Fem udfordringer og 18 anbefalinger på vejen mod Vækstdanmark

Udfordring 1: Vi har for få vækstvirksomheder

Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA.

Anbefalinger

  • Fokuser på højvækstvirksomheder. Scaleups rummer et enormt potentiale for Danmarks vækst og konkurren­ceevne. Men de fylder ikke meget i den danske vækst- og erhvervsudviklingsindsats, der primært er lagt an på iværk­sætteri og på inkrementel vækst i den store underskov af smv’er.
  • Tilpas indsatsen til virksomhedernes udviklings­forløb. Virksomheder har forskellige behov, alt efter hvor langt de er i deres vækstforløb. En virksomhed, der står foran at vokse fra 30 til 300 ansatte, har væsentligt andre behov for rådgivning, sparring og støtte end en virksom­ hed på 10 ansatte, der står foran at skulle introducere sit produkt i Tyskland.
  • Gør born global til en forudsætning. Der skal i hø­jere grad fokuseres på at gøre iværksættere globale i deres dna. Scaleups fødes ikke på det danske marked alene. Der er brug for flere økonomiske incitamenter for startup-virk­somheder, der vover sig ud på det globale marked.
  • Vækst skal honoreres. Der er generelt for få incita­menter til at løbe den ekstra kilometer, tage de chancer og foretage de risikable investeringer, der kræves for at få en virksomhed ind i et højvækstforløb. Der bør skabes øko­nomiske incitamenter, som honorerer scaleup-iværksæt­tere – eksempelvis lavere avancebeskatning, lavere iværk­sætterskat og ændring af havelågebeskatning.

Udfordring 2: Vi udnytter ikke det regionale vækstpotentiale

Flere regioner balancerer på kanten af nulvækst. Væksten koncentreres i de største byer, mens mindre byer og landområder trues af affolkning og tilbagegang. Det risikerer at skabe et delt Danmark, der ikke hænger sammen geografisk, økonomisk og værdimæssigt.

Anbefalinger

  • Regionaliser vækstindsatsen. Hvis de lokale vækstmu­ligheder skal udnyttes, er der brug for at forankre en stør­re del af Danmarks fremadrettede vækstsatsning regionalt. Fokus bør være på at identificere og udnytte regionale styr­kepositioner.
  • Følg højvækstvirksomhederne. Der er brug for mere systematiske data om vækstiværksætterne og virksomhe­derne med det største vækstpotentiale: Hvem er de, hvordan virker støtten til dem, og hvilket bidrag yder de til dansk økonomi?
  • Integrer yderområderne. De regionale indsats- og styr­keområder bør favne hele regionen og ikke kun byområder­ne. Både nationale, regionale og kommunale strategier bør f.eks. sikre, at også virksomheder uden for bygrænserne har adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Derudover skal den fysiske og digitale infrastruktur udbygges i yderområ­derne. Gode veje, effektiv kollektiv trafik og effektivt bred­bånd er en grundforudsætning for vækst.
  • Brug de store virksomheder aktivt. Store virksomhe­der er en væsentlig drivkraft for klynger og nye scaleups. De kender markedet, de kender mulighederne, og de har kapital og andre ressourcer, der kan bidrage til nye innovationer og tiltag. Udviklingsprojekter, hvor de store virksomheder er motor, kan åbne døren for nye vækstiværksættere.

Udfordring 3: Vi mangler kompetent arbejdskraft

I samtlige regioner er adgang til kvalificeret arbejdskraft en udfordring for det lokale erhvervsliv. Det blokerer for at få virksomheder ind i højvækstforløb og gå ind på nye eksportmarkeder.

Anbefalinger

  • Vær opmærksom på scaleup-virksomhedernes behov. Det er helt centralt, at regionale forsknings- og uddannel­sesinstitutioner matcher regionens scaleup-virksomheders behov for viden og arbejdskraft. I Storbritannien anbefaler man konkret, at skoler, gymnasier og universiteter forplig­tes til at tilpasse deres tilbud til scaleup-virksomhederne. En tilsvarende model bør overvejes i Danmark.
  • Gør det nemmere at importere arbejdskraft. Det er i dag besværligt og tungt for danske virksomheder – særligt de små og de nye – at få udenlandsk arbejdskraft. Den engelske scaleup-strategi omfatter et scaleup-visum, som muliggør, at udlændinge inden for to uger kan begynde at arbejde i udvalgte virksomheder med stort vækstpotentiale.
  • Gør de faglige uddannelser til højstatus. Der er brug for kvalificerede maskinmestre, plastmagere, elektrikere og andre faglærte. Og der er brug for, at samfundet anerkender, at faglærte med denne type uddannelser er helt afgørende for vores vækst. De skal op i uddannelseshierarkiet.

Udfordring 4: Vi mangler risikovillig kapital

Det regionale investeringsmiljø i Danmark halter efter stærke regionale økosystemer som Berlin, London og ikke mindst Silicon Valley. Derfor flytter mange danske vækstiværksættere til udlandet, når de for alvor får behov for vækstkapital.

Anbefalinger

  • Gør danske vækstvirksomheder til et attraktivt investe­ringsobjekt. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt at investere i danske scaleups for business angels, venture­fonde, pensionskasser og private. Der er bl.a. brug for at kigge på beskatning af iværksætterinvesteringer og udvik­le nye finansieringsmodeller.
  • Beløn den risikovillige investering. Der er brug for en nytænkning af vores skattemodel i forhold til at skabe et mere attraktivt skattesystem for kapitalinvesteringer i startups. Der kan hentes inspiration fra Storbritannien, Sverige og Finland, som på forskellige niveauer har skattesystemer, der honorerer risikovillige startup-investeringer.
  • Styrk kapitaladgangen i yderområderne. Der er brug for en større ind­sats for at tiltrække investorer, f.eks. pensionsselskaberne, til initiativer og virksomheder uden for vækstcentrene.

Udfordring 5: Vi mangler fokus i den offentlige vækstindsats

Bureaukrati, rigide regler og spredt fægtning hæmmer Danmarks scaleup-muligheder. Den offentlige vækstindsats er præget af mange små initiativer og for mange indgange. Desuden udnyttes den offentlige sektors indkøbsmuskel ikke i tilstrækkelig grad.

Anbefalinger

  • Ryd op i regler og initiativer. Der er brug for et 360-graders-eftersyn for at få luget ud i de regler, som hæmmer vækstmulighederne. Samtidig skal der ryd­des ud i antallet af offentlige vækstinitiativer. Det skal gø­res tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder de har, hvor de skal gå hen, og hvad de kan få ud af det.
  • Mød virksomheder med åbenhed og agilitet. Det er afgørende for et godt regionalt vækstmiljø, at politikerne og de regionale vækstaktører er tilgængelige, omstillingspara­te og modige. Der, hvor vækstmiljøerne blomstrer, er også der, hvor myndighederne tænker åbent, kan handle hurtigt og er lydhøre over for virksomhederne.
  • Motivér til partnerskaber. Klynger, partnerskaber og stærke økosystemer er fundamentet for regional vækst­skabelse. Offentlige myndigheder kan styrke økosyste­merne ved at indgå som aktive medspillere og facilitere nye partnerskaber mellem regionale vækstaktører. Sca­le-up Institute i Storbritannien anbefaler, at 50 pct. af de offentlige midler, som er øremærket til iværksætteri, går til partnerskabsinitiativer.
  • Brug den offentlige indkøbsmuskel. Den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle som intromarked for nye scaleups, f.eks. gennem innovationsfremmende udbud. Efter engelsk forbillede kan man f.eks. reservere 5 eller 10 pct. af de offentlige indkøb til produkter og løsninger fra scaleups.

,

Forrige artikel Direktøren der skabte vækst i udkanten Næste artikel Sådan skaber vi vækst i hele Danmark Sådan skaber vi vækst i hele Danmark
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.