Europas nye normaltilstand

Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, har grund til bekymring. Nok har Danske Bank med de seneste regnskaber sat kurs mod bedre tider. Men bankens irske datterselskab, National Irish Bank, er den store akilleshæl i genopretningsplanen.

Straarups irske væksteventyr er foreløbig endt i et nervepirrende spil. Den irske økonomi er sendt ud i et sandt finansielt stormvejr, hvor investorerne nu kræver op imod 7 pct. i merrente for at købe irske statsobligationer. Trods nedskæringer for op imod 50 milliarder kr. i statsbudgettet nærer markedet fortsat mistillid til den irske økonomi, og oprydningen efter den irske bankkrise koster op imod en tredjedel af BNP i år.

Det kan ende med en ny runde med budgetnedskæringer for over 100 milliarder kr. Et stigende rentespænd gør kun ondt værre.

Mange er spundet ind i et skæbnefællesskab med irerne – bl.a. Portugal, der slås med lige så stort et rentespænd. Kriser i ét land griber ind i det næste. Det er den nye normalitet, som de politiske beslutningstagere må forholde sig til.

Kun et halvt år efter Grækenland blev reddet af euro-landene, befinder Europas fattige periferi sig på kanten af en ny finansiel spekulationskrise.

De store EU-lande udsendte en erklæring fra G20-mødet i Seoul for at berolige markederne, men forgæves.

Og man kan ikke længere udelukke, at Irland ender med at måtte gå tiggergang hos de andre europæiske lande for at blive reddet på samme måde, som grækerne blev i sin tid.

Den tyske økonomi er stadig et lys i mørket, men de europæiske væksttal, der blev offentliggjort i den forløbne uge, skuffer. Hvis ikke Europa oplever en mere stabil udvikling i den økonomiske vækst, bliver det svært og smertefuldt for regeringerne at få nedbragt gælden. Uden strukturelle reformer lykkes det næppe.