Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker

Mens universiteterne tjener fedt på at uddanne unge til arbejdsløshed, nægter politikerne at tage stilling og prioritere den nationale uddannelsesindsats. Med henvisning til Haarders fejltagelse i 80’erne risikerer de ansvarlige politikere at overgå den tidligere undervisningsministers brøler – ved at gøre det modsatte.

Bertel Haarders lange karriere i dansk politik har sat mange aftryk. Et af de mindre heldige er den store ledighed blandt ingeniører, som han som undervisningsminister i 1980’erne fik skabt ved at øge antallet af studiepladser på de danske ingeniørstudier markant.

Erhvervslivet råbte på ingeniører, og stik imod normal praksis valgte ministeren at blande sig i et anliggende, der ellers er forbeholdt universiteterne selv. Resultatet blev katastrofalt. Da de mange ekstra ingeniører landede på arbejdsmarkedet en række år efter, havde efterspørgslen ændret sig, og ledigheden for nyuddannede dimittender nåede i midten af 1990’erne op på 30 pct.

Historien har, til trods for at den er over 20 år gammel, sat sig varige spor og skræmmer den dag i dag regeringen fra at træffe en række vigtige valg.

Mens lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien planlægger deres uddannelsesudbud med afsæt i prognoser og fremskrivninger for behovet på arbejdsmarkedet, er det med ganske få undtagelser op til de danske universiteter at bestemme, hvor mange pladser der skal oprettes på de enkelte uddannelser.

Samtidig har regeringen givet en økonomisk milliardbevilling til at øge antallet af universitetsstuderende, så optagelsestallet i år slår rekord med 29.249 studerende mod 21.141 i 2009, altså en stigning på omkring 8000 studerende på fire år.

Politikere nægter at tage stilling

Mandag Morgen har tidligere konfronteret landets politikere med problemstillingen. Da vi sidste år spurgte uddannelsesminister Morten Østergaard, om der ikke var brug for at lave en overordnet køreplan for de mange ekstra uddannelsesmilliarder, henviste ministeren til Bertel Haarders hedengangne fejlbeslutning.

Følg Ida Strand

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Ida Strand skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Det samme har været tilfældet de gange, hvor jeg har vendt problemstillingen med forskellige partiers uddannelsesordførere, embedsmænd i statsadministrationen og repræsentanter fra studenterorganisationerne. Svaret er hver gang det samme: Se, hvor galt det gik, da Bertel Haarder prøvede.

Ironisk nok er de selv samme politikere, som tager afstand fra Haarders prioriteringsstunt, godt i gang med at gøre ham kunsten efter. Ikke ved at blande sig i universiteternes optag, men ved at nægte at have nogen form for holdning til, hvilke uddannelser universiteterne skal investere i.

Som Mandag Morgen i dag kunne afsløre, er ledigheden for nyuddannede dimittender på vej mod nye rekorder. Hver femte af de kandidater, der forlod universitetet med en grad sidste år, var ikke i arbejde i juni i år, altså et år efter endt uddannelse.

Den høje ledighed rammer ikke kun humanister, der har valgt fag som musik- eller teatervidenskab. Også de samfundsfaglige dimittender må i stigende grad udskifte deres universitetstilværelse med en plads i den efterhånden meget lange kø af arbejdsløse akademikere.

Overoptag oversvømmer arbejdsmarkedet

Dimittendledigheden har før været skyhøj, senest i 2003, hvor tæt på hver fjerde dimittend gik ledig et år efter endt uddannelse. Dengang sørgede et økonomisk opsving for at bide et stort stykke af den høje dimittendledighed.

Men den redning kan nutidens ledige dimittender ikke forvente. Lavkonjunkturen har bidt sig fast. Både de store virksomheder og den offentlige sektor har slanket en god portion akademiske arbejdspladser væk, og de kommer næppe igen – heller ikke hvis vi skulle blive tilgodeset af et nyt økonomisk opsving.

Dertil kommer, at universiteterne på fem år har øget antallet af studiepladser med 8.000 ekstra pladser, fra 21.141 pladser i 2008 til 29.249 i år, hvor der blev sat rekord.

Flere rekordår venter som følge af regeringens målsætning om, at 25 pct. af alle unge skal have en lang videregående uddannelse i 2020. De mange ledige dimittender, der allerede er sluset ud, kan altså se frem til at få masser af selskab i arbejdsløshedskøen, når nye kandidater i de kommende år pumpes ud i et mættet arbejdsmarked.

Værre end Haarder

Efter en række tilløb har AC som nogle af de eneste haft mod til at adressere problemstillingen. De efterlyser nu, at politikerne griber ind over for den voldsomme dimittendledighed.

Ordførere fra både V, S og SF har tidligere over for Mandag Morgen varslet øget politisk styring, hvis universiteterne ikke selv strammer op og bliver bedre til at tilpasse udbuddet af uddannelsespladser med behovet på arbejdsmarkedet. Og med de nye dimittendledighedstal er det åbenlyst, at det nu er tid til at gøre ord til handling.

[quote align="right" author=""]Hvis nutidens uddannelsespolitikere fortsat afviser at tage stilling til den faretruende dimittendledighed, risikerer de et værre eftermæle end det, der stadig klæber til Bertel Haarder.[/quote]

Det overdrevne optag af studerende på uddannelser med udsigt til tårnhøj ledighed skyldes en grundlæggende kortslutning i motoren under universiteternes økonomi: taxametersystemet. Universiteterne kan nemlig øge optaget på populære uddannelser som HA, statskundskab og medievidenskab uden overhovedet at skele til de studerendes muligheder for efterfølgende at komme i arbejde. Der er med andre ord god økonomisk ræson for universiteterne i at lukke endnu flere studerende ind på de uddannelser, der sender de studerende direkte ud i arbejdsløshedskøen.

Derfor er det også utænkeligt at tro, at universiteterne selv kan løse udfordringen.

Der er mange måder at styre uddannelsesudbuddet på, så man ikke risikerer at begå endnu en "Bertel Haarder". Vi skal ikke derhen, hvor det er op til den enkelte minister at skrue på knapperne. Men der bør ringe en rød alarm på ministerens kontor, når universiteterne år efter år bliver ved med at øge optagelsestallet på udsigtsløse uddannelser.

Regeringen bør, som AC tidligere har foreslået, tage initiativ til at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe, der med afsæt i kvalificerede fremskrivninger og statistikker kan rådgive regeringen til, hvordan de mange ekstra uddannelsesmilliarder skal investeres.

Som AC’s sekretariatsleder udtaler til Mandag Morgen: ”Der er behov for, at man gør sig overvejelser på det område og ikke bare lader stå til og lader dimittenderne bære omkostningerne.”

Hvis nutidens uddannelsespolitikere fortsat afviser at tage stilling til den faretruende dimittendledighed, risikerer de et værre eftermæle end det, der stadig klæber til Bertel Haarder. De vil blive husket som dem, der skabte en akademisk underklasse og sendte tusindvis af veluddannede unge ud i endeløs jobløshed.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu