EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Der stod hverken klima, indvandring eller Brexit øverst på Kroatiens dagsorden, da EU’s nyeste medlemsland ved årsskiftet overtog formandskabet for Unionen. En kombination af aldrende befolkninger og en massiv udvandring betyder, at de østeuropæiske befolkninger svinder ind til faretruende lavt niveau. Derfor handlede første sætning i programmet for Kroatiens EU-formandskab om de problemer, som folkevandringerne skaber:

“EU, økonomien og arbejdsmarkedet står over for nye globale udfordringer og demografiske forandringer,” lyder første sætning i det program, som har fremlagt det kommende formandskabs prioriteter.

Også i et interview med Financial Times kort før årsskiftet lagde den kroatiske premierminister, Andrej Plenković, vægt på sine bekymringer over de demografiske skred og forklarede, at de faldende befolkningstal udgør et "strukturelt, nærmest eksistentielt problem for nogle nationer, og vi er ikke de eneste".

Fremskrivninger fra FN forudser, at Kroatien vil miste knap en femtedel af befolkningen frem mod 2050, hvilket placerer landet i topfem over nationer, hvis indbyggertal skrumper mest i verden. Mens de kroatiske værter er dem, der taler højest om det lige nu, så er de, som Plenković bemærker, langtfra de eneste. Spejder man ud over Europas trængte økonomier i syd og øst, kæmper ti lande med lave fødselsrater og faldende befolkningstal.

Set i et regionalt perspektiv må det bekymre hele kontinentet, at samtlige nationer på verdens topti-liste over lande med stor befolkningsnedgang frem mod 2050 ligger i Østeuropa. Syv af dem er EU-lande med en demografisk bombe, der tikker faretruende: Kroatien, Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Polen lider alle under en kombination af lave fødselsrater og et konstant befolkningstræk mod vest.

Civilisationens tomme vugge

At der med Plenković’ ord er tale om en eksistentiel udfordring, kan Letland skrive under på med større autoritet end noget andet land.

Som Politico tidligere har beskrevet, er Letland en nation, som i løbet af de seneste år er begyndt seriøst at tale om risikoen for helt at forsvinde. Mens Letland mistede 27 procent af sin befolkning i perioden 1990-2017, mistede nabolandet Litauen 22,5 procent og Bulgarien 21 procent. I Storbritannien har migrerende polakker overhalet den indiske diaspora som kongerigets folkerigeste, og ifølge de seneste Eurostat-tal fra 2018 lever 2,4 millioner polakker i et andet EU-land end Polen.

Herhjemme er flere af disse lande mere kendt for deres udtalte politiske modstand mod indvandring, men som den bulgarske politolog Ivan Krastev og medforfatter Stephen Holmes skriver i deres seneste bog ‘The Light That Failed’, så giver landenes demografiske udvikling grund til at binde frygten for indvandringen sammen med en frygt for et regulært demografisk kollaps. I sin mest ekstreme version går den bekymring blandt de mere yderligtgående højrepartier og -bevægelser under navnet befolkningsudskiftningen. Et begreb, som også DF-politikere som Søren Espersen, Martin Henriksen og Pia Kjærsgaard har gjort til deres.

Hver tiende italiener er rejst

Også Italiens forhenværende indenrigsminister og regeringsleder Matteo Salvini fra det højrenationale parti Lega ser indvandringen til Europa som et led i "den store befolkningsudskiftning". Italien er i de senere år blevet kendt som et mere og mere indvandringskritisk land, hvilket afspejles direkte i Salvinis opbakning. Men det er ikke kun strømmen af mennesker ind i landet, folk som Salvini bekymrer sig om.

”Står vi som nation over for udryddelse? Ja, desværre,” skrev Matteo Salvini blandt andet i forordet til bogen ‘La culla vuota della civiltá’ (civilisationens tomme vugge), en bog om italiensk demografi. Konteksten er befolkningsflugt fra Salvinis hjemland, hvor tallene taler deres tydelige sprog:

  • Antallet af italienske udvandrere er steget med
  • 5,3 millioner italienere – eller næsten ti procent af de italienske statsborgere – bor uden for landets grænser
  • Knap hver fjerde italiener er over 65 år
  • Italienske kvinder føder i gennemsnit 1,2 barn – langt under de 2,1 børn, det kræves at holde befolkningens ved lige.

For Salvini og hans tilhængere af udskiftningsteorien er det en ringe trøst, at indvandrerkvinder har en noget højere fødselsrate på 1,9 og derfor hjælper Italiens samlede fødselsrate op på 1,3.

Billedet af et indvandringskritisk Sydeuropa nuanceres dog af en undersøgelse fra The European Council of Foreign Relations (ECFR), som for nylig var på besøg i København. ECFR’s tal viser, at både Spanien og Italiens befolkninger er mere bekymrede for udvandring end for indvandring. Og de er villige til at gøre noget ved det.

Et flertal af de adspurgte i både Spanien, Italien og Grækenland er så opsatte på at få kontrol med udvandringen, at de ved lov vil forhindre borgere i at forlade deres eget land i længere perioder. En holdning, der tidligere ville opfattes som ganske kontroversiel, men som deles af knap halvdelen af de polske og ungarske respondenter i undersøgelsen.

Hjernecirkulation eller -flugt?

For samfundsøkonomer er der mange umiddelbare økonomiske fordele ved den dynamiske interne migration i EU, som den frie bevægelighed giver.

Siden Jacques Delors formulerede den europæiske drøm – hvor befolkninger i afsenderlande med høj arbejdsløshed kan søge og finde lykken i et land, der efterspørger arbejdskraft – har arbejdskraftens frie bevægelighed været en central søjle i EU-projektet. Og for enhver, der er bare en smule optimistisk anlagt, er ordet hjernecirkulation også langt at foretrække frem for hjerneflugt.

Men som postdoc ved det tyske universitet i Tübingen Cecilia Bruzelius skriver i et indlæg på London School of Economics’ hjemmeside, så har emigrationen vist sig at svække den økonomiske vækst og indkomsten i de lande, der er ramt af udvandring, fordi arbejdsstyrken reduceres, og produktiviteten falder, når specialisterne tager ud af landet.

Polen lokker med skattefrihed til unge

Selv om statistikkerne viser positive resultater ved deltagelsen i det frie marked for alle EU’s medlemmer, er der altså ikke nødvendigvis lige meget at vinde for alle. En undersøgelse fra den amerikanske tænketank Bertelsmann Foundation viste eksempelvis, at mens Tyskland ville miste et sted mellem 8 og 23,5 milliarder euro om året ved at træde ud af Schengen, så ville tabet for Polen ligge markant lavere på 2 til 5 milliarder. Det er ikke utænkeligt, at polakkerne er villige til at sluge et tab i den størrelse, hvis det betyder, at de kan holde flere af deres unge hoveder og specialister hjemme på det polske arbejdsmarked.

Foreløbig er fastholdelse og belønning blandt de foretrukne politiske strategier fra det regerende parti Lov og Retfærdighed i Polen. Som eksempel er unge polakker under 26 år siden august 2019 fritaget fra indkomstskat, hvis de tjener mindre end 85.000 zloty om året, et beløb, der svarer til knap 150.000 danske kroner og ligger godt 25.000 zloty over gennemsnitslønnen.

Problemet kan næppe løses ved at erstatte udvandrere med indvandrere – selv hvis der var politisk vilje til det i det indvandringsskeptiske Polen. Selv om landet lige nu oplever en øget indvandring fra særligt Ukraine, viser en polsk survey viderebragt i New York Times, at 59 procent af de indvandrede ukrainere ville tage videre til Tyskland, hvis de kunne.

I Ungarn er fertilitetsklinikker en strategisk sektor

Heller ikke i Ungarn er øget indvandring realistisk eller politisk muligt, og derfor har premierminister Viktor Orbán siden 2014 forsøgt at stimulere befolkningsvæksten med forskellige politiske tiltag. Baggrunden er en seksdobling af emigrationen på bare fem år. Udvandringen sker især blandt unge under 40 år.

Regeringen i Budapest forsøger blandt andet at lokke udrejste ungarere hjem med tilbud om at betale flybilletter og lover desuden tolv måneders skattefrie checks – svarende til en halv gennemsnitlig årsløn – bare for at komme tilbage og genbosætte sig i landet. Året inden annoncerede regeringen en ny regel om, at studerende, som modtog statsunderstøttet universitetsuddannelse, var forpligtet til at blive i landet i en årrække efter afgangsåret.

Men i erkendelsen af tiltagenes begrænsede succes satser man i stedet på fødselspolitik. I februar sidste år vedtog Fidesz-regeringen en ny lov, der blandt andet skattefritager kvinder på livstid, hvis de får fire børn. Unge par kan også modtage rentefri lån på op til 250.000 kroner, som annulleres, så snart parret får deres tredje barn.

Og i slutningen af 2019 købte den ungarske regering seks private fertilitetsklinikker, som ifølge premierminister Orbán er at betragte som en strategisk sektor. Her kan ungarske par, som er ufrivilligt barnløse, nu få gratis fertilitetsbehandling.

Det irske skrækeksempel  

Frem til første halvdel af det tyvende århundrede var Europa et udvandringskontinent, hvor særligt den transatlantiske rute blev benyttet flittigt i håb om en frisk start i det lovende Amerika. Derfor er det også fra den europæiske historie, at lande som Ungarn, Kroatien, Rumænien, Letland og Polen henter den ultimative befolkningsmæssige skrækhistorie: Irland.

Den irske befolkning nåede sit hidtidige maksimum allerede omkring 1845, hvor øriget var beboet af omtrent otte millioner mennesker. Da kartoffelkrisen over de næste ti år tvang landet i knæ, mistede Irland et sted mellem en og halvanden million mennesker, svarende til 20 og 25 procent af befolkningen, så indbyggertallet faldt til 6,5 millioner. Siden har udvandring til særligt England og USA været en central del af nationens historie. Befolkningsflugten fortsatte helt frem til 1960’erne, hvor Irlands indbyggertal var mere end halveret til blot 3 millioner indbyggere. Det har taget landet årtier at kæmpe sig op på de knap 5 millioner mennesker, der bebor Irland i dag.

Erfaringen fra Irland viser, hvor svært det er at vende udviklingen, når den udvandring, der starter som en tendens, udvikler sig til en vane og til sidst nærmest bliver en identitet. Som Ivan Krastev og Stephen Holmes skriver i ‘The Light that Failed’: “I et land, som størstedelen af unge mennesker længes efter at forlade, er alene det faktum, at du er blevet hængende – uanset hvor godt du klarer det – nok til, at du føler dig som en taber.”

En kommissær for demografi

EU’s nye kommissionsformand Ursula von der Leyen er tilsyneladende opmærksom på problemet. Andrej Plenković’ partifælle Dubravka Šuica er udnævnt som kommissær for demografi og demokrati, og hun har lovet at lede arbejdet med at ”sikre, at Europa forstår og reagerer på en af de dybeste udfordringer: demografiske forandringer,” som det fremgår af kommissærens såkaldte mission letter.

Den nye kommissær for demografi har desuden ansvar for at:

  • undersøge konsekvenserne ved de demografiske forandringer for forskellige samfundsgrupper
  • finde måder at støtte områder ramt af hjerneflugt
  • udarbejde en langsigtet plan for de områder i Unionen, som har langt til offentlige services og er i risiko for fattigdom.

Når den kroatiske premierminister i det næste halve år kalder på fælleseuropæiske løsninger på EU’s befolkningsutætte regioner, er det med bevidstheden om de potentielt uudslettelige konsekvenser, udvandringen kan have.

Bliver Øst- og Sydeuropas arbejdskraft ved med at rejse nord- og vestpå, er spørgsmålet, om flere af EU’s nationer allerede efter få års medlemskab bliver nødt til at ofre den frie bevægelighed for egen overlevelses skyld. Kommissionen har erklæret sin villighed til at lytte – men hvordan vil en reaktion se ud?

Der er ikke tvivl om, at befolkningerne i EU’s pressede regioner har brug for at føle, at der er en fremtid i at slå rødder i den muld, de tilfældigvis er født i. Både for dem selv og for de børn, de måske vælger at sætte i verden.

Et konstruktivt bud på en realistisk vej videre kunne også indbefatte grundlæggende strukturreformer og store investeringer på EU-niveau i udviklingen af Unionens økonomisk og socialt udsatte områder.

Det ville være et kæmpe nederlag for Unionen, hvis EU skulle opgive princippet om den frie bevægelighed. Og det scenarie fremstår endnu også temmelig urealistisk. Men når man lytter til Plenković og kollegerne i Øst- og Sydeuropa er der ingen tvivl om, at presset for nye kompromiser vokser.

Spørgsmålet er, om de gamle EU-lande selv kunne se en fordel i at justere rammerne for den frie bevægelighed og file lidt på ideen om det grænseløse arbejdsmarked for til gengæld at give befolkningerne i både nord, vest, syd og øst en følelse af kontrol over egne lande tilbage.



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil Næste artikel Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.