Fem krav til en ægte innovativ virksomhed

Vi hører det igen og igen. Vi skal være mere innovative. Uanset om man er topchef i en stor virksomhed med hele verden som sit marked eller leder i en kommunal børnehave, står innovation højt på dagsordenen.

Det er svært at komme i tanker om andre forretningsemner, der har været så hot i så lang tid, som innovation. Problemet er bare, at det er svært at føre visionerne ud i livet og opnå reelle fremskridt.

Virksomheder kan have stor succes med at optimere deres globale forsyningskæde, outsource produktionsprocesser eller lave store investeringer i nye it-værktøjer. Men når det kommer til innovation, synes kløften mellem ambition og realisering større end nogensinde. Det er ikke bare et dansk fænomen. Det er en global tendens.

En stor undersøgelse foretaget af det internationale konsulentfirma McKinsey viser, at langt de fleste virksomheder forstår vigtigheden af innovation. Men de kommer til kort, når det drejer sig om udførelse. 84 pct. af de globale ledere mener, at innovation er yderst vigtigt for deres vækststrategier. Men hele 94 pct. af dem er utilfredse med deres innovationsresultater.

To førende innovationseksperter sætter i en analyse i Harvard Business Review fokus på, hvorfor det ofte går galt med at føre visionerne ud i livet. Den ene er den indflydelsesrige virksomhedstænker Gary Hamel, der er af The Management Innovation Exchange. Den anden er vicepresident Nancy A. Tennant fra Whirlpool Corporation, der har høstet stor anerkendelse for sine innovationsresultater i de seneste år.

De to eksperter har gennem de to sidste årtier været involveret i talrige innovationsprojekter og talt med tusindvis af ledere om emnet. De peger på fem nødvendige betingelser, der skal være opfyldt, hvis en virksomhed skal være en ægte innovativ vinder, men som alligevel ofte går galt.

1. Medarbejdere skal lære at tænke som innovatører
De to eksperter er ”lamslåede” over så få virksomheder, der systematisk har investeret i at forbedre de ansattes innovationskompetencer. For i deres optik vil ethvert innovationsprogram, der ikke starter med at hjælpe enkeltpersoner til at se verden med ”friske øjne”, få uendelig svært ved at leve op til forventningerne.

Når Whirlpool har stor succes med sin innovationsstrategi, skyldes det især, at koncernen har uddannet mere end 15.000 af sine ansatte til at være businessinnovatører.

At træne medarbejdere i innovation handler bl.a. om at turde være kontrær og komme med nye vinkler over for topcheferne, der over tid har en evne til at tænke i samme baner, læse de samme fagblade, gå til de samme konferencer og tale med de samme konsulenter.

En innovativ medarbejder formår at forstå forskellen mellem virksomhedens ”uforanderlige love” og ”indgroede overbevisninger”. Og så skal man også være god til at læse kundernes uartikulerede behov ved at følge og observere dem tæt over tid.

”For at være innovatør er man nødt til at være en ubønhørlig nysgerrig antropolog og en skarptseende etnograf,” konkluderer de to eksperter.

2. En skarp og fælles definition af innovation
En klar og bredt forstået definition af innovation er en anden afgørende faktor for, at virksomheden kan få succes med sin strategi. Hvis det ikke er tilfældet, er det umuligt for virksomheden at vide, hvor meget der foregår af ”rigtig” innovation, og om det betaler sig. Det vil også være svært at holde ledere ansvarlige for innovation, hvis ingen kan blive enige om, hvad der er nyskabende, og hvad der ikke er.
”Det er vores erfaring, at det kan tage flere måneder for en virksomhed at hamre sin definition af innovation fast. Som udgangspunkt er det vigtigt at se tilbage på et årti eller to og identificere den slags ideer, der har produceret mærkbare gevinster og indtægter,” understreger de to eksperter.

Når virksomheden har en klar og aftalt definition af innovation, er det også lettere at sætte konkrete mål, afsætte de nødvendige ressourcer til innovative projekter, planlægge en kadence af innovative produktlanceringer og måle virksomhedens innovationsresultater.

3. Omfattende innovationsmålinger
"Virksomheder måler næsten alt, der har en indvirkning på bundlinjen. Men mærkeligt nok viger de ofte tilbage fra at måle innovation," konkluderer eksperterne.

De erkender dog, at det kan være vanskeligt at måle innovation, da det er svært at sætte et prisskilt på den fremtidige værdi af en idé, som kun eksisterer som begreb. Men det er nødvendigt, og der er forskellige måder at gøre det på. Målingerne skal bl.a. spore:

  • Input: Den økonomiske investering og medarbejdernes tid afsat til innovation sammen med antallet af ideer, der genereres internt hver måned eller kommer fra kunder, leverandører og andre udenforstående.
  • Produktion: Antallet og kvaliteten af ??ideer, der kommer ind i pipelinen efter indledende screening, samt den tid, det tager for disse ideer at bevæge sig fra idé til prototype og ud i virkeligheden.
  • Output: Antallet af innovationer, der når markedet i en given periode, andelen af omsætningen, der stammer fra nye produkter og tjenester, samt de gevinster, som kan henføres til innovation.
  • Kompetencer: Andelen af ??medarbejdere, der er blevet uddannet som innovatører, og ændringer i kvaliteten af ??ideer, der bliver genereret på tværs af virksomheden.

Whirlpool er et eksempel på, hvorfor disse mål er nødvendige. Koncernen satte for nylig et mål om at fordoble værdien af ??sin pipelineinnovation over de næste to år. For at nå disse mål måtte de flytte ressourcer fra den sene produktion over til den tidligere fase. Denne strategiske ændring ville næppe kunne lade sig gøre, hvis ikke koncernen havde et omfattende sæt af målinger til at registrere, hvordan produktionen kunne optimeres.

4. Ansvarlige og kompetente innovationsledere

Hvor stor en procentdel af lederne i din virksomhed – lige fra projektledere til direktører – er formelt ansvarlig for innovation? Og hvor stor en procentdel har innovationsrelaterede mål, der påvirker deres månedlige indkomst?

"Hvis det er mindre end 100 pct., vil innovation blive marginaliseret. Alt for ofte ses innovation som yderområde til specialiserede enheder som forskning og udvikling," mener eksperterne.

For at være en god og innovationsfremmende leder skal man bl.a. være dygtig til at bruge innovationsværktøjer, undgå for tidlige konklusioner ved evaluering af nye muligheder og have appetit på utraditionelle ideer. Man skal også kunne spotte innovatører, frigøre tid og penge til innovation og belønne gode ideer, selvom de slår fejl.

"Gennem udvælgelse, træning og feedback må virksomheder arbejde hårdt for at skabe en gruppe af ledere, der er lige så dygtige til at fremme innovation, som de selv er til at køre forretningen."

5. Innovationsvenlige ledelsesprocesser

En bil er mere end sin motor. Sætter man derfor en kraftig 500 hk motor ned i en bil med næsten flade dæk, vil de fleste af hestekræfterne være spildt. Sådan er det også med innovation. Ligegyldig hvor prisværdig en virksomheds innovationspraksis er skruet sammen, batter det ikke noget, hvis virksomhedens ledelsesmodel ikke er indstillet til innovation.

Gennem det seneste årti har Whirlpool arbejdet strategisk med at lade innovation gennemsyre forskellige ledelsesprocesser. Koncernens HR-ledere har f.eks. skabt øget fokus på innovation i hele ansættelsesprocessen. Jobansøgere bliver nu inviteret til selskabets hovedkvarter for at deltage i projekter, der tester deres evne til at tænke kreativt. Og hvert år bliver der reserveret en pose penge til de projekter, der anses for at være meget innovative. Som eksperterne konkluderer i deres analyse:

"Hvis din virksomhed er virkelig seriøs med at opbygge en innovationsmotor, er det nødvendigt at opgradere alles innovationsevner, blive enige om en definition på innovation, opstille omfattende målinger, holde ledere ansvarlige for innovation og forny dine ledelsesprocesser, så de fremmer innovation overalt og hele tiden. Det kan ikke være isolerede initiativer. De skal arbejde i harmoni. Gør man alt dette, har man et firma, der kan vinde igen og igen i det 21. århundredes kreative økonomi."
 

Kilde – ”The 5 Requirements of a Truly Innovative Company”, Harvard Business Review, april 2015.

Forrige artikel Danmark kan høste milliarder på fem teknologitrends Næste artikel Kvinder er bedre chefer

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.