Fødevareerhvervets historiske chance

Ingen sektor har haft så stor betydning for dansk økonomi som fødevareerhvervet – og ingen anden står i dag foran så store vækstmuligheder.

Det er konklusionen på den stribe analyser af landbrugets og fødevareindustriens fremtid, som Mandag Morgen har fremlagt over de seneste syv uger, og præsenterer samlet i et særtillæg. Selvom store dele af erhvervet er havnet i sin hidtil alvorligste økonomiske krise, ændrer det ikke ved den kendsgerning, at behovet for de kompetencer, som erhvervet har udviklet igennem generationer, aldrig har været større – men alligvel vil fortsætte med at vokse. Landbrugets udfordring handler derfor om at udnytte den aktuelle krise til at nytænke hele erhvervets fremtid.

Især to stærke internationale markedstendenser er en gave til den danske landbrugs- og fødevaresektor:

• Befolkningspresset. At brødføde tre milliarder verdensborgere yderligere inden for de kommende årtier forudsætter en gennemgribende effektivisering af landbrugserhvervet, især i en række udviklingslande, og udviklingen af helt nye fødevarekoncepter. Det åbner et stort og ekspanderende marked for skræddersyede fødevareløsninger – et marked, hvor netop den danske fødevaresektors kompetencer vil være i ekstremt høj kurs. Det er et spørgsmål om at turde tage springet fra kun at producere standardiserede fødevarer til at sælge avanceret viden om, hvordan de udvikles og produceres. Med andre ord: At gå fra industri til service. Fødevareerhvervet bør have en vision om at blive en af verdens førende udbydere af integrerede fødevareløsninger.

• Sundhedspresset. Den krævende forbrugers behov for at forene sundhed, mad og oplevelser skaber i sig selv et bugnende marked for højkvalitetsvarer. Det er ikke et oplagt marked for et erhverv, der har bygget sin succes på bulk- og standardvarer. Men den nylige kåring af Noma som verdens bedste restaurant demonstrerer mulighederne, hvis Danmark melder sig på dette marked. Det betyder ikke, at erhvervet umiddelbart skal opgive sine hidtidige eksportsucceser. Men samfundets generelle velstandsstigning betyder, at mad kommer til at handle om oplevelse snarere end overlevelse for stadig flere mennesker. Derfor er der brug for gradvist at flytte fokus fra standardkollektionerne til produkter, der rammer behovene hos et kræsent og velstillet publikum.

[quote align="right" author=""]Det er et spørgsmål om at turde tage springet fra kun at producere standardiserede fødevarer til at sælge avanceret viden om, hvordan de udvikles og produceres.[/quote]

Der findes ingen nemme og enkle løsninger på de problemer, landbrugs- og fødevareerhvervet konfronteres med i dag. At erobre de markeder, som henholdsvis befolknings- og sundhedspresset skaber, er ikke noget, man gør med et trylleslag. Men markederne er et uomgængeligt bevis på, hvor tåbeligt det er at drage paralleller til tidligere “solnedgangsindustrier”, og illustrerer, hvor stort potentialet er – hvis sektoren formår at gribe det. Danmarks fødevare­klynge er verdens tredjestørste og en af de mest avancerede. Det internationale vækstpotentiale er åbenlyst.

Udfordringen er ikke landbrugets alene. Danmark har simpelthen ikke råd til at opgive en sektor, der tegner sig for 20 pct. af den danske eksport og “brødføder” en række andre vigtige erhverv.

Der er ikke nok, at erhvervets egne ledere og organisationer nytænker, hvad de skal leve af de kommende årtier – og hvordan. Det er en samfundsopgave, og den bør prioriteres som sådan. Der er ikke behov for flere analyser af erhvervets situation, men for at opstille nogle spilleregler – nogle basisforudsætninger – der sikrer optimale udviklingsbetingelser for den samlede fødevareklynge. Det kan f.eks. ikke nytte, at sektoren på en række væsentlige punkter skal kæmpe med klart ringere vilkår end de nærmeste udenlandske konkurrenter.

Det handler ikke kun om at afbalancere rammebetingelserne. Det handler også om at udvikle en fælles vision om, hvad vi vil med det danske fødevareerhverv, og hvad vi som nation er villige til at investere, for at den kan realiseres.

Med særpublikationen har Mandag Morgen ønsket at give et første bidrag til en kvalificeret debat om, hvad fødevareerhvervet skal leve af. De enkelte analyser er undervejs blevet kommenteret af en række af erhvervets nøglepersoner på webplatformen MM Share. En række af bidragene er gengivet på de følgende sider. At de mere end hundrede indlæg tilsammen tegner et broget billede, ligger i sagens natur. Alligevel er der en klar rød tråd i såvel analyser som kommentarer: en tro på og en overbevisning om sektorens uudnyttede potentiale.

[quote align="left" author=""]Den første betingelse for, at det kan forløses, er, at erhvervets egne ledere selv tror på det og er villige til at prioritere det.[/quote]

Den første betingelse for, at det kan forløses, er, at erhvervets egne ledere selv tror på det og er villige til at prioritere det. Hermed kan de også bidrage til at skabe en ny og anderledes fortælling om, hvad Danmarks landbrugs- og fødevareproduktion handler om, og dermed løse det næsten kroniske imageproblem, som sektoren kæmper med, og som hører til de allerstørste forhindringer for at sikre de nødvendige vækstbetingelser.

Publikationen markerer ikke afslutningen på Mandag Morgens engagement i fødevareerhvervets udfordringer. Tværtimod. Vi ser det snarere som et godt afsæt for at gå dybere ind i nogle af de vigtigste problemstillinger, herunder hvad den europæiske landbrugspolitik kan betyde for de kommende års udvikling. Også her rummer fremtiden både store trusler og store muligheder. Det ændrer ikke ved konklusionen, at det danske fødevareerhverv netop i disse år har en historisk chance for at skabe et nyt væksteventyr.

Det vil vi gerne være med til at fortælle.