Filantropiske fonde kan forandre samfundet

Filantropiske fonde er i disse år på vej til at påtage sig en helt ny rolle, der kan få afgørende betydning for løsningen af en række store nationale og globale udfordringer. Se tekstboks.

Internationalt træder en række frontløbere frem og påtager sig en aktiv rolle som strategiske forandringsdrivere. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere som Microsofts grundlægger, Bill Gates, finansmanden David Rockefeller, eBays grundlægger, Pierre Omidyar, New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, og ekspræsident Bill Clinton. De repræsenterer en helt ny generation inden for filantropi, som har sagt endegyldigt farvel til ”hattedameri” og rollen som den gavmilde mæcen til fordel for en strategisk og businessorienteret filantropi. Navnet på denne nye bølge er ”katalytisk filantropi”.

I denne form for filantropi ser fondene sig ikke længere blot som donorer, men som strategiske partnere, der påtager sig ansvaret for at sætte komplekse udfordringer på dagsordenen, engagere relevante aktører og dermed være katalysatorer for større samfundsmæssige forandringer i forhold til nogle af de store globale og nationale udfordringer som f.eks. sult, klima, sundhed og vækst. Baggrunden er en opfattelse af, at fonde i kraft af deres økonomi, organisering og position i samfundet har noget værdifuldt at bidrage med – ud over deres penge – og at nytteværdien af fondenes svulmende pengekasser bliver størst, hvis de suppleres med et mere katalytisk fokus.

”Det er ikke nok at give penge ud til højre og venstre, hvis fondene vil have størst mulig effekt af deres investeringer – specielt ikke, når fondene vil være med til at løse store og komplekse udfordringer som eksempelvis fornyelse af skolesystemet i USA eller global fattigdom. Inden for den katalytiske filantropi sidder fondene derfor ikke længere og venter på ansøgninger. De tager selv initiativ til og medansvar for at løse problemet for dermed at skabe størst mulig samfundsmæssig værdi af deres investering,” siger Leslie Crutchfield, der er seniorrådgiver i det amerikanske konsulentfirma FSG. Hun er medforfatter til bogen ”Do more than give”, som er en af de første bøger, der analyserer modellen for og perspektiverne ved katalytisk filantropi.

Katalytisk filantropi er stadig i sin spæde vorden, og erfaringer med denne form for filantropi er stadig overvejende begrænset til USA. Men ifølge Matthew Bishop, medforfatter til bogen “Philanthrocapitalism” og erhvervsredaktør på The Economist, er der tale om en tendens, der breder sig globalt. Det skyldes især en erkendelse af, at større samfundstransformationer kræver brede partnerskaber, og at der på grund af den økonomiske smalhals i både den offentlige og private sektor er behov for at inddrage nye kapitalressourcer.

”Samfundet fattes penge. Både offentlige og private kasser er i underskud. Derfor er der i dag brug for nye aktører, som tager ansvar for at udvikle samfundet. Det kalder på, at fondene gør noget mere og kommer på banen som mere aktive forandringsdrivere. Der er flere i fondsverdenen, som har læst skriften på væggen og kan se, at der er brug for deres penge og deres særlige position i samfundet. Derfor ser vi i dag, at flere og flere fonde påtager sig et større samfundsansvar – og som ved at arbejde katalytisk forsøger at drive forandringer frem, der er på et helt andet niveau og har en langt større effekt end den mere traditionelle filantropi,” pointerer han.

Fondenes muligheder for at blive mere katalytiske er umiddelbart gode. Deres uafhængighed, deres langsigtede horisont, deres finansielle råstyrke og deres fokus på at skabe nytteværdi for samfundet gør dem til oplagte forandringsagenter. Men det sker ikke af sig selv. Skal den katalytiske filantropi vokse sig større, vil det kræve et opgør med den traditionelle donorrolle til fordel for en langt mere proaktiv, offensiv og samarbejdsorienteret fondssektor.

Tre slags filantropi

Historisk set har filantropien været båret af et godt hjerte og et ønske om at gøre det gode. Den grundlæggende ide bag fondene er jo, at de er forpligtede til at skabe almennytte. Men hvor den klassiske almennytte i høj grad handlede om rollen som donor – at give en pose penge til den værdigt trængende – består almennytten i den katalytiske filantropi i at skabe større sociale forandringer, der kan bidrage til at tackle mere vedvarende, omfattende og komplekse udfordringer.

De filantropiske fonde, som fører an inden for den katalytiske filantropi, har sat sig for at løse nogle af de helt store udfordringer, som verdenssamfundet står over for i disse år, og dermed bevæger de sig ind på en helt ny bane for filantropi. Ford Foundation vil forbedre det amerikanske skolesystem. Bill & Melinda Gates Foundation vil bekæmpe fattigdom og fremme den globale sundhed. Den indiske fond Shiv Nadar vil skabe større lighed i det indiske samfund med uddannelse som det primære middel. Den britiske Thomson Reuters Foundation arbejder med nyhedsformidling som driver for social forandring i lande, hvor uafhængig journalistik er en mangelvare.

”Vi ser i disse år eksempler på mere ambitiøse fonde, der har sociale forandringer som mål for deres investeringer. De prøver kræfter med store sociale samfundsproblemer og har erkendt, at penge alene ikke kan løse den type udfordringer. Det ændrer deres fokus markant – fra at donere penge til velgørende formål til at investere i forandring,” siger Mark Kramer, grundlægger og direktør for FSG og forfatter til flere førende videnskabelige artikler og bøger om katalytisk filantropi.

For at illustrere de forskellige former for filantropiske fonde og virksomheder bruger Henrik Mahncke, som er research fellow på CBS Center for Civilsamfundsstudier, den velkendte formulering fra debatten om filantropi om, ”at man ikke skal give en sulten mand en fisk, men hellere lære ham at fiske”. Og udvider den ved at sige, at "nogle gange er det heller ikke tilstrækkeligt. Her er det hele fiskeindustrien vi skal have fat i”.

Den klassiske filantropi, som stadig er den dominerende tilgang hos langt størstedelen af de filantropiske fonde, donerer midler på en måde, som groft sagt svarer til at give manden en fisk. Det er en rendyrket form for velgørenhed, hvor man f.eks. donerer penge til et herberg for hjemløse eller til opførelsen af et nyt kulturelt monument.

”En fond kan ikke komme ind fra højre og skabe forandringer. Det kræver en omfattende proces og et samarbejde og partnerskab med de relevante aktører. Når en filantropisk fond eksempelvis ønsker at komme mobning i det danske skolevæsen til livs, kræver det, at fonden italesætter og engagerer alle de relevante stakeholdere i en forandringsproces. Både lærere, elever, forældre, politikere, offentlige myndigheder og eksperter skal tænkes med,” siger han.

Udgangspunktet for den katalytiske filantropi er således, at fonden ikke kan og ikke skal forsøge at drive en forandring på egen hånd, men derimod agere katalysator for en positiv udvikling. Fondene inden for den katalytiske filantropi indtager rollen som driver for at engagere andre stakeholdere i forhold til en given problemstilling. Se figur 3.

Et konkret eksempel er Bill & Melinda Gates Foundation, der både i forbindelse med det globale sundhedsprogram og det nationale program for bedre uddannelse samarbejder med regeringer, myndigheder, organisationer, erhvervsvirksomheder og borgere for at sikre bred opbakning – og dermed størst mulig effekt og værdi af deres investeringer. Et andet eksempel er den amerikanske Kresge Foundation, som gennem partnerskaber med borgere, myndigheder og virksomheder forsøger at skabe en gennemgribende byfornyelsesproces af Detroit.

Mark Kramer understreger, at det ændrer fondenes position og funktion markant:

”Inden for den katalytiske filantropi er en fond ikke længere eneansvarlig for at skabe forandring. Dens rolle bliver i højere grad at bruge sine penge, viden, ressourcer og netværk til at starte en inkluderende proces, som får andre med. Den skal sætte en ny dagsorden og engagere andre i en bredere kampagne for forandring.”

Business-inspireret filantropi

Den katalytiske filantropi har sat nye standarder og skabt en helt ny model for fondenes donationer. En væsentlig del af denne består i at samtænke filantropien med kommercielle strategier og redskaber. Her er Bill & Melinda Gates Foundation det åbenlyse forbillede. Fonden har en klar business-orienteret tilgang til det filantropiske arbejde, hvor en strategisk tænkning, katalysatorrollen og brugen af partnerskaber er nogle af nøgleordene.

Ved Forbes 400 Summit on Philanthropy, som blev afholdt i juni sidste år og samlede mere end 150 af USA’s rigeste filantroper, betegnede Bill Gates katalytisk filantropi som ”min nye model for donationer”. Han opstillede i den forbindelse sin vision for den katalytiske filantropi. Han betegnede det som en ny tilgang til det filantropiske arbejde, hvor det at skabe nye markeder og kapitalistiske tilgange bruges til at ”udvikle langsigtede systemiske løsninger, som kan hjælpe de trængende”.

De fonde, som har en katalytisk tilgang, arbejder i retning af mere kommercielle og business-orienterede modeller. Dette kommer til udtryk i deres fokus, organisering, strategisk tænkning, metoder og værktøjer samt i deres brug af netværk:

Fokuseret indsats. Katalytiske fonde arbejder ud fra en smal uddelingsstrategi, hvor der zoomes ind på enkelte problemstillinger for at koncentrere indsatsen. I den traditionelle filantropi spreder man typisk sine investeringer over en lang række emner.

Ny organisering. Katalytiske fonde opruster typisk antallet af ansatte med en ”intrepreneur-profil” – det vil sige ansatte, som besidder en række iværksætter-egenskaber f.eks. i forhold til opbygning af nye koncepter, projekter og partnerskaber. Dertil kommer, at flere af fondene ansætter et større antal eksperter inden for de områder, som fonden arbejder med, og tit også dygtige kommunika-tions- og PR-folk, som kan få skabt opmærksomhed omkring og danne nye partnerskaber i forhold de samfundsudfordringer, fondene fokuserer på.
Klar strategi og evaluering. De katalytiske fonde har klare strategiske planer for f.eks. de næste fem eller ti år, som lægger linjen for deres arbejde. Her beskriver fondene eksplicit deres fokusområder, deres målsætning og deres tilgang til partnerskaber. Dertil kommer, at de løbende evaluerer og måler effekten af deres investeringer. Det gælder f.eks. for amerikanske fonde som The Willam and Flora Hewlett Foundation, Bill & Melinda Gates Foundation og The William J. Clinton Foundation.

Kommunikation. Både The Willam and Flora Hewlett Foundation, Bill & Melinda Gates Foundation og The William J. Clinton Foundation kommunikerer værdien eller effekten af deres indsats. De fortæller alle tre på deres hjemmeside om, hvad de har lært af deres arbejde, og hvad effekten har været. ”200 millioner børn er blevet vaccineret mod livstruende sygdomme som difteri, kighoste, hepatitis B og gul feber inden for det sidste årti” (Bill & Melinda Gates Foundation). ”Præsident Clintons vision og lederskab har resulteret i, at mere end 2,6 milliarder mennesker har fået adgang til livsvigtige hiv- og aidsbehandlinger” (The William J. Clinton Foundation). 

Flerstrenget filantropi. De katalytiske fonde arbejder med en bred vifte af redskaber og metoder. De arbejder med alt fra forskning, udvikling af ny viden og nye produkter, igangsættelse af store offentlighedskampagner, direkte lobbyisme og brug af såkaldte advocacy-teknikker til mobilisering af stakeholdere – herunder økonomiske og politiske ressourcer.

Netværk og videndeling. De katalytiske fonde arbejder i høj grad netværksdrevet – især i forhold til at engagere andre stakeholdere. Men det gælder også for den interne videndeling blandt fondene, hvor man ved at dele viden med de andre udvikler og kvalificerer sit eget arbejde. Et eksempel er det europæiske fondssamarbejde EFC, der i dag har mere end 230 medlemmer, og som arbejder for at fremme videndeling blandt de europæiske fonde. Et andet eksempel er medlemmerne af The Giving Pledge. Se tekstboks. 35 af medlemmerne – herunder Warren Buffett, Bill Gates, Melinda Gates, Pierre Omidyar og Elon Musk, grundlæggeren af Paypal – afholdt sidste år et lukket møde, hvor formålet var at hjælpe hinanden med at blive bedre filantroper.

Fondene har gode forudsætninger

Som udgangspunkt har fondene gode forudsætninger for at arbejde som forandringsagenter. Deres almennyttige formål giver dem legitimitet til at påtage sig den rolle, og deres kapital giver dem muligheden. Dertil kommer, at deres særegne position i samfundet giver dem friere hænder end andre aktører til at agere på en samfundsudviklende bane.

En fond kan tillade sig at have et længere perspektiv end både politikere, der skal tænke på næste valg, og virksomheder, der overvejende har blikket rettet mod næste kvartalsrapport. Dette giver fondene friheden til at kaste sig ud i mere usikre og eksperimenterende projekter, hvor succesen ikke er givet på forhånd.

Inden for den amerikanske fondssektor er erfaringerne med den katalytiske filantropi gode. De fonde, som arbejder med denne model, har skabt positive resultater, hvilket har inspireret til udvikling af nye projekter, koncepter og tiltag.

”Vores research viser, at de fonde, som arbejder inden for den katalytiske filantropi, selv vurderer, at denne metode er yderst effektfuld, fordi den skaber målbare resultater og øger værdien af deres investeringer markant. Denne model giver dem mulighed for at blive forandringsagenter og gøre en betydelig forskel,” siger Leslie Crutchfield.

Det findes der mange eksempler på: Rockdale Foundation har – som nævnt – haft stor succes med udbredelsen af mikrolån i Mellemøsten. Kresge Foundation har skabt en helt ny bevægelse for byudvikling i Detroit, hvor både borgere, virksomheder og myndigheder er deltagere. Ford Foundation har fået et pilotprojekt med flere undervisningstimer i udvalgte skoler i USA til at blive en del af Obama-regeringens skolepolitik.

Flere af eksemplerne drejer sig om projekter i udviklingslande, som flere af de store fonde – anført af Bill & Melinda Gates Foundation – har givet sig i kast med. Her viser et casestudie i Hudson Institutes årlige rapport om privat og statslig udviklingsbistand, ”Global Philanthropy Index”, at det eksempelvis er tre gange så dyrt for den amerikanske regering at finansiere uddannelse og løn til en børnelæge i Afrika som for en privat fond.

En af de europæiske fonde, som er langt fremme i forhold til den katalytiske filantropi, er den engelske Thomson Reuters Foundation, som arbejder for at fremme pressefrihed globalt set. Her er vurderingen af modellen også positiv.

“Vi er bevidst gået væk fra en model, hvor vi kun udskriver checks. I stedet har vi besluttet at bruge alle de redskaber og den viden, vi har, til at fremme ideen om retsstaten og pressefrihed. Vi giver derfor ikke længere penge, men tilbyder det, vi er bedst til: nyheder, information og netværk, som skaber handling. Siden indførelsen af denne strategi er vores effekt og værdiskabelse øget markant,” siger Monique Villa, som er direktør for fonden.

Danske fonde er ved at vågne

Den danske fondssektor adskiller sig på flere områder markant fra den amerikanske. Der er f.eks. ikke noget lovkrav om, at en bestemt procentdel af formuen skal uddeles. Og der eksisterer heller ingen stærk kultur for, at fondene indtager en aktiv rolle som drivere af samfundet.

Men ifølge Anker Brink Lund, som er professor og forskningsleder ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, er der tiltagende pres på fondene for at tage et større ansvar for udviklingen af samfundet – og dermed er der så småt sat en bevægelse i gang, der går i retning af den amerikanske måde at operere på.

”Vi er i Danmark meget langt fra amerikanske tilstande, men i en tid, hvor riget fattes penge og velfærdssamfundet er under voksende pres, er der mere end nogensinde før brug for, at fondene påtager sig et større samfundsansvar – og det vil blive et stigende krav fra offentligheden,” siger han.

Anker Brink Lund understreger, at det ikke kun handler om at gøre noget nyt og anderledes, men også om at blive bedre til at vise, hvad fondene faktisk gør.

”Fondene er i dag under større pres for at dokumentere almennyttig værdiskabelse. Der er en tiltagende debat om fondenes forpligtelser og mulige bivirkninger i forhold til almenvellet, og der er et voksende fokus på, hvordan fondene skaber værdi sammen og hver for sig.”