Hun fik os til at stoppe op inden skraldespanden

Fire gange i løbet af det forgangne år har Selina Juul modtaget anerkendte priser. Senest modtog hun Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, som hun fik overdraget med en hyldest af sit utrættelige engagement i at få danskerne til at smide mindre mad ud. Med prisen fulgte også 350.000 kr., som skal bruges til at rulle nye initiativer ud i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad herhjemme og i udlandet.

Nordisk Råds pris kom oven på modtagelsen af et ridderkors, en madkommunikationspris, ALT for damernes Kvindepris og Svend Auken-prisen. En sand prisregn, der ifølge Selina Juul har fået henvendelserne om samarbejde og interessen for Stop Spild Af Mad til at eksplodere.

[graph title="Selina Juul" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5aa27-selina-juul.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a2fc-selina-juul.jpg" text="Navn og stilling: Selina Juul, stifter og leder af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad."] [/graph]

Madspild udgør et betragteligt samfundsproblem. Danmark alene har et madspild på 540.000 ton om året, og det koster danske forbrugere 16 milliarder kroner årligt.

Priserne kommer, fordi Stop Spild Af Mads arbejde har sat madspild på agendaen i hele kæden fra landbrug til detailhandel, storkøkkener og forbrugere. Året 2013 gav sagen det gennembrud, hvor opmærksomhed på problemet blev omsat til handling. I dag sælger flere detailkæder bl.a. nedsatte fødevarer tæt på udløbsdato. Mad, der førhen ville være blevet kasseret. Og på de fleste restauranter er det i dag muligt at få resterne fra det gode måltid med hjem i en doggybag.

En gallupundersøgelse fra foråret, som Stop Spild Af Mad lavede sammen med Landbrug & Fødevarer, viser også, at hver anden danske forbruger i løbet af de seneste år har mindsket sit madspild. Knap 20 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer, at de smider mindre ud, end de gjorde for et år siden. Det fald stemmer overens med de faktiske tal fra detailhandlen, som viser, at der er solgt 10 pct. mindre mad målt i kilo gennem de seneste fem år.

”Det er et fokus, som vores arbejde har haft direkte indflydelse på,” konstaterer ophavskvinden til den forbrugerbevægelse, der for fem år siden startede som en lille protestgruppe på Facebook.

Kampen mod madspild blev født over et måltid

Selina Juul er født og opvokset i Mos-kva i en tid, hvor der ikke var mad nok i butikkerne. Mad var bestemt ikke noget, man kasserede. Da hun kom til Danmark som teenager, blev hun rystet over at se, hvor meget mad danskere som det mest selvfølgelige smider ud hver dag. Hun overvejede længe, hvor hun kunne gøre en forskel. Og en sommeraften i 2008 sad hun med sin kæreste på en restaurant i Kroatien og talte om madspild.

”Pludselig slog det mig, at det var et område, ingen rigtig havde gjort noget ved. At det var det, jeg skulle. Den nat sov jeg ikke, men sad bare og skrev og skrev på ideen. Da jeg kom hjem, oprettede jeg en protestgruppe på Facebook,” fortæller Selina Juul selv om fødslen af Stop Spild Af Mad.

Her er de 18 udvalgte idealister

Bevægelsen voksede hurtigt fra at være en gruppe af utilfredse Facebook-aktivister. To uger efter Stop Spild Af Mad var født, blev bevægelsen omtalt i landsdækkende aviser. Tre måneder efter var Selina Juul i kontakt med detailkæden REMA 1000, der droppede mængderabatter på mad efter påvirkning af Stop Spild Af Mad.

”Herfra eksploderede det,” konstaterer Selina Juul.

40 pct. af alle marker dyrker mad til spild

Bevægelsen bygger på frivilliges indsats og frivillige partnerskaber med relevante aktører, legater og donationer fra fonde, der kan sponsorere alt fra undersøgelser af danskernes madspildsvaner til offentlige madspildsevents. Stop Spild Af Mad stod bl.a. bag en event på Rådhuspladsen i København i oktober. Her var alle fødevareaktører fra landbrug til detailhandel og forbrugere sammen om at kokkerere og bespise 6.000 mennesker med mad lavet af gode råvarer, der ellers ville være blevet smidt ud.

Selina Juul bruger, hvad der svarer til lidt mere end et fuldtidsjob på at stå i spidsen for Stop Spild Af Mad og drive agendaen frem. Hun er supernetværker og banker på dørene hos høj som lav og taler ofte for politikere både herhjemme, i Nordisk Råd, EU og FN. For spild af mad er et anliggende, der kommer hele verden ved.

”I dag bruger vi 40 pct. af det samlede landbrugsareal, vi dyrker på jorden, til at producere fødevarer, vi kasserer. Mad, som ingen spiser,” siger Selina Juul indigneret.

Krisen har hjulpet kampen mod madspild

Vi møder hende netop hjemvendt fra et FN-møde i Rom, hvor hun med begejstring konstaterer, at dagsordenen er gået fra at fokusere på udfordringer og problemer til handling og resultater. Overalt spirer initiativer op, der skal mindske spild af mad. Blandt danske eksempler er detailkæden Irma, der har sparet 3,5 millioner kr. ved at begrænse madspild, Jyske Banks kantine, der har sparet en million kr. på mindre madspild, og nye iværksættervirksomheder, som laver forretning og vækst ved at udnytte fødevarer, som ellers ville være blevet kasseret, fordi de ikke er pæne nok til salg i detailbutikkerne.

”Dengang jeg startede, var det bare en protestgruppe på Facebook. I dag er det jo gigantisk,” stråler Selina Juul, der erkender, at fokus på madspild har fået god medvind af den økonomiske krise, fordi der er penge at spare ved at mindske mængden af den mad, der ryger i skraldespanden. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer peger på en årlig besparelse for en gennemsnitsfamilie i Danmark på 10.000 kr.

Mad til hjemløse er næste mål

Lige nu er det Selina Juul og Stop Spild Af Mad, der har fået penge på lommen, og de skal bruges på at få endnu mere fokus på madspild. De 350.000 kr. fra Nordisk Råd skal bruges til at rulle et nyt projekt ud, der skal gøre det let for lokale fødevaregrossister at komme i kontakt med hjemløseorganisationer, når de står med overskudsmad. Projektet skal også være løftestang for at få Stop Spild Af Mad ud over Danmarks grænser.

Selina Juuls største frygt for forbrugerbevægelsens fremtid lyder, at vokseværket får bevægelsen til at sande til i organisering og tale uden handling.

”Jeg er meget utålmodig og handler hurtigt. Jeg vil se resultater. Hjemløsenetværket kan være det resultat­orienterede projekt, der kan bringe os ud i verden,” siger Selina Juul om det kommende års planer.

Forrige artikel Agent for vand og big data Næste artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.