Eurozonen sætter takten for det indre marked

EU’s indre marked er på vej ind i en ny fase, hvor politisk integration afløser tekniske harmoniseringer som den afgørende vækstmotor. Eurolandene er gået til angreb på tabuer som skat, arbejdsmarked og velfærd for at styrke den europæiske konkurrenceevne. De kommende år vil aflive forestillingen om, at det indre marked er en apolitisk arena, der kan isoleres fra det øvrige europæiske samarbejde. Den erkendelse kommer til at gøre ondt i lande som Storbritannien og Danmark, der må vænne sig til en mere perifer rolle – politisk som økonomisk.

Claus Kragh

I gamle dage havde Europas lande forskellige standarder for brødristere, kaffemaskiner, stikkontakter og telefonstik. Sådan er det ikke længere. Flere end 200.000 nationale standarder er siden midten af 1980’erne blevet erstattet af fælles europæiske standarder med enorme praktiske og økonomiske fordele for borgere og virksomheder til følge. Fjernelsen af de tekniske handelshindringer har bidraget markant til væksten i Europa og gjort EU til omdrejningspunktet for etablering af globale industristandarder.

Til gengæld har EU’s 27 medlemslande stadig vidt forskellige regler og satser for selskabsskat, moms, afgifter, lønninger, pensionsbidrag, sygesikring og meget andet. Det skaber et race to the bottom, hvor  europæiske lande og regioner underbyder hinanden for at tiltrække velhavende borgere og dynamiske virksomheder, der bistået af skatteeksperter og HR-konsulenter vurderer, hvor det bedst kan betale sig at etablere nye arbejdspladser.

Men det skal være slut nu. Det er det samstemmende budskab fra de politiske leder i eurozonens fire største land, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Eurokrisen har gjort det legitimt at tale om harmonisering på en række områder, som hidtil har været absolutte tabuer i det europæiske samarbejde. Og det vil betyde mærkbare forandringer af EU’s indre marked.

Den kommende bankunion, den finansielle transaktionsskat i eurozonen og de fremskredne planer om tysk-fransk harmonisering af erhvervsbeskatningen får alle fundamental betydning for virksomheders konkurrencevilkår, uanset om disse befinder sig i eller uden for eurozonen. Eurozonens integrationsplaner får langt større betydning for udviklingen af EU’s indre marked end de officielle planer for “relanceringen af det indre marked”, som EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober.

Abonner på analyser om EU og globalisering

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om EU og globalisering.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Det viser Mandag Morgens analyse af de kommende års udvikling på EU’s indre marked, der omfatter 500 millioner borgere, 175 millioner arbejdspladser og 21 millioner virksomheder. Analysen sammenholder EU-Kommissionens egne udspil om det indre marked, den finansielle transaktionsskat og EU’s bankunion med vurderinger af de kommende års væsentligste europæiske udviklingstendenser, som de tager sig ud for centrale aktører og iagttagere i Paris, Berlin, London og Bruxelles.

De kommende år vil bl.a. give dødsstødet til den ideologiske tankekonstruktion, der stadig er udbredt i lande som Danmark, Sverige og ikke mindst Storbritannien: At det indre marked er en slags apolitisk arena, der kan administreres isoleret fra den øvrige udvikling i det europæiske samarbejde.

Det kan den ikke, fastslår en række kilder med særlig indsigt i EU’s indre marked.

“Det, der skal ske i eurozonen, er groft sagt, at man skal have udjævnet konkurrenceevneforskellene mellem Grækenland og Tyskland. Eurolandene har hele tiden en bestemt dagsorden, og det er at få skabt et stabilt og konkurrencedygtigt euroområde. Ethvert tiltag, som kan bringe det i fare, vil de være imod. Derfor findes der ikke længere en frihandelslegeplads nede ved den ene ende af bordet. Alting hænger sammen,” siger Sinne Conan, EU-chef i DI og leder af den danske erhvervsorganisations kontor i Bruxelles.

EU stopper ved kanalen

Den integrationsproces, der foregår i eurozonen, er en kæmpeudfordring for lande som Danmark og Storbritannien, der først og fremmest har dyrket frihandelen som motiv for at deltage i det europæiske samarbejde.

Sinne Conan mener, at Storbritannien, som har gjort det klart, at man ikke ønsker at deltage i yderligere politisk integration i Europa, får svært ved kun at hænge med på frihandelsdelen.

“Den fundamentale debat finder sted mellem det stærkt liberale Storbritannien på den ene side og så alle de andre lande. Vi er helt inde i grundkernen af den europæiske grundtanke og ide. Det er den, der er ved at flytte sig,” siger Conan.

Den britiske premierminister, David Cameron, har udtalt, at Storbritannien ønsker at være “hjertet i det indre marked”, mens Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, kalder det indre marked for EU’s “kronjuvel”. Når begge regeringschefer insisterer så hårdt på værdien af det indre marked og på, at dette kan udvikles uden yderligere politisk integration, skyldes det, at ingen af dem i en overskuelig fremtid har udsigt til at kunne overbevise deres befolkninger om, at man bør gå med i de nye integrationstiltag.

Briterne og danskerne står imidlertid foran en kolossal udfordring, fordi Tyskland og Frankrig er helt overbevist om, at yderligere integration er en nødvendighed for at genrejse Europas økonomi.

“En stærkere koordinering af erhvervs- og finanspolitikkerne i de europæiske lande – særligt i eurozonen – er helt afgørende for Europas fremtid. Derfor vil Tyskland og Frankrig arbejde endnu tættere sammen på en række politikområder.

Målet er at gøre det indre marked mere effektivt og forstærke vores konkurrenceevne. Et vigtigt område er et tæt samarbejde om skattepolitikken i EU,” hedder det omfattende udspil til erhvervsskatteharmonisering mellem Tyskland og Frankrig.

“Europæisk skatteharmonisering er en vækstimpuls. Et mere transparent skattesystem giver en mere retfærdig beskatning, og det er frem for alt et vigtigt signal imod den økonomisk skadelige konkurrence mellem skattesystemerne i Europa,” står der i det tysk-franske papir, som de to landes finansministre er hovedforfattere på.

Fra krumme agurker til skat

Historien om EU’s indre marked er uløseligt knyttet til den franske socialist Jacques Delors, der var formand for EU-Kommissionen 1985-94.

I begyndelsen af hans embedsperiode var det europæiske samarbejde præget af manglende fremdrift. Især Storbritannien modarbejdede på en række områder videre europæisk integration. Sammen med den daværende kommissær for det indre marked, briten Lord Cockfield, udtænkte Delors en plan, der skulle bane vej for yderligere britisk engagement i det europæiske projekt. Delors’ plan gik ud på at fremme samhandlen i EF, der fortsat var præget af betydelige såkaldte tekniske handelshindringer mellem de daværende 12 medlemslande.

12 områder, hvor det indre marked skal styrkes

EU-Kommissionen fremlagde 3. oktober et omfattende politisk initiativ, der skal relancere det indre marked i bestræbelserne på at skabe ny vækst i Europa. Hovedpunkterne er:

Transport- og energinet

  1. Styrke konkurrence og kvalitet for togpassagerer i EU
  2. Styrke det indre marked for søtransport
  3. Styrke sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed indenfor lufttransport
  4. Integrere EU’s energimarked yderligere for at sænke priserne, fremme vedvarende energi og forbedre forsyningssikkerheden

Borgernes og virksomhedernes mobilitet

  1. Gøre det nemmere at søge job i andre EU-lande
  2. Booste langsigtede investeringer i realøkonomien
  3. Hjælpe “iværksættere i vanskeligheder” med at komme tilbage på fode

Den digitale økonomi

  1. Understøtte e-handel og online-ydelser til gavn for forbrugerne
  2. Forbedre adgangen til højhastighedsnetværk for borgere og virksomheder
  3. Fremme elektronisk fakturering for at sænke administrationsudgifter i virksomheder og offentlige institutioner samt begrænse forsinkelser af udbetalinger

Socialt entreprenørskab, samhørighed og forbrugernes tillid

  1. Forbedre sikkerheden for produkter, der forbruges i EU
  2. Sikre alle borgere mulighed for at oprette en bankkonto og øge gennemsigtigheden, så kunderne kan træffe et informeret valg af bank

Kilde — EU-Kommissionen: “Together for New Growth. Single Market Act II”.

Delors’ udspil fra 1986, “Single European Act”, var den første gennemgribende revision af Rom-traktaten fra 1957. I Danmark gik den under betegnelsen “EF-pakken” og blev godkendt ved en folkeafstemning i februar 1986. Denne traktat lagde grunden for EU’s indre marked, som officielt blev en realitet 31. december 1992.

Jacques Delors forklarede i midten af oktober i år, hvad den oprindelige tanke med det indre marked var. “Medlemsstaterne har indgået et overordnet kompromis om, at det indre marked skal skabe en konkurrence, der stimulerer. Et samarbejde, der gør stærkere, og en solidaritet, der forener,” skrev han i forbindelse med det indre markeds 20-års-jubilæum, som markeres overalt i EU i disse måneder.

Han gjorde det samtidig klart, at det indre marked “ikke er perfekt, hverken i økonomisk, social eller politisk forstand”, og at det indre marked samtidig “er blevet en bekvem prygelknabe” for mange EU-skeptikere. Ikke desto mindre er det indre marked ifølge Delors mere end nogensinde hjørnestenen i det europæiske samarbejde.

“Det er vigtigt at bevare dette værdifulde gode på et tidspunkt, hvor der fremsættes velkomne forslag til yderligere integration i eurozonen,” sagde Delors.

Mens briterne aldrig har købt den del af Delors’ planer, der handlede om solidaritet, har de været begejstrede tilhængere af den del, der handlede om frihandel og afskaffelse af tekniske handelshindringer.

Og det projekt har været en overvældende succes. Ifølge Jesper Jerlang, standardiseringsdirektør i Dansk Standard, er det lykkedes at erstatte mere end 200.000 nationale tekniske standarder i de europæiske lande med omkring 20.000 fælles europæiske standarder.

“Dette arbejde har uden tvivl været en af krumtapperne i udviklingen af det indre marked, fordi de fælles standarder har gjort det muligt for virksomhederne at handle over landegrænserne,” siger Jerlang. Han henviser til beregninger, der anslår, at fjernelsen af de tekniske handelshindringer bidrog med omkring 4 pct. af den årlige vækst i økonomien i de sidste to årtier op til årtusindskiftet.

Ifølge Jerlang har de europæiske standardiseringsbestræbelser samtidig gjort Europa til det nye centrum for udviklingen af globale industristandarder, hvilket igen har styrket europæiske eksportindustrier.

Jerlang ser ikke umiddelbart nogen risiko for, at den aktuelle udvikling i eurozonen skulle føre til en genopblomstring af tekniske handelshindringer de europæiske lande imellem. Tværtimod deltager selv en række Balkan-lande og Tyrkiet i dag i det europæiske standardiseringsarbejde, hvilket bl.a. er afgørende for at knytte det vigtige tyrkiske vækstmarked med over 80 millioner borgere tættere til Europa i handelspolitisk forstand.

Kommissionen vil relancere det indre marked

Eurozonens storstilede integrationsplaner har indtil videre suspenderet den normale magtfordeling internt i EU. I takt med at eurolandenes planer om bankunion, fælles finans­tilsyn og finansskat har taget fart, er EU-Kommissionen reelt blevet henvist til rollen som assistent for EU’s Ministerråd. Eller rettere: de 17 stats- og regeringschefer i eurozonen.

De aktuelle magtforhold kan også aflæses af EU-Kommissionens udspil til styrkelse af det indre marked, som blev fremlagt 3. oktober. Se tekstboks. Dette udspil handler bl.a. om at håndhæve allerede vedtagne liberaliseringer inden for transport og energi samt udnytte vækstpotentialet i den digitale økonomi. Det er områder, hvor der er udbredt enighed blandt de 27 EU-lande.

Det står i grel kontrast til planerne om at harmonisere skat, arbejdsmarked, pensioner og mange af de andre ting, som nu er på tapetet i eurozonens bestræbelser på at sikre euroens overlevelse. Disse planer har formelt set intet med EU’s indre marked at gøre, men ikke desto mindre får de helt afgørende betydning for markedsdynamikken i fremtiden.

“Vi kommer til at se et indre marked med en hel masse takker i kanten, fordi man vil have nogle områder, hvor alle 27 er med, mens der er andre, hvor det er 17 eller 23. Men forestillingen om, at man kan sætte et hegn rundt om det indre marked, og at dét må man ikke røre ved, holder ikke længere,” siger Sinne Conan fra DI.

De første og meget sigende eksempler på denne udvikling er planerne om en europæisk bankunion og en finansiel transaktionsskat. Kredsen af lande, der kommer til at deltage i de to projekter, bliver næppe identisk, men begge projekter får helt afgørende betydning på det indre marked for finansielle serviceydelser – både i og uden for eurozonen.

Centrifugalkraften

Jo Johnson er medlem af det britiske Underhus for de konservative og ikke i tvivl om, hvilke farer den aktuelle udvikling udgør for liberalt indstillede lande som Storbritannien.

“Den stærkere økonomiske og finanspolitiske koordinering imellem medlemmerne af eurozonen kan skabe en centrifugalbevægelse, hvor beslutningskraften trækkes ind mod kernen. Derfor bør Storbritannien arbejde for, at det indre marked forbliver et anliggende for EU27 og ikke kun for de 25 lande, der har underskrevet finanspagten,” skriver Johnson i en analyse, der er offentliggjort af London-tænketanken Centre for European Reform.

Sebastian Dullien, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin, mener, at det nye integrationsspring i eurozonen “vil forandre det indre marked for altid”. Dullien tager udgangspunkt i de aktuelle planer om at skabe en bankunion i EU – et projekt, som briterne på forhånd har gjort det klart, at de ikke ønsker at deltage i.

Han konstaterer, at den finansielle sektor allerede har været vidne til en de facto-tilbagerulning af den markedsintegration, som tog fart i 2000’erne, hvor vesteuropæiske banker begyndte at etablere sig på de nye europæiske markeder i øst. Og han konstaterer, at både bankunionen og den finansielle transaktionsskat i en række eurozonelande vil påvirke det samlede indre marked negativt.

“Dybere integration i kernen vil føre til disintegration i periferien, og det vil medvirke til at reducere det indre marked,” skriver Dullien, der giver følgende råd til erhvervsledere i Europa:

“De bliver nødt til at indse de reelle fordele ved det indre marked og de risici, som det marked nu står over for i lyset af eurokrisen. De bliver nødt til at blive bevidste om deres interesser og gøre en kraftig lobbyindsats for at få skabt en løsning på krisen, som tjener deres erhvervsmæssige interesser. På et tidspunkt bliver de nødt til at stå op og offentligt forsvare upopulære skridt i retning af tættere integration.”

[graph title="Det indre marked" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b7b4f-ckr_tidslinie1.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b0500-ckr_tidslinie1.png" text=""] [/graph]

Kilder


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu