Finansministeriet: Høje sociale ydelser går hånd i hånd med høj velstand

Nye tal fra Finansministeriet udfordrer myten om, at Danmarks høje sociale udgifter hæmmer vækst og velstand. Tallene er en klar anerkendelse af de sociale udgifters betydning for Danmarks velstand, mener FTF. Tallene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, mener S.

Det er en myte, at høje sociale udgifter er uforenelige med høj velstand, vækst og produktivitet. Lande med høj velstand og produktivitet har også relativt høje sociale udgifter.

Det viser nye tal, som Finansministeriet har givet som svar til Folketingets Skatteudvalg. Se figur 1.

Dermed bærer ministeriet ny ammunition ind i debatten om henholdsvis den offentlige og den private sektors betydning for vækst og velstand.

Socialdemokraternes medlem af Skatteudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen, mener, at ministeriets tal med ét slag dræber de mange myter, der har præget debatten om økonomisk politik.

Danmark er 6. rigeste land i OECD

Figur 1 | Forstør   Luk

Det fremføres ofte, at Danmark rasler ned ad velstandsranglisen. Men ifølge Finansministeriet er Danmark det 6. rigeste land i OECD målt på bruttonationalindkomst (BNI den årlige indkomst per indbygger).

Note: Der er anvendt 2013 tal for Island og Schweiz. Der er ingen oplysninger for Tyrkiet. Kilde: OECD, Finansministerietss Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 28. april 2016.

”For mig er Finansministeriets svar som at se et afsnit af Discovery Channels Mythbusters. Hos bl.a. Liberal Alliance, de konservative og Venstre florerer myten om, at de sociale udgifter i Danmark er meget større end i resten verden og derfor hæmmer vækst, velstand og produktivitet. Men med de her tal lægger Finansministeriet sig jo fladt ned på maven og indrømmer, at de myter ikke holder vand. Opgøret med myterne bliver selvsagt ikke mindre interessante af, at det er en borgerlig finansminister, der bringer de nye tal til torvs,” siger han.

Han mener, at svarene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, der blev afsluttet i går.

Den udlægning deler forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, ikke.

”Det er interessante data, men Finansministeriets svar giver ikke belæg for at drage den konklusion som Peter (Hummelgaard Thomsen, red.) gør, nemlig at højere offentligt forbrug også medfører højere BNP. Det finder jeg ingen evidens for i Finansministeriets svar – tværtimod. Det handler ikke om, hvor mange penge man bruger, men om hvor godt man bruger dem,” siger han.

Anderledes toner lyder der fra formanden for 450.000 offentligt ansatte i FTF, Bente Sorgenfrey, der læser svarene som Finansministeriets ”klare anerkendelse” af de sociale udgifters positive betydning for vækst og velstand.

”Det glæder mig, at Finansministeriet nu er nået til en erkendelse af, at sociale udgifter spiller en central rolle for produktivitets- og velstandsudvikling. Også selv om det igennem mange år har ligget lidt tungt med at få dem til at indrømme det.”

Hun mener, at mandatet for Marienborg-mødet, hvor økonomer, eksperter og organisationer skulle drøfte en kommende 2025-plan, med dets vækstfokus var alt for snævert formuleret. De nye svar fra Finansministeriet underbygger netop den opfattelse:

”Mit budskab på Marienborg var, at vi ikke skal have mere af det samme. BNP er et alt for snævert begreb at opgøre Danmarks økonomiske succes på. Andre lande bruger bredere opgørelser for bæredygtig vækst, ansvarlig vækst og inkluderende vækst. Det spor skal Danmark lægge sig i. Det ville være udtryk for nytænkning og et flot mål for en fremadskuende 2025-plan,” siger Bente Sorgenfrey.

En mere seriøs platform

Som optakt til mødet på Marienborg forklarede statsministeren over for DR sin ambition med 2025-planen. Om 20 år skal danske familier være lige så godt stillede som svenske og tyske familier, når det gælder nær velfærd, biler og ferierejser, lød det. Han gjorde det også over for Politiko klart, at ”vi lever i en tid med lette løsninger”, med henvisning til Dansk Folkeparti og Liberal Alliances vækstforslag som f.eks. opbremsning af flygtningetilstrømningen og afskaffelse af topskatten.

Danmarks produktivitet i international superliga

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt i BNP per arbejdstime er dansk produktivitet blandt de højeste i OECD og på niveau med f.eks. Tyskland og Frankrig.

Kilde: OECD, Finansministeriet svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 406 (Alm. del) af 28. april.

”Jeg tror, at det hele er lidt mere komplekst. Jeg vil gerne skabe en mere seriøs platform for den fælles drøftelse,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Som element i den platform er Finansministeriets nye svar en interessant byggeklods. Dels viser ministeriets opgørelse, at Danmark er noget mere velstående, end hvad det klassiske BNP-mål umiddelbart giver indtryk af. Målt ved bruttonationalindkomst – der foruden BNP også omfatter nettokapitalindkomst fra udlandet – var Danmark i 2014 det sjetterigeste land i OECD. Betydeligt højere end den 11.-plads, Danmark indtager på OECD’s BNP-rangliste. Se figur 2.

Dels skriver ministeriet, ”at en lang række af de mest velstående OECD-lande har et niveau for de samlede sociale udgifter, der ikke adskiller sig væsentligt fra det danske niveau”. I deres opgørelse over OECD-landenes samlede sociale udgifter medregner ministeriet således også overførsler og serviceydelser formidlet i privat regi – som i andre lande fylder mere end i Danmark – ligesom beskatning af sociale ydelser også regnes med. Se figur 3. Samtidig fremgår det, at Danmarks produktivitet som den ottendehøjeste i OECD er ”på niveau med fx Tyskland og Frankrig”, og at ”OECD-lande med relativt høj arbejdskraftsproduktivitet også har relativt høje sociale udgifter – både offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”.

Og på den baggrund konkluderer Finansministeriet, at ”OECD-lande med et relativt højt velstandsniveau og højt produktivitetsniveau har et relativt højt udgiftsniveau for offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”. De finder således ikke belæg for at ”konkludere, at høje offentlige sociale udgifter fører til lav økonomisk vækst”.

Debatten om sociale udgifters betydning for vækst og velstand har kørt længe.

På den ene side peger kritikere på, at de udgør en barriere for vækst. Som eksempel har Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, udtalt, ”at Danmark har brug for at få en mindre offentlig sektor og mindre offentligt forbrug, hvis vi skal kunne blive et mere konkurrencedygtigt samfund i fremtiden”.

På den anden side har andre, f.eks. Mandag Morgens Velstandsgruppe, hævdet, at ”skattetrykket og den offentlig sektors størrelse ikke er en hindring for, at Danmark kan udvikle sig til et mere dynamisk, rigt og velstående samfund”.

Venstres Jakob Engel-Schmidt stiller sig imidlertid kritisk over for vækstgevinsterne ved en større sociale udgifter. Umiddelbart er han enig i, at et velfærdssamfund, der giver muligheder for uddannelse og sundhed, betyder noget for velstand og vækst.

Danmarks sociale udgifter på niveau med andre lande

Figur 3 | Forstør   Luk

Et lands samlede sociale udgifter omfatter indkomstoverførsler, sundhed, børnepasning (dog ikke uddannelse) der formidles i både offentligt og privat regi. Desuden fraregnes der i opgørelsen direkte og indirekte beskatning af de sociale ydelser, ligesom der er tillagt værdien af socialt betingede skattenedslag.

Note: Ingen oplysninger for Korea og Schweiz. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 407 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Men”, indvender han, ”man kan ikke derudaf udlede, at vi får højere vækst og velstand, hvis vi øger det offentlige forbrug yderligere. Hvis vi forestillede os, at vi omlagde hele vores offentlige forbrug til borgerløn, beskattede arbejdsindkomst markant højere, så vi kunne bruge penge på alt lige fra en 25 timers arbejdsuge til 12 ugers ferie, så ville det offentlige forbrug eksplodere og Danmark blive fattigere. Vækst handler om, hvordan man bruger pengene, ikke om hvor mange man bruger. Og det har ingen betydning for velstandsniveauet, om pengene bliver brugt offentligt eller privat.

Udgift eller investering

Peter Hummelgaard Thomsen understreger dog, at han ikke peger på en årsagssammenhæng, men blot at Finansministeriets billede tegner et entydigt billede af, at lande, der har høj velstand, også har høje sociale udgifter. Han uddyber:

”Sociale udgifter er ikke penge, vi hælder i skraldespanden. Det er investeringer i menneskers lige og frie mulighed for at bidrage til samfundet og økonomien, og som sådan det fundament, som vækst- og velstandsskabelsen hviler på. Det er blevet en herskende antagelse, at der for enden af skattelettelsernes og de offentlige nedskæringers regnbue automatisk venter en krukke guld. Men for mig at se svarer det til at gå over åen efter vand. Først skal vi skære ned på velfærden, så vi kan få mere vækst og dermed øge velfærden. De her tal viser jo, at det ikke er nødvendigt, og at ræsonnementet ikke holder vand.”

Jakob Engel-Schmidt er dog uenig: ”Alt det, vi putter i den offentlige sektor, skal jo skabes et sted, og det sted er udelukkende og uomtvisteligt den private sektor og erhvervslivet. Jeg finder ikke i svarene evidens for, at jo højere det offentlige forbrug er, desto bedre vil det være for den private sektor.”

Den udlægning kalder Bente Sorgenfrey ”en alt for stereotyp modstilling”. Der er ikke, mener hun, en modsætning mellem høje sociale udgifter, der sikrer tryghed og stabilitet, og en konkurrencedygtig økonomi med høj produktivitet og velstand.

Høje sociale udgifter udelukker ikke høj velstand

Figur 4 | Forstør   Luk

Sammenholdes OECD-landes samlede sociale udgifter med deres Bruttonationalindkomst bliver det tydeligt, at OECD-lande med høje samlede sociale udgifter også har højere velstand målt ved BNI.

Note: Data ikke tilgængelig for Tyrkiet, Korea og Schweiz. Enkelte lande er fjernet for at gøre figuren lettere læselig. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Den offentlige og den private sektor er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Tag daginstitutionerne. Det er en forudsætning for vækst, at vi har nogle pædagoger, der drager omsorg for vores børn, så vi trygt kan gå på arbejde og ikke skal spekulere på, hvordan det går derhenne. Dårlige daginstitutioner vil jo have en negativ effekt på produktiviteten,” siger hun.

Professor i økonomi på Københavns Universitet David Dreyer Lassen er langt hen ad vejen enig:

”Virkeligheden er nok, at begge dele har noget på sig. Den private sektor finansierer det offentlige, men det offentlige understøtter også den private sektor. Så længe man har en effektiv offentlig sektor, så betyder størrelsen ikke noget for et lands vækst og velstand. Det er svært at måle, men på rigtig mange parametre er det mit indtryk, at den offentlige sektor i Danmark klarer sig rigtig, rigtig godt. Det handler om, hvordan man indretter sig, men en stor offentlig sektor trækker ikke automatisk ned på produktivitet og velstand. Det er en myte.”

Han finder ikke Finansministeriets svar ”epokegørende”:

”Perspektivet var meget fremme i 90’erne og passer ind i den lange historie om det socialdemokratiske Danmark. Og dermed spørgsmålet om, hvordan man indretter de sociale udgifter og overførselsindkomster, sådan at de ikke går imod arbejdsmarkedsdeltagelse men understøtter den. Ideen med overførselsindkomsterne er jo at hjælpe folk tilbage til selvforsørgelse, så de ikke bliver en endnu større belastning for samfundsøkonomien,” siger han og fortsætter:

”På det område er vi kommet meget langt med arbejdsmarkedsreformerne fra 1990’erne og frem til i dag. Omvendt er det også spørgsmålet, om det efterhånden er superrealistisk at hente så frygtelig meget mere på den konto.”

Et bredere mål for velstand

Nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte for nylig, at økonomisk vækst i serviceøkonomien er blevet et ”målemæssigt morads”, hvor det bl.a. som konsekvens af digitalisering, deleøkonomi og andre nybrud er blevet stadig mere kompliceret at opnå et retvisende billede af værditilvæksten og velstanden i en økonomi. På lignende vis pegede næsten 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen offentliggjorde for nylig, på, at BNP udgør et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken.

I svarene til skatteudvalget skriver Finansministeriet da også, at ”makroøkonomisk statistik, fx BNP, kun giver et overordnet, og ikke særlig detaljeret, billede af befolkningens levevilkår.”

Den analyse deler professor David Dreyer Lassen:

”Set fra min stol er det en positiv udvikling, at vi anlægger et bredere og mere nuanceret perspektiv på succes i den økonomiske politik. Sådan er det jo med penge. Vi er jo ikke interesserede i dem som sådan, men i hvad vi kan købe for dem. Hvis ikke vi med væksten opnår bedre levestandard bredt forstået, længere levealder og mere sundhed, så betyder det ikke så meget. Så det er en god ide at supplere og forpligte sig til at se bredere.”

Peter Hummelgaard Thomsen håber, at svarene kan danne startskud til en ”bredere og bedre debat om succeskriterierne for den økonomiske politik, og hvordan vi opgør velstand i Danmark.”

Danmarks Statistik har da også annonceret, at de til september vil offentliggøre et nyt sæt af livsstilsindikatorer, der skal måle danskernes levestandard på andet end blot vækst, biler og ferierejser.

Tiden må vise, om de flugter med statsministerens langsigtede sigtelinjer for et stærkere Danmark.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen adjungeret professor på CBS Næste artikel EQT styrer mod historisk børsnotering EQT styrer mod historisk børsnotering

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.