Finanskrisen i Letland udstiller EU’s svagheder

Letland er i disse uger hjemsted for en spektakulær finanskrise med tråde til USA, Frankfurt, København, Moskva og Nordkorea. Russiske investorer og landets store russiske mindretal beskyldes for at destabilisere landet.

Claus Kragh

Essensen

  • Letlands banker er inficerede af sorte russiske milliarder.
  • Landets nationalbankdirektør beskyldes for korruption af Anders Foghs nye arbejdsgiver.
  • Nationale myndigheder magter ikke at stoppe hvidvask og korruption.

Europas finansielle system er reelt ude af stand til at sikre sig mod, at russiske rigmænd i stort omfang benytter sig af europæiske banker til hvidvask og til at finansiere lukrative økonomiske transaktioner med eksempelvis Nordkorea.

Omvendt har EU’s reformer af eurosystemet siden finanskrisen og optagelsen af Estland, Letland og Litauen i euroen i henholdsvis 2011, 2014 og 2015 sikret de små baltiske republikker mod at blive ofre for potentielt ødelæggende konsekvenser af den betydelige russiske involvering i landes finansielle virksomheder.

Det er de foreløbige konklusioner, man kan drage i forbindelse med den spektakulære krise i Letlands finansielle system, som i sidste uge kom til offentlighedens kendskab. Indtil videre har krisen betydet, at landets nationalbankchef er blevet suspenderet, og at landets tredjestørste bank er gået i betalingsstandsning og kun bliver holdt i live af bagvedliggende garantier fra Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt.

Sagen er yderst penibel for hele EU-systemet. Det er den, fordi den udstiller de mangler, der fortsat er i nationale og europæiske myndigheders evne til at håndhæve egen lovgivning over for kriminelle aktiviteter i det finansielle system.

Samtidig spiller russiske enkeltpersoner og finansielle virksomheder så centrale roller i sagen, at det langt fra kan udelukkes, at krisen er resultatet af koordinerede russiske bestræbelser på at undergrave tilliden til Letlands nationale myndigheder og det EU, som landet i dag er dybt integreret i. Det er i hvert fald, hvad det lettiske forsvarsministerium har givet udtryk for i en pressemeddelelse.

USA fik sagen til at rulle

Set fra et dansk perspektiv er sagen yderligere interessant, fordi hverken Danske Bank eller Nordea har magtet at stoppe hvidvaskning af russiske formuer gennem deres datterselskaber i de tre baltiske lande. Og senest har det vakt opsigt, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i januar indtrådte i bestyrelsen i den russisk-kontrollerede lettiske bank Norvik Banka, der spiller en hovedrolle i den aktuelle krise.

Det er således Norvik Banka, der har rejst de beskyldninger, som har ført til, at nationalbankchef Ilmars Rimsevics først blev fængslet og siden suspenderet fra sit job. Norvik Banka er kontrolleret af den russiskfødte britiske statsborger Grigory Guselnikov, der er en kontroversiel person med kontakter til både Putin-kritiske og Putin-tro kredse i Rusland.

Sagen kom til offentlighedens kendskab 13. februar, da det amerikanske finansministerium i skarpe vendinger gjorde det klart, at Letlands tredjestørste bank ABLV efter amerikanernes opfattelse systematisk hvidvasker penge, obstruerer myndighedernes arbejde med at forhindre hvidvask og i øvrigt har hjulpet kunder med at handle med bl.a. Nordkorea i strid med internationale sanktioner mod regimet i Pyongyang.

Samtidig blev ABLV Bank afskåret fra at gøre forretninger i USA. Dermed stod den lettiske bank foran en konkurs, som kun blev undgået, fordi Letlands nationalbank efter aftale med ECB indskød knap 750 mio. kr. i ABLV, der herefter gik i betalingsstandsning. Denne indgriben kom, fordi Letland 1. januar 2014 indtrådte i euroen, hvilket betyder, at landets finansielle sektor er underlagt det europæiske finanstilsyn SSM – på dansk Den Fælles Tilsynsmekanisme – under ECB.

Samtidig holder centralbanken i Frankfurt hånden under Letland rent økonomisk. Hvis ikke det havde været tilfældet, ville Letland nu have oplevet en stribe af bankkrak og en dyb økonomisk krise. Og disse begivenheder ville i kraft af det udbredte udenlandske ejerskab i den lettiske finanssektor have forplantet sig til europæiske børser med kursfald til følge.

Sorte penge udstiller EU

Selv om ECB med sit indgreb så at sige har stoppet blødningen i den lettiske finanskrise, understreger sagen, at hele eurosystemet fortsat har store mangler, selv om man siden finanskrisen har fået bl.a. det fælles finanstilsyn og den store fælles krisehåndteringspengetank European Stability Mechanism, ESM.

Således er det fortsat nationale finanstilsyn, der har ansvaret for at sikre, at bankerne overholder reglerne om at forhindre hvidvaskning. Samtidig er det også et rent nationalt anliggende i eurolande, hvem der skal have stillingen som nationalbankdirektør.

I Letlands tilfælde har de nationale myndigheder handlet hurtigt ved først at fængsle og siden suspendere nationalbankdirektør Rimsevics. Men dilemmaet i Frankfurt og Bruxelles er, at man reelt står magtesløse, hvis nationale politikere afviser at følge ønsker fra de europæiske myndigheder. Og det er absolut ikke nogen tænkt situation, at der kan opstå korruptionsanklager mod nationalbankchefer i eurolandene. Det har allerede været tilfældet på både Cypern og i Slovakiet.

Nicolas Véron, fransk bankekspert ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, påpeger, at ECB’s finanstilsyn SSM ikke har noget mandat, når det gælder overvågning af transaktioner med relation til hvidvask.

”Nogle medlemsstater har ikke infrastrukturen til at håndhæve EU’s lovgivning,” siger Véron til Financial Times.

Den pro-europæiske britiske finansavis skriver i en lederartikel, at sagen viser, at manglen på en central myndighed i eurosystemets håndtering af hvidvask udgør en sikkerhedsrisiko for systemet som helhed. Og avisen anbefaler, at ECB udstyres med kompetence til at rejse sager mod nationalbankchefer i eurolandene.

”Håndhævelsen af minimumsstandarder er nødvendig, før infektionen med beskidte penge vokser sig større,” skriver avisen.

EU og ECB må nøjes med at håbe

Fra EU’s side har tavsheden været larmende. Ganske vist har EU-Kommissionens lettiske viceformand med ansvar for den finansielle sektor, Valdis Dombrovskis, på en pressekonference understreget, at man ”forventer, at de nationale myndigheder håndterer sagen øjeblikkeligt”. Til gengæld har Den Europæiske Centralbanks chef, Mario Draghi, slet ikke kommenteret sagen.

Bundlinjen er, at de ellers så magtfulde myndigheder i Frankfurt og Bruxelles er henvist til at håbe på, at de lettiske myndigheder kommer til bunds i sagen, således at man kan få klarhed over, om Rimsevics vitterligt har modtaget bestikkelse, eller om der omvendt er tale om en russisk-dirigeret smædekampagne mod Letland.

Der er i forvejen stor nervøsitet i landet over for russisk indblanding forud for det kommende parlamentsvalg, som skal finde sted senest til oktober. Blandt Letlands to millioner borgere er næsten 500.000 etniske russere, og landets største parti, det pro-russiske socialdemokratiske parti Harmoni, har 24 ud af 100 pladser i det nationale parlament.

Der måtte derfor en bred etnisk lettisk alliance til for at sikre, at Harmonileder Nils Usakovs, der er etnisk russer, ikke blev premierminister. 41-årige Usakovs, der bl.a. er uddannet cand.oecon. fra Syddansk Universitet i 2002, har siden 2009 været borgmester i hovedstaden Riga.

Letlands forsvarsakademi har i februar offentliggjort analysen ’Possible Scenarios of Russian Intervention in Latvia’, der beskriver mulige scenarier for russisk intervention i Letland. I analysen beskrives det, hvordan Rusland kan tænkes at benytte sig af den såkaldte New Generation Warfare, NGW, som man også har brugt i det østlige Ukraine og på Krim.

Som en del af NGW hører eksempelvis undergravning af tilliden til det politiske system og til embedsværket, støtte til etnisk russiske politiske grupperinger og brug af det, der kaldes netværksbaseret krigsførelse, herunder misinformation, økonomisk overtagelse af virksomheder og smædekampagner med det formål at skabe kaos og dermed undergrave Letlands nationale sammenhold.

 Danske banker vaskede russiske milliarder hvide i Baltikum

Internationalt journalistsamarbejde afslørede allerede sidste år, at baltiske banker, hvoraf nogle er ejet af Dansk Bank og Nordea, fungerer som hvidvaskningscentral for russiske formuer.

Russiske rigmænd har gennem en årrække vasket betydelige sorte milliardbeløb hvide gennem banker i Estland og Letland.

Det afslørede det internationale mediekonsortium OCCRP, Organized Crime and Corruption Reporting Project, i marts 2017 og igen i september samme år.

Afsløringerne viser, at russiske formuer på mindst 140 mia. kr. er blevet cirkuleret ind i det globale finansielle system fra banker i blandt andet Moldova og Aserbajdsjan via baltiske banker – heraf nogle ejet af Danske Bank og Nordea.

Afsløringerne er samlet set beskrevet som The Russian Laundromat – det russiske møntvaskeri – der er et af de banebrydende globale journalistiske samarbejdsprojekter, som i de senere år har sendt chokbølger gennem det globale finansielle system. OCCRP er en ’fætter’ til lignende projekter som LuxLeaks fra 2014, SwissLeaks fra 2015 og PanamaPapers fra 2017.

Afsløringerne fra OCCRP danner i dag grundlag for kriminelle efterforskninger i en række lande, herunder i Danmark, hvor Finanstilsynet undersøger afsløringerne af hvidvaskning i Danske Banks filial i Estland. Det er Berlingske, der i samarbejde med OCCRP har bragt afsløringerne af Danske Banks og Nordeas ulovlige aktiviteter i de baltiske lande. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har over for Ritzau kommenteret sagerne med følgende ordvalg: ”Det gør mig trist og ærgerlig. Lad mig sige det på dansk: Det er noget svineri.”

Banker i Estland og særligt i Letland er i høj grad prægede af både udenlandske ejere og udenlandske indskydere.

Eriks K. Selga, advokat hos PwC og forsker ved den amerikanske tænketank Foreign Policy Research Institute, anslår, at udenlandske penge ved udgangen af 2016 udgjorde 43 pct. af alle indeståender i lettiske banker, og at disse penge står på vilkår, så de øjeblikkeligt kan trækkes ud til forretningsmæssige formål, skriver Selga i en indsigtsfuld analyse med den friske titel ’En lettisk sok i det russiske møntvaskeri’.

Ifølge Selga ”tegner der sig et mørkt billede af Letlands evne til at håndhæve lovgivning til bekæmpelse af hvidvask”.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu