EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

MM Special: Strategisk suverænitet

”Henry Kissinger ledte i sin tid efter et telefonnummer på Europa. Nu har vi ét: Giv ham Margrethe Vestagers.”

Sådan lød indledningen, da en af Frankrigs mest feterede intellektuelle, Gaspard Koenig, forleden skrev om Margrethe Vestager i ugemagasinet Le Point, i anledning af at det anerkendte magasin udnævnte hende til årets personlighed.

”I talrige udtalelser om kunstig intelligens har Vestager demonstreret sin rolige kompetence og sin evne til at se de nye teknologier gennem den prisme af nordisk liberalisme, som hun er rundet af,” lød det videre fra Koenig, der en af de førende liberale intellektuelle i det Frankrig, hvor ordet liberal ofte bruges som et skældsord.

At et af Frankrigs mest anerkendte ugemagasiner hædrer en ikke offentligt fransktalende EU-kommissær fra et ret lille land, er meget usædvanligt og vidner om den stjernestatus, Vestager har i Frankrig.

Denne status bliver ikke mindre i de kommende år, hvor Vestager – i kraft af den franske præsidents, Emmanuel Macrons, entreprenante mellemkomst – bliver sat sammen med og over for den franske EU-kommissær, Thierry Breton, der er 64 år og et rendyrket produkt af det franske meritokrati.

Breton, der er født i Paris og har gået på alle de rigtige skoler, fik sine mastereksamener i matematik og informatik, før han var fyldt 25 år og har siden leveret en politisk og erhvervsmæssig karriere på allerhøjeste niveau. Breton har været finansminister 2005-2007, undervist på Harvard og først og fremmest været CEO i en række af Frankrigs største virksomheder inden for teknologi, it og digital omstilling gennem 30 år. Hans personlige formue beløber sig til adskillige hundrede millioner kroner.

Vestager er chefen, men …

I henhold til organisationsdiagrammet over det nye Europa-Kommission er Margrethe Vestager Bretons’ overordnede. Hun er executive vicepresident for Europe in the Digital Age og har som sådan ansvaret for fire underordnede kommissærer, mens hun samtidig har ansvaret for det tunge konkurrencepolitiske område.  

Men ét er organisationsdiagrammet. Noget andet er virkeligheden, når først arbejdet i den nye EU-Kommission begynder for Vestager og Breton. Det er et usædvanligt magtfuldt kommissærjob, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har fået forhandlet sig frem til. Når Macron har kunnet skaffe Frankrig så magtfuld en portefølje, hænger det formentlig sammen med, at det var ham, der i begyndelsen af juli i år skabte det gennembrud, der betød, at Tysklands daværende forsvarsminister, Ursula von der Leyen, blev udpeget som ny formand for EU-Kommissionen, mens franske Christine Lagarde fik posten som chef for Den Europæiske Centralbank.

Breton får langt over 1.000 embedsmænd under sig i hele tre generaldirektorater, mens Margrethe Vestagers ene generaldirektorat kommer til at vokse en smule, således at antallet af medarbejdere vil være på godt 800.

 

Protektionisme eller fri konkurrence

”Kombinationen af Margrethe Vestager og Thierry Breton indeholder utroligt meget potentiale, som jeg håber, kommer til udtryk i deres politik. Hun er en erfaren, kompetent, idealistisk og pragmatisk politiker. Han er en dreven CEO for både France Telecom og Atos og tidligere finansminister i Frankrig,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl, der er dansk generaldirektør i Digital Europe, en erhvervsorganisation, der samler 40 nationale brancheorganisationer som DI Digital, 69 af de allerstørste digitale virksomheder og repræsenterer flere end 35.000 virksomheder

”De er to stærke profiler, der vil sætte deres præg på både den digitale agenda i Europa og på hele erhvervsområdet i det hele taget, så vi får økonomisk stabilitet og udvikling. Positivt er det, at ingen af dem er hoppet på den populistiske og protektionistiske lederbølge, og de har begge gjort klart, at det handler om at gøre Europa bedre, stærkere og mere konkurrencedygtig – ikke om at lukke dørene til verden og den åbne økonomi.”

Den sidste udtalelse fra Cecilia Bonefeld-Dahl lyder i mindst lige så høj grad som en besværgelse som en konstatering. Breton er kampklar, fremgik det af høringen i Parlamentet i sidste måned. Og han talte i høj grad til både Ursula von der Leyen og til de mange nordeuropæiske politikere i Europa-Parlamentet, da han forsikrede, at han går ind for en klimafokuseret industripolitik.

”Europa kan ikke skabe sin digitale og sin grønne transition, hvis ikke man er i stand til at etablere sin teknologiske suverænitet. Dette er ikke et protektionistisk koncept. Det handler simpelthen om, at Europa er nødt til at have teknologiske alternativer på vitale områder, hvor vi aktuelt er afhængige,” lød beskeden fra Breton til parlamentarikerne og fortsatte:

“Vi bliver nødt til at arbejde sammen på europæisk niveau på områder af strategisk vigtighed som forsvar og rumfart og nøgleteknologier som 5G og kvantecomputere.”

Selskabet Atos, hvor Breton var topchef indtil 31. oktober i år, er dybt involveret i produktion af kvantecomputere og i kunstig intelligens og på en række områder associeret med Google.

Thierry Breton blev under sin høring presset en del på den grønne dagsorden, men han svarede godt for sig og forsikrede, at han vil arbejde for at føre Ursula von der Leyens ambitiøse plan om en European Green Deal ud i livet. Den plan skal sikre, at EU i 2050 bliver verdens første CO2-neutrale kontinent.

”The European Green Deal har brug for en stærk industriel dimension. Jeg vil sikre, at EU støtter vores industrielle base i at blive bedre organiseret i forhold til den grønne omstilling,” sagde Breton.

Han og Vestager skal i øvrigt som deres første store samarbejdsprojekt efter tiltrædelsen i gang med at udarbejde en plan for, hvordan EU skal agere inden for kunstig intelligens, hvor det står klart, at EU som helhed og mange EU-lande i særdeleshed er langt bagefter den udvikling, der finder sted i USA og i Kina.

Konkurrence og naivitet

Margrethe Vestager har allerede fået at mærke, at den megen positive opmærksomhed fra præsident Macron og den fine udmærkelse fra magasinet Le Point synes at komme med en politisk pris.

I hvert fald bliver konkurrencekommissæren presset særdeles hårdt af journalisterne fra Le Point, der vil vide, hvorfor EU ikke bare tvangsopløser GAFAM-selskaberne, Google, Amazon, Facebook, Apple og Microsoft, sådan som Thierry Breton angiveligt har foreslået det.

”Hvis de gør noget ulovligt, kan det være den eneste løsning. Vi har magten til at gøre det, men indgrebet skal været proportionalt med overtrædelsen af konkurrencereglerne. Vi kan kun bruge de regler ved lovbrud, der er langt værre end det, vi har haft at kritisere Google for indtil nu,” siger Vestager i interviewet.

I samme interview bliver Vestager også spurgt til den kritik, der fra fransk og tysk side har været rejst af, at hun i foråret stoppede en planlagt fusion mellem togdivisionerne fra tyske Siemens og franske Alstom. Vestager forsvaret hårdnakket sin beslutning om at afvise fusionen, der efter hendes opfattelse ville have svækket konkurrencen inden for henholdsvis signalsystemer og højhastighedstog.

Julien Nocetti er specialist i digitale spørgsmål og internationale relationer ved tænketanken IFRI, institut for internationale forhold, i Paris.

”Der er blandede følelser over for Margrethe Vestager i Paris. På den ene side er hun meget populær, når det gælder beskatning af internetgiganterne. Hun bliver rost for at være stålsat og visionær, og folk i de digitale industrier er meget glade for hendes centrale placering i EU-Kommissionen. I Finansministeriet og i andre industrier er man mere skeptiske – ikke mindst på grund af Siemens-Alstom-sagen,” siger Nocetti til Mandag Morgen.

Nocetti forudser, at det godt kan komme til uenigheder mellem Vestager og Breton. ”Han er meget jakobinsk, mens Vestager er langt mere liberal,” siger Nocetti. Jakobinerne var de mest blodtørstige revolutionære ledere under Den Franske Revolution. Udtrykket bruges i dag som betegnelse for folk, der går ind for stærk politisk indflydelse – også på industripolitiske anliggender.

Denne side af Thierry Breton har man også oplevet, når han har udtalt sig om Europas konkurrencepolitik. Således bruger han forskellige udgaver af ordet naivt ikke færre end tre gange i sine svar på de skriftlige spørgsmål fra medlemmerne har Europa-Parlamentet.

”Vi bliver nødt til at iværksætte en stærk industripolitik uden nogen form for naivitet over for vores internationale konkurrenter. Deriblandt forholdsregler til at modvirke udenlandske subsidier i det indre marked, sådan som man lægger op til det i EU-Kina-strategien,” skriver Breton.

Han er ud over at kæmpe for Europas – læs: Frankrigs – digitale industrier også er en stærk fortaler for den forsvarsindustri, som han nu får ansvaret for at understøtte. Breton foreslog allerede i efteråret 2016, umiddelbart efter at Donald Trump var blevet valgt i USA, at EU skulle etablere en fælles forsvarsfond. Det er den fond, han nu kommer til at administrere.

For Margrethe Vestager er bundlinjen, at hun med Thierry Breton og bag ham hele det franske politiske, økonomiske og industrielle establishment kommer til at opleve fem år, hvor hun på den ene side vil møde opbakning i Paris til opgøret med de digitale amerikanske giganter, alt imens hun vil komme under pres, når det gælder centrale liberale principper om fri konkurrence og ikkediskrimination af ikkeeuropæiske virksomheder.  

Margrethe Vestagers ansvarsområder i Europa-Kommissionen

Executive vicepresident med ansvar for ’Et Europa, der er klar til den digitale tidsalder’ og koordinering af arbejdet med fire underordnede kommissærer. Ud over Breton er det kommissærerne med ansvar for forskning og ungdom, ligestilling og migration.

Som konkurrencekommissær er hun desuden øverste chef for:

  • Generaldirektoratet DG Competition er kendt for at være usædvanligt fagligt stærkt.

Her har hun ansvar for at EU’s konkurrencelovgivning overholdes. Hun kan træffe afgørelser om bødestraffe, som først efterfølgende prøves ved domstolene. Hun er desuden ansvarlig for kontrollen med karteller og ulovlig statsstøtte og for at godkende eller afvise fusioner

Thierry Bretons ansvarsområder i Europa-Kommissionen

Indre marked, industri, digital økonomi, forsvarsindustri og rumforskning.

De mange opgaver ligger i tre generaldirektorater – to eksisterende og et nyoprettet.

  • Generaldirektoratet for det indre marked, industri, iværksætteri og små og mellemstore virksomheder – kendt under navnet DG GROW
  • Generaldirektoratet for kommunikationsnetværk, indhold og teknologi – kendt som DG CNECT
  • Generaldirektoratet for forsvarsindustri og rummet – nyt.

Det nye generaldirektorat for forsvarsindustri og rummet får ansvar for følgende områder

  1. Implementeringen af Den Europæiske Forsvarsfond
  2. Sikre et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvarsudstyr og håndhæve europæiske regler for indkøb af forsvarsudstyr
  3. Implementere handlingsplanen for militær mobilitet – i samarbejde med Generaldirektoratet for mobilitet og transport.
  4. Grundlægge en innovativ rumfartsindustri i EU
  5. Implementere det fremtidige rumprogram, herunder:
  6. Det europæiske globale navigationssystem, Galileo
  7. Det europæiske geostationære navigationsnetværk, EGNOS
  8. Det europæiske jordobservationsprogram, Copernicus 

Forrige artikel Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster Næste artikel Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.