Hun fik os til at stoppe op inden skraldespanden

Fire gange i løbet af det forgangne år har Selina Juul modtaget anerkendte priser. Senest modtog hun Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, som hun fik overdraget med en hyldest af sit utrættelige engagement i at få danskerne til at smide mindre mad ud. Med prisen fulgte også 350.000 kr., som skal bruges til at rulle nye initiativer ud i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad herhjemme og i udlandet.

Nordisk Råds pris kom oven på modtagelsen af et ridderkors, en madkommunikationspris, ALT for damernes Kvindepris og Svend Auken-prisen. En sand prisregn, der ifølge Selina Juul har fået henvendelserne om samarbejde og interessen for Stop Spild Af Mad til at eksplodere.

[graph title="Selina Juul" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5aa27-selina-juul.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a2fc-selina-juul.jpg" text="Navn og stilling: Selina Juul, stifter og leder af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad."] [/graph]

Madspild udgør et betragteligt samfundsproblem. Danmark alene har et madspild på 540.000 ton om året, og det koster danske forbrugere 16 milliarder kroner årligt.

Priserne kommer, fordi Stop Spild Af Mads arbejde har sat madspild på agendaen i hele kæden fra landbrug til detailhandel, storkøkkener og forbrugere. Året 2013 gav sagen det gennembrud, hvor opmærksomhed på problemet blev omsat til handling. I dag sælger flere detailkæder bl.a. nedsatte fødevarer tæt på udløbsdato. Mad, der førhen ville være blevet kasseret. Og på de fleste restauranter er det i dag muligt at få resterne fra det gode måltid med hjem i en doggybag.

En gallupundersøgelse fra foråret, som Stop Spild Af Mad lavede sammen med Landbrug & Fødevarer, viser også, at hver anden danske forbruger i løbet af de seneste år har mindsket sit madspild. Knap 20 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer, at de smider mindre ud, end de gjorde for et år siden. Det fald stemmer overens med de faktiske tal fra detailhandlen, som viser, at der er solgt 10 pct. mindre mad målt i kilo gennem de seneste fem år.

”Det er et fokus, som vores arbejde har haft direkte indflydelse på,” konstaterer ophavskvinden til den forbrugerbevægelse, der for fem år siden startede som en lille protestgruppe på Facebook.

Kampen mod madspild blev født over et måltid

Selina Juul er født og opvokset i Mos-kva i en tid, hvor der ikke var mad nok i butikkerne. Mad var bestemt ikke noget, man kasserede. Da hun kom til Danmark som teenager, blev hun rystet over at se, hvor meget mad danskere som det mest selvfølgelige smider ud hver dag. Hun overvejede længe, hvor hun kunne gøre en forskel. Og en sommeraften i 2008 sad hun med sin kæreste på en restaurant i Kroatien og talte om madspild.

”Pludselig slog det mig, at det var et område, ingen rigtig havde gjort noget ved. At det var det, jeg skulle. Den nat sov jeg ikke, men sad bare og skrev og skrev på ideen. Da jeg kom hjem, oprettede jeg en protestgruppe på Facebook,” fortæller Selina Juul selv om fødslen af Stop Spild Af Mad.

Her er de 18 udvalgte idealister

Bevægelsen voksede hurtigt fra at være en gruppe af utilfredse Facebook-aktivister. To uger efter Stop Spild Af Mad var født, blev bevægelsen omtalt i landsdækkende aviser. Tre måneder efter var Selina Juul i kontakt med detailkæden REMA 1000, der droppede mængderabatter på mad efter påvirkning af Stop Spild Af Mad.

”Herfra eksploderede det,” konstaterer Selina Juul.

40 pct. af alle marker dyrker mad til spild

Bevægelsen bygger på frivilliges indsats og frivillige partnerskaber med relevante aktører, legater og donationer fra fonde, der kan sponsorere alt fra undersøgelser af danskernes madspildsvaner til offentlige madspildsevents. Stop Spild Af Mad stod bl.a. bag en event på Rådhuspladsen i København i oktober. Her var alle fødevareaktører fra landbrug til detailhandel og forbrugere sammen om at kokkerere og bespise 6.000 mennesker med mad lavet af gode råvarer, der ellers ville være blevet smidt ud.

Selina Juul bruger, hvad der svarer til lidt mere end et fuldtidsjob på at stå i spidsen for Stop Spild Af Mad og drive agendaen frem. Hun er supernetværker og banker på dørene hos høj som lav og taler ofte for politikere både herhjemme, i Nordisk Råd, EU og FN. For spild af mad er et anliggende, der kommer hele verden ved.

”I dag bruger vi 40 pct. af det samlede landbrugsareal, vi dyrker på jorden, til at producere fødevarer, vi kasserer. Mad, som ingen spiser,” siger Selina Juul indigneret.

Krisen har hjulpet kampen mod madspild

Vi møder hende netop hjemvendt fra et FN-møde i Rom, hvor hun med begejstring konstaterer, at dagsordenen er gået fra at fokusere på udfordringer og problemer til handling og resultater. Overalt spirer initiativer op, der skal mindske spild af mad. Blandt danske eksempler er detailkæden Irma, der har sparet 3,5 millioner kr. ved at begrænse madspild, Jyske Banks kantine, der har sparet en million kr. på mindre madspild, og nye iværksættervirksomheder, som laver forretning og vækst ved at udnytte fødevarer, som ellers ville være blevet kasseret, fordi de ikke er pæne nok til salg i detailbutikkerne.

”Dengang jeg startede, var det bare en protestgruppe på Facebook. I dag er det jo gigantisk,” stråler Selina Juul, der erkender, at fokus på madspild har fået god medvind af den økonomiske krise, fordi der er penge at spare ved at mindske mængden af den mad, der ryger i skraldespanden. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer peger på en årlig besparelse for en gennemsnitsfamilie i Danmark på 10.000 kr.

Mad til hjemløse er næste mål

Lige nu er det Selina Juul og Stop Spild Af Mad, der har fået penge på lommen, og de skal bruges på at få endnu mere fokus på madspild. De 350.000 kr. fra Nordisk Råd skal bruges til at rulle et nyt projekt ud, der skal gøre det let for lokale fødevaregrossister at komme i kontakt med hjemløseorganisationer, når de står med overskudsmad. Projektet skal også være løftestang for at få Stop Spild Af Mad ud over Danmarks grænser.

Selina Juuls største frygt for forbrugerbevægelsens fremtid lyder, at vokseværket får bevægelsen til at sande til i organisering og tale uden handling.

”Jeg er meget utålmodig og handler hurtigt. Jeg vil se resultater. Hjemløsenetværket kan være det resultat­orienterede projekt, der kan bringe os ud i verden,” siger Selina Juul om det kommende års planer.

Forrige artikel Agent for vand og big data Næste artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.