”Vi kan mærke, at Udenrigsministeriet er blevet markant mere fokuserede på at hjælpe danske virksomheder.”

Sådan lyder ordene fra Novozymes’ direktør, Peder Holk Nielsen. Da Ugebrevet taler med ham, kommer direktøren netop fra en frokostaftale med Udenrigsministeriets departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen. På departementschefens initiativ blev der talt om eksportfremme og om at forbedre samarbejdet mellem Novozymes og Udenrigsministeriet.

[quote align="right" author="Jørgen Bjelskou Public affairs-chef, Grundfos"]Udenrigsministeriet og hele udenrigstjenesten har de sidste år gennemgået en markant transformation, som kommer danske virksomheder til gode. De agerer mere proaktivt i forhold til at støtte op omkring virksomhederne.[/quote]

”Det, at departementschefen sætter tid af til os, er et udtryk for, at de arbejder og tænker proaktivt i forhold til os virksomheder – og det er en stor hjælp til os,” siger Peder Holk Nielsen.

Frokosten er ikke en engangsforestilling. Tværtimod er det udtryk for resultatet af en omstillingsproces, som Udenrigsministeriet de seneste år har gennemgået. Diplomaterne har stillet skarpt på eksport- og vækstdagsordenen og har blikket fast rettet mod at skabe udvikling, partnerskaber og samarbejder, som kan være til gavn for ordrebøgerne i danske virksomheder. Det er blevet døbt det økonomiske diplomati. Se tekstboks.

”Økonomisk diplomati er det nye sort i Udenrigstjenesten. Hele Udenrigsministeriet er styret af et spørgsmål: What is the business case of diplomacy? Det fokus er i høj grad blevet et strategisk redskab for Udenrigsministeriet i forhold til at gøre nytte og vise samfundet, at de har værdi,” siger Martin Marcussen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Dansk diplomati – Klassiske træk og nye tendenser”.

Proaktive diplomater

Det er ikke kun i Novozymes, at man har lagt mærke til forandringen. Også i de store globale koncerner Arla og Grundfos oplever man langt mere støtte fra Udenrigsministeriet end tidligere, når det kommer til eksportfremme:

”Udenrigsministeriet og hele udenrigstjenesten har de sidste år gennemgået en markant transformation, som kommer danske virksomheder til gode. De agerer mere proaktivt i forhold til at støtte op omkring virksomhederne,” siger public affairs-chef for Grundfos, Jørgen Bjelskou.

Det budskab bliver bakket op af Kasper Thormod Nielsen, direktør for global handel og markedsforhold hos mejerikoncernen Arla:

“Vi mærker en stor forskel i Udenrigsministeriets arbejde. De virker meget åbne for at hjælpe os og for at have løbende dialog med os i forhold til vores behov og agerer facilitator for os på nye markeder,” siger han.

Økonomi er den ny virkelighed

Udenrigsministeriets satsning på det økonomiske diplomati blev formuleret i 2013 i tiltrædelsestalen for den dengang nyudnævnte departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen. I talen markerede han med al tydelighed, at nye tider var kommet til Udenrigsministeriet. Diplomaternes fokus skulle væk fra champagnediplomatiet på de bonede gulve og over på økonomisk diplomati, hvor blikket i højere grad er rettet mod at hjælpe danske virksomheder og øge dansk eksport.

”Mogens Jensen skal i alt, hvad han tænker og gør, tænke handel og udvikling sammen. Danmark og regeringen er sammen med få andre lande helt fremme i bussen med den tænkning,” siger Martin Marcussen.

Ud over det nye ministerområde er der på tværs i Udenrigsministeriets organisation tænkt på sammenhæng og fælles fokus på det økonomiske diplomati. Der har de sidste år således været sat gang i en gennemgribende forandringsproces, hvor områder som sikkerheds- og udviklingspolitik i dag tvinges til at tænke i business cases, eksport og vækstfremme.

Eksempelvis har man under Danida-brandet koblet udviklingsstøtte tæt sammen med vækst i udviklingsprogrammerne Danida Business Partnership og Danida Business Finance, som samlet set har fået væsentligt flere midler tilført de seneste år. Se figur 2.

Sammentænkning af vækst og udvikling er i høj grad skubbet frem fra politisk hånd. Fra regeringen selv lyder det, at der fra dens tiltrædelse i 2011 har været fokus på, hvordan Udenrigsministeriets kapacitet kunne bruges mere direkte og effektivt.

”Vi har fra regeringens side fokuseret meget på, hvordan vi kunne bruge udenrigstjenesten langt mere aktivt. Det er en nødvendighed, hvis man kigger på den globale vækst i dag, som i høj grad finder sted uden for Europa. Og her spiller og skal udenrigstjenesten spille en helt afgørende rolle – som en aktør, der favner både vækst og udvikling under en hat,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Der er de seneste år kommet flere politiske initiativer, som skal støtte op omkring sammentænkningen af vækst og udvikling. I maj 2014 fremlagde regeringen en strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati med 40 initiativer til at styrke eksporten til både volumenmarkeder, vækstmarkeder og udviklingslande.

I strategien hedder det bl.a., ”den danske udviklingsbistand skal […] i højere grad anvendes strategisk til at engagere konkurrencedygtige danske virksomheder i at skabe vækst og arbejdspladser – både i verdens fattige lande og i Danmark.”

Efter strategien kom udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og handelsminister Mogens Jensen december 2014 med et 40 sider langt visionspapir, ”Mere Danmark i verden”, som sætter retningen for Danmarks udenrigspolitik i fremtiden, hvor en af hovedoverskrifterne er et øget fokus på eksport af danske løsninger. For Udenrigsminister Martin Lidegaard skal diplomatiet have et tredelt fokus:

”Økonomisk diplomati er et udenrigspolitisk kinderæg. Fordi det giver os mulighed for at koble vores arbejde med at skabe udvikling med en vækstdagsorden, og det fremmer de tre overordnede mål, vi har for vores udenrigspolitik – forbedret sikkerhed, fremme danske værdier og eksport,” siger Martin Lidegaard.

Samarbejde på tværs er i fokus

Udenrigsministeriets arbejde med økonomisk diplomati er ikke blot et udtryk for et øget fokus på den klassiske eksportfremmeindsats. Det omfatter også et intensivt arbejde med at finde nye veje for, hvordan man fra Udenrigsministeriets side skal gribe vækstdagsordenen an.

Et af de nye tiltag i vækstindsatsen, som Udenrigsministeren selv fremhæver, er myndighedssamarbejde, hvor danske myndigheder yder hjælp til andre lande i deres myndighedsarbejde eksempelvis med lovgivning eller regulering ud fra et håb om, at det i sidste instans kan gavne danske virksomheders ordrebøger.

[quote align="left" author="Kasper Thormod Nielsen Direktør for global handel og markedsforhold, Arla"]Udenrigsministeriet har bevæget sig i en positiv retning i forhold til at hjælpe os ude på markederne. De fokuserer meget på at have løbende dialog med os. Vi blev eksempelvis hørt, i forhold til hvor det var relevant at åbne nye ambassader, og vi er med inde over et myndighedssamarbejde i Kina. Det er med til at skabe et godt afsæt for vores virksomhed.[/quote]

”Myndighedssamarbejderne giver os mulighed for at gøde jorden for dansk eksport. Gennem dem kan vi være med til at forme landenes reguleringer og rammebetingelser, og det kan være med til at skabe positiv udvikling i det enkelte land og samtidig åbne døren for de danske virksomheder,” siger Martin Lidegaard.

En væsentlig del af myndighedssamarbejderne er, at Udenrigsministeriet arbejder tværministerielt med en lang række andre ministerier og styrelser.

”Det er helt afgørende, at vi får et mere fastetableret arbejde mellem Udenrigsministeriet og andre ministerier, eksempelvis når vi laver et myndighedssamarbejde med et andet land. Det giver os mulighed for at koble ministeriernes resortviden med vores viden om de forskellige lande. Og det kan være med til at åbne døre for Danmark og for danske virksomheder,” siger udenrigsministeren.

Et eksempel på Udenrigsministeriets samarbejdsfokus er de 17 nye vækstrådgivere, som i den kommende tid vil blive ansat med den primære opgave at fremme udvikling, vækst og eksport. Miljøministeriet er eksempelvis sammen med bl.a. Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Forskning og Uddannelse aktuelt ved at udpege fem vækstrådgivere, som bliver ansat af Udenrigsministeriet og placeret ude på ambassader i fem forskellige lande. En primær del af vækstrådgivernes arbejde bliver at etablere et myndighedssamarbejde med det pågældende land, som kan fremme mere bæredygtighed og mere vækst for danske virksomheder.

Fra virksomhedernes perspektiv rummer denne type samarbejder stort potentiale. Både fra Arla, Novozymes og Grundfos fremhæves myndighedssamarbejdet som en vigtig brik til at skabe indgange til nye markeder og vækstområder.

”Det, at der kommer fokus på at hjælpe lande med at løse konkrete udfordringer gennem myndighedssamarbejde, skaber måske ikke direkte en ordre for os, men det kan indirekte skabe en platform for at åbne døre – specielt i udviklingslandene,” siger Novozymes-direktør Peder Holk Nielsen. 

Mere dialog med erhvervslivet

Fra handels- og udviklingsministerens stol er en vigtig funktion i "Udenrigsministeriet anno 2015" også et større fokus på dialog med virksomhederne.

”En stor del af mit arbejde er at opsøge danske virksomheder og tale med dem om, hvad der er brug for i forhold til vores udenrigstjeneste,” siger Mogens Jensen.

Fra Novozymes høster Udenrigsministeriet rosende ord for at have øget deres fokus på dialog.

”Det har stor betydning for os – ikke så meget i lande som Tyskland eller USA, men når det kommer til udviklingslande og nye markeder som eksempelvis Kina, så er det helt afgørende for os, at Udenrigsministeriet hjælper os med at navigere i et komplekst og ikke særlig transparent myndighedsapparat,” siger Peder Holk Nielsen.

I processen med at udvælge, hvilke lande de nye ambassader skulle være i, og hvor de nye vækstrådgivere skulle sidde, har flere virksomheder været med på råd. Det opleves positivt fra blandt andre mejerigiganten.

”Udenrigsministeriet har bevæget sig i en positiv retning i forhold til at hjælpe os ude på markederne. De fokuserer meget på at have løbende dialog med os. Vi blev eksempelvis hørt, i forhold til hvor det var relevant at åbne nye ambassader, og vi er med inde over et myndighedssamarbejde i Kina. Det er med til at skabe et godt afsæt for vores virksomhed,” siger Arlas Kasper Thormod Nielsen.

Et andet eksempel på den øgede involvering af virksomhederne er Udenrigsøkonomisk forum, som blev stiftet i november 2014 med henblik på at rådgive regeringen om handel, økonomi, eksport og investeringer for at styrke Danmarks position på de globale markeder. Forummet består af ca. 30 repræsentanter fra erhvervslivet, erhvervsorganisationer, forskningsverdenen og ministerier. De har indtil videre holdt ét møde.

”Jeg bruger Udenrigsøkonomisk Forum til strategisk sparring og som en indgang til at høre, hvad virksomhederne og de forskellige brancheorganisationer prioriterer,” siger handels- og udviklingsministeren.

Fornyet legitimitet

Forandringsprocessen skal ses i lyset af, at Udenrigsministeriet de seneste år har været udfordret på flere fronter. Dels er ministeriet blevet beskåret år efter år. De hidtidige besparelser på Udenrigstjenesten har langsomt men sikkert tappet ministeriet for egne mandskabsmuskler. Se figur 3.

[graph title="Diplomater under sparekniven" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/9f7d8-afe_fig03_diplomater-under-spareknive.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/429bb-afe_fig03_diplomater-under-spareknive.png" text="Antallet af ansatte i den danske udenrigstjeneste har siden årtusindskiftet været markant faldende.  "]Kilde: Finansministeriet. [/graph]

Samtidig er ministeriet internt i regeringen svækket efter regeringsrokaden i februar 2014, hvor Martin Lidegaard blev udenrigsminister, og Mogens Jensen blev handels- og udviklingsminister, og ministeriet derfor samtidig trådte ud af regeringens to magtfulde udvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget. Dermed blev Udenrigsministeriets synspunkter og prioriteter sat ud på sidelinjen, ligesom ministeriet mistede sin insider-adgang til overvejelserne bag regeringens fremadrettede prioriteter. Det blev der delvist rettet op på sidste år, da Martin Lidegaard overtog Margrehte Vestagers plads i Koordinationsudvalget, fordi hun flyttede til Bruxelles som ny EU-Kommissær.

Dertil kommer, at en eventuel ny borgerlig regering efter folketingsvalget har lagt op til en mærkbar besparelse på udviklingsbistanden på 2,5 milliarder kr. Det vil have indflydelse på Udenrigsministeriets ambitioner og muligheder for at sætte nye projekter og tiltag i gang – og hermed også ramme de projekter, hvor udviklingsbistand og eksportfremme tænkes sammen.

Ifølge de eksperter og virksomheder, som Mandag Morgen har talt med, er og kan den nuværende forandringsproces de kommende år være en afgørende løftestang for Udenrigsministeriet, hvis ministeriet skal kunne fastholde sin vigtighed indenrigspolitisk.

”Der har været brug for, at Udenrigsministeriet genopfandt sig selv og i højere grad beviste sit værd og sin legitimitet – specielt efter finanskrisen, hvor der er blevet skåret i ministerierne. Og det har Ulrik Vestergaard Knudsen og resten af ledelsen forstået med blikket rettet skarpt på den økonomiske værdi, som de bringer til samfundet. Hermed opnår ministeriet en større grad af legitimitet og relevans,” siger professor Martin Marcussen.