Europæisk advarsel: Lex Vejlegården vil true dansk model

Resten af EU ser med misundelse på det fredelige danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse selv klarer ærterne. Men det vil få en ende, hvis konflikten om Restaurant Vejlegården får Folketinget til at gribe ind i konfliktretten. Det vil ramme selve kernen i den beundrede danske model, og i Europa vil det blive set som et tegn på, at modellen alligevel ikke fungerer, lyder advarslen fra europæisk tænketank.

Claus Kragh

Den liberale danske arbejdsmarkedsmodel er i øjeblikket den centrale inspirationskilde for reformer i hele Europa, hvor rigide arbejdsmarkeder ses som en af de væsentligste hindringer for ny vækst. Men den danske model vil blive alvorligt svækket, hvis Folketinget griber ind og begrænser konfliktretten, sådan som Venstre og Dansk Folkeparti har lagt op til i et beslutningsforslag, der er inspireret af sommerens varme konflikt på restaurant Vejlegården.

Striden om Vejlegården

Flere end 33.000 facebook-brugere har meldt sig som støtter af restauratør Amin Skov, der som ny forpagter af restaurant Vejlegården i efteråret 2011 valgte at opsige overenskomsten med 3F. I stedet meldte han sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening og tegnede overenskomst med den kristelige fagforening Krifa. I december 2011 varslede 3F konflikt mod restauranten. Mens diverse sympatikonflikter lammer restauranten, har 3F fået pålæg af Arbejdsretten om at stoppe opfordringer til kundeboykot.

Det mener den franske analytiker Claire Dhéret, der er specialist i arbejdsmarkedsforhold ved tænketanken European Policy Centre (EPC) i Bruxelles.

”I EU-Kommissionen og i medlemslandene i Sydeuropa ser man i høj grad Danmark og de andre nordiske lande som foregangslandene – som rollemodeller. Så det er klart, at hvis noget sådant skulle ske, ville det svække flexicurity-modellen i det øvrige Europas øjne,” siger Dhéret til Mandag Morgen.

”Den store fordel ved den danske model er, at den sociale dialog fungerer. Den sikrer, at arbejdsmarkedet kan tilpasse sig de økonomiske konjunkturer, og at man kan gennemføre de nødvendige reformer. Så hvis vi ser, at den sociale dialog i Danmark ikke fungerer, så vil det blive opfattet som en svaghed,” siger den franske analytiker, der blandt andet leder en taskforce, som forsker i udviklingen af det indre europæiske arbejdsmarked.

Professor, dr. jur. Ole Hasselbalch, Aarhus Universitet, er en af Danmarks førende eksperter i arbejds- og foreningsret. Han er overbevist om, at et lovindgreb i konfliktretten, som foreslået af Venstre og DF, vil få vidtrækkende konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

”Problemet er, at man griber ind i centralnervesystemet på overenskomstområdet. I dag kan man kun fungere som organisation i Danmark, hvis man har en vis styrke og vægt. I det øjeblik man lukker op for, at alle mulige organisationer kan tegne overenskomster, som de store organisationer ikke kan konflikte imod, vil man slå hele overenskomstsystemet i stykker, fordi det både vil svække arbejdsgiverne og lønmodtagernes hovedorganisationer,” siger Ole Hasselbalch til Mandag Morgen.

Efter Hasselbalchs opfattelse kan lovgivning om konfliktretten slet ikke sammenlignes med de regler for arbejdsmarkedet, der findes i Ferieloven eller Arbejdsmiljøloven.

”Der findes i dag over 70 love for forskellige forhold på arbejdsmarkedet. Men der er tale om love, der ikke har nær den samme centrale betydning for arbejdsmarkedet, som et indgreb i konfliktretten ville have,” siger han.

V’s ambivalens overfor den danske model

Det er ikke første gang, Venstre foreslår at begrænse konfliktretten. Men ikke desto mindre var partiets topfolk varme fortalere for den danske arbejdsmarkedsmodel under Fogh-regeringerne. Blandt de ivrigste ambassadører var tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Lars Løkke om lovindgreb

Henover sommeren forholdt Venstres formand Lars Løkke Rasmussen sig tavs om konflikten på Vejlegården, men ved partiets sommergruppemøde i sidste uge sagde han: ”Det er 3F, der har startet den krig, og jeg kan bare håbe, at man på et tidspunkt besinder sig og vågner op med en forståelse af, at vi lever i et mere moderne samfund, hvor vi er 400.000 danskere, der er organiseret i frie fagforeninger. Jeg har meget lidt lyst til at lovgive. Vi har jo stillet et beslutningsforslag, men det kan jo være nødvendigt i ren nødværge, hvis parterne ikke selv moderniserer den danske model.”

Fogh Rasmussen formulerede sig således, da han talte til de udenlandske ambassadører i København i maj 2006:

”På mange måder er den danske model med fleksibilitet og sikkerhed unik. Den er blevet genstand for international nysgerrighed og beundring. Og af gode grunde. Resultaterne taler for sig selv: Vi har relativt generøse sociale velfærdsordninger, men på samme tid er deltagelsen på arbejdsmarkedet blandt de højeste i Europa. Økonomien er fleksibel, og arbejdsstyrkens færdigheder opdateres kontinuerligt. Generelt er folk ikke bange for at skifte job, og arbejdsstyrkens kvalifikationer møder overordnet set arbejdsgivernes efterspørgsel. Danske lønmodtagere skifter arbejdsplads 800.000 gange om året. Det vil sige, at en tredjedel af arbejdsstyrken får nyt job hvert år. Og arbejdsgiverne er ikke bange for at hyre flere folk, når det er nødvendigt, fordi det er nemt og billigt at frigøre dem igen, hvis situationen skulle ændre sig.”

De tidligere Venstre-ministre har promoveret den danske model over for andre landes regeringer i EU, i tænketanke i Bruxelles, Washington og Génève og ved møder i liberale søsterpartier i en række lande. Dermed har de bidraget kraftigt til, at EU-Kommissionen siden 2007 har gjort flexicurity til et centralt begreb i bestræbelserne på at effektivisere og modernisere de nationale arbejdsmarkeder i Europa og det hastigt voksende transeuropæiske arbejdsmarked. I den forbindelse har alle parter – EU-Kommissionen, Ministerrådet og arbejdsgivere – accepteret, at stærke faglige organisationer spiller en central rolle. De er ligefrem en forudsætning for, at flexicurity fungerer.

Fagbevægelsen – stærk i nord og svag i syd" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/0ba24-ckr_fig2_faa_konflikter_paa_det_danske_arbejdsmarked_1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/141f6-ckr_fig2_faa_konflikter_paa_det_danske_arbejdsmarked_1.png | Forstør   Luk

Antallet af arbejdsdage, der går tabt på grund af konflikter mellem arbejdsgivere og ansatte, er det laveste i 20 år.

Kilde: European Trade Union Institute, ETUI. [/graph]

Selvom 3F og de øvrige danske LO-forbund har tabt terræn både på restaurationsområdet og resten af arbejdsmarkedet, har de fortsat en ekstremt høj organisationsprocent set i europæisk perspektiv. Se figur 1.  Men denne styrkeposition vil blive markant forringet, hvis et flertal i Folketinget skulle vedtage beslutningsforslaget fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Modellen afhængig af stærke parter

Dermed kommer både den danske model og flexicurity i fare. Begge hviler på, at både arbejdsgivere og fagforeninger har den fornødne styrke og legitimitet.

Det konstaterer de to forskere Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet, og Arthur Daemmrich, Harvard Business School, i en analyse fra juli.

De to forskere beskriver den danske flexicurity-model som en unik samfundsmodel, fordi den gør det muligt at kombinere ”de dynamiske kræfter i den frie markedsøkonomi med den sociale sikkerhed i et universelt velfærdssystem”. Samtidig konstaterer Bredgaard og Daemmrich, at ”stærke og organiserede arbejdsmarkedsparters legitimitet til at indgå forhandlede og fleksible aftaler er af afgørende betydning i dette institutionelle system”.

Ifølge Claire Dhéret har der i løbet af de seneste år udviklet sig en bred konsensus på europæisk niveau om nytten af at reformere arbejdsmarkederne efter flexicurity-modellen.

”Både lønmodtagere, arbejdsgivere og de europæiske institutioner går ind for, at man skal beskytte lønmodtagernes indkomst og deres mulighed for at finde ny beskæftigelse i stedet for at beskytte jobs, der ikke kan overleve. Men det er langt fra alle fagforeninger på europæisk niveau, der er enige. I Sydeuropa har politikerne svært ved at levere både indkomstsikkerheden og investeringerne i livslang læring for lønmodtagerne. Derfor er fagforeningerne skeptiske,” siger hun.

DA forsvarer konfliktretten

I Danmark er arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse enige om at forsvare konfliktretten mod et lovindgreb.

”Så snart man bevæger sig ind i den type lovgivning, skal man tage stilling til et hav af spørgsmål. Altså, hvad er en konflikt, hvilke organisationer er berettigede til at varsle sådanne konflikter, under hvilke vilkår kan de gøre det? Selv om det her er minimalistisk lovgivning, er det fuldstændig sikkert, at det vil gribe om sig,” sagde administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen til Politiken 24. juli.

[graph title="Få konflikter på det danske arbejdsmarked" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: DA’s konfliktstatistik. 

Mandag Morgen har forsøgt at få Neergaard Larsen til at uddybe denne udtalelse, men ifølge DA’s kommunikationsafdeling har direktøren indtil videre valgt at afstå fra at deltage yderligere i debatten.

I arbejdsgiverkredse mener man, at 3F har håndteret sagen usædvanlig klodset, og at 3F bliver nødt til at slanke sin egen organisation, sådan at man kan levere et tilbud til nuværende og fremtidige medlemmer, der matcher de priser og den service, som de såkaldt gule fagforeninger i eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus leverer. Når det er sagt, fastholder arbejdsgiverne, at den danske model fortsat leverer hovedvaren i form af et usædvanligt fredeligt arbejdsmarked. Og det er denne ro, arbejdsgiverne frygter kan blive afløst af uro, hvis LO-forbundene og DA-organisationerne for alvor skal til at konkurrere med organisationer på et arbejdsmarked, der ikke råder over det konfliktvåben, der i mere end 100 år har sikret den væbnede fred og velstand på det danske arbejdsmarked.

Kilder:


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu