Færre ulykker med crowd-sourcing

Kan vi crowd-source os til færre tragiske højresvingsulykker? Noget tyder på det. Tre konkrete løsninger er i hvert fald klar, efter en ildsjæl satte folkets innovationskraft i svingninger.

Da der i sensommeren igen var et ungt menneske, der mistede livet i en højresvingsulykke, fik jeg virkelig en led fornemmelse af afmagt. Hvorfor? Og hvorfor gør vi ikke noget?

Der opstod en del debat om det i de følgende uger, og efter endnu et tilfælde med dødeligt udfald blev jeg totalt desillusioneret.

Trafikministeren og Folketinget meldte ud, at man nu ville se på løsninger, der var mulige at implementere, erfaringer fra udlandet, og hvordan teknologi kan medvirke til at forhindre disse ulykker.

Jeg opfattede det som en vilje til at løse problemet, men kunne også høre, at det ville tage lang tid, før der ville være brugbare resultater. Man talte om flere og bedre kameraer på lastbilerne, så chaufføren kan se de forskellige vinkler, osv. Jeg så for mig dette kæmpe kontrolpanel, der skulle sidde i alle lastbiler, og at chaufførerne i givet fald skal instrueres i at styre alle de nye informationer. Samtidig vil behandlingstiden i EU-regi formentlig kræve flere ofre på vejene, mens vi venter på en løsning.

Hvorfor går vi ikke bare i gang med det samme?

Midt i min fortvivlelse blev jeg kontaktet af en af de personer, jeg holder usigeligt meget af. Én, som ikke sidder og snakker, men som sætter gang i noget og gør noget. Erik Micheelsen fra Innovation Embassy havde simpelthen taget action.

Han er en ildsjæl, der ligesom jeg og mange andre ikke holder ud at læse om disse tragiske dødsulykker. Eriks idé var at få et nyhedsmedie med og gå i gang med at få konkrete ideer på bordet i stedet for at vente på udvalg og betænkninger. Erik ville crowd-source ideer fra befolkningen og igennem en designet proces udvælge to-tre stykker, som kunne testes og implementeres hurtigst muligt.

Massetænkning

Ideen med crowd-sourcing er, at alle kan komme med ideer til at løse en bestemt udfordring. For tilsammen har vi den nødvendige viden og erfaring, der skal bruges for at skabe nye brugbare løsninger – i dette tilfælde ideer, tanker og erfaring med højresvingsulykker.

Følg Nille Juul-Sørensen

Man inspirerer en masse mennesker, ”crowden”, til at komme med løsninger på problemet. De enkelte løsninger er ikke færdigudviklede, men under ét rummer de et stort potentiale, der kan forløses i egentlige løsninger på en given udfordring. Man ejer sin idé med andre og lader sig inspirere af andre kreativt tænkende for samlet at komme frem til brugbare løsninger.

For mange er det svært at give slip på en god idé og lade andre viderebearbejde den. Har man først lært at give slip og dele, er denne form for innovation ekstremt givende og lærerig.

En forudsætning for effektiv crowd-sourcing er, at udfordringen er meget præcis og forståelig. Her er højresvingsulykker et godt eksempel. Samtidig er det vigtigt, at de involverede føler, at de kan sætte deres personlige engagement i spil, og at det er personligt relevant. Crowd-sourcing er derfor en god innovationsmetode til at løse aktuelle samfundsproblematikker.

Erik satte en crowd-sourcing-side op på Facebook, og med MetroXpress samt TV 2’s Go’morgen Danmark som mediepartnere kom der i løbet af kort tid ca. 1.800 forslag til, hvordan problemet kan løses. Dertil kom en masse erfaringer om ulykkerne i spil.

Højresvingsulykkerne er ikke lette at undgå – det er faktisk en enormt kompleks problemstilling. Men crowd-sourcingen gav en dybere forståelse af, hvad der sker i situationen, og viden om de psykologiske brikker.

I løbet af ingen tid blev et meget stort og komplekst område afsøgt med en masse ideer til eventuelle løsninger som resultat. I den efterfølgende proces blev der arbejdet i workshops for at koge alle ideer ned til en ”suppeterning” med kraft og smag. Volvo Trucks Danmark ankom som sponsor, og dermed blev en del af udgifterne forbundet med opgaven finansieret.

[quote align="right" author=""]Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt.[/quote]

I slutningen af november blev 10 forslag bedømt af et udvalg, hvor bl.a. jeg deltog. Vi valgte tre forslag til implementering med det samme. Vi besluttede også, at omkring 20 øvrige ideer skulle videreudvikles på en eller anden måde.

Crowd-sourcingen udmøntede sig i to hovedspor for løsningsfeltet. Et spor, der koncentrerer sig om lastbilen og bussen, og et spor med hovedvægt på cyklisten.

I processen fik vi stor viden om problematikken og om, hvilke tiltag der allerede er igangsat forskellige steder såvel nationalt som internationalt. Vi fik viden om brug af spejle i kryds og en del udenlandske erfaringer med disse, men også en meget fin kortlægning af, hvor de blinde vinkler er for chaufføren, og hvor cyklisten og lastbilen kolliderer.

Samtidig lærte vi, at det som regel er kvinder og piger, der bliver ofre. Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt. De har alle antenner ude og er fuldstændig klar over, hvad der sker i trafikken rundt om dem, og de er klar til at undvige eller ændre kurs.

Problemet opstår ofte, når cyklisten har grønt og kører frem uden at orientere sig særligt, da hun jo har retten på sin side. Det er den falske tryghed ved grønt lys, viden om retten til at køre frem og store køretøjers særlige adfærd i trafikken (kører ligeud i krydset for derefter at dreje skarpt til højre), der samlet set udgør risikoen. De fleste bliver ramt oppe ved førerhuset og ikke på siden på lastbilen eller bussen, som mange tror.

Jeg er af den overbevisning, at man ikke kan pålægge chaufføren mere udstyr i form af sirener, blinkende lys i førerhuset eller et hav af spejle og monitorer. Jeg er overbevist om, at chaufførerne gør alt, hvad de kan. Derfor er den bedste løsning, at gøre cyklisten mere bevidst. Som cyklister skal vi flytte os, når vi ser en højresvingende lastbil. Over en årrække kan vi implementere bedre løsninger i lastbilen, men det bliver næppe indført på EU-basis de første mange år.

Tre konkrete løsninger

De tre forslag, vi udvalgte i november, var alle forskellige mht. teknik, implementeringsgrad og udvikling.

Ét forslag arbejder med en meget kraftig lyskilde monteret på førerhusets side. Lyskilden aktiveres, når chaufføren slår sit blinklys til. Lyskeglen eller lysfladen indikerer, hvor lastbilens blinde vinkel er. Dermed fortæller lastbilen helt præcist mig som cyklist, at jeg ikke under nogen omstændigheder skal komme ind i det lysende felt – for her kan bilisten ikke længere se mig. Chaufføren skal gøre det, han plejer at gøre – se sig godt omkring i sine spejle – men han har fortalt os, hvor vi ikke skal være under nogen omstændigheder.

[quote align="left" author=""]Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj.[/quote]

Lyskilden og den tekniske side er allerede ved at blive udviklet og kan bringes ud på markedet i løbet af nogle måneder. Udfordringen bliver prisen på lyskilden, om den er let at montere, og om den kan monteres uden for megen indgriben i lastbilens tekniske dele. Det ser ud til, at det kunne lade sig gøre, og endda i en version, hvor udenlandske biler let kan påsætte den ved grænsen.

I et andet forslag arbejder man med en form for nudging, hvor man påvirker folks adfærd positivt frem for den løftede pegefinger. Cykelstien eller cykelbanen på vejen males i grøn, gul og rød farve a la trafiklysets signaler. Derved bliver vi cyklister gjort opmærksomme på, hvor vi skal tage os i agt. Der males ca. 20 meter grønt, her er ingen fare, chaufføren kan se én, 10 meter gult og 10 meter rødt. Når man er i det gule felt, skal man tage sig i agt, og er man på vej i det røde felt, er der stor risiko for, at man er i den blinde vinkel, uagtet at der er grønt lys for én som cyklist.

Det er en god måde at fortælle cyklisterne om, hvor faren er. Denne løsning er samtidig meget let og billig at implementere, og samtidig kan man lave en kampagne, der oplyser om højresvingsulykker.

Det tredje forslag kræver lidt mere udvikling, men er ret interessant og udviklet af et hold af helt unge mennesker. I de fleste eksisterende kryds ligger der magnetfelter, der regulerer lyset i krydsene. Ved at montere en censor både 20 meter før og ved selve krydset og samtidig have en censor på cyklen, aktiveres der en rød lampe placeret oven på de eksisterende færdselsstandere, både ved krydsets begyndelse og afslutning. Dermed kan chaufføren meget tydeligt se det røde lys og ved så, at der er en cyklist på vej. Den røde lampe skifter få sekunder efter til grønt, når den sidste cykel har forladt området, og dermed kan lastbilen svinge.

Censoren på cyklen gør, at det er lige meget, om man har en traditionel jernhest eller en topmoderne carboncykel. Endvidere kunne censoren hjælpe med andre oplysninger om cyklen, f.eks. ved tyveri.

Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj. Hvis de nye borgmestre kan råbes op, så er man i testfasen om blot et par måneder, og det er usædvanligt.

Jeg er overbevist om, at denne metode til løsning af konkrete udfordringer fungerer rigtig godt. Erik og hans hold har styret processen fantastisk, og når vi er fremme ved målet, evaluerer vi processen.

Jeg ved ikke, hvor langt Folketinget og ministeren er nået, men nok ikke så forfærdelig langt i deres afsøgning. Så kære borgmestre: Kom nu frem med en hånd, så vi kan få testet disse løsninger i 1:1 og dermed få nedsat de mange dødsfald ved højresvingsulykker.

Jeg takker Erik for, at han gik i gang, og takker for den opbakning, Erik fik fra Volvo Trucks Danmark, MetroXpress og TV 2 Go’morgen Danmark samt fra alle de kreative mennesker, der bidrog med løsningerne. Vi skylder dem at tage den hele vejen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En svær europæisk fødsel Næste artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.