Den græske tragedie er også Europas problem

Grækenlands skæbne kan blive afgørende for Europas og euroens fremtid. I disse dage kæmper de europæiske finansministre en vanskelig kamp for at tale stabilitet ind i et finansielt marked, der for længst er begyndt at dumpe de græske statsobligationer som farligt affald eller opkræve høje ekstrarenter. Det er ikke let. For der synes ingen ende på de problemer, som grækerne skaber for sig selv og for resten af Europa. I sidste uge kom de 27 EU-lande med en nærmest historisk udmelding om, at euro-landene solidarisk vil garantere for Grækenlands økonomi. Der er masser af teknikaliteter, der skal falde på plads, og i første række skal grækerne selv levere en større grad af økonomisk ansvarlighed og rydde op i økonomien med dramatiske nedskæringer i statsbudgettet. Det er derfor fornuftigt, at euro-gruppens finansministre på deres møde her mandag forsøgte at presse grækerne til yderligere opstramninger.

Spørgsmålet er bare, om grækerne kan løfte den opgave,når det kommer til stykket? Lettere er det bestemt ikke blevet efter, at den græske finansminister George Papaconstantinou kom til at sige, at det vil svare til at ændre kursen på Titanic at rette op på underskuddet på landets statsbudget. Obligationsmarkedet reagerede straks. Hvis det er holdningen, så kan det være, at den eneste udvej i den sidste ende er at sætte Grækenland under administration. Set i bagklogskabens bakspejl burde Grækenland nok aldrig have fået lov til at blive optaget i Den Økonomiske og Monetære Union og blive en del af euro-fællesskabet. Statistisk snyd og spekulativ gearing ser ud til at have været den græske opskrift på at nå ØMU-kravene i sin tid.