”Henry Kissinger ledte i sin tid efter et telefonnummer på Europa. Nu har vi ét: Giv ham Margrethe Vestagers.”

Sådan lød indledningen, da en af Frankrigs mest feterede intellektuelle, Gaspard Koenig, forleden skrev om Margrethe Vestager i ugemagasinet Le Point, i anledning af at det anerkendte magasin udnævnte hende til årets personlighed.

”I talrige udtalelser om kunstig intelligens har Vestager demonstreret sin rolige kompetence og sin evne til at se de nye teknologier gennem den prisme af nordisk liberalisme, som hun er rundet af,” lød det videre fra Koenig, der en af de førende liberale intellektuelle i det Frankrig, hvor ordet liberal ofte bruges som et skældsord.

At et af Frankrigs mest anerkendte ugemagasiner hædrer en ikke offentligt fransktalende EU-kommissær fra et ret lille land, er meget usædvanligt og vidner om den stjernestatus, Vestager har i Frankrig.

Denne status bliver ikke mindre i de kommende år, hvor Vestager – i kraft af den franske præsidents, Emmanuel Macrons, entreprenante mellemkomst – bliver sat sammen med og over for den franske EU-kommissær, Thierry Breton, der er 64 år og et rendyrket produkt af det franske meritokrati.

Breton, der er født i Paris og har gået på alle de rigtige skoler, fik sine mastereksamener i matematik og informatik, før han var fyldt 25 år og har siden leveret en politisk og erhvervsmæssig karriere på allerhøjeste niveau. Breton har været finansminister 2005-2007, undervist på Harvard og først og fremmest været CEO i en række af Frankrigs største virksomheder inden for teknologi, it og digital omstilling gennem 30 år. Hans personlige formue beløber sig til adskillige hundrede millioner kroner.

Vestager er chefen, men …

I henhold til organisationsdiagrammet over det nye Europa-Kommission er Margrethe Vestager Bretons’ overordnede. Hun er executive vicepresident for Europe in the Digital Age og har som sådan ansvaret for fire underordnede kommissærer, mens hun samtidig har ansvaret for det tunge konkurrencepolitiske område.  

Men ét er organisationsdiagrammet. Noget andet er virkeligheden, når først arbejdet i den nye EU-Kommission begynder for Vestager og Breton. Det er et usædvanligt magtfuldt kommissærjob, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har fået forhandlet sig frem til. Når Macron har kunnet skaffe Frankrig så magtfuld en portefølje, hænger det formentlig sammen med, at det var ham, der i begyndelsen af juli i år skabte det gennembrud, der betød, at Tysklands daværende forsvarsminister, Ursula von der Leyen, blev udpeget som ny formand for EU-Kommissionen, mens franske Christine Lagarde fik posten som chef for Den Europæiske Centralbank.

Breton får langt over 1.000 embedsmænd under sig i hele tre generaldirektorater, mens Margrethe Vestagers ene generaldirektorat kommer til at vokse en smule, således at antallet af medarbejdere vil være på godt 800.

Protektionisme eller fri konkurrence

”Kombinationen af Margrethe Vestager og Thierry Breton indeholder utroligt meget potentiale, som jeg håber, kommer til udtryk i deres politik. Hun er en erfaren, kompetent, idealistisk og pragmatisk politiker. Han er en dreven CEO for både France Telecom og Atos og tidligere finansminister i Frankrig,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er dansk generaldirektør i Digital Europe, en erhvervsorganisation, der samler 40 nationale brancheorganisationer som DI Digital, 69 af de allerstørste digitale virksomheder og repræsenterer flere end 35.000 virksomheder

”De er to stærke profiler, der vil sætte deres præg på både den digitale agenda i Europa og på hele erhvervsområdet i det hele taget, så vi får økonomisk stabilitet og udvikling. Positivt er det, at ingen af dem er hoppet på den populistiske og protektionistiske lederbølge, og de har begge gjort klart, at det handler om at gøre Europa bedre, stærkere og mere konkurrencedygtig – ikke om at lukke dørene til verden og den åbne økonomi.”

Den sidste udtalelse fra Cecilia Bonefeld-Dahl lyder i mindst lige så høj grad som en besværgelse som en konstatering. Breton er kampklar, fremgik det af høringen i Parlamentet i sidste måned. Og han talte i høj grad til både Ursula von der Leyen og til de mange nordeuropæiske politikere i Europa-Parlamentet, da han forsikrede, at han går ind for en klimafokuseret industripolitik.

”Europa kan ikke skabe sin digitale og sin grønne transition, hvis ikke man er i stand til at etablere sin teknologiske suverænitet. Dette er ikke et protektionistisk koncept. Det handler simpelthen om, at Europa er nødt til at have teknologiske alternativer på vitale områder, hvor vi aktuelt er afhængige,” lød beskeden fra Breton til parlamentarikerne og fortsatte:

“Vi bliver nødt til at arbejde sammen på europæisk niveau på områder af strategisk vigtighed – som forsvar og rumfart – og nøgleteknologier som 5G og kvantecomputere.”

Selskabet Atos, hvor Breton var topchef indtil 31. oktober i år, er dybt involveret i produktion af kvantecomputere og i kunstig intelligens og på en række områder associeret med Google.

Thierry Breton blev under sin høring presset en del på den grønne dagsorden, men han svarede godt for sig og forsikrede, at han vil arbejde for at føre Ursula von der Leyens ambitiøse plan om en European Green Deal ud i livet. Den plan skal sikre, at EU i 2050 bliver verdens første CO2-neutrale kontinent.

”The European Green Deal har brug for en stærk industriel dimension. Jeg vil sikre, at EU støtter vores industrielle base i at blive bedre organiseret i forhold til den grønne omstilling,” sagde Breton.

Han og Vestager skal i øvrigt som deres første store samarbejdsprojekt efter tiltrædelsen i gang med at udarbejde en plan for, hvordan EU skal agere inden for kunstig intelligens, hvor det står klart, at EU som helhed og mange EU-lande i særdeleshed er langt bagefter den udvikling, der finder sted i USA og i Kina.

Konkurrence og naivitet

Margrethe Vestager har allerede fået at mærke, at den megen positive opmærksomhed fra præsident Macron og den fine udmærkelse fra magasinet Le Point synes at komme med en politisk pris.

I hvert fald bliver konkurrencekommissæren presset særdeles hårdt af journalisterne fra Le Point, der vil vide, hvorfor EU ikke bare tvangsopløser GAFAM-selskaberne, Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft, sådan som Thierry Breton angiveligt har foreslået det.

”Hvis de gør noget ulovligt, kan det være den eneste løsning. Vi har magten til at gøre det, men indgrebet skal været proportionalt med overtrædelsen af konkurrencereglerne. Vi kan kun bruge de regler ved lovbrud, der er langt værre end det, vi har haft at kritisere Google for indtil nu,” siger Vestager i interviewet.

I samme interview bliver Vestager også spurgt til den kritik, der fra fransk og tysk side har været rejst af, at hun i foråret stoppede en planlagt fusion mellem togdivisionerne fra tyske Siemens og franske Alstom. Vestager forsvaret hårdnakket sin beslutning om at afvise fusionen, der efter hendes opfattelse ville have svækket konkurrencen inden for henholdsvis signalsystemer og højhastighedstog.

Julien Nocetti er specialist i digitale spørgsmål og internationale relationer ved tænketanken IFRI, institut for internationale forhold, i Paris.

”Der er blandede følelser over for Margrethe Vestager i Paris. På den ene side er hun meget populær, når det gælder beskatning af internetgiganterne. Hun bliver rost for at være stålsat og visionær, og folk i de digitale industrier er meget glade for hendes centrale placering i EU-Kommissionen. I Finansministeriet og i andre industrier er man mere skeptiske – ikke mindst på grund af Siemens-Alstom-sagen,” siger Nocetti til Mandag Morgen.

Nocetti forudser, at det godt kan komme til uenigheder mellem Vestager og Breton. ”Han er meget jakobinsk, mens Vestager er langt mere liberal,” siger Nocetti. Jakobinerne var de mest blodtørstige revolutionære ledere under Den Franske Revolution. Udtrykket bruges i dag som betegnelse for folk, der går ind for stærk politisk indflydelse – også på industripolitiske anliggender.

Denne side af Thierry Breton har man også oplevet, når han har udtalt sig om Europas konkurrencepolitik. Således bruger han forskellige udgaver af ordet naivt ikke færre end tre gange i sine svar på de skriftlige spørgsmål fra medlemmerne har Europa-Parlamentet.

”Vi bliver nødt til at iværksætte en stærk industripolitik uden nogen form for naivitet over for vores internationale konkurrenter. Deriblandt forholdsregler til at modvirke udenlandske subsidier i det indre marked, sådan som man lægger op til det i EU-Kina-strategien,” skriver Breton.

Han er ud over at kæmpe for Europas – læs: Frankrigs – digitale industrier også er en stærk fortaler for den forsvarsindustri, som han nu får ansvaret for at understøtte. Breton foreslog allerede i efteråret 2016, umiddelbart efter at Donald Trump var blevet valgt i USA, at EU skulle etablere en fælles forsvarsfond. Det er den fond, han nu kommer til at administrere.

For Margrethe Vestager er bundlinjen, at hun med Thierry Breton og bag ham hele det franske politiske, økonomiske og industrielle establishment kommer til at opleve fem år, hvor hun på den ene side vil møde opbakning i Paris til opgøret med de digitale amerikanske giganter, alt imens hun vil komme under pres, når det gælder centrale liberale principper om fri konkurrence og ikkediskrimination af ikkeeuropæiske virksomheder.