Flere boligejere tager afdragsfrie flekslån
Afdragsfrie flekslån bliver stadigt mere populære. Nu udgør de godt 42 pct. af alle lån. Det gør både den enkelte boligejer – og pga. mængden af afdragsfrie flekslån – hele samfundet meget udsat, hvis renten stiger meget. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen vil undersøge, om banker og realkreditinstitutioner rådgiver boligejerne godt nok, mens Nationalbanken og Nykredit mener, at boligejere kun skal kunne finansiere op til 60 pct. af boligens værdi i realkreditten. I dag er grænsen 80 pct.





