Europa: Ud af kulissen og frem på scenen

Vores generation har glemt, hvordan man taler om krig og fred, magt og strategi. Vi mangler erfaringen, som var historien et land, vi ikke har besøgt længe.

Europa er ved at blive en global aktør

Men måske er tingene ved at ændre sig. Ord og handlinger har i den seneste tid vist, at Europas ledere igen er ved at indstille sig på at tage verden, som den er, snarere end som de gerne ville have, den var. Et nærliggende eksempel er Angela Merkel og François Hollandes arbejde i Minsk i februar: en våbenhvileforhandling, der må betragtes som den største prøve, Europas geopolitiske viljestyrke har været på siden den kolde krigs afslutning. Det nylige EU-topmøde om katastroferne i Middelhavet var et andet tegn.

Hele verden er en scene,” skrev Shakespeare. I årtier har EU stræbt efter at blive en udenrigspolitisk aktør. I Bruxelles, Paris, London og Berlin excellerer tænketanke, akademikere og diplomater i sofistikeret strategiplanlægning. Men måske er det nødvendigt først at stille det enkle spørgsmål: Hvad vil det sige at være en “spiller”? Er Europa rustet til denne rolle, ikke bare materielt eller institutionelt (eksperternes tumleplads), men først og fremmest hvad angår begreber og selvopfattelse? I det politiske teater er der fire grundlæggende kategorier: spillet, teateret, aktøren og offentligheden. Lad os se nærmere på alle fire.

1. Spillet

Da Berlinmuren faldt i 1989, havde de europæiske stater i fire årtier været besat af enten Amerika eller Sovjetunionen. Pludselig stod de på egne ben igen, der var frit slag om pladsen på scenen. Det var et euforisk men også usikkert øjeblik. Var spøgelserne fra fortiden manet i jorden, kunne vi håndtere den nye frihed? Men før vi nåede til disse spørgsmål, blev der ordineret et beroligende middel: “historiens afslutning”. De kapitalistiske demokratier havde vundet, og resten af verden ville følge efter.

[quote align="left" author=""]Vi mangler styrken til at sige: En dag vil Den Europæiske Union gå hertil, de her lande bør lukkes ind (hvis de vil), men ikke de her (selv hvis de gerne vil). I stedet dyrker vi tvetydighed, med Ankara og med Kiev.[/quote]

Hvor ironisk: Netop som Europa oplevede en geopolitisk opvågnen, var der nogen, der råbte: “Forestillingen er slut, I kan godt gå tilbage til jeres omklædningsrum!”

Vi troede det hellere end gerne. “Historiens afslutning” passede fint som ramme for den integrationsmodel, Frankrig, Tyskland og de andre europæiske stater siden 1950 havde anvendt til at skabe “evig fred” – i det mindste blandt dem selv. Institutionerne i Bruxelles klarer på enestående vis at lukke luften ud af interne konflikter, at sætte parentes om magten og at afpolitisere.

Lige så godt som det fungerede internt, lige så lidt var man med denne tilgang forberedt på en verden udenfor, hvor folk spillede efter andre regler og med andre lidenskaber. Dette billede er under hastig forandring. “Politik er vendt tilbage til Europa, historien er tilbage,” sagde EU-præsident Tusk, efter han tiltrådte i slutningen af 2014.

2. Teateret

Europas udenrigspolitik blev udformet, mens man var tryllebundet af ”historiens afslutning”: Den er rettet mod at hjælpe andre lande med at blive ligesom os ved hjælp af udviklingsbistand, handelsaftaler og eksport af normer. Den medfølgende opfattelse af geografi er sigende. Så snart unionen havde åbnet for otte tidligere kommunistiske lande ved topmødet i København i december 2002, begyndte man i Bruxelles at rette blikket længere væk.

Formanden for EU-kommissionen Romano Prodi talte i 2003 om en “ring af venner”, der strakte sig fra Marokko over Egypten til Kaukasus og Ukraine. Det var geopolitik med passeren: Tag et verdenskort, anbring det ene ben i Bruxelles, og tegn en god, bred cirkel med det andet ben – uanset forskellene mellem de lande, der blev inkluderet. Heraf opstod EU’s naboskabspolitik. Da Prodi forklarede sin vision i Washington, sagde George W. Bush: “Det lyder som Romerriget i mine ører, Romano!”

[quote align="right" author=""]Det største handicap er således ikke Bruxelles mangel på midler, men medlemsstaternes tilbageholdenhed med at gøre sig deres egne midler klart og bruge dem som en del af helheden.[/quote]

I Bruxelles fulgtes det dengang populære løsen “en ring af venner” af undgåelsen af et andet: “et nyt Jerntæppe”. Formuleringen vidner om betænkelighed ved at trække nogen som helst streg på et kort af frygt for at skabe nye ar og for at eksludere nogen. Men hvordan kunne man få dette til at gå op med Europas ambition – højtideligt fremsat i Maastrichttraktaten i 1993 – om at agere på den globale scene? Indebar det ikke, at man overvejede sit forhold til andre spillere og sonderede forholdene i sine indflydelsessfærer?

Siden da er naboskabspolitikken brudt sammen under udfordringerne fra de arabiske oprør (2011) og krigen i Ukraine (2014). Nogle giver EU skylden for konflikten med Rusland. Mod bedre vidende: Det er åbenlyst, hvem aggressoren er. Men den apolitiske position havde negative konsekvenser for den europæiske side.

Det var ubetænksomt at tvinge Ukraine til at vælge mellem tilknytningsaftalen med EU og toldunionen med Rusland – på grundlag af WTO’s handelsregler. Det var i Vilnius i november 2013. I sidste uge mødtes EU-lederne igen med deres kolleger fra nabolandene i øst, denne gang i Riga. Har EU lært noget?

Måske. I et nyligt EU-dokument hedder det, ualmindelig selvkritisk, at naboskabspolitikken “ikke altid (har) været i stand til at sikre en tilstrækkelig reaktion pa° den seneste udvikling”. For diplomater er det en hård udtalelse.

Fire forandringer peger i retning af politisk realisme.

For det første: I dokumentet tales der om “differentiering” og “fleksibilitet”. Med andre ord: Hold op med at putte ethvert land fra Egypten til Armenien i samme kasse, og lær at reagere på forhold, der er under forandring.

For det andet: Se på “naboernes naboer”.  Det vil sige: Udform ikke en Ukraine-politik, som om Rusland ikke eksisterede, eller en Egypten-politik uden Saudi-Arabien eller Iran.

For det tredje: Dokumentet fremhæver “stabilitet” og “sikkerhed” som mål på linje med demokrati og menneskerettigheder. Det er utvivlsomt en erfaring fra Libyen, hvor vesten jagtede en diktator for i stedet at få anarki og flygtninge.

For det fjerde: Ordet “interesser” optræder meget oftere. “Europæiske interesser” var længe et tabuiseret begreb. EU-politik handlede, når alt kom til alt, om at overvinde sine egne nationale interesser – vi kunne vel ikke ønske os at gentage brøden på et højere plan? Tabuet opfyldte sit formål, da unionen blev skabt. At Europas fælles interesser er kommet i centrum, er et tegn på modenhed.

Et svagt punkt i unionens geografiske selvbillede bliver tilbage: Vi er ude af stand til at fastlægge en grænse. Vi mangler styrken til at sige: En dag vil Den Europæiske Union gå hertil, de her lande bør lukkes ind (hvis de vil), men ikke de her (selv hvis de gerne vil). I stedet dyrker vi tvetydighed, med Ankara og med Kiev.

Diplomatisk hykleri kan være et aktiv: Det tillader, at muligheder holdes åbne, for ikke at fornærme nogen. Men man betaler også en pris – og den pris er blevet højere. Udenrigspolitisk kunne en territorial afklaring bidrage til at opbløde det spændte forhold til Moskva. Indenrigspolitisk kunne det styrke Europas svage følelse af at tilhøre samme klub: For hvordan føler man sig hjemme med en åben dør?

3. Spilleren

I mellemtiden indser vores globale ”europæiske spiller”, at han må forholde sig til det, der sker, holde på sine landområder og få offentligheden over på sin side. Men hvordan kan man agere, når man er en “union”?

Luuk van Middelaar

Igen et spørgsmål om selvbillede. Tag ønsket om, at Europa skal “tale med én stemme”. Det kræver unægtelig et stærkt centrum. Men det indebærer ikke, at det kun er Bruxelles, som taler, mens Paris, London, Berlin og andre hovedstæder holder mund. Unionen er ikke en stat, den vil forblive en forening af stater.

At svække staterne ville være den hurtigste vej til Europas globale irrelevans. Unionens opgave er derfor at udnytte sine medlemmers styrker og stemmer, så de bliver som et kor. (Da eksalterede føderalister og selvtilfredse euroskeptikere bliver ved med at gentage det modsatte ved enhver lejlighed, skal det tilføjes: Én disharmonisk tone er ikke et tegn på korets endeligt!)

Udenrigspolitiske midler og ditto mandsskabsstyrke befinder sig primært hos medlemsstaterne, det være sig i form af diplomater, hære, efterretningstjenester eller budgetter – hertil kan føjes EU-diplomater og -budgetter.

Tilsammen har vi verdens næststørste hær, det bedst bemandede diplomati og det største budget for udviklingsbistand. Det største handicap er således ikke “Bruxelles” mangel på midler, men medlemsstaternes tilbageholdenhed med at gøre sig deres egne midler klart og bruge dem som en del af helheden.

At forholde sig til dette kræver ikke nogen traktatændring: Det er et spørgsmål om mentalitet. Frem for at dagdrømme om en fremtidig europæisk hær vil det være mere nyttigt at få de eksisterende hære til at marchere i samme retning. De større medlemsstater må lære at dele magten og ikke bare bruge EU som værktøjskasse for deres egne tiltag. De mindre stater må modsvare deres ønske om at deltage i globale debatter med villighed til at påtage sig omkostninger og risici.

Energisikkerhed, dilemmaer om immigration, forsvarsudgifter: Indenrigs- og udenrigsanliggender er stadig sværere at adskille. Det er en af grundene til, at premierministre er stadig mere aktive. De mødes stadig hyppigere i Det Europæiske Råd, med Kommissionsformanden og den højtstående repræsentant ligeledes til stede.

Den Europæiske Union har en form for kollektiv topleder – som ikke sidder i et ovalt kontor, men rundt om et ovalt bord. På plussiden: Magten til at fordele midler (både nationale og fra EU) modsvarer her fuldt ud kompetencen til at udstikke unionens retning. På minussiden: Denne instans er drevet af kriser, den mangler tid, kontinuitet og sammenhæng.

4. Offentligheden

En spillers globale magt hviler ikke kun på økonomisk formåen, militær styrke eller diplomatisk status. Støtten fra hans hjemlige offentlighed er lige så vigtig. Udenrigsanliggender er i det globale søgelys. I demokratier har offentligheden magt til at buhe ad en optræden. Den gør livet hårdt for sine talsmænd. Men det modsatte er også tilfældet: Offentlighedens støtte er et uforligneligt magtgrundlag. Tænk på præsidenterne i Rusland, Amerika og Kina, som – indimellem med nådesløse midler – formidler den følelse, at hele nationen står bag dem.

Det er den sværeste opgave for europæiske ledere. De må konfrontere deres egne vælgere, når det gælder vigtige, internationale anliggender. Udmeldinger af denne slags vinder ingen stemmer – men hvordan kan politikere, som frygter deres egne vælgere, gøre sig forhåbninger om at skræmme Putin? En aktørs værste fejl er at undervurdere sit publikum.

Portugiserne, irerne, franskmændene, rumænerne, danskerne eller briterne: Folk i Europa ved udmærket, at historien har nye optrædener i vente til dem. Nogle håber uden nogen tvivl på at glemme deres frygt ved at forlade teateret. Men mange er klar til at bifalde aktører, som forholder sig til verden – som den er.

Forrige artikel Videnskaben ville vælge alternativt Næste artikel Hvem er den bedste statsminister? Hvem er den bedste statsminister?
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?