Fagbevægelsens store chance

De hårde fagforeningsfolk har lugtet blod på landingsbanen i København og gør sig klar til kamp som slagsbrødre, der leder efter ballade i skolegården. De har udset sig Ryanair som bøllen.

Lavprisflyselskabet er berygtet for sin forretningsmodel om at presse personaleomkostninger gennem kontraktlige fiksfakserier, og virksomhedens chefer nægter pure at tegne danske overenskomster. De danske fagforeningsfolk mener, at Ryanair er ude i intet mindre end et frontalangreb på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og arbejdsvilkår i fællesskab.

[quote align="right" author=""]Problemet med den danske model er netop, at den er dansk. Den er for begrænset til det grænseløse arbejdsmarked.[/quote]

Derfor er konflikten med Ryanair også blevet symbolet på overlevelseskampen for den danske model.

Det er fagbevægelsens store chance for at genopfinde sig selv og eksportere den danske model til udlandet. Nu er lejligheden der endelig til at vise værdien af fagforeningernes arbejde i en storstilet konflikt, der har fået skær af at handle om noget større og helligere end lønkroner og feriedage.

Til det formål kunne man næppe ønske sig en bedre modstander. I stedet for at bekrige en lille restauratør i Midtjylland, som let kan virke forsvarsløs over for den samlede danske fagbevægelse, er Ryanair arketypen på social dumping-spekulanter, der gerne behandler de ansatte elendigt, hvis det kan give lidt ekstra profit. En oplagt kandidat til skurkerollen i et slag mellem det gode og det onde.

Kampen har potentialet til at genoplive de danske fagforeninger, der har mistet medlemmer siden 1990’erne, og især blandt indvandrere og hos de unge generationer med en vis ret er blevet anset for at være overflødig og lugte lidt af støvet socialisme. En storstilet konflikt med Ryanair, hvor fagbevægelsen kan gå på barrikaderne i bedste sendetid, kan være en øjenåbner for mange af de danskere, der i al arbejdslivets magelighed af pensionsordninger, ferieuger og børneomsorgsdage har glemt, hvor central en rolle fagforeningerne spiller på det danske arbejdsmarked, hvor vilkårene ikke fastlægges af politikerne men af arbejdsmarkedets parter.
 

I AL STÅHEJ om lavtlønnede stewardesser og smældende røde faner kan man hurtigt glemme, at Ryanair faktisk allerede flyver fra Danmark. I 2012 etablerede Ryanair en base i Billund Lufthavn med selvsamme vilkår som dem, fagbevægelsen i dag ikke vil acceptere i København. Derfor klinger det unægtelig hult, når LO-formand Harald Børsting i et interview her i Ugebrevet siger, at Ryanair ikke kommer til at flyve uden dansk overenskomst. ”Det giver vi dem ikke lov til,” som han siger, selvom han allerede har givet dem lov. Så meget for de højtbesungne principper. Gået på klingen forklarer LO og 3F, at de opgav at kæmpe, fordi de ikke troede, de kunne vinde. Men hvis fagbevægelsen kun kæmper for danske vilkår, når den er sikker på sejr, er den ikke meget værd.

Fagbevægelsen er heller ikke meget værd, hvis den kun kæmper for ordentlige vilkår i Danmark. Men det gør den i dag. LO-boss Harald Børsting siger det krystalklart:

”Den danske fagbevægelses opgave er ikke at sikre, at virksomheder bliver i Danmark, men at sikre, at virksomheder betaler dansk løn og tilbyder danske vilkår, hvis de er i Danmark. Ellers må de rykke ud af landet.”

Udtalelsen er ikke kun kategorisk, men også arrogant. Den viser, at fagbevægelsen har en begrænsende og smålig tilgang til sin egen rolle.


OPGAVEN OM AT KÆMPE for ordentlige arbejdsvilkår stopper ikke ved de danske grænser. Det løser ikke problemerne for de ansatte i flyindustrien, at den rykker ud af landet. De ansatte får ikke mere i løn eller bedre arbejdsvilkår af, at flyene holder i en italiensk hangar i stedet for en dansk. Når fagbevægelsen kun mener, den skal tage kampen for lønmodtagernes rettigheder i Danmark, beviser den med al tydelighed, at den lever i en svunden tid. Arbejdsmarkedet har forandret sig, siden arbejderne blev organiseret, men fagforeningernes mentalitet er den samme. Flybranchens deroute på arbejdsforhold kan ikke rettes op af nationalromantiske fagforeningschefer, der tror, at kampen stopper ved grænsen.

Problemet med den danske model er netop, at den er dansk. Den er for begrænset til det grænseløse arbejdsmarked. Hvis lønmodtagernes rettigheder skal forsvares, må fagbevægelsen internationaliseres. I første omgang er der brug for en europæisk model, hvor fagforeningerne laver fælleseuropæiske aftaler. Den danske model skal eksporteres til resten af EU.

Hvis det skal kunne lade sig gøre at brede modellen ud, bliver EU nødt til at sikre lige vilkår i medlemslandene.

I dag udnytter virksomheder som Ryanair, at der gælder forskellige regler i Europa. Hvis de er utilfredse med reglerne i ét land, flytter de forretningen til et andet. Ryanair flytter f.eks. ud af lande, som ikke anerkender Ryanair-finten. Den går kort fortalt ud på, at piloter, stewarder og stewardesser arbejder under irsk lov, fordi de arbejder i irsk indregistrerede fly. Derfor behøver de ikke overholde arbejdsloven i det land, de flyver fra.
 

DET ER IKKE ALLE LANDE, der køber den konstruktion. I Frankrig blev finten underkendt, men det hjalp ikke personalet, for i stedet for at rette ind flyttede Ryanair sin base ud af landet. I stedet for at flyve fra Frankrig, flyver Ryanair nu til Frankrig. Det kan kun lade sig gøre, fordi lande som Italien, Spanien og Belgien accepterer, at selskabet hører under irsk lov i stedet for at høre under loven i det land, de flyver fra. Indtil videre har vi også accepteret Ryanair-finten herhjemme. Men nu forsøger fagbevægelsen at få Arbejdsrettens ord for, at selskabet hører under dansk lov. Hvis den som forventet får det, flytter Ryanair efter al sandsynlighed ud af landet, og hvem har så vundet? Fagbevægelsen vil mene, den har vundet, fordi den stod fast på principperne, men piloterne, stewarderne og stewardesserne kommer til at arbejde videre under lige så kritisable forhold som tidligere.

Hvis EU harmoniserer reglerne, gør den det unægtelig sværere for Ryanair og andre kyniske regelshoppere at smyge sig uden om medlemslandenes regler. Det er første skridt på vejen mod et fælleseuropæisk arbejdsmarked, hvor lønmodtagere har et minimum af rimelige rettigheder.

Forrige artikel Når de største hjælper de fattigste Næste artikel Dansen om en farlig folkeafstemning
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.