Fire scenarier for Danmark i 2040

En ny tænketank har siden årsskiftet arbejdet på at udvikle scenarier for Danmark anno 2040, hvor næsten 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år. Tænketanken Den nye 3. alder fremlægger mandag arbejdet på en stor konference i Aarhus.

Pensionsselskabet PFA fylder i år 100 år. Og det gør flere og flere danskere også.

I år 2040 vil der være over dobbelt så mange 100-årige danskere sammenlignet med i dag. Og der vil være næsten 500.000 flere danskere over 65 år, samtidig med at den yngre del af befolkningen på arbejdsmarkedet ifølge prognoser fra Danmarks Statistik forbliver nogenlunde på samme niveau.

Det giver åbenlyst nogle samfundsmæssige udfordringer. Derfor har PFA i anledning af sin runde fødselsdag i år nedsat tænketanken Den nye 3. alder, der siden januar har arbejdet på at udvikle fire forskellige fremtidsscenarier for, i hvilke retninger det danske samfund kan bevæge sig frem mod år 2040. De scenarier skal bruges til at igangsætte en ny samfundsdebat om, hvad der skal til, for at så mange danskere som muligt får et godt liv i deres tredje alder.

Tanker om det grå guld

Debatten skydes i gang mandag, når tænketankens arbejde præsenteres på en stor konference i Aarhus, fortæller tænketankens formand, Claus Kjeldsen, der understreger, at hele øvelsen er et forsøg på at få flere politikere, organisationsledere og borgere til at tænke fremad.

”Allerede nu har vi brug for nogle pejlemærker for, hvordan vi udvikler samfundet. De beslutninger, vi træffer nu, rækker langt ind i fremtiden, og det gælder især på de tre områder, vi kigger på i tænketanken: arbejdsmarkedet, sundhed og boliger. Der står vi over for nogle kæmpe omvæltninger, og det betyder også, at man bliver nødt til i det mindste at prøve at forestille sig, at der er nogle ret markante ting, der kan være anderledes i 2040,” siger Claus Kjeldsen, der ud over formandstjansen i den nye tænketank også er adm. direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

Radikale samfundsforandringer

I sit daglige virke er han vant til at udvikle scenarier og følge megatrends. Men tænketankens opgave er også at få den form for fremtidsorientering mere bredt ud i samfundet, så Danmark kan tage hul på de nødvendige samfundsmæssige diskussioner, der bliver brug for, når samfundet forandrer sig med høj hastighed.

“Jo, større en organisation er, jo langsommere er den til at tilpasse sig. Og det er derfor, at det giver så god mening, at vi i hele det danske samfund allerede nu begynder at tænke over vores fremtid. Og jo bedre fremtidsforskning vi laver til det formål, jo længere tid har folk til at forholde sig til nogle radikale forandringer af samfundet og i deres eget liv,” siger Claus Kjeldsen.

Han nævner sundhedsområdet som eksempel på et område, der i stigende grad kræver politisk prioritering og grundig samfundsdebat. Den demografiske udvikling mod et samfund, hvor folk lever længere, er kun én side af sagen. 

”Vi lever ikke bare længere og længere, vi bliver også mere og mere krævende. Der er ved at ske et grundlæggende skifte. Det, vi før accepterede som en betingelse for at blive gammel, det kræver vi i langt højere grad at få fikset nu og her. Hvis der er kommet en ny behandling, så vil vi have den. Og det betyder, at der ikke kommer til at være nogen øvre grænse for sundhed og sundhedsudgifter,” siger Claus Kjeldsen og fortsætter:

”Vi ser det allerede i dag, hvor sundhedsvæsenet bliver belastet af, at de, der fik en knæprotese som 80-årige, nu ringer ind igen som 90-årige og vil have protesen skiftet. I gamle dage accepterede man det mere som en betingelse, at man var dårligt gående som gammel. I dag vil vi have en løsning, hvis den findes. Og der kommer hele tiden nye behandlingsformer, så det går kun én vej.”

Af begge grunde bliver forebyggelse så meget desto mere afgørende fremover.

To afgørende usikkerheder

Det medfører nogle dilemmaer, der politisk skal tages stilling til. Hvor meget sundhed har man ret til? Har alle ret til lige meget – også når man nærmer sig gravens rand? Og hvem skal betale?

Tænketanken beskriver i sin rapport en lang række globale trends som digitalisering, urbanisering, aldring, automatisering osv., der alle får en eller anden betydning for samfundet i fremtiden, og derfor indgår i alle de fire scenarier, tænketanken har formuleret. Se figur 1.

Fire scenarier for Danmark i 2040

Figur 1 | Forstør   Luk

Tænketanken Den nye 3. alder har formuleret fire fremtidsscenarier for Danmark år 2040 på baggrund af de to usikkerheder ‘sammenhængskraft i samfundet’ og ‘institutionel tilpasningsevne’, der vurderes at have størst konsekvenser for det gode liv i den 3. alder.

Kilde: ‘Det gode liv i den 3. alder – Danmark frem mod 2040’, PFA og Instituttet for Fremtidsforskning, 2017.

 

Men det afgørende for, hvilket af de fire scenarier, der bliver Danmarks fremtid, er især to udvalgte usikkerhedsvariable – samfundets sammenhængskraft og institutionernes tilpasningsevne. Derfor er de fire scenarier struktureret omkring de to usikkerheder.

”Den første handler om, hvem det er, der leverer løsninger i samfundet. I dag er det jo de velkendte institutioner. Men lige nu ser vi allerede et pres mod en række institutioner. Fagforeninger, DR eller Skat. Formår de institutioner at forny sig, tilpasse sig og bevare deres relevans? Eller opstår der nye aktører, der er bedre til at løse opgaverne for os? Det bliver afgørende,” siger Claus Kjeldsen.

Den anden usikkerhed er samfundets stigende polarisering, geografisk såvel som menneskeligt, og om solidariteten i hele samfundet kan holde til det, eller vil blive afløst af solidaritet på mere lokale niveauer.

”Danmark har historisk set været et meget homogent land, men vi ser nu en polarisering. Mellem land og by, unge og gamle, danskere og indvandrere osv. Og den her villighed til at være solidarisk på nationalt niveau er usikker. Opstår der en ny konsensus og en ny samfundskontrakt? Eller bliver det på nogle andre niveauer, vi vil se solidaritet fremover? Det betyder noget for den måde, vi indretter vores samfund på, og for hvem der skal levere de løsninger inden for f.eks. sundhed og ældrepleje, vi efterspørger. Er hjemmehjælp noget, kommunen skal klare, er det et privat anliggende, eller er det noget, familien skal klare?” spørger han.

Udviklingen på de to parametre bestemmer derfor, hvilket af de fire scenarier vi ender i, når vi kommer til 2040.

”Det er jo ikke, fordi vi nødvendigvis havner 100 pct. i det ene af dem. Måske bliver det en mellemting mellem to af dem. Men det vigtige er bare, at du selv har tænkt tanken og overvejet, hvilke konsekvenser forandringerne vil få for dig,” siger Claus Kjeldsen.

Forrige artikel Digitalisering à la SAP: ”Vi skaber et barn sammen med kunden” Digitalisering à la SAP: ”Vi skaber et barn sammen med kunden” Næste artikel 20 reformer på 20 år har øget uligheden 20 reformer på 20 år har øget uligheden

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.