Finanslov løser ikke krisen
Dansk økonomi befinder sig i en alvorlig vækst- og produktivitetskrise, og Finanslov 2010 er langtfra nok til at sikre, at udviklingen vender. Hvis ikke produktiviteten i det danske samfund hæves, kan det blive svært at bringe Danmark tilbage på vækstsporet og sikre ny fremgang for eksporterhvervene.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen tillod sig ligefrem at sige, at lønmodtagerne må udvise løntilbageholdenhed, da han fremlagde finanslovsforslaget. Det fik forventeligt en række fagforeningsformænd til straks at kritisere ham for utidig indblanding. Ikke desto mindre har finansministeren fat i en vigtig pointe. Staten, regeringen og finansloven kan ikke klare genopretningen alene. Nok så mange vækstpakker og offentlige investeringer vil ikke nytte noget, hvis ikke også landets konkurrenceevne styrkes grundlæggende. Det kræver, at lønmodtagere og arbejdsgivere tager et medansvar for den lange, seje genopretning, der venter.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




