Europaparlamentsvalget er for vigtigt til et liv i skyggen

Der findes en aprilsnar, som næsten aldrig bliver gættet. En af dem om et eller andet fjollet, som EU har fundet på. Af uransagelige grunde, så har vi en djævelsk tro på, at det nok kan være rigtigt, selv om vi efterhånden, ligesom med sensationerne på Facebook, der deles alt for ukritisk, burde have lært, at så tossede er de nu heller ikke nede i Bruxelles. Lakridspiberne lever stadig i bedste velgående, selv om de var dømt ude en kort stund. Det samme gælder mange andre myter om EU, som ikke holder vand.

Nu nærmer sig et valg til Europa-Parlamentet, der tidsmæssigt vil komme til at stå i skyggen af vores folketingsvalg. Selv om europaparlamentsvalget her i 2019 faktisk er temmelig afgørende for EU's funktionsduelighed og kurs i fremtiden: 1) Fordi briterne på et eller andet tidspunkt stadig må formodes at ville forlade fællesskabet. 2) Fordi nye politiske strømninger i flere af medlemslandene kan skabe opbrud i gamle magtbalancer i Parlamentet og gøre det direkte dysfunktionelt i forhold til at træffe beslutninger. 3) Og fordi EU står over for nogle store, uløste problemer med immigration, klima, vækst og meget andet, som kræver stærkt lederskab og politisk mod.