Hun fik os til at stoppe op inden skraldespanden

Fire gange i løbet af det forgangne år har Selina Juul modtaget anerkendte priser. Senest modtog hun Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, som hun fik overdraget med en hyldest af sit utrættelige engagement i at få danskerne til at smide mindre mad ud. Med prisen fulgte også 350.000 kr., som skal bruges til at rulle nye initiativer ud i forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad herhjemme og i udlandet.

Nordisk Råds pris kom oven på modtagelsen af et ridderkors, en madkommunikationspris, ALT for damernes Kvindepris og Svend Auken-prisen. En sand prisregn, der ifølge Selina Juul har fået henvendelserne om samarbejde og interessen for Stop Spild Af Mad til at eksplodere.

[graph title="Selina Juul" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5aa27-selina-juul.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0a2fc-selina-juul.jpg" text="Navn og stilling: Selina Juul, stifter og leder af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad."] [/graph]

Madspild udgør et betragteligt samfundsproblem. Danmark alene har et madspild på 540.000 ton om året, og det koster danske forbrugere 16 milliarder kroner årligt.

Priserne kommer, fordi Stop Spild Af Mads arbejde har sat madspild på agendaen i hele kæden fra landbrug til detailhandel, storkøkkener og forbrugere. Året 2013 gav sagen det gennembrud, hvor opmærksomhed på problemet blev omsat til handling. I dag sælger flere detailkæder bl.a. nedsatte fødevarer tæt på udløbsdato. Mad, der førhen ville være blevet kasseret. Og på de fleste restauranter er det i dag muligt at få resterne fra det gode måltid med hjem i en doggybag.

En gallupundersøgelse fra foråret, som Stop Spild Af Mad lavede sammen med Landbrug & Fødevarer, viser også, at hver anden danske forbruger i løbet af de seneste år har mindsket sit madspild. Knap 20 pct. af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer, at de smider mindre ud, end de gjorde for et år siden. Det fald stemmer overens med de faktiske tal fra detailhandlen, som viser, at der er solgt 10 pct. mindre mad målt i kilo gennem de seneste fem år.

”Det er et fokus, som vores arbejde har haft direkte indflydelse på,” konstaterer ophavskvinden til den forbrugerbevægelse, der for fem år siden startede som en lille protestgruppe på Facebook.

Kampen mod madspild blev født over et måltid

Selina Juul er født og opvokset i Mos-kva i en tid, hvor der ikke var mad nok i butikkerne. Mad var bestemt ikke noget, man kasserede. Da hun kom til Danmark som teenager, blev hun rystet over at se, hvor meget mad danskere som det mest selvfølgelige smider ud hver dag. Hun overvejede længe, hvor hun kunne gøre en forskel. Og en sommeraften i 2008 sad hun med sin kæreste på en restaurant i Kroatien og talte om madspild.

”Pludselig slog det mig, at det var et område, ingen rigtig havde gjort noget ved. At det var det, jeg skulle. Den nat sov jeg ikke, men sad bare og skrev og skrev på ideen. Da jeg kom hjem, oprettede jeg en protestgruppe på Facebook,” fortæller Selina Juul selv om fødslen af Stop Spild Af Mad.

Her er de 18 udvalgte idealister

Bevægelsen voksede hurtigt fra at være en gruppe af utilfredse Facebook-aktivister. To uger efter Stop Spild Af Mad var født, blev bevægelsen omtalt i landsdækkende aviser. Tre måneder efter var Selina Juul i kontakt med detailkæden REMA 1000, der droppede mængderabatter på mad efter påvirkning af Stop Spild Af Mad.

”Herfra eksploderede det,” konstaterer Selina Juul.

40 pct. af alle marker dyrker mad til spild

Bevægelsen bygger på frivilliges indsats og frivillige partnerskaber med relevante aktører, legater og donationer fra fonde, der kan sponsorere alt fra undersøgelser af danskernes madspildsvaner til offentlige madspildsevents. Stop Spild Af Mad stod bl.a. bag en event på Rådhuspladsen i København i oktober. Her var alle fødevareaktører fra landbrug til detailhandel og forbrugere sammen om at kokkerere og bespise 6.000 mennesker med mad lavet af gode råvarer, der ellers ville være blevet smidt ud.

Selina Juul bruger, hvad der svarer til lidt mere end et fuldtidsjob på at stå i spidsen for Stop Spild Af Mad og drive agendaen frem. Hun er supernetværker og banker på dørene hos høj som lav og taler ofte for politikere både herhjemme, i Nordisk Råd, EU og FN. For spild af mad er et anliggende, der kommer hele verden ved.

”I dag bruger vi 40 pct. af det samlede landbrugsareal, vi dyrker på jorden, til at producere fødevarer, vi kasserer. Mad, som ingen spiser,” siger Selina Juul indigneret.

Krisen har hjulpet kampen mod madspild

Vi møder hende netop hjemvendt fra et FN-møde i Rom, hvor hun med begejstring konstaterer, at dagsordenen er gået fra at fokusere på udfordringer og problemer til handling og resultater. Overalt spirer initiativer op, der skal mindske spild af mad. Blandt danske eksempler er detailkæden Irma, der har sparet 3,5 millioner kr. ved at begrænse madspild, Jyske Banks kantine, der har sparet en million kr. på mindre madspild, og nye iværksættervirksomheder, som laver forretning og vækst ved at udnytte fødevarer, som ellers ville være blevet kasseret, fordi de ikke er pæne nok til salg i detailbutikkerne.

”Dengang jeg startede, var det bare en protestgruppe på Facebook. I dag er det jo gigantisk,” stråler Selina Juul, der erkender, at fokus på madspild har fået god medvind af den økonomiske krise, fordi der er penge at spare ved at mindske mængden af den mad, der ryger i skraldespanden. Beregninger fra Landbrug & Fødevarer peger på en årlig besparelse for en gennemsnitsfamilie i Danmark på 10.000 kr.

Mad til hjemløse er næste mål

Lige nu er det Selina Juul og Stop Spild Af Mad, der har fået penge på lommen, og de skal bruges på at få endnu mere fokus på madspild. De 350.000 kr. fra Nordisk Råd skal bruges til at rulle et nyt projekt ud, der skal gøre det let for lokale fødevaregrossister at komme i kontakt med hjemløseorganisationer, når de står med overskudsmad. Projektet skal også være løftestang for at få Stop Spild Af Mad ud over Danmarks grænser.

Selina Juuls største frygt for forbrugerbevægelsens fremtid lyder, at vokseværket får bevægelsen til at sande til i organisering og tale uden handling.

”Jeg er meget utålmodig og handler hurtigt. Jeg vil se resultater. Hjemløsenetværket kan være det resultat­orienterede projekt, der kan bringe os ud i verden,” siger Selina Juul om det kommende års planer.

Forrige artikel Agent for vand og big data Næste artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.