Fra og med nytår modtager 2.000 arbejdsløse finske borgere 560 euro, eller godt 4.100 kr., om måneden for ikke at lave noget. Over de næste to år deltager de i et af de hidtil mest omfattende forsøg med noget, der ligner en borgerløn. Håbet er, at de 2.000 i løbet af den toårige forsøgsperiode i højere grad end normalt vil finde sig et job. Lykkes det, kan de i hele forsøgsperioden beholde basisindkomsten som en bonus oven i lønnen.

Tankevækkende nok er eksperimentet sat i gang af en regering under ledelse af Venstres finske søsterparti, Centerpartiet, og med deltagelse af Dansk Folkepartis og de konservatives finske søsterpartier, hhv. Finnernes Parti og Samlingspartiet.

”Regeringen har en pragmatisk tilgang til alt, hvad der kan gøre op med vores eget bureaukratiske dagpengesystem og hjælpe folk i arbejde. Får deltagerne et job, kan de beholde basisindkomsten. Det er et meget stort økonomisk incitament,” siger Markus Kanerva, direktør for den uafhængige finske tænketank Tänk og medlem af den gruppe af universitetsforskere og andre analytikere, der har udviklet den model, der nu skal afprøves.

Det finske forsøg er kun et af mange forsøg, hvor regeringer eller lokale myndigheder over hele verden lige nu afsøger tillempede former for borgerløn. Endnu er der dog ingen danske forsøg på tegnebrættet.

Hvor det finske forsøg skal gøre op med bureaukratiet i dagpengesystemet og med økonomiske incitamenter trække flere borgere i arbejde, kan andre lande have helt andre målsætninger. De er dog fælles om, at basisindkomsten helt som en borgerløn udbetales uden de betingelser, der normalt følger udbetaling af offentlige ydelser. Til gengæld er niveauet i de fleste tilfælde ikke så højt, at man kan leve af den nu tillempede borgerløn.

Der er en forklaring på, at den finske regering har fravalgt en egentlig borgerløn. Markus Kanerva og forskergruppen regnede på, at skulle alle voksne finner have en basisindkomst på de 560 euro, ville det koste den finske statskasse mellem 75 og 100 milliarder kroner om året. Det er bl.a. på baggrund af den slags helt uoverskuelige regnestykker, at den finske regering har målrettet basisindkomsten til arbejdsløse borgere. Det betyder, at regningen bliver langt mindre. Der er afsat godt 20 millioner euro, eller ca. 150 millioner kr., til det toårige forsøg.

Farvel til job-bureaukratiet

Målet med det finske forsøg er derfor ikke at afprøve en borgerløn i dens ideelle version, men at afprøve om en borgerløn light, en basisindkomst, vil få arbejdsløse til at finde et job, fordi det bedre kan betale sig.

Markus Kanerva peger på en række grunde til at eksperimentere med reformer af det nuværende system.

Helt ligesom i Danmark trappes nogle sociale ydelser eller tilskud ned, i takt med at ens indtægt stiger. Det er der selvfølgelig gode grunde til. De fleste vil være enige i, at det offentlige ikke skal betale boligsikring til borgere med høje indkomster. I praksis kan nedtrapningen være så kraftig, at det ikke rigtig kan betale sig at finde et job.

Et eksempel er boligsikringen, der falder i takt med den stigende indkomst. Et andet eksempel fra Danmark er, at fripladser i vuggestuer og børnehaver kun gælder for borgere med en indtægt på mindre end 170.101 kr. Får man et job, vil indtægten typisk ligge over det niveau, og så skal forældrene betale mere og mere til vuggestuerne og børnehaverne.

På den baggrund beregnede Rockwool Fonden for et år siden, at den type samspilsproblemer betyder, at borgere som modtager en overførselsindkomst, får meget lidt ud af at finde et job.

Den samme type problemer gælder i Finland. Er der tale om en kortvarig ansættelse, er det oven i købet særdeles bøvlet for både borgeren og ”systemet” at finde ud af, i hvilket omfang ydelser trappes ned. Den finske regering vurderer i bemærkningerne til loven om basisindkomsten, at usikkerheden om, hvad det kommer til at koste, i sig selv udgør en ”psykologisk hindring” for, at den enkelte dagpengemodtager aktivt søger også kortvarige ansættelser.

”Det kan vise sig, at man ikke får flere penge mellem hænderne, selv om man finder sig et job. I dag virker nogle af reglerne nærmest modsat hensigten. I stedet for incitamenter har vi dis-incitamenter, der ikke opmuntrer, men tværtimod kan lægge en dæmper på lysten til at søge et job,” siger Markus Kanerva.

Når deltagerne i det finske forsøg kan beholde den skattefrie basisindkomst på 560 euro om måneden, når de har fundet et job, er der helt sikkert en positiv gevinst ved at finde et arbejde, også selv om nogle sociale ydelser samtidig aftrappes. Se figur 1.

Sofa eller job

I Finland skal arbejdsløse ligesom i Danmark stå til rådighed for arbejdsmarkedet, aktivt søge arbejde, deltage i samtaler på jobcentrene eller indgå i trænings- eller udviklingsforløb. Listen over forpligtelser er ret lang.

Punkt for punkt kan det måske se meget rimeligt ud. Men uanset hensigten bliver for mange finner hængende for længe i dagpengesystemet. De mange forskellige rådighedsforpligtelser fører ikke nødvendigvis til et job.

Forsøget med basisindkomsten fritager deltagerne for alle den slags rådighedsforpligtelser. Deltagerne kan i princippet bare læne sig tilbage i sofaen og vende tommeltotterne op.

”Det er det springende punkt. Vi ved ikke, om deltagerne vil læne sig tilbage i sofaen eller omvendt gøre en ekstra indsats for at finde sig et arbejde. Det er lige præcis den usikkerhed, der gør, at vi må teste vores model, før Riksdagen beslutter, om den skal gælde for alle,” siger Markus Kanerva.

Der er ikke megen forskning, der på forhånd kan hjælpe Kanerva og det finske parlament, Riksdagen. Selv peger han på, at et belgisk forskerteam fra Det Katolske Universitet i Leuven har undersøgt, om de heldige vindere af en gevinst i et lotteri bagefter dropper deres arbejde, eller om de tværtimod beholder deres job.

”Kun en enkelt vinder droppede sit arbejde, så det tyder ikke på, at folk nødvendigvis vil læne sig tilbage i sofaen, hvis de får en indkomst uden forpligtelser, for eksempel en lotterigevinst eller en basisindkomst,” siger Markus Kanerva.

Der er dog et stykke vej fra de belgiske lotterigevinster og til den finske basisindkomst. Og lige præcis derfor giver det god mening at undersøge, hvad der trækker mest i de finske borgere: Sofaen eller jobbet.

”Forsøget i Finland er interessant, fordi effekterne kan trække i hver sin retning. Basisindkomsten kan øge incitamenterne til at søge et arbejde, men der er også modsatrettede effekter. Vi ved ganske enkelt ikke, om den ene eller anden effekt dominerer,” siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Michael Rosholm har i sin forskning bl.a. haft fokus på arbejdsmarkedet og har derudover været med til at evaluere en hel række arbejdsmarkedspolitiske tiltag efter samme metode, som finnerne nu anvender.

Vælgerne frygter skattestigninger

Forsøget med basisindkomsten er et af de mest omdiskuterede i Finland. Spørger man vælgerne, bakker 69 pct. op om forsøget. Opbakningen falder dog til 34 pct., hvis man samtidig spørger vælgerne, om de vil betale mere i skat, hvis forsøget fører til en eller anden form for national basisindkomst.

Også politisk er der tale om et særdeles blandet billede. Markus Kanerva fortæller, at forsøget bakkes op af 105 af de i alt 199 medlemmer af Riksdagen.

Der er altså et solidt flertal bag forsøget.

Et grønt parti, den finske pendant til Enhedslisten/SF samt statsministerpartiet Centern (svarende til Venstre i Danmark) er de største tilhængere af forsøget med basisindkomsten. Finnernes parti (der svarer til Dansk Folkeparti) og Socialdemokraterne er omvendt de mest skeptiske. Finnernes Parti frygter, at en basisindkomst vil føre til mere indvandring, mens Socialdemokraterne kun tøvende bakker op om forslaget.

De finske arbejdsgivere frygter, at basisindkomsten vil betyde, at arbejdsløse borgere vælger sofaen frem for jobbet, mens det finske LO stiller spørgsmålstegn ved, om basisindkomsten rent faktisk vil løse de mange samspilsproblemer i det finske dagpengesystem.

Man kan virkelig stille spørgsmål til det finske forsøg. Er det f.eks. relevant at inddrage 2.000 borgere, eller er det for mange, eller måske for få?

Og når finnerne nu ikke ændrer på boligydelse eller andre tilskud, der også påvirker deres økonomiske situation, kan man så overhovedet bruge forsøget til noget?

Ja, siger en mand som Markus Kanerva:

“Vores model betyder, at alle deltagere vil tjene på at få et job. Vi ved bare ikke, i hvilket omfang det vil påvirke deres adfærd, og det får vi afprøvet nu,” siger Markus Kanerva.