Ved første øjekast kan det ligne en tro kopi af sidste års forhandlinger om finansloven, når partilederne fra blå blok i disse dage møder op hos Claus Hjort Frederiksen i Finansministeriet.

Dansk Folkeparti vil igen have udlændingestramninger, flere politibetjente, flere penge til ældreplejen og vished for, at de nye supersygehuse bliver bygget som planlagt. Liberal Alliance vil gerne tale om at sænke registreringsafgiften. Og de konservative vil have fastfrosset grundskylden. Det lyder som en gentagelse fra sidste år.

Men mange ting er alligevel anderledes i år. Bagtæppet er skiftet ud. Forhandlingerne foregår nu i lyset af de kuldsejlede planer om en stor borgerlig 2025-aftale. Det er ikke bare en kæberasler af de store til statsminister Lars Løkke Rasmussen og måske hans største politiske nederlag, siden han tabte regeringsmagten i 2011. Det er også en falliterklæring for partierne i blå blok. Og det lover ikke godt for regeringens chancer for at finde løsninger på de vækstudfordringer, som Danmark står over for, og de accelererende klimaudfordringer.

Man kan nærmest få det indtryk, at regeringen har givet sig selv et pusterum for at lande en aftale om næste års finanslov, et nyt ejendomsvurderingssystem og finde en afløser for PSO-afgiften. Men det er ikke tilfældet. Forhandlingerne tegner til at blive langt sværere.

Tag nu bare PSO-afgiften og de nye ejendomsvurderinger. Regeringen vurderer, at PSO-afgiften indbringer mellem syv og otte milliarder kr. om året. Penge, der skal finansiere omstillingen til vedvarende energi. Regeringen lægger op til en aftrapning af afgiften frem mod 2022 og vil hente finansieringen ved bl.a. at droppe opstillingen af kystnære vindmøller. Det vil spare ca. 400 millioner kr. om året. Det har et flertal i Folketinget indtil nu afvist.

Skulle det alligevel lykkes for regeringen at overtale f.eks. de konservative til at acceptere den besparelse, er der stadig lang vej op til de syv-otte milliarder. De penge vil netop de konservative finde ved at droppe den grønne check. Men da den er øremærket til lavindkomstgrupper, siger Dansk Folkeparti nej. Så regeringen risikerer i sin jagt på at finde en afløser for PSO-afgiften atter at åbne for de dybe modsætninger i blå blok.

Selv om alle partier er enige om behovet for at vurdere ejendommes værdi efter en ny og forbedret metode, ligger der også her en større regning og venter. Alle forventer, at nye ejendomsvurderinger vil føre til en ekstra regning, da en stor gruppe borgere har betalt for meget i ejendomsværdiskat. Her handler en løsning derfor både om teknik og penge.

Penge til SKAT og kræftplan

Selve finansloven indeholder også udgifter til for eksempel en ny stor kræftplan – kræftplan nummer fire – til sammenlagt 2,2 milliarder kr. over fire år. Planen bygger på det udspil, som sundhedsminister Sophie Løhde kom med i august, og som blev mødt med klapsalver stort set hele vejen rundt blandt de centrale spillere på banen. Planen skal bl.a. sikre, at danske kræftpatienter i 2025 får samme chance for at overleve en kræftsygdom som hos de bedste af vores nordiske nabolande.

Regeringen vil også bruge 1,3 milliarder kr. mere næste år til at styrke SKAT og yderligere 5,6 milliarder kr. frem mod 2020. Det kan vise sig at blive en god og klog investering. De mange skandaler om manglende inddrivelser for milliarder af kroner og svindel med udbytteskat vidner om, at fatale investeringer i nye it-løsninger og skiftende regeringers besparelser gennem årene har resulteret i en katastrofalt mangelfuld ligning.

Pengene til de gode ting finder regeringen bl.a. ved at skære yderligere på uddannelserne. Det er tankevækkende, at disse besparelser ikke har medført større debat i medierne, da de vil få omfattende konsekvenser for universiteter, gymnasier, professionshøjskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Hvor investeringerne til flere medarbejdere i SKAT og nye it-løsninger kan være en god samfundsøkonomisk forretning, kan nedskæringer på uddannelser blive det stik modsatte i en tid, hvor erhvervslivet i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft. Omprioriteringsbidraget vil alene betyde en årlig besparelse på 2 pct. i årene 2016-2020 – svarende til knap 10 pct. i alt.

Første stik er i hus

Hvor svært det end kan se ud, er regeringen begyndt godt. Fredag landede en satspuljeaftale med fokus på forebyggelse og på kun at bruge penge på metoder, der virker. Aftalen afsætter bl.a. 249 millioner kr. over fire år til at etablere en social investeringsfond. Et ønske, der har stået højt på socialminister Karen Ellemanns ønskeliste. Fredag lykkedes det hende også – stik imod hendes forgænger Manu Sareen – at lande en reform af serviceloven for voksne, selv om den ikke blev så ambitiøs, som hun havde håbet.

De kommende uger vil vise, om regeringen kan tage flere stik hjem. Venstre har talrige gange forsøgt at latterliggøre Helle Thorning-Schmidt for hendes udtalelse om, at ”der kommer en god løsning i morgen”. Nu har V-regeringen selv udskudt sin store 2025-plan til efter finansloven.

Men nemt bliver det ikke. Får Løkke Rasmussen et forlig om finansloven, venter Anders Samuelsens ultimatum forude. Senest den 31. december skal topskatten være lettet med 5 pct. ”hele vejen op”, som han siger. Løkke Rasmussen må blot håbe, at der kommer en god løsning – om ikke i morgen så snart.