Politik
Intet drama om finansloven
Kommuneforhandlinger begrænser råderummet
DF accepterer smal økonomisk ramme
Spillet om næste års finanslov, der skydes i gang om to uger, bliver ikke nogen stor begivenhed - hverken politisk eller økonomisk. Det viser Ugebrevets samtaler med en række nøglepersoner inden for det politiske og økonomiske miljø. Politisk er VK-regeringens parlamentariske fundament så robust, at det næppe bliver et problem at få en aftale hjem. Modsat pressens fremstilling viser Dansk Folkepartis seneste krav på udlændingeområdet, at partiet vil komme regeringen i møde på de afgørende stræk. Økonomisk har finansloven støt mistet betydning til fordel for forhandlingerne om kommunernes og amternes økonomi. Samtidig har regeringen selv nedprioriteret finanslovens økonomiske betydning ved at slække på de sparekrav, der skal finansiere nye initiativer. I stedet retter interessen sig mod regeringens evne til at indfri målene i den ambitiøse 2010-plan.