Fireparts-krig om det rummelige arbejdsmarked

I disse uger udkæmpes et veritabelt slag om magten over hele det fremtidige sociale system i Danmark. Fagbevægelsen og arbejdsgiverne arbejder ihærdigt på at få formaliseret indflydelse på et område, hvor de i dag ikke har meget at skulle have sagt. Fronterne er trukket så skarpt op, at regeringen balancerer på kanten af et sammenbrud i forhandlingerne om det rummelige arbejdsmarked. Forhandlingerne var reelt kørt fast, da regeringen i sidste uge aflyste et møde i Statsministeriet mellem kommunerne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Det viser et fortroligt notat, der er regeringens seneste officielle udspil til en aftale, og som Ugebrevet er kommet i besiddelse af. Socialministeriet har i løbet af efteråret i tre omgange fremlagt udkast til en firepartsaftale, senest den 2. oktober. Hver gang er det endt med, at parterne har vendt tommelfingeren nedad. Forhandlerne har samtidig barberet regeringens udspil ned fra 9 til 6½ side. En stor del af teksten er aldeles uforpligtende og beskriver alene, hvordan arbejdsmarkedet fungerer i dag. Socialministeriet virker dermed helt uden politisk mandat til at forhandle. Kommunernes Landsforening frygter, at kommunerne kommer til at stå med sorteper og regningen, når boet skal gøres op. LO ønsker at begrænse de lediges rettigheder, så det kun skal være muligt at vente på et fleksjob i fire år. De ledige skal til gengæld have flere penge og forblive i A-kasserne.