Udenrigspolitik
Unik chance for at forene Europa
EUs borgere ønsker fælles udenrigspolitik
Vil skabe stærk modvægt til USA
EU er på vej til at tage et stort skridt i retning af en egentlig fælles udenrigspolitik. Og for første gang nogensinde med stor folkelig opbakning. På baggrund af erfaringerne fra Irak er et stort flertal i den europæiske befolkning for en fælles EUudenrigspolitik og en EU-udenrigsminister. Samtidig viser målinger, at et stort flertal af EU-borgerne anser USA som et problem for både verdensfreden, for beskyttelse af miljøet og for bekæmpelse af fattigdom. Borgerne i de 15 EU-lande ønsker et EU, som både kan være en modvægt til og en ligeværdig partner med USA. De positive folkelige vinde kommer samtidig med, at en række EU-aktører er i fuld gang med at styrke EUs udenrigspolitik. I fredags vedtog EUs stats- og regeringschefer Unionens første strategiske sikkerhedskoncept nogensinde. Og på onsdag mødes EU og USA på højeste politiske niveau i Washington. Det er det første møde mellem EU og USA siden Irak-krigen, og det kan blive startskuddet til udviklingen af et langt mere effektivt og aktivt udenrigspolitisk EU.