Frontex var engang et relativt ukendt EU-agentur med et lidet imponerende budget på under 20 millioner euro: en udpost med adresse i Warszawa og en potentiel blindgyde for den ambitiøse eurokrat.

Men siden de store flygtningestrømme i 2014 er budgettet vokset med rekordfart, og selv om flygtninge i langt mindre grad søger mod EU, bliver Frontex nu det stærkeste og mest velfinansierede EU-agentur til dato:

Med en nyligt vedtaget reform mangedobles budgettet frem til 2025 til 1.871 millioner euro (ca. 14 milliarder kroner) der blandt andet skal finansiere opbygningen af en hær på 10.000 bevæbnede grænsevagter og bruges til indkøb af blandt andet overvågningsudstyr, droner, køretøjer, mobile kontorer og chartring af fly til hjemsendelser.

Det sker, samtidig med at det globale marked for grænsesikkerhed oplever en betydelig vækst på cirka 7-8 procent årligt med en total omsætning, der ifølge analyseinstituttet Market Research Future forventes at nå 442 milliarder kroner i 2025.

Grænsesikkerhed er blevet en global industri

Reece Jones forsker i global grænsesikkerhed ved Hawaii University og har udgivet bøgerne ‘Violent borders’ (2016) og ‘Open borders’ (2018). Han har fulgt udviklingen i EU på tæt hold og ser en tydelig forbindelse til den globale tendens:

“Der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket oplever et militærindustrielt kompleks vokse frem med stor fart på området for grænsesikkerhed. Der er en række store spillere, der afsætter varer, som oprindeligt er blevet produceret til militært brug, men som i dag redesignes til salg på dette nye civile marked. Det drejer sig for eksempel om droner, der bruges til at patruljere grænseområder, og sofistikeret overvågningsudstyr, kameraer og sensorer,” siger Reece Jones.

Industrien omfatter en række selskaber, der ofte har tætte økonomiske og politiske bånd til stater som eksempelvis Raytheon (USA), Thales (Frankrig), Leonardo (Italien) og Elbit Systems (Israel). Deres erfaring og teknologi kan overføres fra militærbrug og opbygningen af allerede eksisterende “hard borders” i både USA, Israel og andre lande, hvor konceptet i øjeblikket har stigende politisk medvind.

“Det er en globaliseret industri med både nationale og multinationale virksomheder, der opererer på tværs af lande og regioner. Israel er langt fremme på dette område. Det er jo et land, der byggede mure længe før alle andre, så deres forsvarsindustri har større erfaring end de fleste på dette område. En af de helt store nøglespillere er Elbit Systems, der har leveret meget til muren på Vestbredden, og de har fået kontrakten på at lave smart fencing på grænsen mellem USA og Mexico,” siger Reece Jones.

Elbit Systems er særlig kontroversiel på grund af sine bånd til det israelske forsvar, og FN’s menneskerettighedsrapportør for de besatte palæstinensiske områder har tidligere opfordret til boykot af selskabet. Derfor er det også sortlistet hos mange institutionelle investorer, heriblandt Danske Bank, pensionskasserne PFA og PKA samt både Norges og Sveriges største pensionsfonde.

I 2015 valgte det danske forsvar efter offentligt pres at aflyse en større ordre på selvkørende kanoner fra den israelske leverandør. Men i 2017 resulterede et forsvarsforlig, blandt andet med De Radikale, der ellers tidligere har kritiseret Elbit, alligevel i en ordre på mortergranater til det israelske selskab.

“Vi må konstatere, at sådan som de udbud har været skruet sammen, har der ikke været åbnet rum for, at vi kunne stille krav om overholdelse af for eksempel folkeretten. Det er en situation, som vi synes er utilfredsstillende,” sagde forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) i samme forbindelse til Information.

Dronekontrakt til 370 millioner

I august skrev den britiske avis The Observer, at Frontex havde benyttet Elbits droner til overvågning af flygtninge i Middelhavet. Angiveligt skulle informationen fra dronerne være videresendt til den libyske kystvagt, som derefter kunne udføre såkaldte pullback-aktioner.

Frontex ønsker ikke at deltage i et direkte interview med Mandag Morgen og afviser i et skriftlig svar, at oplysningerne i The Observers artikel skulle være korrekte. Izabella Cooper, talskvinde for Frontex, skriver, at dronerne var leaset af EMSA (European Maritime Safety Agency), og at spørgsmål derfor skal rettes til søsteragenturet. Hun afviser dog ikke, at EU's søfartssikkerhedsagentur  udfører overvågningsopgaver med droner for Frontex.

Snart får Frontex dog ikke længere brug for EMSA, når EU’s grænser skal overvåges med droner. Agenturet satte i oktober en ny kontrakt på droner og dronepiloter i udbud. Kontrakten lyder på 50 millioner euro (370 millioner kroner) for det første år, men kan forlænges ad flere omgange. Udbuddet er også åbent for selskaber uden for EU og kan medføre, at Elbit Systems og selskabets israelske dronepiloter om kort tid får til opgave at overvåge EU’s ydre grænser.

SF: “Dybt betænkeligt”

Modsat De Radikale har SF stået fast i sin kritik af Elbit Systems. Margrete Auken (SF) sidder i dag i Europa-Parlamentets Palæstina-delegation, og hun er bestemt ikke begejstret:

“Det er jo en industri, der i den grad er blevet brugt til at holde befolkningen under kontrol. Det er klart, at hvis vi investerer i teknologi, der er blevet brugt i den sammenhæng, så investerer vi også i opretholdelsen af det regime,” siger Margrete Auken.

“Det er dybt betænkeligt, hvis Frontex bruger materiel, der for det første støtter en ulovlig besættelse, og hvis ekspertise er udviklet til at udøve militær kontrol, og ikke udviklet til at overvåge sikkerhed og komme mennesker til undsætning. Jeg synes, det er forkasteligt,” siger Margrete Auken.

Skal man ikke købe de bedste og billigste droner?

“Dronerne er udviklet til militær kontrol, ikke humanitære opgaver. Vi er jo ikke i krig,” siger Margrete Auken.

“Vi må stille spørgsmålet: Skal Frontex være en militær kontrol af vores grænser, eller skal det være en politikontrol, og har man ikke også en redningsopgave, således at når folk er i fare, så skal man kunne komme dem til undsætning?”

“Man har netop aftalt, at Frontex skal kunne stille med 10.000 mand. Heriblandt beskæftiger kun 40 sig med menneskerettigheder, selv om der udtrykkeligt står i Frontex’ statutter, at de skal leve op til menneskerettighederne,” siger Margrete Auken.

Hun står ikke alene med sin kritik.

Hidtil har Frontex’ opgave hovedsageligt været at yde støtte og rådgivning til lokale grænsemyndigheder samt koordinering af hjemsendelser, såkaldte joint return operations (JRO), som også Danmark deltager i. Med det øgede budget og udvidede mandat, som i højere grad giver Frontex mulighed for at operere i lande uden for EU, bør der også følge nye mekanismer til at sikre, at organisationen handler etisk og agerer ansvarligt i forhold til menneskerettigheder.

“Vi er nødt til at sikre, at vores kriterier for indkøb af våben også gælder for agenturer som Frontex. EU-Kommissionen bør monitorere, om Frontex overholder etiske standarder i deres indkøb. Frontex bør ikke være med til at optrappe konflikter ved at støtte våbenindustrien i visse regioner,” siger Tineke Strik, EU-parlamentariker og medlem af De Grønne/EFA-gruppen.

“Frontex bør først og fremmest assistere medlemslande i overvågningen af deres grænser, herunder med eftersøgnings- og redningsaktioner. I forbindelse med assistance og rådgivning bør Frontex sikre, at der bliver handlet i overensstemmelse med EU’s asylregler og heriblandt de grundlæggende rettigheder,” siger Tineke Strik.

Ofre for pushback-aktioner

Den hollandske parlamentariker undersøgte sidste år for Europarådet de mange rapporter om overgreb i forbindelse med de såkaldte pushback-aktioner langs Europas ydre grænser. Aktionerne har ført til flere dødsfald og kostede blandt andet en seksårig pige livet, da hun blev ramt af et tog i forbindelse med en pushback-aktion ved grænsen mellem Kroatien og Serbien i 2017.

“Udvidelsen, der åbner for et større samarbejde med tredjelande, skaber en risiko for, at Frontex i højere grad vil fokusere på at forhindre migranter og flygtninge i at få adgang til EU’s territorium. Det bør ikke være målet, og det skaber i stedet en øget risiko for, at disse mennesker ikke bliver beskyttet,” siger Tineke Strik.

Siden 2011 har Frontex, delvist ansporet af pres fra EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly,  iværksat flere initiativer for at sikre overholdelse af menneskerettigheder i forbindelse med organisationens aktiviteter. Det vigtigste af disse har været ansættelsen af en fundamental rights officer (FRO) og etableringen af en individuel klageinstans.

Men selv om rettighedsofficeren i teorien har betydelig indflydelse, så mener Mariana Gkliati, forsker ved Leiden Universitet i Nederlandene og ekspert i europæisk flygtninge- og migrationsret, at vedkommende i realiteten er tandløs.

“Frontex har ikke tildelt hende tilstrækkelige ressourcer, og det bliver i stigende grad vanskeligt for hende at udføre sine opgaver. Indtil man ansætter tilstrækkeligt mandskab til at støtte rettighedsofficeren, har hun ikke mulighed for at agere præventivt,” siger Mariana Gkliati.

Klagemekanismen er ligeledes problematisk, mener Gkliatis.

“Mekanismen lever på ingen måde op til de krav, ombudsmanden har stillet. For eksempel er den ikke uafhængig, da det er agenturets administrerende direktør, der afgør, hvilke klager der skal følges op på. Desuden er processen ikke gennemsigtig, og der er ingen mulighed for retslig appel. I virkeligheden fungerer klagemekanismen mere som en slags intern administrativ procedure,” siger Mariana Gkliati.

Til den kritik svarer Frontex, at agenturets bestyrelse, der er sammensat af repræsentanter fra grænsemyndigheder i medlemslandene (Helga Lund Laursen fra Rigspolitiet repræsenterer i øjeblikket Danmark), løbende orienteres om eventuelle episoder, at man sikrer, at personalet får den nødvendige træning, og at eventuelle anmeldelser om overtrædelser af menneskerettigheder meldes til nationale myndigheder.

I august afslørede undersøgende journalister fra ARD, Correctiv, Migration Newsroom og The Guardian, at personale fra Frontex havde godkendt brug af peberspray og hunde mod migranter langs grænserne ved Grækenland, Bulgarien og Ungarn, tvangsmedicinering i forbindelse med hjemsendelser og i flere tilfælde overdreven brug af fysisk magt.

EU har efterfølgende afholdt en høring, men til det italienske nyhedsbureau ANSA siger en talsperson fra Frontex, at man endnu ikke modtaget en formel anmeldelse af personalet, og at man derfor ikke har foretaget sig videre i sagen.

Artiklen er researchet i samarbejde med Migration Newsroom, et europæisk netværk af undersøgende journalister fra The Guardian, ARD, De Correspondent og Mandag Morgen.