Fagbevægelsens store chance

De hårde fagforeningsfolk har lugtet blod på landingsbanen i København og gør sig klar til kamp som slagsbrødre, der leder efter ballade i skolegården. De har udset sig Ryanair som bøllen.

Lavprisflyselskabet er berygtet for sin forretningsmodel om at presse personaleomkostninger gennem kontraktlige fiksfakserier, og virksomhedens chefer nægter pure at tegne danske overenskomster. De danske fagforeningsfolk mener, at Ryanair er ude i intet mindre end et frontalangreb på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og arbejdsvilkår i fællesskab.

[quote align="right" author=""]Problemet med den danske model er netop, at den er dansk. Den er for begrænset til det grænseløse arbejdsmarked.[/quote]

Derfor er konflikten med Ryanair også blevet symbolet på overlevelseskampen for den danske model.

Det er fagbevægelsens store chance for at genopfinde sig selv og eksportere den danske model til udlandet. Nu er lejligheden der endelig til at vise værdien af fagforeningernes arbejde i en storstilet konflikt, der har fået skær af at handle om noget større og helligere end lønkroner og feriedage.

Til det formål kunne man næppe ønske sig en bedre modstander. I stedet for at bekrige en lille restauratør i Midtjylland, som let kan virke forsvarsløs over for den samlede danske fagbevægelse, er Ryanair arketypen på social dumping-spekulanter, der gerne behandler de ansatte elendigt, hvis det kan give lidt ekstra profit. En oplagt kandidat til skurkerollen i et slag mellem det gode og det onde.

Kampen har potentialet til at genoplive de danske fagforeninger, der har mistet medlemmer siden 1990’erne, og især blandt indvandrere og hos de unge generationer med en vis ret er blevet anset for at være overflødig og lugte lidt af støvet socialisme. En storstilet konflikt med Ryanair, hvor fagbevægelsen kan gå på barrikaderne i bedste sendetid, kan være en øjenåbner for mange af de danskere, der i al arbejdslivets magelighed af pensionsordninger, ferieuger og børneomsorgsdage har glemt, hvor central en rolle fagforeningerne spiller på det danske arbejdsmarked, hvor vilkårene ikke fastlægges af politikerne men af arbejdsmarkedets parter.
 

I AL STÅHEJ om lavtlønnede stewardesser og smældende røde faner kan man hurtigt glemme, at Ryanair faktisk allerede flyver fra Danmark. I 2012 etablerede Ryanair en base i Billund Lufthavn med selvsamme vilkår som dem, fagbevægelsen i dag ikke vil acceptere i København. Derfor klinger det unægtelig hult, når LO-formand Harald Børsting i et interview her i Ugebrevet siger, at Ryanair ikke kommer til at flyve uden dansk overenskomst. ”Det giver vi dem ikke lov til,” som han siger, selvom han allerede har givet dem lov. Så meget for de højtbesungne principper. Gået på klingen forklarer LO og 3F, at de opgav at kæmpe, fordi de ikke troede, de kunne vinde. Men hvis fagbevægelsen kun kæmper for danske vilkår, når den er sikker på sejr, er den ikke meget værd.

Fagbevægelsen er heller ikke meget værd, hvis den kun kæmper for ordentlige vilkår i Danmark. Men det gør den i dag. LO-boss Harald Børsting siger det krystalklart:

”Den danske fagbevægelses opgave er ikke at sikre, at virksomheder bliver i Danmark, men at sikre, at virksomheder betaler dansk løn og tilbyder danske vilkår, hvis de er i Danmark. Ellers må de rykke ud af landet.”

Udtalelsen er ikke kun kategorisk, men også arrogant. Den viser, at fagbevægelsen har en begrænsende og smålig tilgang til sin egen rolle.


OPGAVEN OM AT KÆMPE for ordentlige arbejdsvilkår stopper ikke ved de danske grænser. Det løser ikke problemerne for de ansatte i flyindustrien, at den rykker ud af landet. De ansatte får ikke mere i løn eller bedre arbejdsvilkår af, at flyene holder i en italiensk hangar i stedet for en dansk. Når fagbevægelsen kun mener, den skal tage kampen for lønmodtagernes rettigheder i Danmark, beviser den med al tydelighed, at den lever i en svunden tid. Arbejdsmarkedet har forandret sig, siden arbejderne blev organiseret, men fagforeningernes mentalitet er den samme. Flybranchens deroute på arbejdsforhold kan ikke rettes op af nationalromantiske fagforeningschefer, der tror, at kampen stopper ved grænsen.

Problemet med den danske model er netop, at den er dansk. Den er for begrænset til det grænseløse arbejdsmarked. Hvis lønmodtagernes rettigheder skal forsvares, må fagbevægelsen internationaliseres. I første omgang er der brug for en europæisk model, hvor fagforeningerne laver fælleseuropæiske aftaler. Den danske model skal eksporteres til resten af EU.

Hvis det skal kunne lade sig gøre at brede modellen ud, bliver EU nødt til at sikre lige vilkår i medlemslandene.

I dag udnytter virksomheder som Ryanair, at der gælder forskellige regler i Europa. Hvis de er utilfredse med reglerne i ét land, flytter de forretningen til et andet. Ryanair flytter f.eks. ud af lande, som ikke anerkender Ryanair-finten. Den går kort fortalt ud på, at piloter, stewarder og stewardesser arbejder under irsk lov, fordi de arbejder i irsk indregistrerede fly. Derfor behøver de ikke overholde arbejdsloven i det land, de flyver fra.
 

DET ER IKKE ALLE LANDE, der køber den konstruktion. I Frankrig blev finten underkendt, men det hjalp ikke personalet, for i stedet for at rette ind flyttede Ryanair sin base ud af landet. I stedet for at flyve fra Frankrig, flyver Ryanair nu til Frankrig. Det kan kun lade sig gøre, fordi lande som Italien, Spanien og Belgien accepterer, at selskabet hører under irsk lov i stedet for at høre under loven i det land, de flyver fra. Indtil videre har vi også accepteret Ryanair-finten herhjemme. Men nu forsøger fagbevægelsen at få Arbejdsrettens ord for, at selskabet hører under dansk lov. Hvis den som forventet får det, flytter Ryanair efter al sandsynlighed ud af landet, og hvem har så vundet? Fagbevægelsen vil mene, den har vundet, fordi den stod fast på principperne, men piloterne, stewarderne og stewardesserne kommer til at arbejde videre under lige så kritisable forhold som tidligere.

Hvis EU harmoniserer reglerne, gør den det unægtelig sværere for Ryanair og andre kyniske regelshoppere at smyge sig uden om medlemslandenes regler. Det er første skridt på vejen mod et fælleseuropæisk arbejdsmarked, hvor lønmodtagere har et minimum af rimelige rettigheder.

Forrige artikel Når de største hjælper de fattigste Næste artikel Dansen om en farlig folkeafstemning

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.