Stadig flere aktører på de internationale obligationsmarkeder er allerede begyndt at forberede sig på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) griber ind i eurokrisen ved at opkøbe statsobligationer i de kriseramte eurolande. Det vil på mange måder være godt for Europas økonomi. Men det vil også sende en milliardregning videre til Danmark.

Boligejere med flekslån kommer til at sige farvel til de seneste måneders meget lave rente. Og det vil være slut med den ekstraordinære rabat på statsgælden, som den danske statskasse hidtil har nydt godt af. Finansminister Bjarne Corydon kunne i sidste uge glæde sig over, at renten på den danske statsgæld i 2012 har ligget på 1,2 pct. mod de forventede 2,9 pct.

”Tendensen indtil nu har været, at når der har været ballade i de her lande, så er pengene strømmet mod sikre havne, herunder Danmark. Hvis det for alvor falder på plads og bliver løst, så bliver der lidt mindre behov for at lægge penge i sikre danske obligationer. Det vil så betyde lidt højere renter i Danmark,” siger Christian Meyersahm, seniorporteføljemanager i BankInvest, til Mandag Morgen.

Vurderingen er, at renteniveauet i Danmark for både de lange og de korte renters vedkommende vil kunne stige med mellem 0,5 og 0,75 procentpoint, dels fordi flugten ind i sikre danske aktiver stilner af, og dels fordi varig ro om gældskrisen vil trække de tyske og dermed også de danske renter opad.

I andet kvartal 2012 udgjorde rentetilpasningslån 69 pct. af de samlede realkreditlån i Danmark – svarende til 985 milliarder kr. En rentestigning på mellem 0,5 og 0,75 procentpoint vil forøge flekslånernes samlede renteudgifter med 5-7,5 milliarder kr. om året. Se figur 1.

[graph title="Danskerne sidder på en rentebombe" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a3b66-ckr_fig1_danskerne_sidder_paaen_rentebombe.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/21494-ckr_fig1_danskerne_sidder_paaen_rentebombe.png" text="De danske bolig- og sommerhusejere er følsomme over for rentestigninger. Lån med variabel rente udgør 69 pct. af de samlede udestående realkreditlån – mod 45 pct. i 2008 og 52 pct. i 2009. Det svarer til 1.428 milliarder kr."]Kilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen. [/graph]

Jacob Funk Kirkegaard, forskningsstipendiat ved Peterson Institute for International Economics i Washington, vurderer, at ECB nu er klar til at gå ind med støtteopkøb for de eurolande, der efter bankens opfattelse betaler en for høj rente på de åbne markeder.

”Det helt centrale i dette er, at ECB – når de politiske tandhjul i løbet af de kommende uger sandsynligvis er gået i hak – reelt vil være en ’lender of last ressort’ for eurolandene. Og det er netop, hvad markederne har savnet: tilliden til, at der stod en centralbank bag regeringerne og var klar til at intervenere,” siger Kirkegaard til Mandag Morgen.

I en tale om euroens fremtid, som ECBs topchef, Mario Draghi, holdt i London 26. juli, sagde han, at ”ECB er klar til at gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre euroen. Og tro mig, det vil være tilstrækkeligt.”

Denne melding og efterfølgende støtteudtalelser fra Tysklands kansler, Angela Merkel, har fået internationale investorer som amerikanske BlackRock og danske BankInvest til at se muligheder i de spanske og italienske statsobligationer, der giver en væsentlig højere rente end eksempelvis danske, tyske og schweiziske statsobligationer.

Christian Meyersahm fra BankInvest vurderer, at risikoen ved spanske og italienske statsobligationer er for nedadgående.

”Vi har over en periode set, at de to landes rente har været faldende. Senest har der været en historie i tyske medier om, at ECB overvejer at indføre et loft over, hvor høj en rente man vil acceptere på de enkelte eurolandes gæld, før man automatisk går ind og køber op. Så der er en vis tiltro til, at de her historier har en ret klar sandhed i sig. Det kunne være en model for, hvordan ECB får løst op for disse problemer med at få pengepolitikken til at fungere mere optimalt,” siger Meyersahm.

Analytikeren Steven Major fra den britisk-asiatiske storbank HSBC har over for Financial Times vurderet, at renten på toårige spanske statsobligationer ved det kommende årsskifte vil være tættere på 2 pct. end på de aktuelle 6 pct.  

Bankunionen kan svække Danske Bank

Mens en ECB-intervention i obligationsmarkederne vil presse de danske renter opad, kan Danmarks største pengeinstitut, Danske Bank, komme i klemme på en anden front.

De store eurolandes ledere har i løbet af sommeren sat turbo på planerne om en regulær bankunion i eurozonen. EU-Kommissionen ventes at fremlægge sit konkrete bud på, hvordan bankunionen skal se ud, 12. september. Mandag Morgens samtaler med eksperter og kilder i EU-Kommissionen tegner et relativt klart billede af den model, der er på tegnebrættet:

Det europæiske finanstilsyn bliver et selvstændigt direktorat under ECB i Frankfurt. De nye EU-embedsmænd vil koncentrere sig om de såkaldt systemisk vigtige banker i Europa, mens man vil overlade tilsynet med de mindre banker til de nationale tilsyn, som dog skal underlægges ECB-tilsynets juridiske kompetence. Det er endnu uvist, i hvilket omfang ikke-eurolande kan deltage i bankunionen, og hvad det betyder for tilsynet med disse banker. De følgende faser af bankunionen – den fælles indskydergaranti og den myndighed, der skal tage sig af fremtidig håndtering af truede eller insolvente banker – forventes placeret i Luxembourg.

Ifølge Nicolas Veron, bankekspert ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, er den kommende bankunions forhold til ikke-eurolandene et særligt – og politisk sprængfarligt – spørgsmål, som meget vel kan blive overset i den første hektiske fase, hvor det gælder om at sikre sig den reelle indsigt i potentielle tab i eurozonens store banker.

”Det er klart, at ikke-eurolande som Danmark kan få problemer, når det gælder indskydergarantiordningen og det såkaldte resolution scheme (regler for afvikling af svage banker, red.), fordi der her kan være finansielle midler fra EUs krisefonde involveret,” siger Veron til Mandag Morgen.

Jacob Kirkegaard fra Peterson Institute anser det for givet, at Storbritannien kommer til at stå uden for den kommende bankunion, og at den eksisterende europæiske tilsynsmyndighed, European Banking Authority i London, derfor vil visne hen i de kommende år. Men også andre ikke-eurolande vil komme i klemme.

”Danmarks og Sveriges potentielle ulemper ved ikke at gå med i bankunionen – hvis ellers de inviteres med – kan være store. Bankers troværdighed og soliditetsgrad er relative størrelser. På 3-5 år vil der komme en fuldt integreret bankunion i eurozonen. Hvis du konkurrerer med banker fra Tyskland, Finland og Irland, som har hele eurozonen bag sig, og du selv – som Danske Bank, der i europæisk perspektiv er en relativt lille bank, men i dansk sammenhæng vejer 200 pct. af BNP – kun har lille Danmark bag dig, så kommer du til at stå som det relativt svage led. Og det kommer du til at betale for i form af højere funding-omkostninger,” siger Kirkegaard.

Finn Østrup, professor på Copenhagen Business School, mener derimod, at eksempelvis Danske Banks konkurrencesituation i nogle tilfælde kan være bedre uden for den europæiske bankunion.

”Det hele afhænger af markedernes tillid til, om eurolandenes regeringer også i sidste ende vil gå med til, at midlerne i de fælles krisefonde bruges til at understøtte kriseramte banker. Det vil kunne give bankerne i eurozonen en fordel. Men hvis det ikke er tilfældet, vil Danske Bank være bedre stillet uden for bankunionen,” siger Finn Østrup. Han påpeger, at Danske Bank vil kunne komme uden om problemet ved at etablere sig med lokale datterselskaber i de eurolande, hvor man i dag har danskejede filialer.

Danske Bank ønsker ikke at kommentere planerne om den europæiske bankunion over for Mandag Morgen. Ordførende direktør Eivind Kolding sagde dog forleden til Berlingske Business, at han går ind for et fælles europæisk finanstilsyn, der kan sikre konkurrencelighed.

”Det er vigtigt for os at sikre, at Finanstilsynet ligger på en europæisk linje. Vi må ikke stå dårligere end de internationale banker, vi konkurrerer med. Der har vi eksempler på, at Finanstilsynet er gået for langt, og det koster os i form af ulemper,” sagde Kolding.

I Finanstilsynet afviser man at kommentere planerne om det europæiske finanstilsyn, men henviser i stedet til vækst- og erhvervsminister Ole Sohn (SF).