Færre ulykker med crowd-sourcing

Kan vi crowd-source os til færre tragiske højresvingsulykker? Noget tyder på det. Tre konkrete løsninger er i hvert fald klar, efter en ildsjæl satte folkets innovationskraft i svingninger.

Da der i sensommeren igen var et ungt menneske, der mistede livet i en højresvingsulykke, fik jeg virkelig en led fornemmelse af afmagt. Hvorfor? Og hvorfor gør vi ikke noget?

Der opstod en del debat om det i de følgende uger, og efter endnu et tilfælde med dødeligt udfald blev jeg totalt desillusioneret.

Trafikministeren og Folketinget meldte ud, at man nu ville se på løsninger, der var mulige at implementere, erfaringer fra udlandet, og hvordan teknologi kan medvirke til at forhindre disse ulykker.

Jeg opfattede det som en vilje til at løse problemet, men kunne også høre, at det ville tage lang tid, før der ville være brugbare resultater. Man talte om flere og bedre kameraer på lastbilerne, så chaufføren kan se de forskellige vinkler, osv. Jeg så for mig dette kæmpe kontrolpanel, der skulle sidde i alle lastbiler, og at chaufførerne i givet fald skal instrueres i at styre alle de nye informationer. Samtidig vil behandlingstiden i EU-regi formentlig kræve flere ofre på vejene, mens vi venter på en løsning.

Hvorfor går vi ikke bare i gang med det samme?

Midt i min fortvivlelse blev jeg kontaktet af en af de personer, jeg holder usigeligt meget af. Én, som ikke sidder og snakker, men som sætter gang i noget og gør noget. Erik Micheelsen fra Innovation Embassy havde simpelthen taget action.

Han er en ildsjæl, der ligesom jeg og mange andre ikke holder ud at læse om disse tragiske dødsulykker. Eriks idé var at få et nyhedsmedie med og gå i gang med at få konkrete ideer på bordet i stedet for at vente på udvalg og betænkninger. Erik ville crowd-source ideer fra befolkningen og igennem en designet proces udvælge to-tre stykker, som kunne testes og implementeres hurtigst muligt.

Massetænkning

Ideen med crowd-sourcing er, at alle kan komme med ideer til at løse en bestemt udfordring. For tilsammen har vi den nødvendige viden og erfaring, der skal bruges for at skabe nye brugbare løsninger – i dette tilfælde ideer, tanker og erfaring med højresvingsulykker.

Følg Nille Juul-Sørensen

Man inspirerer en masse mennesker, ”crowden”, til at komme med løsninger på problemet. De enkelte løsninger er ikke færdigudviklede, men under ét rummer de et stort potentiale, der kan forløses i egentlige løsninger på en given udfordring. Man ejer sin idé med andre og lader sig inspirere af andre kreativt tænkende for samlet at komme frem til brugbare løsninger.

For mange er det svært at give slip på en god idé og lade andre viderebearbejde den. Har man først lært at give slip og dele, er denne form for innovation ekstremt givende og lærerig.

En forudsætning for effektiv crowd-sourcing er, at udfordringen er meget præcis og forståelig. Her er højresvingsulykker et godt eksempel. Samtidig er det vigtigt, at de involverede føler, at de kan sætte deres personlige engagement i spil, og at det er personligt relevant. Crowd-sourcing er derfor en god innovationsmetode til at løse aktuelle samfundsproblematikker.

Erik satte en crowd-sourcing-side op på Facebook, og med MetroXpress samt TV 2’s Go’morgen Danmark som mediepartnere kom der i løbet af kort tid ca. 1.800 forslag til, hvordan problemet kan løses. Dertil kom en masse erfaringer om ulykkerne i spil.

Højresvingsulykkerne er ikke lette at undgå – det er faktisk en enormt kompleks problemstilling. Men crowd-sourcingen gav en dybere forståelse af, hvad der sker i situationen, og viden om de psykologiske brikker.

I løbet af ingen tid blev et meget stort og komplekst område afsøgt med en masse ideer til eventuelle løsninger som resultat. I den efterfølgende proces blev der arbejdet i workshops for at koge alle ideer ned til en ”suppeterning” med kraft og smag. Volvo Trucks Danmark ankom som sponsor, og dermed blev en del af udgifterne forbundet med opgaven finansieret.

[quote align="right" author=""]Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt.[/quote]

I slutningen af november blev 10 forslag bedømt af et udvalg, hvor bl.a. jeg deltog. Vi valgte tre forslag til implementering med det samme. Vi besluttede også, at omkring 20 øvrige ideer skulle videreudvikles på en eller anden måde.

Crowd-sourcingen udmøntede sig i to hovedspor for løsningsfeltet. Et spor, der koncentrerer sig om lastbilen og bussen, og et spor med hovedvægt på cyklisten.

I processen fik vi stor viden om problematikken og om, hvilke tiltag der allerede er igangsat forskellige steder såvel nationalt som internationalt. Vi fik viden om brug af spejle i kryds og en del udenlandske erfaringer med disse, men også en meget fin kortlægning af, hvor de blinde vinkler er for chaufføren, og hvor cyklisten og lastbilen kolliderer.

Samtidig lærte vi, at det som regel er kvinder og piger, der bliver ofre. Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt. De har alle antenner ude og er fuldstændig klar over, hvad der sker i trafikken rundt om dem, og de er klar til at undvige eller ændre kurs.

Problemet opstår ofte, når cyklisten har grønt og kører frem uden at orientere sig særligt, da hun jo har retten på sin side. Det er den falske tryghed ved grønt lys, viden om retten til at køre frem og store køretøjers særlige adfærd i trafikken (kører ligeud i krydset for derefter at dreje skarpt til højre), der samlet set udgør risikoen. De fleste bliver ramt oppe ved førerhuset og ikke på siden på lastbilen eller bussen, som mange tror.

Jeg er af den overbevisning, at man ikke kan pålægge chaufføren mere udstyr i form af sirener, blinkende lys i førerhuset eller et hav af spejle og monitorer. Jeg er overbevist om, at chaufførerne gør alt, hvad de kan. Derfor er den bedste løsning, at gøre cyklisten mere bevidst. Som cyklister skal vi flytte os, når vi ser en højresvingende lastbil. Over en årrække kan vi implementere bedre løsninger i lastbilen, men det bliver næppe indført på EU-basis de første mange år.

Tre konkrete løsninger

De tre forslag, vi udvalgte i november, var alle forskellige mht. teknik, implementeringsgrad og udvikling.

Ét forslag arbejder med en meget kraftig lyskilde monteret på førerhusets side. Lyskilden aktiveres, når chaufføren slår sit blinklys til. Lyskeglen eller lysfladen indikerer, hvor lastbilens blinde vinkel er. Dermed fortæller lastbilen helt præcist mig som cyklist, at jeg ikke under nogen omstændigheder skal komme ind i det lysende felt – for her kan bilisten ikke længere se mig. Chaufføren skal gøre det, han plejer at gøre – se sig godt omkring i sine spejle – men han har fortalt os, hvor vi ikke skal være under nogen omstændigheder.

[quote align="left" author=""]Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj.[/quote]

Lyskilden og den tekniske side er allerede ved at blive udviklet og kan bringes ud på markedet i løbet af nogle måneder. Udfordringen bliver prisen på lyskilden, om den er let at montere, og om den kan monteres uden for megen indgriben i lastbilens tekniske dele. Det ser ud til, at det kunne lade sig gøre, og endda i en version, hvor udenlandske biler let kan påsætte den ved grænsen.

I et andet forslag arbejder man med en form for nudging, hvor man påvirker folks adfærd positivt frem for den løftede pegefinger. Cykelstien eller cykelbanen på vejen males i grøn, gul og rød farve a la trafiklysets signaler. Derved bliver vi cyklister gjort opmærksomme på, hvor vi skal tage os i agt. Der males ca. 20 meter grønt, her er ingen fare, chaufføren kan se én, 10 meter gult og 10 meter rødt. Når man er i det gule felt, skal man tage sig i agt, og er man på vej i det røde felt, er der stor risiko for, at man er i den blinde vinkel, uagtet at der er grønt lys for én som cyklist.

Det er en god måde at fortælle cyklisterne om, hvor faren er. Denne løsning er samtidig meget let og billig at implementere, og samtidig kan man lave en kampagne, der oplyser om højresvingsulykker.

Det tredje forslag kræver lidt mere udvikling, men er ret interessant og udviklet af et hold af helt unge mennesker. I de fleste eksisterende kryds ligger der magnetfelter, der regulerer lyset i krydsene. Ved at montere en censor både 20 meter før og ved selve krydset og samtidig have en censor på cyklen, aktiveres der en rød lampe placeret oven på de eksisterende færdselsstandere, både ved krydsets begyndelse og afslutning. Dermed kan chaufføren meget tydeligt se det røde lys og ved så, at der er en cyklist på vej. Den røde lampe skifter få sekunder efter til grønt, når den sidste cykel har forladt området, og dermed kan lastbilen svinge.

Censoren på cyklen gør, at det er lige meget, om man har en traditionel jernhest eller en topmoderne carboncykel. Endvidere kunne censoren hjælpe med andre oplysninger om cyklen, f.eks. ved tyveri.

Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj. Hvis de nye borgmestre kan råbes op, så er man i testfasen om blot et par måneder, og det er usædvanligt.

Jeg er overbevist om, at denne metode til løsning af konkrete udfordringer fungerer rigtig godt. Erik og hans hold har styret processen fantastisk, og når vi er fremme ved målet, evaluerer vi processen.

Jeg ved ikke, hvor langt Folketinget og ministeren er nået, men nok ikke så forfærdelig langt i deres afsøgning. Så kære borgmestre: Kom nu frem med en hånd, så vi kan få testet disse løsninger i 1:1 og dermed få nedsat de mange dødsfald ved højresvingsulykker.

Jeg takker Erik for, at han gik i gang, og takker for den opbakning, Erik fik fra Volvo Trucks Danmark, MetroXpress og TV 2 Go’morgen Danmark samt fra alle de kreative mennesker, der bidrog med løsningerne. Vi skylder dem at tage den hele vejen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En svær europæisk fødsel Næste artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.