EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Der stod hverken klima, indvandring eller Brexit øverst på Kroatiens dagsorden, da EU’s nyeste medlemsland ved årsskiftet overtog formandskabet for Unionen. En kombination af aldrende befolkninger og en massiv udvandring betyder, at de østeuropæiske befolkninger svinder ind til faretruende lavt niveau. Derfor handlede første sætning i programmet for Kroatiens EU-formandskab om de problemer, som folkevandringerne skaber:

“EU, økonomien og arbejdsmarkedet står over for nye globale udfordringer og demografiske forandringer,” lyder første sætning i det program, som har fremlagt det kommende formandskabs prioriteter.

Også i et interview med Financial Times kort før årsskiftet lagde den kroatiske premierminister, Andrej Plenković, vægt på sine bekymringer over de demografiske skred og forklarede, at de faldende befolkningstal udgør et "strukturelt, nærmest eksistentielt problem for nogle nationer, og vi er ikke de eneste".

Fremskrivninger fra FN forudser, at Kroatien vil miste knap en femtedel af befolkningen frem mod 2050, hvilket placerer landet i topfem over nationer, hvis indbyggertal skrumper mest i verden. Mens de kroatiske værter er dem, der taler højest om det lige nu, så er de, som Plenković bemærker, langtfra de eneste. Spejder man ud over Europas trængte økonomier i syd og øst, kæmper ti lande med lave fødselsrater og faldende befolkningstal.

Set i et regionalt perspektiv må det bekymre hele kontinentet, at samtlige nationer på verdens topti-liste over lande med stor befolkningsnedgang frem mod 2050 ligger i Østeuropa. Syv af dem er EU-lande med en demografisk bombe, der tikker faretruende: Kroatien, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Polen lider alle under en kombination af lave fødselsrater og et konstant befolkningstræk mod vest.

Civilisationens tomme vugge

At der med Plenković’ ord er tale om en eksistentiel udfordring, kan Letland skrive under på med større autoritet end noget andet land.

Som Politico tidligere har beskrevet, er Letland en nation, som i løbet af de seneste år er begyndt seriøst at tale om risikoen for helt at forsvinde. Mens Letland mistede 27 procent af sin befolkning i perioden 1990-2017, mistede nabolandet Litauen 22,5 procent og Bulgarien 21 procent. I Storbritannien har migrerende polakker overhalet den indiske diaspora som kongerigets folkerigeste, og ifølge de seneste Eurostat-tal fra 2018 lever 2,4 millioner polakker i et andet EU-land end Polen.

Herhjemme er flere af disse lande mere kendt for deres udtalte politiske modstand mod indvandring, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev og medforfatter Stephen Holmes skriver i deres seneste bog ‘The Light That Failed’, så giver landenes demografiske udvikling grund til at binde frygten for indvandringen sammen med en frygt for et regulært demografisk kollaps. I sin mest ekstreme version går den bekymring blandt de mere yderligtgående højrepartier og -bevægelser under navnet befolkningsudskiftningen. Et begreb, som også DF-politikere som Søren Espersen, Martin Henriksen og Pia Kjærsgaard har gjort til deres.

Hver tiende italiener er rejst

Også Italiens forhenværende indenrigsminister og regeringsleder Matteo Salvini fra det højrenationale parti Lega ser indvandringen til Europa som et led i "den store befolkningsudskiftning". Italien er i de senere år blevet kendt som et mere og mere indvandringskritisk land, hvilket afspejles direkte i Salvinis opbakning. Men det er ikke kun strømmen af mennesker ind i landet, folk som Salvini bekymrer sig om.

”Står vi som nation over for udryddelse? Ja, desværre,” skrev Matteo Salvini blandt andet i forordet til bogen ‘La culla vuota della civiltá’ (civilisationens tomme vugge), en bog om italiensk demografi. Konteksten er befolkningsflugt fra Salvinis hjemland, hvor tallene taler deres tydelige sprog:

  • Antallet af italienske udvandrere er steget med
  • 5,3 millioner italienere – eller næsten ti procent af de italienske statsborgere – bor uden for landets grænser
  • Knap hver fjerde italiener er over 65 år
  • Italienske kvinder føder i gennemsnit 1,2 barn – langt under de 2,1 børn, det kræves at holde befolkningens ved lige.

For Salvini og hans tilhængere af udskiftningsteorien er det en ringe trøst, at indvandrerkvinder har en noget højere fødselsrate på 1,9 og derfor hjælper Italiens samlede fødselsrate op på 1,3.

Billedet af et indvandringskritisk Sydeuropa nuanceres dog af en undersøgelse fra The European Council of Foreign Relations (ECFR), som for nylig var på besøg i København. ECFR’s tal viser, at både Spanien og Italiens befolkninger er mere bekymrede for udvandring end for indvandring. Og de er villige til at gøre noget ved det.

Et flertal af de adspurgte i både Spanien, Italien og Grækenland er så opsatte på at få kontrol med udvandringen, at de ved lov vil forhindre borgere i at forlade deres eget land i længere perioder. En holdning, der tidligere ville opfattes som ganske kontroversiel, men som deles af knap halvdelen af de polske og ungarske respondenter i undersøgelsen.

Hjernecirkulation eller -flugt?

For samfundsøkonomer er der mange umiddelbare økonomiske fordele ved den dynamiske interne migration i EU, som den frie bevægelighed giver.

Siden Jacques Delors formulerede den europæiske drøm – hvor befolkninger i afsenderlande med høj arbejdsløshed kan søge og finde lykken i et land, der efterspørger arbejdskraft – har arbejdskraftens frie bevægelighed været en central søjle i EU-projektet. Og for enhver, der er bare en smule optimistisk anlagt, er ordet hjernecirkulation også langt at foretrække frem for hjerneflugt.

Men som postdoc ved det tyske universitet i Tübingen Cecilia Bruzelius skriver i et indlæg på London School of Economics’ hjemmeside, så har emigrationen vist sig at svække den økonomiske vækst og indkomsten i de lande, der er ramt af udvandring, fordi arbejdsstyrken reduceres, og produktiviteten falder, når specialisterne tager ud af landet.

Polen lokker med skattefrihed til unge

Selv om statistikkerne viser positive resultater ved deltagelsen i det frie marked for alle EU’s medlemmer, er der altså ikke nødvendigvis lige meget at vinde for alle. En undersøgelse fra den amerikanske tænketank Bertelsmann Foundation viste eksempelvis, at mens Tyskland ville miste et sted mellem 8 og 23,5 milliarder euro om året ved at træde ud af Schengen, så ville tabet for Polen ligge markant lavere på 2 til 5 milliarder. Det er ikke utænkeligt, at polakkerne er villige til at sluge et tab i den størrelse, hvis det betyder, at de kan holde flere af deres unge hoveder og specialister hjemme på det polske arbejdsmarked.

Foreløbig er fastholdelse og belønning blandt de foretrukne politiske strategier fra det regerende parti Lov og Retfærdighed i Polen. Som eksempel er unge polakker under 26 år siden august 2019 fritaget fra indkomstskat, hvis de tjener mindre end 85.000 zloty om året, et beløb, der svarer til knap 150.000 danske kroner og ligger godt 25.000 zloty over gennemsnitslønnen.

Problemet kan næppe løses ved at erstatte udvandrere med indvandrere – selv hvis der var politisk vilje til det i det indvandringsskeptiske Polen. Selv om landet lige nu oplever en øget indvandring fra særligt Ukraine, viser en polsk survey viderebragt i New York Times, at 59 procent af de indvandrede ukrainere ville tage videre til Tyskland, hvis de kunne.

I Ungarn er fertilitetsklinikker en strategisk sektor

Heller ikke i Ungarn er øget indvandring realistisk eller politisk muligt, og derfor har premierminister Viktor Orbán siden 2014 forsøgt at stimulere befolkningsvæksten med forskellige politiske tiltag. Baggrunden er en seksdobling af emigrationen på bare fem år. Udvandringen sker især blandt unge under 40 år.

Regeringen i Budapest forsøger blandt andet at lokke udrejste ungarere hjem med tilbud om at betale flybilletter og lover desuden tolv måneders skattefrie checks – svarende til en halv gennemsnitlig årsløn – bare for at komme tilbage og genbosætte sig i landet. Året inden annoncerede regeringen en ny regel om, at studerende, som modtog statsunderstøttet universitetsuddannelse, var forpligtet til at blive i landet i en årrække efter afgangsåret.

Men i erkendelsen af tiltagenes begrænsede succes satser man i stedet på fødselspolitik. I februar sidste år vedtog Fidesz-regeringen en ny lov, der blandt andet skattefritager kvinder på livstid, hvis de får fire børn. Unge par kan også modtage rentefri lån på op til 250.000 kroner, som annulleres, så snart parret får deres tredje barn.

Og i slutningen af 2019 købte den ungarske regering seks private fertilitetsklinikker, som ifølge premierminister Orbán er at betragte som en strategisk sektor. Her kan ungarske par, som er ufrivilligt barnløse, nu få gratis fertilitetsbehandling.

Det irske skrækeksempel  

Frem til første halvdel af det tyvende århundrede var Europa et udvandringskontinent, hvor særligt den transatlantiske rute blev benyttet flittigt i håb om en frisk start i det lovende Amerika. Derfor er det også fra den europæiske historie, at lande som Ungarn, Kroatien, Rumænien, Letland og Polen henter den ultimative befolkningsmæssige skrækhistorie: Irland.

Den irske befolkning nåede sit hidtidige maksimum allerede omkring 1845, hvor øriget var beboet af omtrent otte millioner mennesker. Da kartoffelkrisen over de næste ti år tvang landet i knæ, mistede Irland et sted mellem en og halvanden million mennesker, svarende til 20 og 25 procent af befolkningen, så indbyggertallet faldt til 6,5 millioner. Siden har udvandring til særligt England og USA været en central del af nationens historie. Befolkningsflugten fortsatte helt frem til 1960’erne, hvor Irlands indbyggertal var mere end halveret til blot 3 millioner indbyggere. Det har taget landet årtier at kæmpe sig op på de knap 5 millioner mennesker, der bebor Irland i dag.

Erfaringen fra Irland viser, hvor svært det er at vende udviklingen, når den udvandring, der starter som en tendens, udvikler sig til en vane og til sidst nærmest bliver en identitet. Som Ivan Krastev og Stephen Holmes skriver i ‘The Light that Failed’: “I et land, som størstedelen af unge mennesker længes efter at forlade, er alene det faktum, at du er blevet hængende – uanset hvor godt du klarer det – nok til, at du føler dig som en taber.”

En kommissær for demografi

EU’s nye kommissionsformand Ursula von der Leyen er tilsyneladende opmærksom på problemet. Andrej Plenković’ partifælle Dubravka Šuica er udnævnt som kommissær for demografi og demokrati, og hun har lovet at lede arbejdet med at ”sikre, at Europa forstår og reagerer på en af de dybeste udfordringer: demografiske forandringer,” som det fremgår af kommissærens såkaldte mission letter.

Den nye kommissær for demografi har desuden ansvar for at:

  • undersøge konsekvenserne ved de demografiske forandringer for forskellige samfundsgrupper
  • finde måder at støtte områder ramt af hjerneflugt
  • udarbejde en langsigtet plan for de områder i Unionen, som har langt til offentlige services og er i risiko for fattigdom.

Når den kroatiske premierminister i det næste halve år kalder på fælleseuropæiske løsninger på EU’s befolkningsutætte regioner, er det med bevidstheden om de potentielt uudslettelige konsekvenser, udvandringen kan have.

Bliver Øst- og Sydeuropas arbejdskraft ved med at rejse nord- og vestpå, er spørgsmålet, om flere af EU’s nationer allerede efter få års medlemskab bliver nødt til at ofre den frie bevægelighed for egen overlevelses skyld. Kommissionen har erklæret sin villighed til at lytte – men hvordan vil en reaktion se ud?

Der er ikke tvivl om, at befolkningerne i EU’s pressede regioner har brug for at føle, at der er en fremtid i at slå rødder i den muld, de tilfældigvis er født i. Både for dem selv og for de børn, de måske vælger at sætte i verden.

Et konstruktivt bud på en realistisk vej videre kunne også indbefatte grundlæggende strukturreformer og store investeringer på EU-niveau i udviklingen af Unionens økonomisk og socialt udsatte områder.

Det ville være et kæmpe nederlag for Unionen, hvis EU skulle opgive princippet om den frie bevægelighed. Og det scenarie fremstår endnu også temmelig urealistisk. Men når man lytter til Plenković og kollegerne i Øst- og Sydeuropa er der ingen tvivl om, at presset for nye kompromiser vokser.

Spørgsmålet er, om de gamle EU-lande selv kunne se en fordel i at justere rammerne for den frie bevægelighed og file lidt på ideen om det grænseløse arbejdsmarked for til gengæld at give befolkningerne i både nord, vest, syd og øst en følelse af kontrol over egne lande tilbage.



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Næste artikel Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.