Film-, tv- og spil-alliance vil skabe 2.500 danske arbejdspladser

Ny erhvervsklynge skal skabe stærk alliance mellem danske producenter af computerspil, tv-serier og film. Klyngen skal sikre Danmark en topplacering på det voksende globale milliardmarked for digitale visuelle fortællinger.

Tv-serien Borgen og computerspillet Subway Surfers er gjort af det stof, som kan skabe morgendagens danske eksporteventyr. Danske film-, tv- og spilproducenter kan fortælle historier og præsentere dem så visuelt lækkert, at hele verden vil se med, uanset om mediet er en mobiltelefon, et biograflærred eller en tv-skærm.

Den succes skal nu bruges til at skabe en decideret vækstindustri, der skal sikre både flere eksportindtægter og tusindvis af nye danske arbejdspladser. I første omgang gennem oprettelsen af en ny tværgående medieklynge for digitale visuelle medier, Media Society Denmark, som i dag mødes hos Nordisk Film til det første Media Society Summit. Se tekstboks.

Media Society Denmark

”Danske produktioner og talenter har fejret utallige succeser verden over. Nu er vi klar til at tage det næste skridt og skabe en reel industri. Danmark har fundamentet til at indtage en plads i det globale marked for digitalt visuelt indhold. Vi har både talentet og kompetencerne til at sætte vores fingeraftryk på den dagsorden,” siger Thomas Gammeltoft, der er adm. direktør i Copenhagen Film Fund og en af initiativtagerne til klyngen.

I dag arbejder omkring 3.300 mennesker i den digitale visuelle industri. Brancherne omsætter tilsammen for godt 5 mia. kr. Heraf kommer 1,6 mia. kr. fra eksport.

De tal skal øges massivt. Den nye klynges mål er at skabe 2.500 nye jobs inden 2021 og øge omsætningen med 3,8 mia. kr. Men det kræver politisk opbakning, lyder det fra folkene bag.

”Vi har brug for en dansk klynge for indholdsmedier, sådan som man med stor succes har set det i andre lande. De her brancher fortjener meget mere opmærksomhed også fra politisk side,” siger Janos Flösser, der er seniorpartner hos Promentum Capital og tidligere adm. direktør i IO Interactive, der står bag successpillet Hitman.

Også fra de uddannelser, der leverer talenter til den digitale visuelle industri, lyder det, at vi kan få langt mere ud af de stærke danske film-, tv-, og spilsucceser.

”Vi bryster os af at være et kreativt folk. Produktion af visuelle produkter er en af de bedste udnyttelser af vores kreativitet, hvilket afspejler sig i succesfulde danske film og internationalt sælgende tv-serier. Men Danmark har en alt for lille andel af markedet i dag,” konstaterer Morten Thorning, der er centerchef på The Animation Workshop på Via University College i Viborg, der også er blandt initiativtagerne til Media Society Denmark.

Det globale marked for distribution af digitalt indhold er voksende og udgjorde i 2015 godt 1.875 mia. kr. Danmarks andel af det marked udgjorde i 2015 1,5 mia. kr.

Ulig konkurrence

Fra Singapore, Kina og Canada til Finland, Sverige, Storbritannien og Belgien har politikere i dag etableret lukrative erhvervsstøtteordninger til landendes visuelle digitale industrier. Dvs. erhvervsstøtteordninger, der ligger udover de kulturelle støtteordninger. For at kunne tage konkurrencen op skal de danske aktører have samme vilkår, mener initiativtagerne bag den nye klynge.

”Lande med mindre talentmasse inden for kreativitet og storytelling overhaler os lige nu. Det har stor betydning for vores fremtidige kulturelle og visuelle produktion, for den medieteknologiske udvikling og for nye arbejdspladser,” siger Morten Thorning fra Via University College og henviser bl.a. til Storbritannien, der har satset massivt på den digitale visuelle industri.

Det har vist sig at være en indbringende investering. Den engelske omsætning ligger i dag på mere end 700 mia. kr.

På dagens Media Society Summit er hovedformålet derfor at udarbejde et sæt konkrete politiske anbefalinger til, hvordan den danske digitale visuelle branche kan blive en ny dansk vækstmotor. Anbefalingerne bliver i eftermiddag overrakt til erhvervsminister Brian Mikkelsen, som stiller op til debat med brancherne.

Ønskesedlen til erhvervsministeren går bl.a. på, at brancherne i Danmark vil have samme muligheder for at tiltrække udenlandske film-,tv- og spilproduktioner som førende lande som Storbritannien, Belgien, Sverige og Finland.

Danmark er blandt syv EU-lande, der i dag ikke har incitamentsordninger, som gør det attraktivt for producenter at vælge landet som produktionsland.

Lige nu koster det arbejdspladser i ikke kun film-, tv- og spilbrancherne men også i den stribe af brancher fra hoteller og restauranter til advokater og reklamebureauer, der følger med, når en stor produktion optages i landet.

”Vi efterlyser, at de danske politikere på et oplyst grundlag træffer beslutning om, hvor vidt Danmark skal stilles i samme konkurrencesituation, som de andre lande har,” siger Morten Thorning fra The Animation Workshop på Via University College.

Digitale fortællinger i centrum

Det er den digitale udvikling, der har fået de forskellige aktører til at finde sammen netop nu. Det handler blandt andet om brugen af animation i både spillefilm og computerspil og inden for udviklingen af virtual reality, som flere i branchen spår bliver en gamechanger på linje med dengang mobiltelefonen blev smart.

”Nu skal vi løfte blikket fra de enkelte succesfulde brancher og sammen se ind i en verden, der er langt mere forbundet end tidligere drevet af digitaliseringen,” siger Jan Neiiendam, der er vicedirektør i Producentforeningen, som også står bag stifterne af den nye erhvervsklynge.

”Vi har bevist, at vi besidder fantastiske styrker ud i at producere visuelt indhold. Det er en kæmpe styrke, når vi går fra at være et samfund baseret på tekst til at være visuelt baseret,” siger han.

Fra Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje lyder der et opråb til de danske politikere om, at hvis vi lader stå til, så bliver vi overhalet massivt af de lande, hvor politikerne støtter aktivt op om de kreative industrier.

”Vi har mennesker og faglighed i verdensklasse og kan stadig nå at spille en rolle i den globale digitale revolution, der i øjeblikket er i fuld gang. Men vi bliver spillet af banen, hvis ingen tager ansvaret for at udvikle det vækstpotentiale, der er i vores industri,” siger Carsten Holst, der er chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje.

Forrige artikel Modstanden mod Macron vil skabe bål i gaderne Modstanden mod Macron vil skabe bål i gaderne Næste artikel Tema-test 3 Tema-test 3

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”