Fire scenarier for Danmark i 2040

En ny tænketank har siden årsskiftet arbejdet på at udvikle scenarier for Danmark anno 2040, hvor næsten 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år. Tænketanken Den nye 3. alder fremlægger mandag arbejdet på en stor konference i Aarhus.

Pensionsselskabet PFA fylder i år 100 år. Og det gør flere og flere danskere også.

I år 2040 vil der være over dobbelt så mange 100-årige danskere sammenlignet med i dag. Og der vil være næsten 500.000 flere danskere over 65 år, samtidig med at den yngre del af befolkningen på arbejdsmarkedet ifølge prognoser fra Danmarks Statistik forbliver nogenlunde på samme niveau.

Det giver åbenlyst nogle samfundsmæssige udfordringer. Derfor har PFA i anledning af sin runde fødselsdag i år nedsat tænketanken Den nye 3. alder, der siden januar har arbejdet på at udvikle fire forskellige fremtidsscenarier for, i hvilke retninger det danske samfund kan bevæge sig frem mod år 2040. De scenarier skal bruges til at igangsætte en ny samfundsdebat om, hvad der skal til, for at så mange danskere som muligt får et godt liv i deres tredje alder.

Tanker om det grå guld

Debatten skydes i gang mandag, når tænketankens arbejde præsenteres på en stor konference i Aarhus, fortæller tænketankens formand, Claus Kjeldsen, der understreger, at hele øvelsen er et forsøg på at få flere politikere, organisationsledere og borgere til at tænke fremad.

”Allerede nu har vi brug for nogle pejlemærker for, hvordan vi udvikler samfundet. De beslutninger, vi træffer nu, rækker langt ind i fremtiden, og det gælder især på de tre områder, vi kigger på i tænketanken: arbejdsmarkedet, sundhed og boliger. Der står vi over for nogle kæmpe omvæltninger, og det betyder også, at man bliver nødt til i det mindste at prøve at forestille sig, at der er nogle ret markante ting, der kan være anderledes i 2040,” siger Claus Kjeldsen, der ud over formandstjansen i den nye tænketank også er adm. direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.

Radikale samfundsforandringer

I sit daglige virke er han vant til at udvikle scenarier og følge megatrends. Men tænketankens opgave er også at få den form for fremtidsorientering mere bredt ud i samfundet, så Danmark kan tage hul på de nødvendige samfundsmæssige diskussioner, der bliver brug for, når samfundet forandrer sig med høj hastighed.

“Jo, større en organisation er, jo langsommere er den til at tilpasse sig. Og det er derfor, at det giver så god mening, at vi i hele det danske samfund allerede nu begynder at tænke over vores fremtid. Og jo bedre fremtidsforskning vi laver til det formål, jo længere tid har folk til at forholde sig til nogle radikale forandringer af samfundet og i deres eget liv,” siger Claus Kjeldsen.

Han nævner sundhedsområdet som eksempel på et område, der i stigende grad kræver politisk prioritering og grundig samfundsdebat. Den demografiske udvikling mod et samfund, hvor folk lever længere, er kun én side af sagen. 

”Vi lever ikke bare længere og længere, vi bliver også mere og mere krævende. Der er ved at ske et grundlæggende skifte. Det, vi før accepterede som en betingelse for at blive gammel, det kræver vi i langt højere grad at få fikset nu og her. Hvis der er kommet en ny behandling, så vil vi have den. Og det betyder, at der ikke kommer til at være nogen øvre grænse for sundhed og sundhedsudgifter,” siger Claus Kjeldsen og fortsætter:

”Vi ser det allerede i dag, hvor sundhedsvæsenet bliver belastet af, at de, der fik en knæprotese som 80-årige, nu ringer ind igen som 90-årige og vil have protesen skiftet. I gamle dage accepterede man det mere som en betingelse, at man var dårligt gående som gammel. I dag vil vi have en løsning, hvis den findes. Og der kommer hele tiden nye behandlingsformer, så det går kun én vej.”

Af begge grunde bliver forebyggelse så meget desto mere afgørende fremover.

To afgørende usikkerheder

Det medfører nogle dilemmaer, der politisk skal tages stilling til. Hvor meget sundhed har man ret til? Har alle ret til lige meget – også når man nærmer sig gravens rand? Og hvem skal betale?

Tænketanken beskriver i sin rapport en lang række globale trends som digitalisering, urbanisering, aldring, automatisering osv., der alle får en eller anden betydning for samfundet i fremtiden, og derfor indgår i alle de fire scenarier, tænketanken har formuleret. Se figur 1.

Fire scenarier for Danmark i 2040

Figur 1 | Forstør   Luk

Tænketanken Den nye 3. alder har formuleret fire fremtidsscenarier for Danmark år 2040 på baggrund af de to usikkerheder ‘sammenhængskraft i samfundet’ og ‘institutionel tilpasningsevne’, der vurderes at have størst konsekvenser for det gode liv i den 3. alder.

Kilde: ‘Det gode liv i den 3. alder – Danmark frem mod 2040’, PFA og Instituttet for Fremtidsforskning, 2017.

 

Men det afgørende for, hvilket af de fire scenarier, der bliver Danmarks fremtid, er især to udvalgte usikkerhedsvariable – samfundets sammenhængskraft og institutionernes tilpasningsevne. Derfor er de fire scenarier struktureret omkring de to usikkerheder.

”Den første handler om, hvem det er, der leverer løsninger i samfundet. I dag er det jo de velkendte institutioner. Men lige nu ser vi allerede et pres mod en række institutioner. Fagforeninger, DR eller Skat. Formår de institutioner at forny sig, tilpasse sig og bevare deres relevans? Eller opstår der nye aktører, der er bedre til at løse opgaverne for os? Det bliver afgørende,” siger Claus Kjeldsen.

Den anden usikkerhed er samfundets stigende polarisering, geografisk såvel som menneskeligt, og om solidariteten i hele samfundet kan holde til det, eller vil blive afløst af solidaritet på mere lokale niveauer.

”Danmark har historisk set været et meget homogent land, men vi ser nu en polarisering. Mellem land og by, unge og gamle, danskere og indvandrere osv. Og den her villighed til at være solidarisk på nationalt niveau er usikker. Opstår der en ny konsensus og en ny samfundskontrakt? Eller bliver det på nogle andre niveauer, vi vil se solidaritet fremover? Det betyder noget for den måde, vi indretter vores samfund på, og for hvem der skal levere de løsninger inden for f.eks. sundhed og ældrepleje, vi efterspørger. Er hjemmehjælp noget, kommunen skal klare, er det et privat anliggende, eller er det noget, familien skal klare?” spørger han.

Udviklingen på de to parametre bestemmer derfor, hvilket af de fire scenarier vi ender i, når vi kommer til 2040.

”Det er jo ikke, fordi vi nødvendigvis havner 100 pct. i det ene af dem. Måske bliver det en mellemting mellem to af dem. Men det vigtige er bare, at du selv har tænkt tanken og overvejet, hvilke konsekvenser forandringerne vil få for dig,” siger Claus Kjeldsen.

Forrige artikel Digitalisering à la SAP: ”Vi skaber et barn sammen med kunden” Digitalisering à la SAP: ”Vi skaber et barn sammen med kunden” Næste artikel 20 reformer på 20 år har øget uligheden 20 reformer på 20 år har øget uligheden
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.