Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker

Mens universiteterne tjener fedt på at uddanne unge til arbejdsløshed, nægter politikerne at tage stilling og prioritere den nationale uddannelsesindsats. Med henvisning til Haarders fejltagelse i 80’erne risikerer de ansvarlige politikere at overgå den tidligere undervisningsministers brøler – ved at gøre det modsatte.

Bertel Haarders lange karriere i dansk politik har sat mange aftryk. Et af de mindre heldige er den store ledighed blandt ingeniører, som han som undervisningsminister i 1980’erne fik skabt ved at øge antallet af studiepladser på de danske ingeniørstudier markant.

Erhvervslivet råbte på ingeniører, og stik imod normal praksis valgte ministeren at blande sig i et anliggende, der ellers er forbeholdt universiteterne selv. Resultatet blev katastrofalt. Da de mange ekstra ingeniører landede på arbejdsmarkedet en række år efter, havde efterspørgslen ændret sig, og ledigheden for nyuddannede dimittender nåede i midten af 1990’erne op på 30 pct.

Historien har, til trods for at den er over 20 år gammel, sat sig varige spor og skræmmer den dag i dag regeringen fra at træffe en række vigtige valg.

Mens lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien planlægger deres uddannelsesudbud med afsæt i prognoser og fremskrivninger for behovet på arbejdsmarkedet, er det med ganske få undtagelser op til de danske universiteter at bestemme, hvor mange pladser der skal oprettes på de enkelte uddannelser.

Samtidig har regeringen givet en økonomisk milliardbevilling til at øge antallet af universitetsstuderende, så optagelsestallet i år slår rekord med 29.249 studerende mod 21.141 i 2009, altså en stigning på omkring 8000 studerende på fire år.

Politikere nægter at tage stilling

Mandag Morgen har tidligere konfronteret landets politikere med problemstillingen. Da vi sidste år spurgte uddannelsesminister Morten Østergaard, om der ikke var brug for at lave en overordnet køreplan for de mange ekstra uddannelsesmilliarder, henviste ministeren til Bertel Haarders hedengangne fejlbeslutning.

Følg Ida Strand

Det samme har været tilfældet de gange, hvor jeg har vendt problemstillingen med forskellige partiers uddannelsesordførere, embedsmænd i statsadministrationen og repræsentanter fra studenterorganisationerne. Svaret er hver gang det samme: Se, hvor galt det gik, da Bertel Haarder prøvede.

Ironisk nok er de selv samme politikere, som tager afstand fra Haarders prioriteringsstunt, godt i gang med at gøre ham kunsten efter. Ikke ved at blande sig i universiteternes optag, men ved at nægte at have nogen form for holdning til, hvilke uddannelser universiteterne skal investere i.

Som Mandag Morgen i dag kunne afsløre, er ledigheden for nyuddannede dimittender på vej mod nye rekorder. Hver femte af de kandidater, der forlod universitetet med en grad sidste år, var ikke i arbejde i juni i år, altså et år efter endt uddannelse.

Den høje ledighed rammer ikke kun humanister, der har valgt fag som musik- eller teatervidenskab. Også de samfundsfaglige dimittender må i stigende grad udskifte deres universitetstilværelse med en plads i den efterhånden meget lange kø af arbejdsløse akademikere.

Overoptag oversvømmer arbejdsmarkedet

Dimittendledigheden har før været skyhøj, senest i 2003, hvor tæt på hver fjerde dimittend gik ledig et år efter endt uddannelse. Dengang sørgede et økonomisk opsving for at bide et stort stykke af den høje dimittendledighed.

Men den redning kan nutidens ledige dimittender ikke forvente. Lavkonjunkturen har bidt sig fast. Både de store virksomheder og den offentlige sektor har slanket en god portion akademiske arbejdspladser væk, og de kommer næppe igen – heller ikke hvis vi skulle blive tilgodeset af et nyt økonomisk opsving.

Dertil kommer, at universiteterne på fem år har øget antallet af studiepladser med 8.000 ekstra pladser, fra 21.141 pladser i 2008 til 29.249 i år, hvor der blev sat rekord.

Flere rekordår venter som følge af regeringens målsætning om, at 25 pct. af alle unge skal have en lang videregående uddannelse i 2020. De mange ledige dimittender, der allerede er sluset ud, kan altså se frem til at få masser af selskab i arbejdsløshedskøen, når nye kandidater i de kommende år pumpes ud i et mættet arbejdsmarked.

Værre end Haarder

Efter en række tilløb har AC som nogle af de eneste haft mod til at adressere problemstillingen. De efterlyser nu, at politikerne griber ind over for den voldsomme dimittendledighed.

Ordførere fra både V, S og SF har tidligere over for Mandag Morgen varslet øget politisk styring, hvis universiteterne ikke selv strammer op og bliver bedre til at tilpasse udbuddet af uddannelsespladser med behovet på arbejdsmarkedet. Og med de nye dimittendledighedstal er det åbenlyst, at det nu er tid til at gøre ord til handling.

[quote align="right" author=""]Hvis nutidens uddannelsespolitikere fortsat afviser at tage stilling til den faretruende dimittendledighed, risikerer de et værre eftermæle end det, der stadig klæber til Bertel Haarder.[/quote]

Det overdrevne optag af studerende på uddannelser med udsigt til tårnhøj ledighed skyldes en grundlæggende kortslutning i motoren under universiteternes økonomi: taxametersystemet. Universiteterne kan nemlig øge optaget på populære uddannelser som HA, statskundskab og medievidenskab uden overhovedet at skele til de studerendes muligheder for efterfølgende at komme i arbejde. Der er med andre ord god økonomisk ræson for universiteterne i at lukke endnu flere studerende ind på de uddannelser, der sender de studerende direkte ud i arbejdsløshedskøen.

Derfor er det også utænkeligt at tro, at universiteterne selv kan løse udfordringen.

Der er mange måder at styre uddannelsesudbuddet på, så man ikke risikerer at begå endnu en "Bertel Haarder". Vi skal ikke derhen, hvor det er op til den enkelte minister at skrue på knapperne. Men der bør ringe en rød alarm på ministerens kontor, når universiteterne år efter år bliver ved med at øge optagelsestallet på udsigtsløse uddannelser.

Regeringen bør, som AC tidligere har foreslået, tage initiativ til at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe, der med afsæt i kvalificerede fremskrivninger og statistikker kan rådgive regeringen til, hvordan de mange ekstra uddannelsesmilliarder skal investeres.

Som AC’s sekretariatsleder udtaler til Mandag Morgen: ”Der er behov for, at man gør sig overvejelser på det område og ikke bare lader stå til og lader dimittenderne bære omkostningerne.”

Hvis nutidens uddannelsespolitikere fortsat afviser at tage stilling til den faretruende dimittendledighed, risikerer de et værre eftermæle end det, der stadig klæber til Bertel Haarder. De vil blive husket som dem, der skabte en akademisk underklasse og sendte tusindvis af veluddannede unge ud i endeløs jobløshed.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Byggesæt går aldrig af mode Næste artikel Offentlige reformer skal hardwires

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.