Fantasi og filosofi skal redde virksomhederne

Ligesom i Danmark er spørgsmålet om bedre rammebetingelser også i USA et varmt emne i debatten om landets ringe konkurrenceevne. Men røsterne om, at det alene er statens ansvar at udbedre dårligdommen, bliver i stigende grad udfordret.

Nye undersøgelser fra en voksende skare af kritiske amerikanske business-tænkere peger på, at man i bestræbelserne på at genoprette konkurrenceevnen også bør se på kvaliteten af virksomhedernes ledelse.

Seneste kapitel i den fortælling kommer fra den anerkendte strategitænker, professor Michael E. Porter fra Harvard Business School. Han står i øjeblikket i spidsen for et forskerteam, der undersøger spørgsmålet fra mange forskellige synsvinkler.

I slutningen af februar lancerede gruppen sin seneste rapport i en længere serie. Rapporten vakte interesse, fordi den bl.a. pinpointede, at virksomhederne selv har bidraget til at skabe den ringe konkurrenceevne – først og fremmest ved deres kortsigtede tankegang.

Den tankegang fik i begyndelsen af 1970’erne næring fra to sider, lyder det i rapporten. Den ene var globaliseringen, der reelt kappede båndene mellem de amerikanske virksomheder og lokalsamfundet, fordi det pludselig blev muligt at hente arbejdskraften overalt på kloden. Den anden var et ensidigt fokus på aktionærinteresser, hvilket i rapporten formuleres på følgende måde: “På samme tid skete der ændringer i virksomhedsledelse og aflønningsmodeller, som fik amerikanske ledere til at fokusere mere på aktiekurser og kortsigtet performance.”

Dermed føjede rapporten et nyt kapitel til en efterhånden stadig mere kritisk fortælling om, at amerikanske virksomheder langt hen ad vejen selv sidder med aben, når man skal forklare, hvorfor de har stadig sværere ved at konkurrere i en global verden. 

Allerede i 2009 satte Gary P. Pisano og Willy C. Shih den fortælling på dagsordenen med bogen “Restoring Americas Competitiveness”. Her beskrev de, hvordan globaliseringen fik virksomhederne til at holde op med at investere i nærmiljøet – i veluddannet arbejdskraft, leverandørnetværk samt fysisk og teknisk infrastruktur – hvilket alt sammen har svækket landets generelle konkurrenceevne.

En anden businesstænker, der har kigget grundigt på årsagerne til problemerne i USA, er den canadiske strategitænker Roger Martin, der er dekan på Rotman School of Management på University of Toronto. I sin bog “Fixing the Game” fra 2011 agiterede han for, at virksomhederne burde gentænke deres rolle.

“Vi må flytte virksomhedernes fokus tilbage til kunderne og væk fra aktionærinteresser. Skiftet kræver en fundamental ændring i vores opfattelse af virksomhederne. Den nuværende teori har et simpelt mål om, at en virksomhed skal maksimere aktionærernes værdi. I stedet bør virksomheder placere kunderne i centrum og fokusere på at gøre dem glade – og lade det give et acceptabelt afkast til aktionærerne.”

Problemet var, som han pointerer i bogen, at aktionærernes interesser i de seneste årtier var blevet den eneste driver, hvilket bl.a. fremgik lysende klart af aflønningsmodellerne. Hvor amerikanske direktørers aflønning i perioden 1960-1980 målt som andel af indtjeningen faldt med 33 pct., blev den mere end firedoblet fra 1990 til 2000.

Noget i den retning skrev Harvard Business School-professor Ranjay Gulati om i sin bog “Reornanize for Resilience”. Han beskrev bl.a., at virksomheder med et meget snævert syn på kunderne – et syn, der ofte er begrænset af indholdet i den eksisterende produktportefølje – er mindre modstandsdygtige i hårde tider. Han kaldte den type ledelse for ”indefra og ud-tænkning”. Hvor den modsatte ”udefra og ind-tænkning” ifølge Ranjay Gulati ville ”maksimere kundeværdien, fordi virksomhederne bestræber sig på at levere værdi til kunden frem for som besatte at pådutte kunderne sine produkter”.

Men har det snævre fokus på kunderne og de kortsigtede aktionærinteresser så reelt været et problem for virksomhedernes innovationsevne?

Ja, lyder svaret fra flere af de samme eksperter. En af dem er ingen ringere end nobelprisvinder og økonomiprofessor Edmund S. Phelps fra Columbia University. Han pegede i februar i en klumme i New York Times på, at innovationsraten målt som andel af produktivitetsvæksten i begyndelsen af 1970’erne faldt fra 2 til 1 pct.
Phelps’ konklusion lød, at en tilbagevenden til tidligere tiders produktivitetsvækst ville kræve flere ting:

“I erhvervslivet er det nødvendigt at sætte en stopper for interne magtkampe i etablerede virksomheder og den kortsynethed, der præger topledere, som kun har et par år til at hive nogle store bonusser hjem. Der er behov for at komme tilbage til den gamle etos i relation til fantasi, udforskning, eksperimenteren og opdagelse,” skrev han.

Men hvordan kunne det overhovedet komme så vidt? Svaret ligger måske hos businessskolerne, der har været under hård kritik fra bl.a. Harvard Business School-professoren Clayton Christensen. Han mener, at den kortsigtede tænkning kan spores tilbage til hele den filosofi, der omgærder skolerne, hvor alt handler om at måle og veje – og gerne i form af procentsatser, så man kan sammenligne virksomheder på tværs.

“I USA definerer vi profitabilitet i form af procentsatser. Så hvis du kan få en procentsats op, føler du dig mere profitabel. Men det gør også, at du begynder at manipulere med procentsatserne,” udtalte han på en konference i 2011.

I samme åndedrag gav han to eksempler. Det ene handlede om en særlig intern procentsats, der skal måle forrentning af en investering. Den får – ifølge Clayton Christensen – personer til at jagte mindre og mindre gevinster. For hver gang en virksomhedsleder bruger penge på noget, der ikke giver et afkast i årevis, vil procentsatsen blive så ussel, at vedkommende automatisk vil fokusere på mere kortvarige gevinster.
Hans andet eksempel handlede om forrentning af en virksomheds aktiver. Den får virksomhedslederne til at reducere nævneren, altså aktiverne. For jo færre aktiver der optræder i regnestykket, jo større bliver den procentvise forrentning af aktiverne. Men det betyder også, at vigtige aktiver risikerer at ryge i farten.

Forfatteren til flere managementbøger, Steve Denning, der også er fast kommentator på business-magasinet Forbes, mener, at en række virksomheder allerede har fattet, at langsigtede investeringer og et rigidt fokus på kunden er den rette kur i kampen om at genvinde konkurrenceevnen. Han nævner eksempler som Whole Foods, Amazon og Salesforce.

“De har skiftet bundlinjen i firmaet, så formålet for virksomheden er at skabe værdi for kunderne. På den måde er eksperimenter og innovation blevet en særdeles integreret del af, hvad virksomhederne laver,” skriver han i en kommentar.

Denne virksomhedskritiske skare af amerikanske eksperter vinder stadig mere gehør i USA, og det er også meget muligt, at de finder vej til pensum på de selvsamme business-skoler, som de ofte selv er med til at kritisere.
Men budskabet er – som visse af dem også påpeger – måske slet ikke særlig nyt, men blot et opgør med de ledelsesteorier, der har præget USA siden 1980’erne.

I 1973 skrev den amerikanske managementguru Peter Drucker nemlig: ”En virksomheds formål kan kun defineres på en måde: At få en kunde.”

Forrige artikel Lean startup bag ny iværksætter-bevægelse Næste artikel Talenter afgør kampen om fremtidens produktionsjob

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.