Færøsk politiker: “Hvornår rammer den spanske definition af folkeretten os?”

Magni Arge er medlem af Folketinget for det færøske parti Republikanerne, der går ind for færøsk selvstændighed. Her forklarer han, hvorfor han i sidste uge var vært for den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts besøg i Folketinget.

Essensen

Magni Arge, er der en diplomatisk krise mellem Færøerne og Danmark?

“Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Jeg forsøger ikke at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark. Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge.

Bliver det ikke fulgt af Danmark?

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til? Hvornår kommer det til at ramme os? Det er årsagen til, at jeg har været så optaget af det catalanske spørgsmål – fordi jeg kan relatere til den historiske situation i 1946, da Færøerne stemte for selvstændighed. Ikke fordi det er en situation, som lige nu er tilspidset imellem Danmark og Færøerne.”

Men kunne du forestille dig, at der opstod en lignende situation mellem Danmark og Færøerne?

“Jamen i sidste uge debatterede vi jo i Folketinget et forslag fra DF, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser.”

Tror du, det kan blive et problem?

“Det håber jeg ikke, og jeg har ingen grund til at tro, at det sker. Jeg siger bare, at vi må være på vagt, når tingene begynder at glide et sted, og gøre opmærksom på det for at sikre, at tingene ikke udvikler sig i den retning. Og det nytter ikke at vende det blinde øje til. Der er også en anden dimension i det catalanske spørgsmål: Når man ignorerer et folks vilje på den måde, som spanierne gør, og nægter at indgå i en dialog, så løser man ingen konflikter. Det kan man kun gøre ved at lytte og forstå.”

Lytter den danske regering ikke?

“Den vil eksempelvis ikke lytte til Puigdemont, for de stiller sig bag Rajoy (Spaniens premierminister, red.) i den sammenhæng. Når det kommer til det færøske spørgsmål, synes jeg, at det ofte er svært at få forståelse for, at vi har brug for en meget mere fleksibel adgang til udenrigspolitisk handlingskraft. Man siger i Danmark, at man til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark, og det vælger jeg at tro på. Jeg savner måske at se, at en sådan kontrakt om den interne og eksterne selvbestemmelsesret ikke kun afsiges mundtligt, men afleveres skriftligt og registreres hos FN. Det har Danmark ikke gjort. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt.”

Danmark boykottede sig selv

Ifølge Magni Arge har Færøerne i mange år forsøgt at lave sin egen frihandelsaftale med Rusland uden om Danmark. Øgruppens eksport til Rusland er vokset dramatisk over de seneste år og udgør nu knap en fjerdedel af Færøernes samlede eksport.

Kan det ikke være en provokation over for den danske regering og resten af Folketinget? Vesten har jo sanktioner over for Rusland?

“Jeg vil sige om Rusland og årsagen til, at vi ikke har deltaget i en boykot, at den er klokkeklar. Det hænger sammen med vores konflikt med EU tilbage i 2013 angående fiskebestand og rettigheder. Det mundede ud i, at EU traf en beslutning om at indføre sanktioner over for import af færøsk fisk. Den embargo varede i mere end et år, og det førte til, at alle Europas skibs- og lufthavne blev lukket for færøsk eksport. Inklusiv de danske. Det er første gang i historien, at et kongerige har boykottet sig selv,” siger Magni Arge og fortsætter:  

”Vores velfærd er betalt af vores evne til at omsætte vores fangst og skabe indtægter. Når vi mister adgangen til det europæiske marked, bliver vi nødt til at finde andre markeder, og et af de markeder, der åbnede sig, var Rusland. Et andet var Nigeria, et tredje var Kina, et fjerde var USA. Det russiske marked betød en hel del for os i den periode. Der sker så det, at EU’s embargo bliver ophævet, og et par måneder senere går Danmark så ind i en handelskrig med Rusland. Men vi kan jo ikke bare lukke det marked ned, der har været med til at holde os i live, mens der har været en konflikt med EU. Så står vi igen fuldstændig nøgne, hvis der kommer en ny embargo fra EU.”

”Men der er også en anden årsag, man skal have med. Russerne boykotter forskellige landes mulighed for at eksportere til Rusland. Det er ikke sådan, at nordmændene ikke vil sælge til Rusland, det vil de meget gerne. Men russerne ønsker ikke at købe af dem. Men vi er ikke boykottet af Rusland,” siger Magni Arge.

Vi forstår os bedst på Færøernes handelsinteresser

Men kan du forstå, at nogle kan opfatte det som en provokation at lave en stor handelsaftale med Rusland?

“Jeg ved ikke, om der er en stor handelsaftale på vej. Det vil jeg ikke kommentere på. Men jo, selvfølgelig kan jeg se, at der er interessemodsætninger. Så er der nogle, der ønsker at politisere det sikkerhedspolitisk, men det handler ikke om sikkerhedspolitik, det handler om handelspolitik. Der er slet ingen tvivl om, at hele det sikkerhedspolitiske kompleks er et dansk anliggende, ikke et færøsk. Men vores handelspolitik ligger i Færøernes hænder, og Danmarks handelspolitik ligger i EU’s hænder. Men vi er ikke medlemmer af EU. Hver gang Danmark indgår en ny aftale med andre lande, skal det igennem Bruxelles. Men vi er ikke med, så vi må selv forhandle egne aftaler. Færøerne har brug for nogle statslige remedier for at varetage sine interesser, både når det angår forhandling af fiskerirettigheder, og når det angår handelsmæssig adgang til forskellige lande. Derfor har vi et problem med den udenrigspolitiske lov i forhold til Danmark, der hæmmer vores bevægelsesfrihed.”

Så I vil have mere selvstyre?

“Ja, vi lever i en globaliseret verden, hvor tingene går hurtigere og hurtigere, hvor man handler hele kloden rundt. Vi kan ikke sidde og forholde os til, hvad embedsfolk mener nede på Asiatisk Plads, når vi har behov for at bevæge os hurtigt.“

Det lyder, som om du synes, det ville være nemmere, hvis Færøerne var selvstændigt?

“Jamen det er jo det, som er grundlaget for vores parti. Vi mener, at selvstændighed er den bedste måde at varetage vores egne interesser på, og vi er de eneste, der plejer de færøske interesser som vores førsteprioritet. Danmark kommer aldrig til at have færøske interesser som førsteprioritet. Det vil altid være danske interesser først, og så EU som nummer to, og så går jeg ud fra, at Grønland vejer tungt, fordi det har stor betydning for Danmarks globale vækst. Og så kan vi komme i sidste ende.”

”Men det betyder ikke, at jeg har noget imod det danske folk, og jeg har ikke noget imod at samarbejde med Danmark. Overhovedet ikke. Men det at være i en situation, hvor Danmark til hver en tid har overherredømmet, og vi skal følge Danmark i alle sammenhænge, det er en vanskelig sag. Det giver os ikke den plads, vi mener, vi har brug for,” siger Magni Arge.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.