EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Der stod hverken klima, indvandring eller Brexit øverst på Kroatiens dagsorden, da EU’s nyeste medlemsland ved årsskiftet overtog formandskabet for Unionen. En kombination af aldrende befolkninger og en massiv udvandring betyder, at de østeuropæiske befolkninger svinder ind til faretruende lavt niveau. Derfor handlede første sætning i programmet for Kroatiens EU-formandskab om de problemer, som folkevandringerne skaber:

“EU, økonomien og arbejdsmarkedet står over for nye globale udfordringer og demografiske forandringer,” lyder første sætning i det program, som har fremlagt det kommende formandskabs prioriteter.

Også i et interview med Financial Times kort før årsskiftet lagde den kroatiske premierminister, Andrej Plenković, vægt på sine bekymringer over de demografiske skred og forklarede, at de faldende befolkningstal udgør et "strukturelt, nærmest eksistentielt problem for nogle nationer, og vi er ikke de eneste".

Fremskrivninger fra FN forudser, at Kroatien vil miste knap en femtedel af befolkningen frem mod 2050, hvilket placerer landet i topfem over nationer, hvis indbyggertal skrumper mest i verden. Mens de kroatiske værter er dem, der taler højest om det lige nu, så er de, som Plenković bemærker, langtfra de eneste. Spejder man ud over Europas trængte økonomier i syd og øst, kæmper ti lande med lave fødselsrater og faldende befolkningstal.

Set i et regionalt perspektiv må det bekymre hele kontinentet, at samtlige nationer på verdens topti-liste over lande med stor befolkningsnedgang frem mod 2050 ligger i Østeuropa. Syv af dem er EU-lande med en demografisk bombe, der tikker faretruende: Kroatien, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Polen lider alle under en kombination af lave fødselsrater og et konstant befolkningstræk mod vest.

Civilisationens tomme vugge

At der med Plenković’ ord er tale om en eksistentiel udfordring, kan Letland skrive under på med større autoritet end noget andet land.

Som Politico tidligere har beskrevet, er Letland en nation, som i løbet af de seneste år er begyndt seriøst at tale om risikoen for helt at forsvinde. Mens Letland mistede 27 procent af sin befolkning i perioden 1990-2017, mistede nabolandet Litauen 22,5 procent og Bulgarien 21 procent. I Storbritannien har migrerende polakker overhalet den indiske diaspora som kongerigets folkerigeste, og ifølge de seneste Eurostat-tal fra 2018 lever 2,4 millioner polakker i et andet EU-land end Polen.

Herhjemme er flere af disse lande mere kendt for deres udtalte politiske modstand mod indvandring, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev og medforfatter Stephen Holmes skriver i deres seneste bog ‘The Light That Failed’, så giver landenes demografiske udvikling grund til at binde frygten for indvandringen sammen med en frygt for et regulært demografisk kollaps. I sin mest ekstreme version går den bekymring blandt de mere yderligtgående højrepartier og -bevægelser under navnet befolkningsudskiftningen. Et begreb, som også DF-politikere som Søren Espersen, Martin Henriksen og Pia Kjærsgaard har gjort til deres.

Hver tiende italiener er rejst

Også Italiens forhenværende indenrigsminister og regeringsleder Matteo Salvini fra det højrenationale parti Lega ser indvandringen til Europa som et led i "den store befolkningsudskiftning". Italien er i de senere år blevet kendt som et mere og mere indvandringskritisk land, hvilket afspejles direkte i Salvinis opbakning. Men det er ikke kun strømmen af mennesker ind i landet, folk som Salvini bekymrer sig om.

”Står vi som nation over for udryddelse? Ja, desværre,” skrev Matteo Salvini blandt andet i forordet til bogen ‘La culla vuota della civiltá’ (civilisationens tomme vugge), en bog om italiensk demografi. Konteksten er befolkningsflugt fra Salvinis hjemland, hvor tallene taler deres tydelige sprog:

  • Antallet af italienske udvandrere er steget med
  • 5,3 millioner italienere – eller næsten ti procent af de italienske statsborgere – bor uden for landets grænser
  • Knap hver fjerde italiener er over 65 år
  • Italienske kvinder føder i gennemsnit 1,2 barn – langt under de 2,1 børn, det kræves at holde befolkningens ved lige.

For Salvini og hans tilhængere af udskiftningsteorien er det en ringe trøst, at indvandrerkvinder har en noget højere fødselsrate på 1,9 og derfor hjælper Italiens samlede fødselsrate op på 1,3.

Billedet af et indvandringskritisk Sydeuropa nuanceres dog af en undersøgelse fra The European Council of Foreign Relations (ECFR), som for nylig var på besøg i København. ECFR’s tal viser, at både Spanien og Italiens befolkninger er mere bekymrede for udvandring end for indvandring. Og de er villige til at gøre noget ved det.

Et flertal af de adspurgte i både Spanien, Italien og Grækenland er så opsatte på at få kontrol med udvandringen, at de ved lov vil forhindre borgere i at forlade deres eget land i længere perioder. En holdning, der tidligere ville opfattes som ganske kontroversiel, men som deles af knap halvdelen af de polske og ungarske respondenter i undersøgelsen.

Hjernecirkulation eller -flugt?

For samfundsøkonomer er der mange umiddelbare økonomiske fordele ved den dynamiske interne migration i EU, som den frie bevægelighed giver.

Siden Jacques Delors formulerede den europæiske drøm – hvor befolkninger i afsenderlande med høj arbejdsløshed kan søge og finde lykken i et land, der efterspørger arbejdskraft – har arbejdskraftens frie bevægelighed været en central søjle i EU-projektet. Og for enhver, der er bare en smule optimistisk anlagt, er ordet hjernecirkulation også langt at foretrække frem for hjerneflugt.

Men som postdoc ved det tyske universitet i Tübingen Cecilia Bruzelius skriver i et indlæg på London School of Economics’ hjemmeside, så har emigrationen vist sig at svække den økonomiske vækst og indkomsten i de lande, der er ramt af udvandring, fordi arbejdsstyrken reduceres, og produktiviteten falder, når specialisterne tager ud af landet.

Polen lokker med skattefrihed til unge

Selv om statistikkerne viser positive resultater ved deltagelsen i det frie marked for alle EU’s medlemmer, er der altså ikke nødvendigvis lige meget at vinde for alle. En undersøgelse fra den amerikanske tænketank Bertelsmann Foundation viste eksempelvis, at mens Tyskland ville miste et sted mellem 8 og 23,5 milliarder euro om året ved at træde ud af Schengen, så ville tabet for Polen ligge markant lavere på 2 til 5 milliarder. Det er ikke utænkeligt, at polakkerne er villige til at sluge et tab i den størrelse, hvis det betyder, at de kan holde flere af deres unge hoveder og specialister hjemme på det polske arbejdsmarked.

Foreløbig er fastholdelse og belønning blandt de foretrukne politiske strategier fra det regerende parti Lov og Retfærdighed i Polen. Som eksempel er unge polakker under 26 år siden august 2019 fritaget fra indkomstskat, hvis de tjener mindre end 85.000 zloty om året, et beløb, der svarer til knap 150.000 danske kroner og ligger godt 25.000 zloty over gennemsnitslønnen.

Problemet kan næppe løses ved at erstatte udvandrere med indvandrere – selv hvis der var politisk vilje til det i det indvandringsskeptiske Polen. Selv om landet lige nu oplever en øget indvandring fra særligt Ukraine, viser en polsk survey viderebragt i New York Times, at 59 procent af de indvandrede ukrainere ville tage videre til Tyskland, hvis de kunne.

I Ungarn er fertilitetsklinikker en strategisk sektor

Heller ikke i Ungarn er øget indvandring realistisk eller politisk muligt, og derfor har premierminister Viktor Orbán siden 2014 forsøgt at stimulere befolkningsvæksten med forskellige politiske tiltag. Baggrunden er en seksdobling af emigrationen på bare fem år. Udvandringen sker især blandt unge under 40 år.

Regeringen i Budapest forsøger blandt andet at lokke udrejste ungarere hjem med tilbud om at betale flybilletter og lover desuden tolv måneders skattefrie checks – svarende til en halv gennemsnitlig årsløn – bare for at komme tilbage og genbosætte sig i landet. Året inden annoncerede regeringen en ny regel om, at studerende, som modtog statsunderstøttet universitetsuddannelse, var forpligtet til at blive i landet i en årrække efter afgangsåret.

Men i erkendelsen af tiltagenes begrænsede succes satser man i stedet på fødselspolitik. I februar sidste år vedtog Fidesz-regeringen en ny lov, der blandt andet skattefritager kvinder på livstid, hvis de får fire børn. Unge par kan også modtage rentefri lån på op til 250.000 kroner, som annulleres, så snart parret får deres tredje barn.

Og i slutningen af 2019 købte den ungarske regering seks private fertilitetsklinikker, som ifølge premierminister Orbán er at betragte som en strategisk sektor. Her kan ungarske par, som er ufrivilligt barnløse, nu få gratis fertilitetsbehandling.

Det irske skrækeksempel  

Frem til første halvdel af det tyvende århundrede var Europa et udvandringskontinent, hvor særligt den transatlantiske rute blev benyttet flittigt i håb om en frisk start i det lovende Amerika. Derfor er det også fra den europæiske historie, at lande som Ungarn, Kroatien, Rumænien, Letland og Polen henter den ultimative befolkningsmæssige skrækhistorie: Irland.

Den irske befolkning nåede sit hidtidige maksimum allerede omkring 1845, hvor øriget var beboet af omtrent otte millioner mennesker. Da kartoffelkrisen over de næste ti år tvang landet i knæ, mistede Irland et sted mellem en og halvanden million mennesker, svarende til 20 og 25 procent af befolkningen, så indbyggertallet faldt til 6,5 millioner. Siden har udvandring til særligt England og USA været en central del af nationens historie. Befolkningsflugten fortsatte helt frem til 1960’erne, hvor Irlands indbyggertal var mere end halveret til blot 3 millioner indbyggere. Det har taget landet årtier at kæmpe sig op på de knap 5 millioner mennesker, der bebor Irland i dag.

Erfaringen fra Irland viser, hvor svært det er at vende udviklingen, når den udvandring, der starter som en tendens, udvikler sig til en vane og til sidst nærmest bliver en identitet. Som Ivan Krastev og Stephen Holmes skriver i ‘The Light that Failed’: “I et land, som størstedelen af unge mennesker længes efter at forlade, er alene det faktum, at du er blevet hængende – uanset hvor godt du klarer det – nok til, at du føler dig som en taber.”

En kommissær for demografi

EU’s nye kommissionsformand Ursula von der Leyen er tilsyneladende opmærksom på problemet. Andrej Plenković’ partifælle Dubravka Šuica er udnævnt som kommissær for demografi og demokrati, og hun har lovet at lede arbejdet med at ”sikre, at Europa forstår og reagerer på en af de dybeste udfordringer: demografiske forandringer,” som det fremgår af kommissærens såkaldte mission letter.

Den nye kommissær for demografi har desuden ansvar for at:

  • undersøge konsekvenserne ved de demografiske forandringer for forskellige samfundsgrupper
  • finde måder at støtte områder ramt af hjerneflugt
  • udarbejde en langsigtet plan for de områder i Unionen, som har langt til offentlige services og er i risiko for fattigdom.

Når den kroatiske premierminister i det næste halve år kalder på fælleseuropæiske løsninger på EU’s befolkningsutætte regioner, er det med bevidstheden om de potentielt uudslettelige konsekvenser, udvandringen kan have.

Bliver Øst- og Sydeuropas arbejdskraft ved med at rejse nord- og vestpå, er spørgsmålet, om flere af EU’s nationer allerede efter få års medlemskab bliver nødt til at ofre den frie bevægelighed for egen overlevelses skyld. Kommissionen har erklæret sin villighed til at lytte – men hvordan vil en reaktion se ud?

Der er ikke tvivl om, at befolkningerne i EU’s pressede regioner har brug for at føle, at der er en fremtid i at slå rødder i den muld, de tilfældigvis er født i. Både for dem selv og for de børn, de måske vælger at sætte i verden.

Et konstruktivt bud på en realistisk vej videre kunne også indbefatte grundlæggende strukturreformer og store investeringer på EU-niveau i udviklingen af Unionens økonomisk og socialt udsatte områder.

Det ville være et kæmpe nederlag for Unionen, hvis EU skulle opgive princippet om den frie bevægelighed. Og det scenarie fremstår endnu også temmelig urealistisk. Men når man lytter til Plenković og kollegerne i Øst- og Sydeuropa er der ingen tvivl om, at presset for nye kompromiser vokser.

Spørgsmålet er, om de gamle EU-lande selv kunne se en fordel i at justere rammerne for den frie bevægelighed og file lidt på ideen om det grænseløse arbejdsmarked for til gengæld at give befolkningerne i både nord, vest, syd og øst en følelse af kontrol over egne lande tilbage.



Forrige artikel Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Næste artikel Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.