EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Foto: Getty
Claus Kragh

MM Special: Strategisk suverænitet

En epoke, hvor global frihandel og fri konkurrence har været bærende værdier for EU, er ved at blive afløst af et nyt fokus på bæredygtighed og økonomisk og sikkerhedsmæssig autonomi for Europa.

• EU-Kommissionen vil gøre EU til en global grøn magtfaktor
• Forsvarsindustrier står til at få milliardbevillinger fra EU’s budget
• Men danske virksomheder kommer i klemme på grund af forsvarsforbeholdet
• Vestager skal slås om linjen med en stærk fransk kommissær

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU’s dansk-franske akse

Avancerede våbensystemer, militære applikationer af kunstig intelligens og klargøring til tanks på Europas færger, jernbaner og motorveje.

Den slags projekter bliver i de kommende år lige så vigtige dele af EU’s kommende industri- og erhvervspolitik som kulfattige teknologier, klimavenlige fødevarer og digitalisering.

Det står klart, nu hvor EU-Kommissionen under ledelse af Tysklands tidligere forsvarsminister, Ursula von der Leyen, er tiltrådt med en måneds forsinkelse. Von der Leyen selv har udtalt, at den kommission, der skal sidde frem til 2024, skal være grøn – og geopolitisk.

Set fra et dansk perspektiv giver det hverken anledning til overraskelse eller utilfredshed, at EU-Kommissionen vil satse stort på den European Green Deal, som Von der Leyen har annonceret, og som hun kalder for ’Europas ny vækststrategi’. Det ligger fuldstændig i forlængelse af statsminister Mette Frederiksens strategi om at gøre den grønne omstilling til omdrejningspunktet for alle regeringens initiativer inden for erhvervsfremme, innovation og forskning.

Derimod vil det formentlig være en overraskelse for mange danske beslutningstagere, i hvilket omfang Von der Leyen-Kommissionens kommende arbejde vil være influeret af tidens store sikkerhedspolitiske temaer: Usikkerheden vedrørende den amerikanske sikkerhedsgaranti over for Europa, Ruslands truende adfærd og Kinas stadigt mere autoritære og antidemokratiske optræden. Men sådan er det.

”Min kommission vil være en geopolitisk kommission, der forpligter sig på bæredygtige politikker,” sagde Von der Leyen i september, da hun præsenterede sin programerklæring og kandidaterne til sin nye kommission.

Von der Leyen har opbakning fra EU-landenes stats- og regeringschefer til denne politiske prioritering, eftersom alle landene ved topmødet i juni 2019 vedtog hendes nye ’Strategiske agenda 2019-2024’.

I det papir giver EU-landene sig selv disse fire kerneopgaver:

  • At beskytte borgere og frihedsrettigheder
  • At udvikle et stærkt og dynamisk økonomisk fundament
  • At bygge et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt Europa
  • At kæmpe for europæiske interesser og værdier på den globale scene.

Luftige strategiske målsætninger er ikke – og har aldrig været – en mangelvare i EU-sammenhæng. Men i efteråret 2019 er der så meget ydre pres på EU og så mange nye udviklinger i gang, at der rent faktisk er god grund til at tro på realismen i, at EU nu skal udvikle sin ”strategiske autonomi” og ”teknologiske suverænitet”. Det er, hvad særligt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mener. Skeptikerne sætter deres lid til, at Margrethe Vestager som magtfuld executive vicepresident og konkurrencekommissær kan holde centrale principper som fair konkurrence og fri handel i hævd.

Forsker: Historisk skifte

Indtil for ganske få år siden var forsvarspolitik et af de mindst udviklede politikområder i EU – og forsvarsindustripolitik var fuldstændigt fraværende. Et overvældende flertal af EU-landene var af den overbevisning, at forsvarspolitik var et Nato-anliggende, og at våben i meget vid udstrækning var noget, man købte i USA.

Men sådan er det, ifølge Christine Nissen, forsvarspolitisk ekspert ved Danmarks Institut for Internationale Studier, ikke mere. Hun peger på, at EU over de kommende syv år vil investere i alt 20 milliarder euro – knap 150 milliarder kroner – på fælles våbensystemer og på styrkelse af det, man kalder EU’s militære mobilitet.

”Der er tale om et historisk skifte i EU. Kommissionen har hidtil stort set ingen rolle haft på det her område, og nu opretter man et helt generaldirektorat under industrikommissæren og sætter mange penge af på budgettet. Det er en opsigtsvækkende udvikling,” siger Christine Nissen.

Konkret vil EU-Kommissionens militære projekter fremover ligge tre steder i EU-systemet: Hos den franske kommissær, Thierry Breton, der har ansvar for industripolitik og det indre marked, hos den rumænske transportkommissær, Adina-Ioana Valean, og i EU’s udenrigstjeneste EESS, hvor det permanente strukturerede forsvarssamarbejde inden for EU kaldet Pesco-samarbejdet hører hjemme.

Debatten om Europas sikkerhed blev i november kraftigt aktualiseret, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, erklærede, at Nato befinder sig i en tilstand af hjernedød. I samme interview i det britiske ugemagasin The Economist talte Macron igen om Europas ”strategiske autonomi”.

Udtrykket har været brugt i Frankrig i årtier, men det er helt nyt, at det tages alvorligt i eksempelvis Danmark. Og det gør det, viser Christine Nissens interview med en række danske nøglepersoner inden for dansk sikkerhedspolitik om netop strategisk autonomi i forbindelse med en europæisk analyse, som tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, offentliggjorde i sommer.

”I Danmark er man i dag klar til at gå væsentligt længere på dette område i EU end nogensinde tidligere. For få år siden ville det være blevet afvist og opfattet som værende rettet imod Nato. Men vi kan ikke længere regne med USA og Storbritannien. Derfor søger Danmark nye venner – eksempelvis i Frankrig,” siger Nissen.

Vestager: EU skal kunne selv

Ifølge EU-kommissær Margrethe Vestager er udviklingen af forsvarsindustrierne i EU vigtige, både af teknologiske, økonomiske og strategiske årsager.

Vil det sige, at forsvarsindustrien er lige så vigtig som grøn teknologi?

”Ja og nej. Det er vigtigt i den forstand, at hvis man får mere fokus på udvikling af europæisk forsvarsteknologi, så kan der blive lavet et større spillover. Der er mange, der er fascinerede af det amerikanske Darpa (Defense Advanced Research Projects Agency, red.), hvor man har beriget det amerikanske samfund med mange teknologier. I den forstand er det vigtigt,” siger Vestager og tilføjer:

”Samtidig er det jo vigtigt, at vi i Europa får noget for pengene, når vi skal købe ind. Vi har så mange forskellige våbensystemer i Europa, så det i sig selv kræver en militær operation at få dem til at fungere sammen. Det er, fordi vi plejer at være fjender. Det er derfor, vi stadig nogle steder har forskellige sporbredder. Nu skal vi have samme sporbredder,” siger Vestager med henvisning til, at EU-Kommissionen i de kommende fem år vil arbejde intensivt på at styrke ”den militære mobilitet” – altså sikre, at militært materiel kan komme rundt i Europa.

Særligt i Frankrig tales der meget om strategisk autonomi og teknologisk suverænitet. Er det vigtige begreber for EU?

”Ja, det tror jeg, at det er. Hvis vi ikke kun vil reservere vores europæiske værdier til skåltaler, så tror jeg, at det vigtigt, at vi har vores egen teknologi også. Det er så vidtgående, det som teknologien kommer til at præge, at hvis ikke den er lavet på en måde, som vi kan stå inde for, så forandrer vores samfund sig også. Det er helt grundlæggende. Det betyder ikke, at vi ikke skal købe indisk, kinesisk og amerikansk teknologi,” siger Vestager, der tilføjer, at Europa digitalt og teknologisk set er stærkest i de fremstillingsindustrier, der udgør EU’s økonomiske rygrad.

Militær side af kunstig intelligens

Julien Nocetti er specialist i digitale spørgsmål og internationale relationer ved tænketanken IFRI i Paris og samtidig adjunkt ved Frankrigs førende forsvarsakademi St-Cyr.

”Strategisk autonomi var længe mest et fransk koncept, men over de senere år er flere og flere topfolk i Bruxelles og andre steder i Europa begyndt at tale om det. Den megen usikkerhed omkring præsident Trump og oplevelsen af Rusland som en trussel har nok hjulpet en hel del,” siger Nocetti.

Han tilføjer, at man i Frankrig ser en række teknologier som værende nødvendige for, at Europa kan udvikle sin strategiske autonomi, og at det er derfor, præsident Macron har lagt så stort vægt på at sikre Frankrig posten som industrikommissær med ansvar for nye teknologier og forsvar.

”Kunstig intelligens er også meget vigtig på det militære område. Her halter Europa fortsat efter USA og Kina på en række områder. Her mangler venturekapital, teknologiske aktører med den rette størrelse og sammenhæng mellem, hvad der foregår i de forskellige EU-lande,” siger Nocetti.

Hvad er strategisk autonomi?

Strategisk autonomi kan forstås som evnen til at agere selvstændigt i den overordnede udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I EU’s Globale Strategi fra 2016 står der, at ”en bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri er essentiel for Europas strategiske autonomi”.

Der tales om tre komponenter i strategisk autonomi:

  1. Politisk autonomi: Evnen til selvstændigt at træffe og implementere sikkerhedspolitiske beslutninger
  2. Operationel autonomi: Evnen til selvstændigt at planlægge og gennemføre civile og militære operationer
  3. Industriel autonomi: Evnen til selvstændigt at udvikle de nødvendige kapaciteter

Forsvarsindustriens virke er altså knyttet til industriel autonomi, men er samtidig en betingende faktor for politisk og operationel autonomi.

Kilde: Europæisk forsvarsindustrisamarbejde - i et strategisk lys, Center for Militære Studier, Københavns Universitet, september 2019.

Kristian Søby Madsen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet har netop udgivet et baggrundspapir, nemlig ’Europæisk forsvarsindustrisamarbejde – i et strategisk lys’.

Han vurderer, at den aktuelle konsolidering af de europæiske forsvarsindustrier er en udfordring, fordi    Danmarks forsvarsindustri hidtil har været så stærkt orienteret mod USA. Han konstaterer samtidig, at den overordnede sikkerhedspolitiske udvikling, hvor USA’s præsident, Donald Trump, skoser europæerne for ikke at investere nok i deres eget forsvar, virker som en kraftig driver i udviklingen af en mere samlet europæisk forsvarsindustri.

”Amerikanerne mener selvfølgelig, at de penge, som europæerne investerer, helst skal lande i den amerikanske forsvarsindustri. Men sådan ser man det ikke i Europa. Det handler dybest set også meget om arbejdspladser. Når politikere i Europa skal bruge flere penge på forsvarsteknologi, så vil man gerne have, at det kommer egne virksomheder og lønmodtagere til gode,” siger Kristian Søby Madsen.

Industripolitik har fået strategisk vægt

Både EU-Kommissionens grønne satsning og den nye satsning på udviklingen af de europæiske forsvarsindustrier indgår i den bevægelse, som har ramt EU siden det store udenrigspolitiske skelsår 2016, hvor briterne stemte for Brexit, og hvor amerikanerne valgte Donald Trump som præsident.

”Brexit sat skub i europæerne om, at vi skal stå sammen om vores industripolitik,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er generaldirektør i den store lobbyorganisation Digital Europe.

”Medlemslande bliver mere og mere aktive: De siger, hvor skal vi være gode henne, og at vi skal have mere gang i det indre marked. At der er nogle fælles investeringsområder, hvor man gerne vil styrke nogle eksisterende styrkepositioner. Det kan være low carbon, sundhed, mobilitet,” siger Bonefeld-Dahl og tilføjer:

”Vi skal jo huske på, at vi for eksempel har verdens mest digitale og produktive fremstillingsindustri her i Europa. Og det skal man blive ved med at holde fast i.”

Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI, er enig med Bonefeld-Dahl i, at EU er ved at vågne op, når det gælder industripolitik og politikker for forskning og udvikling.

”Vi skal ikke have politikere, der skal vælge, hvilke teknologier og industrier man skal satse på. Men omvendt er det vigtigt, at man satser på at investere i den forskning og udvikling, der er nødvendig for, at virksomhederne i EU kan blive ved med at være konkurrencedygtige,” siger Ladefoged.

Europas langsigtede konkurrenceevne er også, hvad man arbejder med i et særligt EU-ekspertpanel, The Strategic Forum on Important Projects of Common European Interest. Her er den danske repræsentant, Michael Dithmer, departementschef i Erhvervsministeriet. Dette panel har netop udpeget seks såkaldte strategiske værdikæder med afgørende betydning for Europas industrier.

De 6 værdikæder
  1. Forbundne, rene og autonome køretøjer
  2. Brintteknologier og -systemer
  3. Intelligent sundhed
  4. Industrielt internet of things
  5. CO2-fattig industri
  6. Cybersikkerhed

De seks værdikæder er beskrevet i rapporten Strengthening Strategic Value Chains for a future-ready EU Industry fra november i år.

Værdikæderne skal ifølge rapportens forfattere styrkes gennem iagttagelse af følgende principper:

  • Offentlige og private midler skal bringes sammen på europæisk, nationalt og regionalt niveau.
  • EU bør koordinere disse fælles investeringer med mål for industriel udrulning og kommercialisering af nye teknologier.
  • Samtidig skal det indre marked gøres dybere og bredere gennem smartere regulering og nye standarder.
  • Man skal kortlægge og udvikle kompetencer på tværs af værdikæder, og man skal gøre innovationssystemer i Europa mere dynamiske med fokus på regionale styrker og offentlig-private partnerskaber.

En meget vigtig detalje i forbindelse med udpegningen af disse strategiske værdikæder er, at de derved ifølge EU-Kommissionen lovligt kan modtage EU- og statsstøtte i et omfang, som ellers ikke er tilladt i henhold til EU’s konkurrenceregler.

Det gælder ifølge Margrethe Vestager blandt andet Den Europæiske Batterialliance, EBA, hvor EU har samlet en række industrielle aktører, som modtagere massiv EU-støtte til udvikling af den batteriindustri, der skal forsyne Europas bilfabrikker med batterier til deres mange elbiler. Ifølge Vestager modsvares lempelsen i statsstøttereglerne ved, at der til gengæld gives offentlig adgang til viden, som de støttede konsortier ind for batterier og mikroelektronik kommer frem til.

”Vi skal bruge EU’s værktøjskasse til at støtte udviklingen af de centrale værdikæder, som har strategisk betydning for Europa,” sagde Vestager under den høring i Europa-Parlamentet, som var en forudsætning for hendes genudnævnelse.

Dansk Energi: Konkurrencen skal fungere

Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef for Dansk Energi, er enig med kollegerne fra Digital Europe og DI i vurderingen af, at EU-landene i en vis forstand er vågnet op og har indset, at man bliver nødt til at få en fælles strategisk retning på de industri- og erhvervspolitiske satsninger.

”Inden for energiens område er der flere eksempler på, at vi i Europa er kommet for sent. Det gælder både inden for batteriteknologi og inden for solceller. Begge steder kan vi se, at kineserne er blevet meget stærke, og det er et resultat af, at der var nogle politikere, der sagde, at det skulle man overlade til Kina. Det bør ikke ske igen,” siger Jørgen Skovmose Madsen.

Han påpeger samtidig, at der er mange overlap, når det gælder de teknologier, hvor virksomheder i EU i fremtiden gerne skulle kunne konkurrere med resten af verden.

”Mens selve vindmøllerne i dag kan producere strøm til konkurrencedygtige priser, er der fortsat mange udfordringer i forhold til distribution og digitalisering. Det er klart, at det er vigtigt for EU’s autonomi, at man kan beskytte sine energinet,” vurderer han,

Bruxelles-lobbyisten fra Dansk Energi roser i øvrigt konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at have holdt fast i reglerne i forbindelse med den planlagte fusion mellem jernbanedivisionerne fra tyske Siemens og franske Alstom.

”Det er vigtigt, at den frie konkurrence fungerer,” siger Jørgen Skovmose Madsen og tilføjer:

”Man vi har også godt kunnet mærke lige siden, at de to store – Frankrig og Tyskland – rykker på sig. Og det er der måske også nogle kræfter i Kommissionen, der har opdaget. Sådan en udvikling kan man sagtens være bekymret for.”

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu