Finansministeriet: Høje sociale ydelser går hånd i hånd med høj velstand

Nye tal fra Finansministeriet udfordrer myten om, at Danmarks høje sociale udgifter hæmmer vækst og velstand. Tallene er en klar anerkendelse af de sociale udgifters betydning for Danmarks velstand, mener FTF. Tallene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, mener S.

Det er en myte, at høje sociale udgifter er uforenelige med høj velstand, vækst og produktivitet. Lande med høj velstand og produktivitet har også relativt høje sociale udgifter.

Det viser nye tal, som Finansministeriet har givet som svar til Folketingets Skatteudvalg. Se figur 1.

Dermed bærer ministeriet ny ammunition ind i debatten om henholdsvis den offentlige og den private sektors betydning for vækst og velstand.

Socialdemokraternes medlem af Skatteudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen, mener, at ministeriets tal med ét slag dræber de mange myter, der har præget debatten om økonomisk politik.

Danmark er 6. rigeste land i OECD

Figur 1 | Forstør   Luk

Det fremføres ofte, at Danmark rasler ned ad velstandsranglisen. Men ifølge Finansministeriet er Danmark det 6. rigeste land i OECD målt på bruttonationalindkomst (BNI den årlige indkomst per indbygger).

Note: Der er anvendt 2013 tal for Island og Schweiz. Der er ingen oplysninger for Tyrkiet. Kilde: OECD, Finansministerietss Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 404 (Alm. del) af 28. april 2016.

”For mig er Finansministeriets svar som at se et afsnit af Discovery Channels Mythbusters. Hos bl.a. Liberal Alliance, de konservative og Venstre florerer myten om, at de sociale udgifter i Danmark er meget større end i resten verden og derfor hæmmer vækst, velstand og produktivitet. Men med de her tal lægger Finansministeriet sig jo fladt ned på maven og indrømmer, at de myter ikke holder vand. Opgøret med myterne bliver selvsagt ikke mindre interessante af, at det er en borgerlig finansminister, der bringer de nye tal til torvs,” siger han.

Han mener, at svarene ”trækker tæppet væk under Marienborg-mødet”, der blev afsluttet i går.

Den udlægning deler forsknings- og uddannelsesordfører for Venstre, Jakob Engel-Schmidt, ikke.

”Det er interessante data, men Finansministeriets svar giver ikke belæg for at drage den konklusion som Peter (Hummelgaard Thomsen, red.) gør, nemlig at højere offentligt forbrug også medfører højere BNP. Det finder jeg ingen evidens for i Finansministeriets svar – tværtimod. Det handler ikke om, hvor mange penge man bruger, men om hvor godt man bruger dem,” siger han.

Anderledes toner lyder der fra formanden for 450.000 offentligt ansatte i FTF, Bente Sorgenfrey, der læser svarene som Finansministeriets ”klare anerkendelse” af de sociale udgifters positive betydning for vækst og velstand.

”Det glæder mig, at Finansministeriet nu er nået til en erkendelse af, at sociale udgifter spiller en central rolle for produktivitets- og velstandsudvikling. Også selv om det igennem mange år har ligget lidt tungt med at få dem til at indrømme det.”

Hun mener, at mandatet for Marienborg-mødet, hvor økonomer, eksperter og organisationer skulle drøfte en kommende 2025-plan, med dets vækstfokus var alt for snævert formuleret. De nye svar fra Finansministeriet underbygger netop den opfattelse:

”Mit budskab på Marienborg var, at vi ikke skal have mere af det samme. BNP er et alt for snævert begreb at opgøre Danmarks økonomiske succes på. Andre lande bruger bredere opgørelser for bæredygtig vækst, ansvarlig vækst og inkluderende vækst. Det spor skal Danmark lægge sig i. Det ville være udtryk for nytænkning og et flot mål for en fremadskuende 2025-plan,” siger Bente Sorgenfrey.

En mere seriøs platform

Som optakt til mødet på Marienborg forklarede statsministeren over for DR sin ambition med 2025-planen. Om 20 år skal danske familier være lige så godt stillede som svenske og tyske familier, når det gælder nær velfærd, biler og ferierejser, lød det. Han gjorde det også over for Politiko klart, at ”vi lever i en tid med lette løsninger”, med henvisning til Dansk Folkeparti og Liberal Alliances vækstforslag som f.eks. opbremsning af flygtningetilstrømningen og afskaffelse af topskatten.

Danmarks produktivitet i international superliga

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt i BNP per arbejdstime er dansk produktivitet blandt de højeste i OECD og på niveau med f.eks. Tyskland og Frankrig.

Kilde: OECD, Finansministeriet svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 406 (Alm. del) af 28. april.

”Jeg tror, at det hele er lidt mere komplekst. Jeg vil gerne skabe en mere seriøs platform for den fælles drøftelse,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Som element i den platform er Finansministeriets nye svar en interessant byggeklods. Dels viser ministeriets opgørelse, at Danmark er noget mere velstående, end hvad det klassiske BNP-mål umiddelbart giver indtryk af. Målt ved bruttonationalindkomst – der foruden BNP også omfatter nettokapitalindkomst fra udlandet – var Danmark i 2014 det sjetterigeste land i OECD. Betydeligt højere end den 11.-plads, Danmark indtager på OECD’s BNP-rangliste. Se figur 2.

Dels skriver ministeriet, ”at en lang række af de mest velstående OECD-lande har et niveau for de samlede sociale udgifter, der ikke adskiller sig væsentligt fra det danske niveau”. I deres opgørelse over OECD-landenes samlede sociale udgifter medregner ministeriet således også overførsler og serviceydelser formidlet i privat regi – som i andre lande fylder mere end i Danmark – ligesom beskatning af sociale ydelser også regnes med. Se figur 3. Samtidig fremgår det, at Danmarks produktivitet som den ottendehøjeste i OECD er ”på niveau med fx Tyskland og Frankrig”, og at ”OECD-lande med relativt høj arbejdskraftsproduktivitet også har relativt høje sociale udgifter – både offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”.

Og på den baggrund konkluderer Finansministeriet, at ”OECD-lande med et relativt højt velstandsniveau og højt produktivitetsniveau har et relativt højt udgiftsniveau for offentlige sociale udgifter og samlede sociale udgifter”. De finder således ikke belæg for at ”konkludere, at høje offentlige sociale udgifter fører til lav økonomisk vækst”.

Debatten om sociale udgifters betydning for vækst og velstand har kørt længe.

På den ene side peger kritikere på, at de udgør en barriere for vækst. Som eksempel har Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, udtalt, ”at Danmark har brug for at få en mindre offentlig sektor og mindre offentligt forbrug, hvis vi skal kunne blive et mere konkurrencedygtigt samfund i fremtiden”.

På den anden side har andre, f.eks. Mandag Morgens Velstandsgruppe, hævdet, at ”skattetrykket og den offentlig sektors størrelse ikke er en hindring for, at Danmark kan udvikle sig til et mere dynamisk, rigt og velstående samfund”.

Venstres Jakob Engel-Schmidt stiller sig imidlertid kritisk over for vækstgevinsterne ved en større sociale udgifter. Umiddelbart er han enig i, at et velfærdssamfund, der giver muligheder for uddannelse og sundhed, betyder noget for velstand og vækst.

Danmarks sociale udgifter på niveau med andre lande

Figur 3 | Forstør   Luk

Et lands samlede sociale udgifter omfatter indkomstoverførsler, sundhed, børnepasning (dog ikke uddannelse) der formidles i både offentligt og privat regi. Desuden fraregnes der i opgørelsen direkte og indirekte beskatning af de sociale ydelser, ligesom der er tillagt værdien af socialt betingede skattenedslag.

Note: Ingen oplysninger for Korea og Schweiz. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 407 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Men”, indvender han, ”man kan ikke derudaf udlede, at vi får højere vækst og velstand, hvis vi øger det offentlige forbrug yderligere. Hvis vi forestillede os, at vi omlagde hele vores offentlige forbrug til borgerløn, beskattede arbejdsindkomst markant højere, så vi kunne bruge penge på alt lige fra en 25 timers arbejdsuge til 12 ugers ferie, så ville det offentlige forbrug eksplodere og Danmark blive fattigere. Vækst handler om, hvordan man bruger pengene, ikke om hvor mange man bruger. Og det har ingen betydning for velstandsniveauet, om pengene bliver brugt offentligt eller privat.

Udgift eller investering

Peter Hummelgaard Thomsen understreger dog, at han ikke peger på en årsagssammenhæng, men blot at Finansministeriets billede tegner et entydigt billede af, at lande, der har høj velstand, også har høje sociale udgifter. Han uddyber:

”Sociale udgifter er ikke penge, vi hælder i skraldespanden. Det er investeringer i menneskers lige og frie mulighed for at bidrage til samfundet og økonomien, og som sådan det fundament, som vækst- og velstandsskabelsen hviler på. Det er blevet en herskende antagelse, at der for enden af skattelettelsernes og de offentlige nedskæringers regnbue automatisk venter en krukke guld. Men for mig at se svarer det til at gå over åen efter vand. Først skal vi skære ned på velfærden, så vi kan få mere vækst og dermed øge velfærden. De her tal viser jo, at det ikke er nødvendigt, og at ræsonnementet ikke holder vand.”

Jakob Engel-Schmidt er dog uenig: ”Alt det, vi putter i den offentlige sektor, skal jo skabes et sted, og det sted er udelukkende og uomtvisteligt den private sektor og erhvervslivet. Jeg finder ikke i svarene evidens for, at jo højere det offentlige forbrug er, desto bedre vil det være for den private sektor.”

Den udlægning kalder Bente Sorgenfrey ”en alt for stereotyp modstilling”. Der er ikke, mener hun, en modsætning mellem høje sociale udgifter, der sikrer tryghed og stabilitet, og en konkurrencedygtig økonomi med høj produktivitet og velstand.

Høje sociale udgifter udelukker ikke høj velstand

Figur 4 | Forstør   Luk

Sammenholdes OECD-landes samlede sociale udgifter med deres Bruttonationalindkomst bliver det tydeligt, at OECD-lande med høje samlede sociale udgifter også har højere velstand målt ved BNI.

Note: Data ikke tilgængelig for Tyrkiet, Korea og Schweiz. Enkelte lande er fjernet for at gøre figuren lettere læselig. Kilde: OECD, Finansministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 28. april 2016.

”Den offentlige og den private sektor er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger. Tag daginstitutionerne. Det er en forudsætning for vækst, at vi har nogle pædagoger, der drager omsorg for vores børn, så vi trygt kan gå på arbejde og ikke skal spekulere på, hvordan det går derhenne. Dårlige daginstitutioner vil jo have en negativ effekt på produktiviteten,” siger hun.

Professor i økonomi på Københavns Universitet David Dreyer Lassen er langt hen ad vejen enig:

”Virkeligheden er nok, at begge dele har noget på sig. Den private sektor finansierer det offentlige, men det offentlige understøtter også den private sektor. Så længe man har en effektiv offentlig sektor, så betyder størrelsen ikke noget for et lands vækst og velstand. Det er svært at måle, men på rigtig mange parametre er det mit indtryk, at den offentlige sektor i Danmark klarer sig rigtig, rigtig godt. Det handler om, hvordan man indretter sig, men en stor offentlig sektor trækker ikke automatisk ned på produktivitet og velstand. Det er en myte.”

Han finder ikke Finansministeriets svar ”epokegørende”:

”Perspektivet var meget fremme i 90’erne og passer ind i den lange historie om det socialdemokratiske Danmark. Og dermed spørgsmålet om, hvordan man indretter de sociale udgifter og overførselsindkomster, sådan at de ikke går imod arbejdsmarkedsdeltagelse men understøtter den. Ideen med overførselsindkomsterne er jo at hjælpe folk tilbage til selvforsørgelse, så de ikke bliver en endnu større belastning for samfundsøkonomien,” siger han og fortsætter:

”På det område er vi kommet meget langt med arbejdsmarkedsreformerne fra 1990’erne og frem til i dag. Omvendt er det også spørgsmålet, om det efterhånden er superrealistisk at hente så frygtelig meget mere på den konto.”

Et bredere mål for velstand

Nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte for nylig, at økonomisk vækst i serviceøkonomien er blevet et ”målemæssigt morads”, hvor det bl.a. som konsekvens af digitalisering, deleøkonomi og andre nybrud er blevet stadig mere kompliceret at opnå et retvisende billede af værditilvæksten og velstanden i en økonomi. På lignende vis pegede næsten 4.000 politikere, erhvervsledere, iværksættere og eksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen offentliggjorde for nylig, på, at BNP udgør et ufuldstændigt sigtepunkt for erhvervs- og vækstpolitikken.

I svarene til skatteudvalget skriver Finansministeriet da også, at ”makroøkonomisk statistik, fx BNP, kun giver et overordnet, og ikke særlig detaljeret, billede af befolkningens levevilkår.”

Den analyse deler professor David Dreyer Lassen:

”Set fra min stol er det en positiv udvikling, at vi anlægger et bredere og mere nuanceret perspektiv på succes i den økonomiske politik. Sådan er det jo med penge. Vi er jo ikke interesserede i dem som sådan, men i hvad vi kan købe for dem. Hvis ikke vi med væksten opnår bedre levestandard bredt forstået, længere levealder og mere sundhed, så betyder det ikke så meget. Så det er en god ide at supplere og forpligte sig til at se bredere.”

Peter Hummelgaard Thomsen håber, at svarene kan danne startskud til en ”bredere og bedre debat om succeskriterierne for den økonomiske politik, og hvordan vi opgør velstand i Danmark.”

Danmarks Statistik har da også annonceret, at de til september vil offentliggøre et nyt sæt af livsstilsindikatorer, der skal måle danskernes levestandard på andet end blot vækst, biler og ferierejser.

Tiden må vise, om de flugter med statsministerens langsigtede sigtelinjer for et stærkere Danmark.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen adjungeret professor på CBS Næste artikel EQT styrer mod historisk børsnotering EQT styrer mod historisk børsnotering
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.