Fælles eurogæld er nu på dagsordenen

Euro-obligationer og solidarisk gældshæftelse eurolandene imellem er ikke længere politisk science fiction. Tværtimod er det politisk mulighed, som i løbet af de kommende år vil kunne sikre gældsplagede eurolande en lavere rentebyrde.

Det står klart efter tirsdagens krisemøde i Paris mellem Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og Tysklands kansler Angela Merkel.

De to statsledere understregede ganske vist, at en egentlig kollektivisering af eurolandendes gæld først kommer på tale den dag, Frankrig og Tyskland får vetoret over de forgældede landes finanspolitik. Det vil kræve væsentlig større afgivelse af suverænitet, end eurolandene hidtil har villet være med til.

Men det, at de to ledere overhovedet åbner for diskussionen vidner om, at udviklingen hen imod euro-obligationer reelt er skudt i gang på grund af finansmarkeders krav om stadigt højere renter på lån til gældsplagede eurolande.

På pressekonferencen svarede Angela Merkel, at hun ikke tror på euro-obligationer som en mirakelkur, der kan løse gældsproblemerne i eurozonen. Det afvisende svar skal ses i lyset af, at den uregerlige juniorpartner i hendes regering, det liberale FDP, tirsdag truede med at forlade regeringen, hvis Merkel åbnede døren for en kollektivisering af eurolandenes gæld.

Men både i Tyskland og Østrig vokser antallet af både økonomer, politikere og medier, der støtter indførelsen af euroobligationer, kraftigt. Derfor er Merkel i færd med at vinde tid.

Frankrigs Nicolas Sarkozy var derimod mere åben. Euroobligationerne vil kunne komme på tale, sagde han – tydeligvis efter aftale med den tyske kansler - men først ved afslutningen af den politisk-økonomiske integrationsproces, som gældskrisen har sat i gang. Og det er vel at mærke en proces, der stiller store krav til eurolandene.

Ifølge Merkel og Sarkozy består de næste skridt i integrationen i eurozonen af følgende elementer:

• Eurozonen skal have en ”økonomisk regering”, som består i, at de 17 landes stats- og regeringschefer mødes til faste topmøder to gange om året under ledelse af EUs præsident Herman Van Rompuy. Landene skal fratages støtte fra EUs budget, hvis ikke de overholder EUs finanspolitiske spilleregler.
• Alle eurolande skal inden 2012 indføre budgetlove, som forbyder skiftende regeringer at lave uholdbare underskud.
• Tyskland og Frankrig vil koordinere deres nationale finanspolitikker tæt gennem regelmæssige møder mellem de to landes finansministre.
• Tyskland og Frankrig vil harmonisere både skattebaser og –satser for virksomheder. Og de vil have en finansiel transaktionsskat i Europa.

Der er stadig en række uklarheder i planen. Derfor mangler man endnu at kende detaljerne for, hvordan forslagene vil blive gennemført. De kommende uger vil markedet teste euro-landenes vilje til at fuldbyrde de radikale redningsplaner. Under alle omstændigheder er vejen banet for tættere politisk-økonomisk integration i eurozonen.