Udfordring 1: Vi har for få vækstvirksomheder

Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECD-gennemsnittet og langt efter lande som USA.

Anbefalinger

• Fokuser på højvækstvirksomheder. Scaleups rummer et enormt potentiale for Danmarks vækst og konkurren­ceevne. Men de fylder ikke meget i den danske vækst- og erhvervsudviklingsindsats, der primært er lagt an på iværk­sætteri og på inkrementel vækst i den store underskov af smv’er.
• Tilpas indsatsen til virksomhedernes udviklings­forløb. Virksomheder har forskellige behov, alt efter hvor langt de er i deres vækstforløb. En virksomhed, der står foran at vokse fra 30 til 300 ansatte, har væsentligt andre behov for rådgivning, sparring og støtte end en virksom­ hed på 10 ansatte, der står foran at skulle introducere sit produkt i Tyskland.
• Gør born global til en forudsætning. Der skal i hø­jere grad fokuseres på at gøre iværksættere globale i deres dna. Scaleups fødes ikke på det danske marked alene. Der er brug for flere økonomiske incitamenter for startup-virk­somheder, der vover sig ud på det globale marked.
• Vækst skal honoreres. Der er generelt for få incita­menter til at løbe den ekstra kilometer, tage de chancer og foretage de risikable investeringer, der kræves for at få en virksomhed ind i et højvækstforløb. Der bør skabes øko­nomiske incitamenter, som honorerer scaleup-iværksæt­tere – eksempelvis lavere avancebeskatning, lavere iværk­sætterskat og ændring af havelågebeskatning.

Udfordring 2: Vi udnytter ikke det regionale vækstpotentiale

Flere regioner balancerer på kanten af nulvækst. Væksten koncentreres i de største byer, mens mindre byer og landområder trues af affolkning og tilbagegang. Det risikerer at skabe et delt Danmark, der ikke hænger sammen geografisk, økonomisk og værdimæssigt.

Anbefalinger

• Regionaliser vækstindsatsen. Hvis de lokale vækstmu­ligheder skal udnyttes, er der brug for at forankre en stør­re del af Danmarks fremadrettede vækstsatsning regionalt. Fokus bør være på at identificere og udnytte regionale styr­kepositioner.
• Følg højvækstvirksomhederne. Der er brug for mere systematiske data om vækstiværksætterne og virksomhe­derne med det største vækstpotentiale: Hvem er de, hvordan virker støtten til dem, og hvilket bidrag yder de til dansk økonomi?
• Integrer yderområderne. De regionale indsats- og styr­keområder bør favne hele regionen og ikke kun byområder­ne. Både nationale, regionale og kommunale strategier bør f.eks. sikre, at også virksomheder uden for bygrænserne har adgang til kvalificeret arbejdskraft og viden. Derudover skal den fysiske og digitale infrastruktur udbygges i yderområ­derne. Gode veje, effektiv kollektiv trafik og effektivt bred­bånd er en grundforudsætning for vækst.
• Brug de store virksomheder aktivt. Store virksomhe­der er en væsentlig drivkraft for klynger og nye scaleups. De kender markedet, de kender mulighederne, og de har kapital og andre ressourcer, der kan bidrage til nye innovationer og tiltag. Udviklingsprojekter, hvor de store virksomheder er motor, kan åbne døren for nye vækstiværksættere.

Udfordring 3: Vi mangler kompetent arbejdskraft

I samtlige regioner er adgang til kvalificeret arbejdskraft en udfordring for det lokale erhvervsliv. Det blokerer for at få virksomheder ind i højvækstforløb og gå ind på nye eksportmarkeder.

Anbefalinger

• Vær opmærksom på scaleup-virksomhedernes behov. Det er helt centralt, at regionale forsknings- og uddannel­sesinstitutioner matcher regionens scaleup-virksomheders behov for viden og arbejdskraft. I Storbritannien anbefaler man konkret, at skoler, gymnasier og universiteter forplig­tes til at tilpasse deres tilbud til scaleup-virksomhederne. En tilsvarende model bør overvejes i Danmark.
• Gør det nemmere at importere arbejdskraft. Det er i dag besværligt og tungt for danske virksomheder – særligt de små og de nye – at få udenlandsk arbejdskraft. Den engelske scaleup-strategi omfatter et scaleup-visum, som muliggør, at udlændinge inden for to uger kan begynde at arbejde i udvalgte virksomheder med stort vækstpotentiale.
• Gør de faglige uddannelser til højstatus. Der er brug for kvalificerede maskinmestre, plastmagere, elektrikere og andre faglærte. Og der er brug for, at samfundet anerkender, at faglærte med denne type uddannelser er helt afgørende for vores vækst. De skal op i uddannelseshierarkiet.

Udfordring 4: Vi mangler risikovillig kapital

Det regionale investeringsmiljø i Danmark halter efter stærke regionale økosystemer som Berlin, London og ikke mindst Silicon Valley. Derfor flytter mange danske vækstiværksættere til udlandet, når de for alvor får behov for vækstkapital.

Anbefalinger

• Gør danske vækstvirksomheder til et attraktivt investe­ringsobjekt. Det skal gøres nemmere og mere attraktivt at investere i danske scaleups for business angels, venture­fonde, pensionskasser og private. Der er bl.a. brug for at kigge på beskatning af iværksætterinvesteringer og udvik­le nye finansieringsmodeller.
• Beløn den risikovillige investering. Der er brug for en nytænkning af vores skattemodel i forhold til at skabe et mere attraktivt skattesystem for kapitalinvesteringer i startups. Der kan hentes inspiration fra Storbritannien, Sverige og Finland, som på forskellige niveauer har skattesystemer, der honorerer risikovillige startup-investeringer.
• Styrk kapitaladgangen i yderområderne. Der er brug for en større ind­sats for at tiltrække investorer, f.eks. pensionsselskaberne, til initiativer og virksomheder uden for vækstcentrene.

Udfordring 5: Vi mangler fokus i den offentlige vækstindsats

Bureaukrati, rigide regler og spredt fægtning hæmmer Danmarks scaleup-muligheder. Den offentlige vækstindsats er præget af mange små initiativer og for mange indgange. Desuden udnyttes den offentlige sektors indkøbsmuskel ikke i tilstrækkelig grad.

Anbefalinger

• Ryd op i regler og initiativer. Der er brug for et 360-graders-eftersyn for at få luget ud i de regler, som hæmmer vækstmulighederne. Samtidig skal der ryd­des ud i antallet af offentlige vækstinitiativer. Det skal gø­res tydeligt for virksomhederne, hvilke muligheder de har, hvor de skal gå hen, og hvad de kan få ud af det.
• Mød virksomheder med åbenhed og agilitet. Det er afgørende for et godt regionalt vækstmiljø, at politikerne og de regionale vækstaktører er tilgængelige, omstillingspara­te og modige. Der, hvor vækstmiljøerne blomstrer, er også der, hvor myndighederne tænker åbent, kan handle hurtigt og er lydhøre over for virksomhederne.
• Motivér til partnerskaber. Klynger, partnerskaber og stærke økosystemer er fundamentet for regional vækst­skabelse. Offentlige myndigheder kan styrke økosyste­merne ved at indgå som aktive medspillere og facilitere nye partnerskaber mellem regionale vækstaktører. Sca­le-up Institute i Storbritannien anbefaler, at 50 pct. af de offentlige midler, som er øremærket til iværksætteri, går til partnerskabsinitiativer.
• Brug den offentlige indkøbsmuskel. Den offentlige sektor kan spille en vigtig rolle som intromarked for nye scaleups, f.eks. gennem innovationsfremmende udbud. Efter engelsk forbillede kan man f.eks. reservere 5 eller 10 pct. af de offentlige indkøb til produkter og løsninger fra scaleups.