætte fokus på øget militært samarbejde. Men det er en udvikling, der har været i gang længe. Frankrig har længe presset på for at få Tyskland til at tage mere ansvar. Og det viste tyskerne sig at være klar til i december 2015,” siger Manuel Lafont Rapnouil, der er leder af Paris-kontoret i tænketanken European Council on Foreign Relations.

Rapnouil har en fortid i det franske forsvars- og udenrigsministerium og i en amerikansk tænketank. Han konstaterer, at de centrale EU-lande således allerede havde taget betydelige skridt til tættere forsvarssamarbejde i perioden 2014-2016, der også bød på den massive indstrømning af flygtninge fra Syrien til Europa i 2015, da et flertal af de britiske vælgere i juni 2016 stemte for at forlade EU.

Selv om både Tyskland og Frankrig beklager denne beslutning, åbner den nye politiske muligheder på det forsvarspolitiske område. Her har Storbritannien gennem årtier bekæmpet ethvert optræk til en militær rolle for EU, fordi dette i sagens natur er et skridt i retning af den politiske union, som briterne netop hele tiden har understreget, at man ikke ønsker, at EU skal udvikle sig til.

Mere sikkerhed for pengene

Allerede i september 2016 var Jean-Yves Le Drian og hans tyske kollega forsvarsminister Ursula von der Leyen klar med et kortfattet men vidtrækkende udspil til øget militært samarbejde i EU. Oplægget blev forelagt Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre stats- og regeringschefer ved topmødet i Bratislava, hvor man var samlet for at lægge planer for EU’s fremtid uden Storbritannien.

Udspillet favner endog meget vidt: Der skal oprettes en fælles militær kommandocentral under EU, hvilket er sket i marts 2017. Derudover skal EU-landene dele satellitsystemer, have fælles officersuddannelser, koordinere sine våbenindustrier, have fælles militære forsknings- og udviklingsprogrammer, ligesom forsvarsbudgetter og fælles finansiering af store våbensystemer skal koordineres på EU-niveau gennem det europæiske rustningsagentur, European Defence Agency.

Netop den materielle side af europæisk forsvar er et område, hvor der er en række lavthængende frugter at plukke for EU-landene. Således benytter EU-landene sig tilsammen af 110 forskellige våbensystemer, når det gælder kampvogne, fly, skibe, artilleri og ubåde, mens USA kun benytter sig af 19 forskellige våbensystemer. Se figur 1.

Europas militære kludetæppe

Figur 1 | Forstør   Luk

De europæiske lande har gjort det både besværligt og dyrt at købe nyt militært isenkram, fordi der bruges så mange forskellige systemer.

Kilde: McKinsey, The Military Balance 2012.

”Det siger sig selv, at man kan få langt mere forsvar og sikkerhed og flere jobs for de øgede budgetter, hvis man bliver bedre til at koordinere indkøb og produktion,” siger Manuel Lafont Rapnouil, der ikke tøver med at udpege Danmark, som et land, der bruger sit forsvarsbudget på en ’intelligent’ måde.

”Selvom Danmark ikke har noget stort forsvarsbudget, formår man at stille med brugbare militære styrker og udstyr i fælles aktioner. Det er noget, Danmark får stor anerkendelse for i Frankrig,” siger Rapnouil, som samtidig advarer om, at det ikke nødvendigvis er nogen let sag at få EU-landene til at samarbejde.

I den forbindelse nævner han sagen fra efteråret 2016, hvor den polske regering pludselig meddelte, at man hellere ville købe amerikanske helikoptere til sit forsvar end at købe de europæiske Airbus-helikoptere, som man indtil da havde forhandlet om.

Konsulenthuset McKinsey kortlægger løbende de europæiske forsvarsindustrier, og McKinsey-folkene vurderede i forbindelse med årets sikkerhedskonference i München i januar, at EU-landene kan spare op til 30 pct. på deres militære udgifter, hvis man arbejdede mere sammen om produktion og indkøb af våbensystemer. Omsat til den aktuelle europæiske kontekst betyder det, at EU-landene vil få væsentligt mere for de ekstra penge, som alle landene i 2016 har accepteret at bruge på deres forsvar.

Selvom Danmark har forbehold for EU’s forsvarspolitik, erklærer udenrigsminister Anders Samuelsen, at det europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde står centralt for regeringen.

”Europa skal tage mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver blandt andet, at Europa har de nødvendige kapabiliteter – uanset hvilken ramme de skal bruges i. Det er ikke ensbetydende med, at europæisk forsvarssamarbejde skal udvikle sig til kollektivt forsvar. Det skal det ikke. Det har vi NATO til – og det skal vi blive ved med at have. Det handler om at gøre Europa og EU i stand til bedst muligt at komplementere og supplere NATO. Det støtter vi uagtet at Danmark ikke kan deltage i store dele af samarbejdet på grund af forsvarsforbeholdet,” skriver ministeren i en mail til Mandag Morgen.

Både Danmark og de øvrige EU-lande er i det hele taget blevet dygtige til at føre en fortsat begrænset fælles forsvarspolitik, selv om Danmark har et forbehold, og selv om forsvarspolitikken står relativt svagt i Lissabontraktaten på grund af tilbageholdenhed fra briterne og andre EU-lande. Således kan man bruge særlige regler om såkaldt permanent struktureret samarbejde, PESCO, i forbindelse med forsvarspolitisk samarbejde. Disse regler gør det muligt at drive den fælles forsvarspolitik fremad, uden at der behøver at være konsensus, og uden at alle lande behøver at deltage i alle fælles initiativer. Banen er på denne måde kridtet op til et EU i flere hastigheder på det forsvarspolitiske område, ligesom der også lægges op til det på andre områder.

”Der er ingen tvivl om, at der er et hidtil uset momentum på forsvarsområdet i EU. Og en af de væsentligste grunde til, at der er bred opbakning – selv fra besværlige politikere i Ungarn og Polen – er, at Tyskland fra starten har gjort det klart, at man ikke er interesseret i at skabe en EU-hær,” siger en centralt placeret europæisk diplomat til Mandag Morgen.

”EU-landene vil gerne samarbejde om fælles opgaver på det militære område, men de vil ikke have deres militære styrker underlagt europæiske institutioner. Det skal fortsat være de nationale parlamenter, der afgør, hvornår de nationale styrker skal i aktion,” siger vedkommende.

Ronja Kempin, senior fellow ved tænketanken SWP i Berlin, bekræfter, at der i Tyskland på regeringsniveau er hastigt voksende forståelse for og accept af, at Tyskland skal og bør tage et større ansvar i globale politiske anliggender.

”Men man skal huske, at franskmændene altid har været meget ivrige efter at trække Tyskland med i skabelsen af en europæisk hær, som de dybest set ønsker at forme i deres eget billede. Og dér er Tyskland slet ikke i dag, selvom man har flyttet sig” siger Kempin.

Hun påpeger, at man i Tyskland anerkender, at den nationale hær, Bundeswehr, er nedslidt og i vidt omfang råder over forældet materiel. Og at det skal der laves om på via et gradvist stigende forsvarsbudget.

”Men det er samtidig vigtigt at understrege, at der blandt tyske toppolitikere fortsat er en meget begrænset tiltro til, at store væbnende interventioner som i Afghanistan eller Irak er den mest intelligente måde at skabe kollektiv sikkerhed på.”

Derfor er der i tyske regeringskredse og udenrigspolitiske ministerier en klar opfattelse af, at udviklingsarbejde og konfliktforebyggelse er helt centrale politikker, hvis Europa skal styrke sin kollektive sikkerhed.

Under alle omstændigheder står det klart, at både de 27 EU-lande og de europæiske institutioner i Bruxelles og Strasbourg er sig meget bevidste om, at tryghed er og bliver et nøgleord, hvis man fortsat skal gøre sig forhåbninger om EU-borgernes opbakning. Derfor er ekstern sikkerhed og intern sikkerhed gennem bedre beskyttede ydre grænser og stærkere politi- og efterretningssamarbejde internt i EU områder, der har politisk topprioritet fremover. Og med et aggressivt russisk styre i Kreml, en uberegnelig amerikansk præsident i Det Hvide Hus og et Mellemøsten i fortsat kaos står det klart, at der mere end nogensinde tidligere er brug for, at Europa har et fleksibelt, stærkt og kollektivt forsvar, der både kan forsvare Europa og varetage Europas sikkerhedsinteresser i Afrika og Mellemøsten. NATO vil i mange år fremover være den centrale institution, men det vil ikke forhindre, at EU tager en række skridt til også selv at blive en aktør, når det gælder den hårde sikkerhedspolitik.

Forrige artikel Frederiksens vej til magten Frederiksens vej til magten Næste artikel ”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer” ”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer”

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.