Færre ulykker med crowd-sourcing

Kan vi crowd-source os til færre tragiske højresvingsulykker? Noget tyder på det. Tre konkrete løsninger er i hvert fald klar, efter en ildsjæl satte folkets innovationskraft i svingninger.

Da der i sensommeren igen var et ungt menneske, der mistede livet i en højresvingsulykke, fik jeg virkelig en led fornemmelse af afmagt. Hvorfor? Og hvorfor gør vi ikke noget?

Der opstod en del debat om det i de følgende uger, og efter endnu et tilfælde med dødeligt udfald blev jeg totalt desillusioneret.

Trafikministeren og Folketinget meldte ud, at man nu ville se på løsninger, der var mulige at implementere, erfaringer fra udlandet, og hvordan teknologi kan medvirke til at forhindre disse ulykker.

Jeg opfattede det som en vilje til at løse problemet, men kunne også høre, at det ville tage lang tid, før der ville være brugbare resultater. Man talte om flere og bedre kameraer på lastbilerne, så chaufføren kan se de forskellige vinkler, osv. Jeg så for mig dette kæmpe kontrolpanel, der skulle sidde i alle lastbiler, og at chaufførerne i givet fald skal instrueres i at styre alle de nye informationer. Samtidig vil behandlingstiden i EU-regi formentlig kræve flere ofre på vejene, mens vi venter på en løsning.

Hvorfor går vi ikke bare i gang med det samme?

Midt i min fortvivlelse blev jeg kontaktet af en af de personer, jeg holder usigeligt meget af. Én, som ikke sidder og snakker, men som sætter gang i noget og gør noget. Erik Micheelsen fra Innovation Embassy havde simpelthen taget action.

Han er en ildsjæl, der ligesom jeg og mange andre ikke holder ud at læse om disse tragiske dødsulykker. Eriks idé var at få et nyhedsmedie med og gå i gang med at få konkrete ideer på bordet i stedet for at vente på udvalg og betænkninger. Erik ville crowd-source ideer fra befolkningen og igennem en designet proces udvælge to-tre stykker, som kunne testes og implementeres hurtigst muligt.

Massetænkning

Ideen med crowd-sourcing er, at alle kan komme med ideer til at løse en bestemt udfordring. For tilsammen har vi den nødvendige viden og erfaring, der skal bruges for at skabe nye brugbare løsninger – i dette tilfælde ideer, tanker og erfaring med højresvingsulykker.

Følg Nille Juul-Sørensen

Man inspirerer en masse mennesker, ”crowden”, til at komme med løsninger på problemet. De enkelte løsninger er ikke færdigudviklede, men under ét rummer de et stort potentiale, der kan forløses i egentlige løsninger på en given udfordring. Man ejer sin idé med andre og lader sig inspirere af andre kreativt tænkende for samlet at komme frem til brugbare løsninger.

For mange er det svært at give slip på en god idé og lade andre viderebearbejde den. Har man først lært at give slip og dele, er denne form for innovation ekstremt givende og lærerig.

En forudsætning for effektiv crowd-sourcing er, at udfordringen er meget præcis og forståelig. Her er højresvingsulykker et godt eksempel. Samtidig er det vigtigt, at de involverede føler, at de kan sætte deres personlige engagement i spil, og at det er personligt relevant. Crowd-sourcing er derfor en god innovationsmetode til at løse aktuelle samfundsproblematikker.

Erik satte en crowd-sourcing-side op på Facebook, og med MetroXpress samt TV 2’s Go’morgen Danmark som mediepartnere kom der i løbet af kort tid ca. 1.800 forslag til, hvordan problemet kan løses. Dertil kom en masse erfaringer om ulykkerne i spil.

Højresvingsulykkerne er ikke lette at undgå – det er faktisk en enormt kompleks problemstilling. Men crowd-sourcingen gav en dybere forståelse af, hvad der sker i situationen, og viden om de psykologiske brikker.

I løbet af ingen tid blev et meget stort og komplekst område afsøgt med en masse ideer til eventuelle løsninger som resultat. I den efterfølgende proces blev der arbejdet i workshops for at koge alle ideer ned til en ”suppeterning” med kraft og smag. Volvo Trucks Danmark ankom som sponsor, og dermed blev en del af udgifterne forbundet med opgaven finansieret.

[quote align="right" author=""]Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt.[/quote]

I slutningen af november blev 10 forslag bedømt af et udvalg, hvor bl.a. jeg deltog. Vi valgte tre forslag til implementering med det samme. Vi besluttede også, at omkring 20 øvrige ideer skulle videreudvikles på en eller anden måde.

Crowd-sourcingen udmøntede sig i to hovedspor for løsningsfeltet. Et spor, der koncentrerer sig om lastbilen og bussen, og et spor med hovedvægt på cyklisten.

I processen fik vi stor viden om problematikken og om, hvilke tiltag der allerede er igangsat forskellige steder såvel nationalt som internationalt. Vi fik viden om brug af spejle i kryds og en del udenlandske erfaringer med disse, men også en meget fin kortlægning af, hvor de blinde vinkler er for chaufføren, og hvor cyklisten og lastbilen kolliderer.

Samtidig lærte vi, at det som regel er kvinder og piger, der bliver ofre. Det ser ud til, at de hippe drenge (og piger), der suser rundt om bilerne som hvepse, lægger sig helt foran eller på en anden måde, så de ikke bliver ramt. De har alle antenner ude og er fuldstændig klar over, hvad der sker i trafikken rundt om dem, og de er klar til at undvige eller ændre kurs.

Problemet opstår ofte, når cyklisten har grønt og kører frem uden at orientere sig særligt, da hun jo har retten på sin side. Det er den falske tryghed ved grønt lys, viden om retten til at køre frem og store køretøjers særlige adfærd i trafikken (kører ligeud i krydset for derefter at dreje skarpt til højre), der samlet set udgør risikoen. De fleste bliver ramt oppe ved førerhuset og ikke på siden på lastbilen eller bussen, som mange tror.

Jeg er af den overbevisning, at man ikke kan pålægge chaufføren mere udstyr i form af sirener, blinkende lys i førerhuset eller et hav af spejle og monitorer. Jeg er overbevist om, at chaufførerne gør alt, hvad de kan. Derfor er den bedste løsning, at gøre cyklisten mere bevidst. Som cyklister skal vi flytte os, når vi ser en højresvingende lastbil. Over en årrække kan vi implementere bedre løsninger i lastbilen, men det bliver næppe indført på EU-basis de første mange år.

Tre konkrete løsninger

De tre forslag, vi udvalgte i november, var alle forskellige mht. teknik, implementeringsgrad og udvikling.

Ét forslag arbejder med en meget kraftig lyskilde monteret på førerhusets side. Lyskilden aktiveres, når chaufføren slår sit blinklys til. Lyskeglen eller lysfladen indikerer, hvor lastbilens blinde vinkel er. Dermed fortæller lastbilen helt præcist mig som cyklist, at jeg ikke under nogen omstændigheder skal komme ind i det lysende felt – for her kan bilisten ikke længere se mig. Chaufføren skal gøre det, han plejer at gøre – se sig godt omkring i sine spejle – men han har fortalt os, hvor vi ikke skal være under nogen omstændigheder.

[quote align="left" author=""]Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj.[/quote]

Lyskilden og den tekniske side er allerede ved at blive udviklet og kan bringes ud på markedet i løbet af nogle måneder. Udfordringen bliver prisen på lyskilden, om den er let at montere, og om den kan monteres uden for megen indgriben i lastbilens tekniske dele. Det ser ud til, at det kunne lade sig gøre, og endda i en version, hvor udenlandske biler let kan påsætte den ved grænsen.

I et andet forslag arbejder man med en form for nudging, hvor man påvirker folks adfærd positivt frem for den løftede pegefinger. Cykelstien eller cykelbanen på vejen males i grøn, gul og rød farve a la trafiklysets signaler. Derved bliver vi cyklister gjort opmærksomme på, hvor vi skal tage os i agt. Der males ca. 20 meter grønt, her er ingen fare, chaufføren kan se én, 10 meter gult og 10 meter rødt. Når man er i det gule felt, skal man tage sig i agt, og er man på vej i det røde felt, er der stor risiko for, at man er i den blinde vinkel, uagtet at der er grønt lys for én som cyklist.

Det er en god måde at fortælle cyklisterne om, hvor faren er. Denne løsning er samtidig meget let og billig at implementere, og samtidig kan man lave en kampagne, der oplyser om højresvingsulykker.

Det tredje forslag kræver lidt mere udvikling, men er ret interessant og udviklet af et hold af helt unge mennesker. I de fleste eksisterende kryds ligger der magnetfelter, der regulerer lyset i krydsene. Ved at montere en censor både 20 meter før og ved selve krydset og samtidig have en censor på cyklen, aktiveres der en rød lampe placeret oven på de eksisterende færdselsstandere, både ved krydsets begyndelse og afslutning. Dermed kan chaufføren meget tydeligt se det røde lys og ved så, at der er en cyklist på vej. Den røde lampe skifter få sekunder efter til grønt, når den sidste cykel har forladt området, og dermed kan lastbilen svinge.

Censoren på cyklen gør, at det er lige meget, om man har en traditionel jernhest eller en topmoderne carboncykel. Endvidere kunne censoren hjælpe med andre oplysninger om cyklen, f.eks. ved tyveri.

Det er fantastisk at se, hvordan denne crowd-sourcing-metode har virket. Masser af ideer og erfaring er blevet samlet ind, og hastigheden på frembringelsen af forslagene er høj. Hvis de nye borgmestre kan råbes op, så er man i testfasen om blot et par måneder, og det er usædvanligt.

Jeg er overbevist om, at denne metode til løsning af konkrete udfordringer fungerer rigtig godt. Erik og hans hold har styret processen fantastisk, og når vi er fremme ved målet, evaluerer vi processen.

Jeg ved ikke, hvor langt Folketinget og ministeren er nået, men nok ikke så forfærdelig langt i deres afsøgning. Så kære borgmestre: Kom nu frem med en hånd, så vi kan få testet disse løsninger i 1:1 og dermed få nedsat de mange dødsfald ved højresvingsulykker.

Jeg takker Erik for, at han gik i gang, og takker for den opbakning, Erik fik fra Volvo Trucks Danmark, MetroXpress og TV 2 Go’morgen Danmark samt fra alle de kreative mennesker, der bidrog med løsningerne. Vi skylder dem at tage den hele vejen.

Læs flere af Nille Juul-Sørensens indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En svær europæisk fødsel Næste artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde
Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.