Farvel til årsregnskabet

Ny teknologi og krav om langsigtet værdiskabelse får flere virksomheder til at rapportere om bæredygtighed, risici, innovation og omdømme i samme rapport, som førhen var reserveret til årets omsætning og resultat.
Marianne Kristensen Schacht

Siden 2004 har læsere af Novo Nordisks årsrapport i en og samme rapport kunnet læse om selskabets aftryk på miljøet og de menneskelige ressourcer i virksomheden ud over de finansielle oplysninger om resultat og omsætning. Den seneste udgave af selskabets årsrapport tæller 116 sider. Omfanget af den integrerede rapport illustrerer en af de mange praktiske udfordringer, der står i vejen for det helt store boom i den såkaldte integrerede rapportering, der samler data om en virksomheds finansielle præstationer med data om alt det, der skaber værdi i selskabet, og som ikke lader sig beskrive af finansielle data.

Et estimat fra organisationen International Integrated Reporting viser, at det er mere end fire femtedele af en virksomheds værdi, der består af aktiver, som ikke er fysiske eller lader sig måle i gængse finansielle regnskaber. De værdier er afgørende at få frem i lyset, hvis investorer, ngo’er, lovgivere og kommende medarbejdere fremadrettet skal tro på, at virksomheden kan blive ved med at skabe værdi. Finansielle data beskriver traditionelt fortiden. Men med nye muligheder i digitalisering og større fokus på langsigtet værdiskabelse accelererer behovet for, at virksomheder ændrer på måden, man rapporterer på.

Opgør med kvartalstyranni

Tendensen er global. Den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton har gjort det til sin kæphest at gøre op med kvartalstyranniet. Eksperter påpeger, at hvis Enron i sin tid havde rapporteret om mere end de lovpligtige finansielle data, så var hullerne blevet opdaget før selskabets berygtede kollaps. På samme måde kunne skandalen hos bilproducenten Volkswagen, hvor millioner af biler blev afsløret med software, der skjulte bilernes udledning af NOx-gasser, være undgået, hvis selskabet havde rapporteret om miljøpåvirkning på linje med økonomi. Det er i sidste ende også i virksomhedernes interesse, siger Sasja Beslik, der er chef for Responsible Investments i Nordea Asset Management.

”Det er rigtig dyrt for virksomhederne at agere uansvarligt. Derfor ser vi flere og flere integrerede rapporter, hvor virksomheder reflekterer over, hvilke aftryk deres produkter og services efterlader, og hvordan aftrykket påvirker forretningen. Vi ser også en trend, hvor uafhængige tredjeparter validerer virksomhedernes rapporter for at styrke troværdigheden,” siger han.

Investorer vil vide mere

Figur 1 | Forstør   Luk

De institutionelle investorer efterspørger mere ikke-finansiel information.

Note: n = mere end 200 institutionelle investorer fra hele verden.
Kilde: EY, “Tomorrow’s Investment Rules 2.0”, 2015.

Sasja Beslik ser især ny teknologi som forandringsdriver, fordi digitalisering gør adgang til data lettere. ”Med lettere adgang til data vil vi også se en øget gennemsigtighed på områder, der hidtil ikke har været særlig godt belyst,” siger Sasja Beslik.

Flere data om fremtiden

I Japan er integreret rapportering allerede standarden. I Malaysia og Sri Lanka har regeringerne opfordret erhvervslivet til at adoptere den integrerede rapportering. Og i Singapore, New Zealand, Indien, Brasilien, Sydafrika og det meste af Europa nærmer vi os nu et vendepunkt, hvor integreret rapportering vil afløse traditionel og opdelt kommunikation om virksomhedernes performance på forskellige parametre, vurderer IIRC. Se figur 1. Erfaringer fra USA, Sydafrika og Asien viser, at virksomheder, der benytter integreret rapportering, opnår mere dedikerede investorer, lavere låneomkostninger og sågar højere aktiekurser, når de benytter integreret rapportering, fordi interessenterne føler sig bedre klædt på til at forstå virksomheden.

Herhjemme har brancheforeningen Danske Revisorer i anledningen af årets CSR-konference, som organisationen afholder i dag i samarbejde med Dansk Erhverv, udgivet et stort temamagasin om, hvordan fremtidens rapportering kommer til at se ud. Også herfra lyder budskabet, at det især er digitaliseringen, der vil være den forandrende kraft for en mere helhedsfokuseret fortælling fra virksomhederne med fokus på fremtiden frem for på fortidens finansielle resultater.

”Traditionelt bruges historisk information i virksomhedernes rapportering til fremskrivninger. Men det kan man ikke, når forandringerne ikke er lineære. Vi skal vide noget andet og mere om, hvordan virksomhederne er rustet til fremtiden finansielt, men også hvordan den er rustet i forhold til innovation, miljøudfordringer og menneskelige ressourcer. Af samme årsag oplever jeg en øget interesse for integreret rapportering,” siger Jim Hagemann Snabe, der er medlem af fondsbestyrelsen i World Economic Forum og professionelt bestyrelsesmedlem i en række selskaber, til magasinet.

Rapportering anno 2025

Følgende tendenser vil ifølge Global Reporting Initiative kendetegne fremtidens rapportering:


  • Rapporteringen vil være mere digital, præcis og hyppig.

  • Realtidsdata vil blive rapporteret gennem delingsplatforme og dynamiske kommunikationskanaler.

  • Virksomheder vil få mindre kontrol med information om deres egne præstationer. Oplysninger vil blive indsamlet via andre kilder end virksomhederne selv.

  • Virksomhederne vil blive forpligtet til at informere om deres samlede indvirkning på samfundet og verdens naturressourcer og til at redegøre for, hvordan de bidrager til at håndtere de store samfundsudfordringer.

  • Virksomheder giver oplysninger om partnere og leverandørers aftryk i forsyningskæden videre.

  • Data vil blive fortolket på en mere omfattende måde, der åbner mulighed for at vurdere virksomhedens værdiskabelse bredere og mere effektivt.


Kilde: Danske Revisorer, FSR, Fremtidens Rapportering, 2016.

I takt med at teknologien gør det muligt at skaffe data på en stadig større del af de mindre synlige aktiver i virksomhederne, øges presset på erhvervslivet for at omsætte og bruge de store mængder nye tilgængelige data til at gøre mere af virksomheden transparent for investorer, ngo’er, lovgivere og øvrige interessenter. Hvis ikke virksomheden selv bruger den, så stykker interessenterne et holistisk billede af selskabet sammen ud fra andre informationskilder. Omvendt gør digitalisering og ny teknologi det muligt for virksomhederne at løfte rapportering og fortællingen til omverdenen til et nyt niveau.

”Ingen læser bæredygtighedsrapporterne. Men når virksomhederne linker rapporteringen til kerneforretningen, så giver det værdi. Der går lang tid, før integreret rapportering udgør standarden. Men antallet af integrerede rapporter stiger støt, og de nordiske lande fører an på den udvikling,” siger Sasja Beslik fra Nordea Asset Management.

Hos Novo Nordisk har man fastholdt at integrere årsrapporten med bæredygtighedsrapporten, på trods af at det ikke er et lovmæssigt krav. Formålet er at give et samlet billede af virksomheden, og derfor har virksomhedens omdømme fundet vej til rapporten, da dette ifølge selskabet er en relevant parameter at være transparent om og rapportere på, da en virksomhed med et godt omdømme alt andet lige har lettere ved at nå sine mål, lyder begrundelsen.

”Rapporten beskriver vores forretningsmodel, de væsentligste risici, klima, menneskerettigheder og andre bæredygtighedsområder. Ambitionen er at drive en integreret tænkning og samle det hele i en fortælling. År for år arbejder vi på at udvikle indhold og format for at give vores regnskabslæsere god information. Skal det kaldes fuldt integreret, er vi ikke helt i mål endnu. Men vi er godt på vej,” siger Susanne Stormer, der er vice president for corporate sustainability hos Novo Nordisk og ansvarlig for selskabets integrerede rapportering.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu