Det nordiske samarbejde står i disse år midt i en renæssance på grund af de historiske forandringer, der finder sted i Europa, hvor man ikke længere føler sig tryg ved, at USA i al evighed vil garantere kontinentets sikkerhed. På samme måde skaber Storbritanniens farvel til EU forøget interesse i de nordiske lande for at arbejde sammen om fælles dagsordener i EU.

De fælles nordiske initiativer spænder vidt. På regeringsniveau styrker de nordiske lande det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde kaldet Nordefco, og Finland og Sverige er engagerede i det styrkede forsvarspolitiske samarbejde PESCO, som Danmark i kraft af sit forsvarsforbehold står uden for.

I Bruxelles koordinerer eksempelvis Dansk Industri i stadig højere grad industripolitiske prioriteter med søsterorganisationer i de andre nordiske lande, ligesom også de nordiske lønmodtagerorganisationer styrker deres fælles interessevaretagelse på europæisk niveau.

Eva Kjer Hansen, minister for nordisk samarbejde, tvivler ikke på om dette er en udvikling, som man kommer til at se mere af.

”Vi har i de senere år taget hul på det europæiske samarbejde i Norden. Både det norske og det finske formandskab i Nordisk Råd har arbejdet stærkt og positivt med det, og hvis det står til mig, er det også noget, vi går videre med, når Danmark får medlemskabet i 2020. Vi kommer til at se langt mere samarbejde i Norden fremover – både på europæisk og på globalt niveau,” siger ministeren, der 2. maj i år indledte sin fjerde ministerperiode – nu med ansvar for ligestilling og fiskeripolitik ved siden af altså det nordiske samarbejde.

Eva Kjer Hansen understreger dog samtidig, at man efter hendes opfattelse aldrig vil komme til at se Norden optræde som en blok i EU. Til gengæld mener hun, at det kun er naturligt, at de nordiske lande koordinerer synspunkter, sådan som man også ser, at Tyskland-Frankrig og de såkaldte Visegrad-lande – Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn – ofte gør det.

”På nogle områder ligger samarbejdet helt ligefor. Det gælder eksempelvis digitaliseringsstrategien – det digitale indre marked. Der er det helt oplagt, at de nordiske lande taler sammen, fordi de er de lande, der er længst fremme på den dagsorden. Det samme gør sig gældende på energiområdet, hvor de nordiske lande står sammen om en grøn profil. Det vigtige er bare, at vi også er åbne over for andre alliancer i EU på områder, hvor vi ikke har fælles interesser,” siger Eva Kjer Hansen og peger på, at Danmark eksempelvis i landbrugspolitikken og erhvervspolitikken har væsentligt andre interesser end Sverige og Finland.

Kjer Hansen siger videre, at de nordiske lande har det til fælles, at man – ud over at være lande med høje skatter – også har stærke retsstater og stærke demokratier.

”Derfor er det klart, at vi i de nordiske lande har stor interesse i stærke internationale regelsæt. Og jeg synes også, at der ligger en klar erkendelse i de nordiske lande af, at EU er vores vigtigste internationale institution. Det er der, vi har mulighed for at påvirke tingene.”

Den øgede nordiske interesse for at koordinere Danmarks, Sveriges, Finlands, Norges og Islands udenrigspolitikker understreges kraftigt i en helt ny rapport fra Finlands statsministerium fra i maj i år.

Rapporten med titlen ’A Stronger North? Nordic cooperation in foreign and security policy in a new security environment’ konstaterer, at den internationale kontekst, de nordiske lande i dag befinder sig i, er radikalt forandret – både i kraft af truende russisk adfærd og i kraft af USA’s åbenlyse vilje til at reducere sit engagement i Europas og dermed Nordens sikkerhed.

Men samtidig står det klart, at fortidige alliancerelationer har betydet, at nordiske fælles-positioner i dag er underudviklede.

”Det er indlysende, at mulighederne for at påvirke EU og NATO som fælles arenaer for europæisk og transatlantisk politikudvikling er underbenyttede set ud fra et fællesnordisk perspektiv,” hedder det i analysen.

Et andet helt frisk eksempel på øget politisk samarbejde mellem de nordiske lande kom ligeledes i maj måned, hvor de fem nordiske lande under ledelse af den svenske regering indgik en aftale om, at man ønsker at gøre Norden til verdens førende region i udbredelse af såkaldt 5G-mobiltelefoni. Måneden før var de nordiske statsministre ligeledes samlet – denne gang til topmøde med Indiens premierminister, Narendra Modi, i Stockholm.

De mange eksempler på øget vellykket nordisk samarbejde betyder ikke, at der ikke også er eksempler på det modsatte. Således var det også for Eva Kjer Hansen en skuffelse, at Det Europæiske Medicinagentur nu flytter til Amsterdam og ikke til enten Danmark eller Sverige.

”Det var mildt sagt ikke nogen succes. Det minder mig om den jalousi, der er mellem Vejle, Fredericia og Kolding i Trekantsområdet. Her ville man have større muligheder, hvis man arbejdede sammen. Det er det samme, der gør sig gældende i Norden,” siger Eva Kjer Hansen.