Danske virksomheder og byer skal blive bedre til at udnytte dyr energi og kostbare ressourcer. Det er vigtigt for både den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien i en grad, der er afgørende for Danmarks fremtidige vækst og velstand.

[quote align="right" author="Lars Nørby Johansen, formand Danmarks Vækstråd."]Udfordringen for de 6 vækstfora bliver at bruge det her til at komme Danmarks produktivitetsefterslæb til livs og afhjælpe de økonomiske udfordringer, Danmarks store underskov af smv’er står over for.[/quote]

Sådan lyder rationalet bag en ny, stor vækstsatsning, der står over for at skulle rulles ud i regionerne. Danmarks seks regionale vækstfora er netop blevet konstitueret på ny, og over de næste syv år skal de nu omsætte godt tre milliarder EU-kroner til øget vækst og nye arbejdspladser i regionerne. En af deres hovedudfordringer bliver at geare det lokale erhvervsliv, offentlige institutioner og større byområder til at kunne konkurrere på ressourceeffektivitet.

”Evnen til at udnytte energi og ressourcer effektivt og dermed reducere omkostninger og miljøbelastning bliver afgørende for at bevare produktionsaktiviteter og skabe nye arbejdspladser i Danmark,” siger regionalchef i Erhvervsstyrelsen, Preben Gregersen.

Det er Erhvervsstyrelsen, der fortolker EU’s strukturfondsprogrammer i Danmark. Og Preben Gregersen peger på, at særligt EU’s nye Regionalfondsprogram i perioden frem mod 2020 vil blive brugt som afsæt for at støtte danske virksomheders og byers energi- og ressourceeffektivitet.

Konkret er der i Danmarks nationale program for EU’s Regionalfond afsat cirka 325 millioner kroner udelukkende til at forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i smv’er samt reducere energiforbruget i byer, der har over 30.000 indbyggere. Beløbet skal frem til 2020 matches 1:1 af private og offentlige danske investeringer. Hertil forventes en del af den milliardstore EU-fondspulje også at blive sat i spil til ressourceeffektivitetsdagsordenen gennem programmer for innovation og kompetenceudvikling, der endnu ikke er øremærkede til konkrete formål.

Hvordan dette ekstraordinære boost til ressourceeffektiviteten konkret skal omsættes til vækst og nye danske arbejdspladser, bliver de nye vækstforas hovedpine. De står i de kommende måneder for at formulere erhvervsudviklingsstrategier for strukturfondens budgetperiode frem til 2020.

”Udfordringen for de 6 vækstfora bliver at bruge det her til at komme Danmarks produktivitetsefterslæb til livs og afhjælpe de økonomiske udfordringer, Danmarks store underskov af smv’er står over for,” siger formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen.

Han peger på, at en af smv’ernes helt store udfordringer er, at de er ”fattige på egenkapital”. Derfor har de bl.a. svært ved at låne penge til vækstinvesteringer.

”Man kan opbygge egenkapital ved at øge det overskud, man kan skabe ved at blive bedre til at udnytte sine ressourcer. Der kan vækstfora være en vigtig katalysator for at tilvejebringe viden til, hvordan virksomheder forbedrer deres konkurrenceevne med fokus på en effektiv ressourceudnyttelse,” siger Lars Nørby Johansen.

Behov for nytænkning

Der er imidlertid ikke nogen enkel opgave, de nye vækstfora står over for. Trods årelang fokus på produktivitet og økonomisk vækst på såvel nationalt som regionalt plan, underpræsterer Danmark stadig på begge parametre i forhold til gennemsnittet i OECD. Så der er behov for nytænkning, hvis Danmark skal komme sit kroniske produktivitetsefterslæb til livs og give såvel danske som udenlandske virksomheder mod på at investere i produktionsaktiviteter og dermed arbejdspladser i Danmark.

Logikken er, at klodens naturressourcer ikke rækker til at dække den stigende efterspørgsel på varer og ydelser under de nuværende produktions- og forbrugsformer. Særligt ikke når den hastigt voksende middelklasse i udviklingslandene øger efterspørgslen. Regnestykket går ganske enkelt ikke op. Og McKinseys analytikere påpeger derfor, at det er pure nødvendigt at flerdoble ressourceproduktiviteten inden for visse områder for at imødekomme den globale efterspørgselsudvikling frem mod 2030. Se figur 2.

Konsekvensen er, at såvel virksomheder som nationer verden over er ved at køre sig i stilling til en langt skarpere konkurrence på ressourceeffektivitet. Ifølge McKinsey-analytikerne er udfordringen for de fleste virksomheder de kommende år at iværksætte løsninger, der gør det muligt at øge ressourceproduktiviteten med 10-15 pct. om året. En temmelig dramatisk forbedring taget i betragtning, at langt de fleste virksomheder ifølge McKinsey traditionelt kun opererer med forbedringsrater på 1-2 pct. om året.

”Virksomheder, der forbliver i den gamle 2 procents-løsning, vil hurtigt blive forældede,” er den kontante melding i bogen.

Den gode nyhed er imidlertid, at Danmark som udgangspunkt står godt i en konkurrence på ressourceeffektivitet. Danmark har således i det seneste årti forbedret sin ressourceeffektivitet, målt som værdiskabelsen sat i forhold til materialeforbruget i produktionen, og vi ligger i dag over OECD-gennemsnittet. Se figur 3.

Strategidebatten er i fuld gang

Der er imidlertid endnu et stykke vej til, at Danmark kan måle sig med de mest ressourceeffektive nationer. Og der er derfor ingen vej udenom, at Danmark finder nye veje til at skrue op for ressourceeffektiviteten. Særligt taget i betragtning, at de nationer og virksomheder, vi skal konkurrere med, er i fuld gang med at gøre det samme.

[graph title="Danmark på rette spor" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/c22b3-bw_fig03_danmark-pu%cc%88-rette-spor_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/04bd0-bw_fig03_danmark-pu%cc%88-rette-spor_0.png" text="Danmark ligger i dag over middel i OECD, når det handler om ressourceeffektivitet. "]Kilde: Eurostat. [/graph]

Mandag Morgens kortlægning af de nye vækstforas planer afslører, at de fleste vækstfora ser store muligheder i at gøre ressourceeffektivitet til en endnu mere central del af erhvervsudviklingsindsatsen. De har endnu ikke taget konkret stilling til, hvordan pengene fra det nye, nationale EU-strukturfondsprogram skal bruges til at skrue op for den regionale ressourceproduktivitet. Men de fleste har brugt konstituerende og indledende møder op til sommerferien på at diskutere det nye strukturfondsprogram.

”Ressourceeffektivitet er et område, vi i forvejen fokuserer på. Men det er klart, at det giver nogle helt nye muligheder, at der nu er midler fra EU’s strukturfonde, der er direkte øremærket til dette formål,” siger næstformand i Vækstforum Sjælland, Susanne Lundvald (S).

Det sjællandske vækstforum har allerede aftalt at skrue op for arbejdet med ressourceeffektivitet gennem udbredelse af bl.a. industrisymbioser, øget genanvendelse af affaldsressourcer og øget anvendelse af biomasse til energiformål.

”Vi har endnu ikke konkretiseret indsatsen i en ny erhvervsudviklingsstrategi. Men det vil vi gøre i løbet af efteråret,” siger Susanne Lundvald.

Også i Region Syddanmark ser man store potentialer i det nye strukturfondsprogram.

”Det passer faktisk godt med den syddanske vækstmodel, hvor vi ønsker at fremme både udbud og efterspørgsel af energieffektive løsninger,” siger formand for det syddanske vækstforum, regionsrådsformand Carl Holst (V):

”Jeg mener, der er store muligheder for, at vækst og ressourceeffektivitet kan gå hånd i hånd,” siger han og påpeger, at energi- og ressourceeffektivitet allerede i 2009 blev en vigtig del af Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi mod 2020. Region Syddanmark har bl.a. samlet 14 af regionens 22 kommuner i et stort program, der har til formål at energieffektivisere offentlige bygninger.

”Sådan en indsats vil forbedre udnyttelsen af energien. Men det vil også fremme efterspørgslen af energieffektive løsninger og give virksomhederne værdifulde erfaringer i forhold til energieffektive teknologier og løsninger, som kan bruges på eksportmarkedet,” siger Carl Holst.