”Hele ideen med at udvælge enkeltstående projekter og så håbe på, at det kan løse et stort socialt problem – det er den forkerte måde at opnå sociale forandringer på. Det sker næsten aldrig. I må omdefinere jeres forestilling om, hvad jeres job er.”

Sådan lød ordene fra Mark Kramer, direktør og grundlægger af Foundation Strategy Group, senior fellow på Harvard University og verdensberømt for sit arbejde med filantropi og CSR, da han i fredags var hovedtaler på den årlige generalforsamling i European Foundation Centre – en europæisk sammenslutning af mere end 200 filantropiske fonde. 

EFC’s konference, som blev afholdt fra torsdag til lørdag i København, er for filantropien, hvad Davos-topmødet er for den økonomiske elite – stedet, hvor de europæiske fonde mødes, deler viden og erfaringer og danner nye partnerskaber. I år var godt 700 deltagere samlet i Bella Center, hovedsageligt fra europæiske, men også et par af de store amerikanske fonde.

Budskabet fra Kramer blev senere på dagen uddybet i en halvanden time lang session, ”Catalytic Philanthropy – The Next Big Thing?” Fra Kramer og sessionens anden hovedtaler, Realdanias adm. direktør, Flemming Borreskov, var budskabet det samme: Katalytisk filantropi er hastigt på vej frem i fondsverdenen. 

En ny tænkning

Den katalytiske tilgang indebærer kort fortalt, at fondene opererer langt mere aktivt og selvstændigt for at skabe samfundsforandringer. I stedet for blot at donere penge til enkelte projekter, indtager de rollen som strategiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen, engagere relevante aktører og dermed være katalysatorer for større samfundsmæssige forandringer i forhold til nogle af de store globale og nationale udfordringer som f.eks. sult, klima, sundhed og vækst. 

Blandt de internationale fortalere for denne tænkning er Microsofts grundlægger, Bill Gates, finansmanden David Rockefeller, eBays grundlægger, Pierre Omidyar, New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, og ekspræsident Bill Clinton.

Der er en voksende erkendelse af, at den katalytiske tilgang er absolut afgørende, hvis fondene virkelig vil gøre en forskel i indsatsen over for samfundets største udfordringer. Se også figur 1.

[graph title="Ny model for filantropi" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f07ab-afe_fig1_nye_model_filantropi_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f4929-afe_fig1_nye_model_filantropi_0.png" text="Den katalytiske filantropi adskiller sig markant fra både den traditionelle og den strategiske filantropi. Dette i forhold til fokusområde, partnerskaber, uddelinger, værktøjer og brugen af information."]Kilde: Mark Kramer, FSG og Mandag Morgen. [/graph]

”Fondene har muligheden for at spille en afgørende rolle, når det handler om at igangsætte og drive store sociale forandringer. Men det kræver omstilling til et nyt mindset – at fondene tør spille på en ny bane,” lød det fra Mark Kramer. ”Vi har brug for forandring og innovation for at kunne rykke noget i forhold til de store sociale udfordringer, som vi i dag står over for.”

Som repræsentant for praktikerne indledte Flemming Borreskov sit oplæg med at pege på netop denne erkendelse som årsagen til, at Realdania de seneste år har skelet mere og mere til den katalytiske filantropi. På et bestyrelsesmøde i december sidste år besluttede fonden, at denne tilgang skal være en afgørende del af arbejdet de kommende fem år.

”Der er mere end nogensinde brug for, at nogen går forrest og prøver at drive nogle af de forandringer, som der er så stort behov for i dag. Derfor er der i dag virkelig bud efter filantropien. Vi har hos Realdania kigget nøje på, hvordan vi bedst kan indfri dette. Med inspiration fra nogle af de største amerikanske fonde har vi udviklet og styrket vores arbejde ud fra tankerne bag og redskaberne i den katalytiske model,” sagde han. 

”Vi kan gøre mere end blot give donationer”

Flemming Borreskov understregede flere gange, at den katalytiske filantropi er en model, som gør det muligt for fondene at udrette mere end i dag: ”Vi kan skabe bedre effekt og mere værdi ud af vores investeringer, hvis vi arbejder ud fra de tanker og værktøjer, som ligger i den katalytiske filantropi,” sagde han. 

”Fondene har en unik rolle at spille – og særlige kompetencer, som er vigtige i forhold til at kunne drive projekter frem. Det kræver, at fondene i højere grad arbejder med andre, frem for den mere klassiske tilgang med armslængde til de projekter, de giver penge til,” sagde Mark Kramer. 

Budskabet gik igen i den efterfølgende debat med salen. Flere af de tilstedeværende fonde, bl.a. fra Tyskland og Irland, kunne berette, at denne tilgang har skabt nye muligheder i deres filantropiske arbejde. 

Særligt ideen om, at fondene skal være mere aktive partnere, der i højere grad er med til at drive projekterne, vandt genklang blandt tilhørerne. 

Ikke den nemme vej

Den europæiske fondssektor som helhed har dog først lige taget hul på arbejdet med katalytisk filantropi. Og en væsentlig pointe på dagen – ikke bare fra de to talere, men i høj grad også fra den efterfølgende debat – var, at den katalytiske filantropi er en udfordrende vej at gå. Den kræver, at de filantropiske fonde arbejder på en helt ny måde.

”Det kræver enormt meget at gå denne vej. Det er ikke bare noget, man kan kaste sig hovedløst ud i. Det kræver øvelse og opbygningen af den rigtige organisation, som har de kompetencer og den viden, som kan gøre det muligt,” sagde Flemming Borreskov. 

Mark Kramer understregede dog gentagne gange, at den katalytiske tilgang ikke nødvendigvis er dyr i økonomisk forstand. 

”Ja, det kræver meget af fondene, men det kræver ikke flere penge. For når brikkerne passer sammen, vil jeres arbejde blive langt mere effektivt. Derfor giver denne tilgang jer større muligheder for virkelig at få værdi for alle pengene.” 

Han gav en række eksempler på mindre fonde, som med meget begrænsede midler har formået at skabe store sociale forandringer. Bl.a. nævnte han Rockdale Foundation, en mindre amerikansk fond, som med en investering på 400.000 dollar om året i en 7-årig periode formåede at udbrede mikrolån i hele Mellemøsten. 

At dømme ud fra spørgsmålene i salen var der konsensus om, at vejen mod katalytisk filantropi bliver nemmere, hvis fondene bliver bedre til at lære af hinanden. ”Hvordan lærer vi af hinanden i forhold til at kunne blive bedre og gøre det bedre?” spurgte Aart Jan de Geus, direktør for Tysklands største filantropiske fond, Bertelsmann Stiftung, der har lang erfaring med denne type filantropi. 

Til dette svarede Mark Kramer: ”Det er afgørende med vidensspredning og med at lære af de gode eksempler. Det kræver, at fondene slipper noget af den uafhængighedskultur, som dominerer i dag.”