Færøsk politiker: “Hvornår rammer den spanske definition af folkeretten os?”

Magni Arge er medlem af Folketinget for det færøske parti Republikanerne, der går ind for færøsk selvstændighed. Her forklarer han, hvorfor han i sidste uge var vært for den catalanske separatistleder Carles Puigdemonts besøg i Folketinget.

Essensen

Magni Arge, er der en diplomatisk krise mellem Færøerne og Danmark?

“Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Jeg forsøger ikke at skabe en catalansk tilstand mellem Færøerne og Danmark. Men princippet om selvbestemmelse går jeg meget op i. Det er helligt i min politiske overbevisning,” siger Magni Arge.

Bliver det ikke fulgt af Danmark?

”Hvis den danske regering først stiller sig bag den spanske definition af folkeretten og den spanske definition af grundlæggende demokratiske rettigheder, og det på et eller andet tidspunkt spreder sig i Europa, hvad kan det så ikke lede til? Hvornår kommer det til at ramme os? Det er årsagen til, at jeg har været så optaget af det catalanske spørgsmål – fordi jeg kan relatere til den historiske situation i 1946, da Færøerne stemte for selvstændighed. Ikke fordi det er en situation, som lige nu er tilspidset imellem Danmark og Færøerne.”

Men kunne du forestille dig, at der opstod en lignende situation mellem Danmark og Færøerne?

“Jamen i sidste uge debatterede vi jo i Folketinget et forslag fra DF, som egentlig handler om, at de vil suspendere det grønlandske selvstyre. Så den slags tanker har allerede sneget sig ind over de danske grænser.”

Tror du, det kan blive et problem?

“Det håber jeg ikke, og jeg har ingen grund til at tro, at det sker. Jeg siger bare, at vi må være på vagt, når tingene begynder at glide et sted, og gøre opmærksom på det for at sikre, at tingene ikke udvikler sig i den retning. Og det nytter ikke at vende det blinde øje til. Der er også en anden dimension i det catalanske spørgsmål: Når man ignorerer et folks vilje på den måde, som spanierne gør, og nægter at indgå i en dialog, så løser man ingen konflikter. Det kan man kun gøre ved at lytte og forstå.”

Lytter den danske regering ikke?

“Den vil eksempelvis ikke lytte til Puigdemont, for de stiller sig bag Rajoy (Spaniens premierminister, red.) i den sammenhæng. Når det kommer til det færøske spørgsmål, synes jeg, at det ofte er svært at få forståelse for, at vi har brug for en meget mere fleksibel adgang til udenrigspolitisk handlingskraft. Man siger i Danmark, at man til enhver tid vil følge en flertalsbeslutning på Færøerne, hvis den går på, at man vil være uafhængig af Danmark, og det vælger jeg at tro på. Jeg savner måske at se, at en sådan kontrakt om den interne og eksterne selvbestemmelsesret ikke kun afsiges mundtligt, men afleveres skriftligt og registreres hos FN. Det har Danmark ikke gjort. Man hænger det op på, at det er noget, statsministeren har udtalt.”

Danmark boykottede sig selv

Ifølge Magni Arge har Færøerne i mange år forsøgt at lave sin egen frihandelsaftale med Rusland uden om Danmark. Øgruppens eksport til Rusland er vokset dramatisk over de seneste år og udgør nu knap en fjerdedel af Færøernes samlede eksport.

Kan det ikke være en provokation over for den danske regering og resten af Folketinget? Vesten har jo sanktioner over for Rusland?

“Jeg vil sige om Rusland og årsagen til, at vi ikke har deltaget i en boykot, at den er klokkeklar. Det hænger sammen med vores konflikt med EU tilbage i 2013 angående fiskebestand og rettigheder. Det mundede ud i, at EU traf en beslutning om at indføre sanktioner over for import af færøsk fisk. Den embargo varede i mere end et år, og det førte til, at alle Europas skibs- og lufthavne blev lukket for færøsk eksport. Inklusiv de danske. Det er første gang i historien, at et kongerige har boykottet sig selv,” siger Magni Arge og fortsætter:  

”Vores velfærd er betalt af vores evne til at omsætte vores fangst og skabe indtægter. Når vi mister adgangen til det europæiske marked, bliver vi nødt til at finde andre markeder, og et af de markeder, der åbnede sig, var Rusland. Et andet var Nigeria, et tredje var Kina, et fjerde var USA. Det russiske marked betød en hel del for os i den periode. Der sker så det, at EU’s embargo bliver ophævet, og et par måneder senere går Danmark så ind i en handelskrig med Rusland. Men vi kan jo ikke bare lukke det marked ned, der har været med til at holde os i live, mens der har været en konflikt med EU. Så står vi igen fuldstændig nøgne, hvis der kommer en ny embargo fra EU.”

”Men der er også en anden årsag, man skal have med. Russerne boykotter forskellige landes mulighed for at eksportere til Rusland. Det er ikke sådan, at nordmændene ikke vil sælge til Rusland, det vil de meget gerne. Men russerne ønsker ikke at købe af dem. Men vi er ikke boykottet af Rusland,” siger Magni Arge.

Vi forstår os bedst på Færøernes handelsinteresser

Men kan du forstå, at nogle kan opfatte det som en provokation at lave en stor handelsaftale med Rusland?

“Jeg ved ikke, om der er en stor handelsaftale på vej. Det vil jeg ikke kommentere på. Men jo, selvfølgelig kan jeg se, at der er interessemodsætninger. Så er der nogle, der ønsker at politisere det sikkerhedspolitisk, men det handler ikke om sikkerhedspolitik, det handler om handelspolitik. Der er slet ingen tvivl om, at hele det sikkerhedspolitiske kompleks er et dansk anliggende, ikke et færøsk. Men vores handelspolitik ligger i Færøernes hænder, og Danmarks handelspolitik ligger i EU’s hænder. Men vi er ikke medlemmer af EU. Hver gang Danmark indgår en ny aftale med andre lande, skal det igennem Bruxelles. Men vi er ikke med, så vi må selv forhandle egne aftaler. Færøerne har brug for nogle statslige remedier for at varetage sine interesser, både når det angår forhandling af fiskerirettigheder, og når det angår handelsmæssig adgang til forskellige lande. Derfor har vi et problem med den udenrigspolitiske lov i forhold til Danmark, der hæmmer vores bevægelsesfrihed.”

Så I vil have mere selvstyre?

“Ja, vi lever i en globaliseret verden, hvor tingene går hurtigere og hurtigere, hvor man handler hele kloden rundt. Vi kan ikke sidde og forholde os til, hvad embedsfolk mener nede på Asiatisk Plads, når vi har behov for at bevæge os hurtigt.“

Det lyder, som om du synes, det ville være nemmere, hvis Færøerne var selvstændigt?

“Jamen det er jo det, som er grundlaget for vores parti. Vi mener, at selvstændighed er den bedste måde at varetage vores egne interesser på, og vi er de eneste, der plejer de færøske interesser som vores førsteprioritet. Danmark kommer aldrig til at have færøske interesser som førsteprioritet. Det vil altid være danske interesser først, og så EU som nummer to, og så går jeg ud fra, at Grønland vejer tungt, fordi det har stor betydning for Danmarks globale vækst. Og så kan vi komme i sidste ende.”

”Men det betyder ikke, at jeg har noget imod det danske folk, og jeg har ikke noget imod at samarbejde med Danmark. Overhovedet ikke. Men det at være i en situation, hvor Danmark til hver en tid har overherredømmet, og vi skal følge Danmark i alle sammenhænge, det er en vanskelig sag. Det giver os ikke den plads, vi mener, vi har brug for,” siger Magni Arge.

,

Forrige artikel Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Deling af sundhedsdata kan give bedre behandlinger, men tekniske og etiske udfordringer venter Næste artikel Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land Udflytning er Løkkes bodsgang i Nordeuropas mest centraliserede land

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.