Færre ulykker med crowd-sourcing

Kan vi crowd-source os til færre tragiske højresvingsulykker? Noget tyder på det. Tre konkrete løsninger er i hvert fald klar, efter en ildsjæl satte folkets innovationskraft i svingninger.

Da der i sensommeren igen var et ungt menneske, der mistede livet i en højresvingsulykke, fik jeg virkelig en led fornemmelse af afmagt. Hvorfor? Og hvorfor gør vi ikke noget?

Der opstod en del debat om det i de følgende uger, og efter endnu et tilfælde med dødeligt udfald blev jeg totalt desillusioneret.

Trafikministeren og Folketinget meldte ud, at man nu ville se på løsninger, der var mulige at implementere, erfaringer fra udlandet, og hvordan teknologi kan medvirke til at forhindre disse ulykker.

Jeg opfattede det som en vilje til at løse problemet, men kunne også høre, at det ville tage lang tid, før der ville være brugbare resultater. Man talte om flere og bedre kameraer på lastbilerne, så chaufføren kan se de forskellige vinkler, osv. Jeg så for mig dette kæmpe kontrolpanel, der skulle sidde i alle lastbiler, og at chaufførerne i givet fald skal instrueres i at styre alle de nye informationer. Samtidig vil behandlingstiden i EU-regi formentlig kræve flere ofre på vejene, mens vi venter på en løsning.

Hvorfor går vi ikke bare i gang med det samme?

Midt i min fortvivlelse blev jeg kontaktet af en af de personer, jeg holder usigeligt meget af. Én, som ikke sidder og snakker, men som sætter gang i noget og gør noget. Erik Micheelsen fra Innovation Embassy havde simpelthen taget action.

Han er en ildsjæl, der ligesom jeg og mange andre ikke holder ud at læse om disse tragiske dødsulykker. Eriks idé var at få et nyhedsmedie med og gå i gang med at få konkrete ideer på bordet i stedet for at vente på udvalg og betænkninger. Erik ville crowd-source ideer fra befolkningen og igennem en designet proces udvælge to-tre stykker, som kunne testes og implementeres hurtigst muligt.

Massetænkning

Ideen med crowd-sourcing er, at alle kan komme med ideer til at løse en bestemt udfordring. For tilsammen har vi den nødvendige viden og erfaring, der skal bruges for at skabe nye brugbare løsninger – i dette tilfælde ideer, tanker og erfaring med højresvingsulykker.

Følg Nille Juul-Sørensen

Man inspirerer en masse mennesker, ”crowden”, til at komme med løsninger på problemet. De enkelte løsninger er ikke færdigudviklede, men under ét rummer de et stort potentiale, der kan forløses i egentlige løsninger på en given udfordring. Man ejer sin idé med andre og lader sig inspirere af andre kreativt tænkende for samlet at komme frem til brugbare løsninger.

For mange er det svært at give slip på en god idé og lade andre viderebearbejde den. Har man først lært at give slip og dele, er denne form for innovation ekstremt givende og lærerig.

En forudsætning for effektiv crowd-sourcing er, at udfordringen er meget præcis og forståelig. Her er højresvingsulykker et godt eksempel. Samtidig er det vigtigt, at de involverede føler, at de kan sætte deres personlige engagement i spil, og at det er personligt relevant. Crowd-sourcing er derfor en god innovationsmetode til at løse aktuelle samfundsproblematikker.

Erik satte en crowd-sourcing-side op på Facebook, og med MetroXpress samt TV 2’s Go’morgen Danmark som mediepartnere kom der i løbet af kort tid ca. 1.800 forslag til, hvordan problemet kan løses. Dertil kom en masse erfaringer om ulykkerne i spil.

Højresvingsulykkerne er ikke lette at undgå – det er faktisk en enormt kompleks problemstilling. Men crowd-sourcingen gav en dybere forståelse af, hvad der sker i situationen, og viden om de psykologiske brikker.

I løbet af ingen tid blev et meget stort og komplekst område afsøgt med en masse ideer til eventuelle løsninger som resultat. I den efterfølgende proces blev der arbejdet i workshops for at koge alle ideer ned til en ”suppeterning” med kraft og smag. Volvo Trucks Danmark ankom som sponsor, og dermed blev en del af udgifterne forbundet med opgaven finansieret.

[quote align="right" author=""]Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt.[/quote]

I slutningen af november blev 10 forslag bedømt af et udvalg, hvor bl.a. jeg deltog. Vi valgte tre forslag til implementering med det samme. Vi besluttede også, at omkring 20 øvrige ideer skulle videreudvikles på en eller anden måde.

Crowd-sourcingen udmøntede sig i to hovedspor for løsningsfeltet. Et spor, der koncentrerer sig om lastbilen og bussen, og et spor med hovedvægt på cyklisten.

I processen fik vi stor viden om problematikken og om, hvilke tiltag der allerede er igangsat forskellige steder såvel nationalt som internationalt. Vi fik viden om brug af spejle i kryds og en del udenlandske erfaringer med disse, men også en meget fin kortlægning af, hvor de blinde vinkler er for chaufføren, og hvor cyklisten og lastbilen kolliderer.

Samtidig lærte vi, at det som regel er kvinder og piger, der bliver ofre. Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt. De har alle antenner ude og er fuldstændig klar over, hvad der sker i trafikken rundt om dem, og de er klar til at undvige eller ændre kurs.

Problemet opstår ofte, når cyklisten har grønt og kører frem uden at orientere sig særligt, da hun jo har retten på sin side. Det er den falske tryghed ved grønt lys, viden om retten til at køre frem og store køretøjers særlige adfærd i trafikken (kører ligeud i krydset for derefter at dreje skarpt til højre), der samlet set udgør risikoen. De fleste bliver ramt oppe ved førerhuset og ikke på siden på lastbilen eller bussen, som mange tror.

Jeg er af den overbevisning, at man ikke kan pålægge chaufføren mere udstyr i form af sirener, blinkende lys i førerhuset eller et hav af spejle og monitorer. Jeg er overbevist om, at chaufførerne gør alt, hvad de kan. Derfor er den bedste løsning, at gøre cyklisten mere bevidst. Som cyklister skal vi flytte os, når vi ser en højresvingende lastbil. Over en årrække kan vi implementere bedre løsninger i lastbilen, men det bliver næppe indført på EU-basis de første mange år.

Tre konkrete løsninger

De tre forslag, vi udvalgte i november, var alle forskellige mht. teknik, implementeringsgrad og udvikling.

Ét forslag arbejder med en meget kraftig lyskilde monteret på førerhusets side. Lyskilden aktiveres, når chaufføren slår sit blinklys til. Lyskeglen eller lysfladen indikerer, hvor lastbilens blinde vinkel er. Dermed fortæller lastbilen helt præcist mig som cyklist, at jeg ikke under nogen omstændigheder skal komme ind i det lysende felt – for her kan bilisten ikke længere se mig. Chaufføren skal gøre det, han plejer at gøre – se sig godt omkring i sine spejle – men han har fortalt os, hvor vi ikke skal være under nogen omstændigheder.

[quote align="left" author=""]Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj.[/quote]

Lyskilden og den tekniske side er allerede ved at blive udviklet og kan bringes ud på markedet i løbet af nogle måneder. Udfordringen bliver prisen på lyskilden, om den er let at montere, og om den kan monteres uden for megen indgriben i lastbilens tekniske dele. Det ser ud til, at det kunne lade sig gøre, og endda i en version, hvor udenlandske biler let kan påsætte den ved grænsen.

I et andet forslag arbejder man med en form for nudging, hvor man påvirker folks adfærd positivt frem for den løftede pegefinger. Cykelstien eller cykelbanen på vejen males i grøn, gul og rød farve a la trafiklysets signaler. Derved bliver vi cyklister gjort opmærksomme på, hvor vi skal tage os i agt. Der males ca. 20 meter grønt, her er ingen fare, chaufføren kan se én, 10 meter gult og 10 meter rødt. Når man er i det gule felt, skal man tage sig i agt, og er man på vej i det røde felt, er der stor risiko for, at man er i den blinde vinkel, uagtet at der er grønt lys for én som cyklist.

Det er en god måde at fortælle cyklisterne om, hvor faren er. Denne løsning er samtidig meget let og billig at implementere, og samtidig kan man lave en kampagne, der oplyser om højresvingsulykker.

Det tredje forslag kræver lidt mere udvikling, men er ret interessant og udviklet af et hold af helt unge mennesker. I de fleste eksisterende kryds ligger der magnetfelter, der regulerer lyset i krydsene. Ved at montere en censor både 20 meter før og ved selve krydset og samtidig have en censor på cyklen, aktiveres der en rød lampe placeret oven på de eksisterende færdselsstandere, både ved krydsets begyndelse og afslutning. Dermed kan chaufføren meget tydeligt se det røde lys og ved så, at der er en cyklist på vej. Den røde lampe skifter få sekunder efter til grønt, når den sidste cykel har forladt området, og dermed kan lastbilen svinge.

Censoren på cyklen gør, at det er lige meget, om man har en traditionel jernhest eller en topmoderne carboncykel. Endvidere kunne censoren hjælpe med andre oplysninger om cyklen, f.eks. ved tyveri.

Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj. Hvis de nye borgmestre kan råbes op, så er man i testfasen om blot et par måneder, og det er usædvanligt.

Jeg er overbevist om, at denne metode til løsning af konkrete udfordringer fungerer rigtig godt. Erik og hans hold har styret processen fantastisk, og når vi er fremme ved målet, evaluerer vi processen.

Jeg ved ikke, hvor langt Folketinget og ministeren er nået, men nok ikke så forfærdelig langt i deres afsøgning. Så kære borgmestre: Kom nu frem med en hånd, så vi kan få testet disse løsninger i 1:1 og dermed få nedsat de mange dødsfald ved højresvingsulykker.

Jeg takker Erik for, at han gik i gang, og takker for den opbakning, Erik fik fra Volvo Trucks Danmark, MetroXpress og TV 2 Go’morgen Danmark samt fra alle de kreative mennesker, der bidrog med løsningerne. Vi skylder dem at tage den hele vejen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En svær europæisk fødsel Næste artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.